Svar på spm. nr. S 1486: Hvad er ministerens holdning til indførelse af 5-årige kulturelle visa til afrikanske ansøgere, som flere EU-lande – herunder Tyskland, Frankrig, Belgien, Spanien, Italien, Holland og Grækenland – allerede har åbnet op for, og som vil være i overensstemmelse med det fokus på åbenhed, kulturel udveksling og det mellemfolkelige samarbejde, som regeringens strategi, Afrikas Århundrede, fra august 2024 lægger op til?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Til: Lars Løkke Rasmussen
- Spørger: Sascha Faxe
- Minister: udenrigsministeren
Svar på spørgsmål S 1486 skriftligt.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1486/svar/2164651/3073139.pdf
Ministeren Side 1/1 29. september 2025 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2025 - 16294 Akt-id 3313812 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Sascha Faxe (ALT) har den 12. september 2025 stillet føl- gende spørgsmål nr. S 1486 til udenrigsministeren. Spørgsmålet er den 23. septem- ber 2025 omstillet til udlændinge- og integrationsministeren. Spørgsmålet besvares hermed. Spørgsmål S 1486: Hvad er ministerens holdning til indførelse af 5-årige kulturelle visa til afrikanske ansøgere, som flere EU-lande – herunder Tyskland, Frankrig, Belgien, Spanien, Ita- lien, Holland og Grækenland – allerede har åbnet op for, og som vil være i overens- stemmelse med det fokus på åbenhed, kulturel udveksling og det mellemfolkelige samarbejde, som regeringens strategi, Afrikas Århundrede, fra august 2024 lægger op til? Svar: Danmark deltager i Schengensamarbejdet, og de danske visumregler bygger på fæl- les EU-regler. Efter EU’s visumkodeks vil en ansøger efter en konkret vurdering kunne få udstedt visum til flere indrejser og med lang gyldighed, hvis ansøgeren opfylder en række betingelser. Et visum til flere indrejser med lang gyldighed kan have forskellige gyldighedsperioder, dog højst fem år. Da visumkodeks gælder i Danmark, er der derfor for så vidt allerede mulighed for, at en ansøger kan meddeles visum til flere indrejser med lang gyldighed til ophold med kulturelt formål, såfremt vedkommende i øvrigt opfylder betingelserne for meddelelse af visum. Afslutningsvis bemærkes, at hvis en udlænding skal udføre arbejde i Danmark, skal udlændingen som udgangspunkt have en arbejdstilladelse. Rasmus Stoklund / Brit Gotthard Jensen Offentligt S 1486 endeligt svar 2024-25