Lovudkast: Høring af lovforslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet, fra digitaliseringsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: DIU alm. del (Bilag 169)
- Hovedtilknytning: DIU alm. del (Bilag 169)
Aktører:
Orientering om udkast til forslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet (telefinfrastrukturloven).pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/diu/bilag/169/3070528.pdf
Stormgade 2-6 1470 København K Telefon 72 28 24 00 digmin@digmin.dk Orientering om udkast til forslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet (teleinfrastrukturloven) Til udvalgets orientering fremsendes hermed udkast til forslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet (teleinfrastrukturloven). Baggrund Forordningen om gigabitinfrastruktur finder anvendelse fra den 12. november 2025. Det med- fører, at dansk ret skal tilpasses til den nye forordning. Forordningen harmonerer mestendels med gældende ret, men nødvendiggør omfattende lovtekniske ændringer til gældende ret også på punkter, hvor retstilstanden ikke ændres væsentligt. På den baggrund vil nærvæ- rende lovforslag supplere forordningen. Udover forordningen følger det af den telepolitiske aftale af 26. juni 2025, indgået mellem re- geringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radi- kale Venstre og Alternativet, at der skal sikres gode rammevilkår for telebranchen til gavn for hele Danmark. Det skal blandt andet ske ved, at de rettigheder, som teleoperatørerne har i dag i medfør af bl.a. masteloven og graveloven, og som går videre end forordningen, skal be- vares. Derfor vil lovforslaget videreføre gældende ret, i det omfang det er muligt inden for rammerne af forordningen. Dette skal medvirke til mere ambitiøse rammevilkår for udrulning af teleinfrastruktur i Danmark. Formål og indhold Forordningen om gigabitinfrastruktur og den foreslåede teleinfrastrukturlov har til formål at lette og stimulere udrulningen af net med meget høj kapacitet (såkaldte ”VHC-net”) og øvrige elektroniske kommunikationsnet ved at skabe gode og forudsigelige rammevilkår for udrul- ning af mobil- og bredbåndsinfrastruktur. Rammevilkårene følger som udgangspunkt af for- ordningen om gigabitinfrastruktur, men udvides i de tilfælde, hvor gældende dansk ret kan videreføres. Formålet er herudover at fremme fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur og an- dre høje konstruktioner. Dette skal muliggøre en mere effektiv etablering af ny fysisk infra- struktur, så mobil- og bredbåndsnet kan udrulles hurtigere og med lavere omkostninger. Tiltagene sker inden for rammerne af forordningen om gigabitinfrastruktur og vedrører såle- des enten tiltag på områder, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordningen el- ler tiltag, som er inden for det nationale råderum for at tilpasse anvendelsen af forordningen. Lovforslaget indeholder bl.a. supplerende regler til forordningens regler om: Sagsnr. 2025 - 2956 Doknr. 166104 Dato 22-09-2025 Folketingets Udvalg for Digitalisering og It Offentligt DIU Alm.del - Bilag 169 Udvalget for Digitalisering og It 2024-25 2 - Adgang til eksisterende fysisk infrastruktur: Teleoperatører skal have adgang til ek- sisterende fysisk infrastruktur, herunder privatejede bygninger, med henblik på etab- lering af telenet, dvs. opsætning af mobilantenner på eksisterende master og bygnin- ger samt at lægge kabler ind i andres rør i jorden m.v. - Gennemsigtighed med hensyn til fysisk infrastruktur: Det offentlige skal etablere digitale informationssteder, hvor der kan udveksles information om, hvor sådanne infrastrukturelementer findes. Infrastrukturejerne skal stille oplysningerne til rådig- hed via disse informationssteder. - Koordinering af anlægsarbejder, gennemsigtighed med hensyn til planlagte anlægs- arbejder: Grave- og andre anlægsarbejder skal forhåndsannonceres på digitale infor- mationssteder. Hvor der indgår offentlig finansiering i arbejdet, skal den, der foreta- ger arbejderne, imødekomme anmodninger fra teleoperatører om at deltage i arbej- derne (samgravning m.v.). - Procedurer for udstedelse af tilladelser og anlægsrettigheder og undtagelser her- fra: Myndigheder, der udsteder tilladelser til de nødvendige arbejder ifm. etablering af teleinfrastruktur, skal etablere digitale ansøgningssystemer, og skal færdigbe- handle ansøgninger inden for 4 måneder. Der kan klages over fristoverskridelse til Digitaliseringsstyrelsen. - Bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsinterne fiberledningsnet, og adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur: Bygninger skal udstyres med kabelkanaler, fi- berkabling m.v. ved nybyggeri og ved større renoveringsarbejder. - Digitalisering af centrale informationssteder: Myndigheder, der udsteder tilladelser til de nødvendige arbejder ifm. etablering af teleinfrastruktur, skal etablere digitale ansøgningssystemer. Som konsekvens af GIA tilpasses lovgivning uden for Digitaliseringsministeriets ressortområde også. Lovforslaget indeholder således også ændringer af: - Vejloven og privatvejsloven (Transportministeriet) - Lov om ledningsejerregistret (LER-loven) (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet) - Planloven (By-, Land- og Kirkeministeriet) Overgangsperiode Forordningen om gigabitinfrastruktur finder anvendelse fra den 12. november 2025, med undtagelse af enkelte regler, der først finder anvendelse fra hhv. den 12. februar 2026 og den 12. maj 2026. I dansk ret vil der opstå en overgangsperiode mellem, at forordningens regler træder i kraft og at lovforslaget træder i kraft. De bestemmelser i GIA, der finder anvendelse fra en af de ovenstående datoer, erstatter de ”tilsvarende” regler i graveloven og masteloven samt bekendtgørelser udstedt i medfør af de to love. De regler, der ikke strider mod GIA og ikke erstattes af GIA, vil imidlertid fortsat finde anvendelse. Digitaliseringsstyrelsen vil i overgangsperioden vejlede virksomheder om, hvad der gælder i mellemperioden. Offentlig høring Lovforslaget sendes i ekstern høring i dag, den 22. september 2025, med frist for afgivelse af høringssvar den 21. oktober 2025. Høringssvar og høringsnotat vil i forbindelse med fremsæt- telsen af lovforslaget blive sendt til udvalgets orientering. Vedlagt dette brev er udkast til lov- forslag. Med venlig hilsen Caroline Stage 3 Bilag: Bilag 1 – Udkast til forslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet
Bilag 1 - Udkast til forslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/diu/bilag/169/3070527.pdf