Svar på spørgsmål vedr. regeringens tiltag for at undgå dansk medvirken til Marokkos besættelse af Vestsahara
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPN alm. del (Bilag 245)
Aktører:
URU alm.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/upn/bilag/245/3070741.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2 Folketingets Udenrigsudvalg Dato 16. september 2025 Bilag Sag 24/54148 Enhed MENA URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 138 fra Trine Pertou Mach (EL) stillet den 25. august 2025 til udenrigsministeren. Spørgsmål Hvilke skridt tager den danske regering for at sikre, at dansk bistand, investeringer og projekter med relation til Marokko ikke bidrager til at fastholde og styrke Marokkos besættelse af Vestsahara i strid med folkeretten og EU-Domstolens afgørelser? Der henvises til det fælles kommuniké mellem den marokkanske minister Nasser Bourita og den danske udenrigsminister offentliggjort 26. september 2024, hvori samarbejde inden for handel, investering, migration, udvikling, vedvarende energi, vandteknologi og logistik fremhæves. Jf. Udenrigsministeriets pressemeddelelse ”Joint communiqué between the Danish and Moroccan foreign ministers following bilateral meeting at UNGA79”, www.um.dk, den 26. september 2024. Svar Regeringens linje i forhold til kommercielle aktiviteter i Vestsahara er i overensstemmelse med Folketingets vedtagelse (V 79) om Vestsahara, som bl.a. opfordrer danske virksomheder til at ”udvise særlig agtpågivenhed ved engagement i områder med uafklaret suverænitet som Vestsahara, og sikre at deres kommercielle aktiviteter ikke skader lokalbefolkningen.” Udenrigsministeriet yder ikke rådgivningsopgaver til danske virksomheder om kommercielle aktiviteter i Vestsahara, hvilket også fremgår på Trade Council’s hjemmeside for Marokko. Udenrigsministeriet er ikke bekendt med bistand til projekter eller bidrag til investeringer i Vestsahara. Offentligt UPN Alm.del - Bilag 245 Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25 2/2 Under Dansk Arabisk Partnerskabsprogram, som bl.a. har aktiviteter relateret til jobskabelse og grøn omstilling i Marokko, er der endvidere ikke aktiviteter i Vestsahara. Det samme gælder fsva. de danske sektorsamarbejder med Marokko inden for vand, statistik og energi. Det er samtidig værd at nævne, at Vestsahara ikke er omfattet af internationale sanktioner. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen