Svar på spm. nr. S 1481: Hvad er ministerens holdning til en »ret til raskmelding«, som det beskrives i artiklen: »Passer din psykiatriske diagnose ikke længere? Flere mener, der skal indføres en ret til at være rask«, dr.dk, 9. september 2025.

Medlem af Folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) har den 11. september 2025
stillet følgende spørgsmål nr. S 1481 til indenrigs- og sundhedsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål S 1481:
”Hvad er ministerens holdning til en ”ret til raskmelding”, som det beskrives i
artiklen: ”Passer din psykiatriske diagnose ikke længere? Flere mener, der skal
indføres en ret til at være rask”, dr.dk, 9. september 2025.”
Svar:
Jeg synes, at det er dybt urimeligt, at mennesker med en psykiatrisk diagnose bliver
udsat for negativ forskelsbehandling og fordomme. Og jeg har stor forståelse for, at
man kan have ønske om at blive ”raskmeldt” fra en diagnose, når man har været
symptomfri i en længere periode. Det gælder særligt, hvis man har oplevet
diskrimination i kontakten til eksempelvis sundhedsvæsenet som følge af en tidligere
psykiatrisk diagnose.
I dag er det muligt at få afsluttet en tidligere diagnose i sin patientjournal. I praksis
betyder det, at det bliver indskrevet i journalen, at diagnosen ikke længere er
gældende, i og med at patienten ikke længere har symptomer på psykiatrisk sygdom.
Det forudsætter imidlertid, at en læge er enig i, at der enten er tale om en
fejldiagnose, eller at patienten ikke længere lever op til kriterierne for diagnosen.
Hvis vi skulle indføre en egentlig rettighed, der giver patienter ret til at blive såkaldt
raskmeldt, vil det set med mine øjne ikke løse problemet med diskrimination på
eksempelvis arbejdspladser. I min optik er det ikke nødvendigvis diagnosen i sig selv,
men derimod den stigmatisering og eventuelle negative forskelsbehandling, som en
diagnose kan medføre, der er problemet. Desuden vil en ny ret til raskmelding
risikere at øge stigmatiseringen af de mennesker, som ikke kan opnå en raskmelding.
Der er derfor behov for indsatser, der kan tilvejebringe mere oplysning og viden om
psykisk sygdom for at nedbryde fordomme og derigennem bekæmpe stigmatisering
af mennesker med psykiske lidelser.
Med ”Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien” fra maj 2025 har regeringen og
et bredt flertal af Folketingets partier af samme grund prioriteret 9 mio. kr. varigt fra
2027 til at videreføre en national afstigmatiseringsindsats. Indsatsen omfatter
borgerrettede såvel som beskæftigelsesrettede oplysningsindsatser, der skal udbrede
kendskabet til og viden om psykiske lidelser, og hvad der følger med dem med
henblik på at fremme åbenhed og nedbryde fordomme forbundet med psykisk
sygdom. Desuden skal indsatserne dele information og værktøjer til at imødegå
stigmatisering hos både fagpersoner og borgere.
Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 19.09.2025
Enhed: Center for det behandlende
sundhedsvæsen
Sagsbeh: linb
Sagsnr.:2025 - 9216
Dok. nr.: 4112544
Offentligt
S 1481 endeligt svar
2024-25
Side 2
Derudover mener jeg, at vi som samfund i højere grad skal være opmærksomme på,
at mennesker med bestemte diagnoser, fx ADHD, på lige fod med alle andre vil kunne
løse arbejdsopgaver og dermed ikke nødvendigvis skal afskæres fra bestemte
uddannelser eller job. Derfor finder jeg det også positivt, at man eksempelvis i
Forsvaret har lempet helbredskravene for en række diagnoser for både værnepligtige
og ansøgere til faste stillinger.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde