Tiltrådt aktstykke

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk333/20241_aktstk_afgjort333.pdf

Afgjort den 25. september 2025
333
Social- og Boligministeriet. København, den 17. september 2025.
a. Social- og Boligministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2025 tilføres 11,5
mio. kr. til § 15.26.36. Ansøgningspulje til kompetenceudvikling på opholdssteder og døgninstitutio-
ner med henblik på at udmønte en ansøgningspulje til opkvalificering af personale på børne- og
ungehjem (tidligere kaldet døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge i udsatte positioner).
Udgiften på i alt 11,5 mio. kr. i 2025 finansieres af de på finansloven opførte midler på §
15.11.79. Reserver og budgetregulering.
b. Med Aftale mellem den daværende S-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kri-
stendemokraterne om Børnene Først af maj 2021 er der afsat 11,5 mio. kr. i 2025 til opkvalificering
af personale på anbringelsessteder for udsatte børn og unge. Midlerne i 2025 udmøntes gennem en
ansøgningspulje til kompetenceudvikling på børne- og ungehjem.
Formålet med ansøgningspuljen er at give støtte til kompetenceudvikling og derigennem højne
kvaliteten på børne- og ungehjem. Ansøgerkredsen er børne- og ungehjem godkendt efter barnets lov
§ 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3.
Målgruppen er medarbejdere med primært pædagogiske arbejdsopgaver ansat på børne- og ungehjem
godkendt efter barnets lov § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3.
Ansøger vil ved godkendt ansøgning kunne sende én eller flere medarbejdere på efter- og videreud-
dannelse. Uddannelserne, der kan søges til er:
– Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) (EUV1)
– Meritpædagoguddannelsen
– Moduler på - eller hele akademiuddannelsen i socialpædagogik
– Moduler på - eller hele den sociale diplomuddannelse
– Moduler på - eller hele den pædagogiske diplomuddannelse
Institutionerne opfordres til at prioritere medarbejdere uden pædagogisk uddannelse først, men det
fastlægges ikke som et krav.
Aktstykke nr. 333 Folketinget 2024-25
DH002701
Midlerne tildeles efter først-til-mølle-princippet til ansøgere, der lever op til ansøgningspuljens krav.
Midlerne skal anvendes til at afhjælpe institutionens udgifter forbundet med efter- og videreuddan-
nelse af deres medarbejdere på én af de fem ovennævnte uddannelser, herunder egenbetaling, udgif-
ter til løn- og vikardækning m.v., mens medarbejderne er i uddannelse, inden for rammerne af de
gældende overenskomster på området og i det omfang institutionerne vurderer behov herfor.
Hvis der fx modtages Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), der gøres brug af Jobrotationsordnin-
gen, der modtages lønrefusion eller der på anden måde modtages støtte, må der ikke ske dobbeltfi-
nansiering af de udgifter, som puljemidlerne skal dække. Hvis en medarbejder fx er omfattet af
lønrefusion, kan der ikke samtidig søges om puljemidler til at dække den fulde udgift til løn.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan efterfølgende blive fastsat af Social- og Boligministeri-
et inden for puljens formål iht. eksisterende tekstanmærkning nr. 111.
Det bemærkes, at der på § 15.26.36. Ansøgningspulje til kompetenceudvikling på opholdssteder og
døgninstitutioner er adgang til at anvende op til 3 pct. af bevillingen til afholdelse af udgifter i
forbindelse med administration af projekterne, aktiviteterne mv., heraf højst 2/3 som lønsum, dog
maksimalt svarende til den faktiske udgift. De afholdte administrationsudgifter vil blive afholdt på §
15.11.30. Social- og Boligstyrelsen.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
Udgift
§ 15.26.36. Ansøgningspulje til kompetenceudvikling på opholdssteder og døgn-
institutioner (Reservationsbev.)
10. Ansøgningspulje til kompetenceudvikling
43. Interne statslige overførselsudgifter 0,3 mio. kr.
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil-
skud
11,2 mio. kr.
§ 15.11.79. Reserver og budgetregulering
10. Reserve til initiativer ifm. Aftale om Børnene Først
49. Reserver og budgetregulering -11,5 mio. kr.
Initiativet indebærer øgede taxameterudgifter og udgifter til SVU på Børne- og Undervisningsmini-
steriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område på samlet 0,7 mio. kr. i 2026 og 0,6 mio.
kr. i 2027. Udgifterne finansieres af midler afsat med Aftale om Børnene Først til kvalitetsrammen i
2026 og 2027, og vil blive søgt indarbejdet på de kommende bevillingslove.
c. Sagen forelægges for Finansudvalget på nuværende tidspunkt med henblik på, at midlerne kan
udmøntes i 2025.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres 11,5
mio. kr. til § 15.26.36. Ansøgningspulje til kompetenceudvikling på opholdssteder og døgninstitutio-
ner med henblik på at udmønte en ansøgningspulje til opkvalificering af personale på børne- og
ungehjem, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025 opføres følgende:
Udgift
2
§ 15.26.36. Ansøgningspulje til kompetenceudvikling på opholdssteder og døgnin-
stitutioner (Reservationsbev.)
11,5
§ 15.11.79. Reserver og budgetregulering -11,5
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 17. september 2025
Sophie Hæstorp Andersen
/ Oliver Waterstradt
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 25-09-2025
3