Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk336/20241_aktstk_afgjort336.pdf
Afgjort den 25. september 2025 336 Erhvervsministeriet. København, den 17. september 2025. a. Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Finanstilsynet og Finansiel Stabi- litet afholder udgifter og tilsvarende indtægter for hhv. 18,4 mio. kr. og 1,7 mio. kr. i 2025 til at varetage en række nye opgaver foranlediget af ny EU-regulering. Udgifterne på i alt 20,1 mio. kr. i 2025 finansieres af afgifter fra de finansielle virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Udgifterne og indtægterne afholdes på henholdsvis § 08.23.01. Finanstilsynet og § 08.23.04. Krise- håndteringsopgaver i Finansiel Stabilitet. b. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er fra 2025 blevet tilført en række nye opgaver sfa. ny EU-regu- lering mv. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er blevet tilført følgende opgaver med merudgifter i 2025: – Nye opgaver på hvidvaskområdet: Finanstilsynet skal gennem en omfattende FATF-evaluering, hvor Finanstilsynet er delegationsleder i FATF på Danmarks vegne og varetager koordineringsop- gaven ift. en lang række danske myndigheder. Desuden har Finanstilsynet en større opgave med implementering af den nye hvidvaskpakke fra 2024. – ESAP-forordningen: ESAP er en fælles europæisk samling af data og oplysninger, som skal give forbrugere og investorer overskuelig adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenester, kapitalmarkeder og bæredygtighed. Finanstilsynet skal fungere som indsamlingsorgan. – Direktiv vedrørende afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber (IRRD): Implementerin- gen af direktivet forudsætter etablering af et nyt set-up for afvikling, hvilket vil indebære nye opgaver i Finansiel Stabilitet. En minimumsimplementering af direktivet, hvor mindst muligt af markedet omfattes af genopretningsplaner og afviklingsplaner, vil medføre et ressourcebehov på 1,7 mio. kr. i Finansiel Stabilitet. De nye opgaver medfører et ressourcebehov i Finanstilsynet på 18,4 mio. kr. samt et ressourcebe- hov på 1,7 mio. kr. i Finansiel Stabilitet i 2025. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er fuldt finan- sieret af afgifter, som betales af de finansielle virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. LBK nr. 406 af 29. marts 2022 om finansiel virksomhed, §§ 360-370. De nye opgaver finansieres på samme vis, således at afgiftsstigningerne fordeles på alle virksomhederne under Finanstilsynets tilsyn efter den fordelingsnøgle, som er fastsat i loven. Aktstykke nr. 336 Folketinget 2024-25 CQ003321 Udgifter fra 2026 og frem søges indarbejdet på kommende bevillingslove. Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 kan specificeres således: Udgift Indtægt § 08.23.01. Finanstilsynet (Driftsbev.) 10. Almindelig virksomhed 13. Kontrolafgifter og gebyrer 18,4 mio. kr. 18. Personaleomkostninger og lønninger 3,3 mio. kr. 15,1 mio. kr. § 08.23.04. Krisehåndteringsopgaver i Finansiel Stabilitet (Reservati- onsbev.) 10. Tilskud til Finansiel Stabilitet til finansiering af op- gaver vedrørende krisehåndtering af kreditinstitutter og investeringsselskaber mv. 13. Kontrolafgifter og gebyrer 1,7 mio. kr. 46. Tilskud til anden virk. /investeringstilskud 1,7 mio. kr. c. Sagen forelægges Finansudvalget nu, da Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal sikre bevillings- mæssig hjemmel til at modtage indtægter og afholde udgifter til opgaverne i 2025. e Under henvisning til ovenstående anmoder Erhvervsministeriet om tilslutning til, at Finanstilsynet modtager indtægter og afholder udgifter på 18,4 mio. kr., og Finansiel Stabilitet modtager indtægter og afholder udgifter på 1,7 mio. kr. i 2025 til varetagelse af opgaverne. Udgift (mio. kr.) Indtægt (mio. kr.) § 08.23.01. Finanstilsynet (Driftsbev.) 18,4 18,4 § 08.23.04. Krisehåndteringsopgaver i Finansiel Stabilitet (Reserva- tionsbev.) 1,7 1,7 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 17. september 2025 Morten Bødskov / Kasper Hjortebjerg Lund Til Finansudvalget. 2 Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 25-09-2025 (udvalget med undtagelse af Danmarksdemokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer, der stemte imod aktstykket) 3