Svar på spørgsmål vedr. regeringens fortolkning af adfærds- og resultatforpligtelser i folkeretten og Danmarks ansvar ved risiko for folkedrab
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPN alm. del (Bilag 241)
Aktører:
URU alm.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/upn/bilag/241/3069393.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2 Folketingets Udenrigsudvalg Dato 16. september 2025 Bilag Sag 25/36248 Enhed INTJUR URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 144 fra Sascha Faxe (ALT) stillet den 26. august 2025 til udenrigsministeren. Spørgsmål Kan ministeren redegøre for, hvordan regeringen fortolker forskellen mellem adfærdsforpligtelse og resultatforpligtelse i ICJ’s praksis — og hvad denne fortolkning betyder for Danmarks generelle folkeretlige ansvar i situationer med risiko for folkedrab, herunder Gaza? Der henvises til artiklen ”Forskere: Danmark er forpligtet til at reagere på muligt folkedrab”, Videnskab.dk, den 21. august 2025. Svar Den Internationale Domstol (ICJ) fastslog i Bosnien-Hercegovina mod Serbien og Montenegro fra 2007, at folkedrabskonventionens forpligtelse til at forhindre folkedrab er en adfærdsforpligtelse og ikke en resultatforpligtelse. ICJ udtalte i den forbindelse, at tredjestater – såfremt der er en alvorlig risiko for, at der vil begås et folkedrab – er forpligtet til at anvende alle midler, der med rimelighed og indenfor folkerettens rammer er til rådighed for dem, for så vidt muligt at forhindre folkedrab. I modsætning til en resultatforpligtelse rummer en adfærdsforpligtelse dermed ikke ansvar for at nå et vidst udfald, men at udvise en vis adfærd. Domstolen anførte ikke nærmere, hvilke tiltag en stat skal tage i brug. Ifølge ICJ er den konkrete vurdering afhængig af en tredjestats evne til effektivt at påvirke de relevante beslutningstagere, hvilket blandt andet beror på geografisk afstand til det relevante territorie og styrken af de politiske forbindelser til de relevante aktører. Ligesom for andre tredjelande, er det denne vurdering, der er relevant for Danmarks forpligtelser. Offentligt UPN Alm.del - Bilag 241 Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25 2/2 Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen