Henvendelse af 8/9-25 fra Sankt Jakobs Sogns Menighedsråd om "Ny Menighedsrådslov"

Tilhører sager:

Aktører:


    Høringssvar_Sagsnr. 2025-4679_Sankt Jakobs Sogn_25.08.2025.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kiu/bilag/84/3069307.pdf

    Side 1/7
    SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
    TLF: 24 26 03 66 – MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
    HØRINGSSVAR i anledning af Aftale mellem regeringen og en række partier:
    ’Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet’ af 21. maj 2025 med
    Forslag til ændring af lov om folkekirken, jf lov om menighedsråd, lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8.
    november 223.
    Sankt Jakobs sogns menighedsråd, Holmens-Østerbro provsti, Københavns Stift,
    indstiller:
    Afsnit 2.1.2. / § 1, nr.3-4 og 6-9
    ANTALLET AF VALGTE MEDLEMMER
    NUVÆRENDE ORDNING BØR FASTHOLDES
    - FOR AT FASTHOLDE DEN DEMOKRATISKE REPRÆSENTATION OG SIKRE ET ARBEJDSDUELIGT
    MENIGHEDSRÅD OG FORTSAT REKRUTTERING
    Det folkelige demokrati forringes ved et lavere antal rådsmedlemmer, ligesom menighedsrådets evne til at
    udføre dets arbejde undermineres af færre valgte medlemmer. Tilsvarende forringer det en fremtidig
    rekruttering til menighedsrådets pligtige og øvrige poster, da der er god og solid erfaring med at nye
    medlemmer ikke fra første år påtager sig de tungeste poster, men onboardes i menighedsrådets udvalg hen
    over en periode. Færre medlemmer vil helt hindre denne onboarding, ligesom de færre medlemmer
    yderligere belastes af flere udvalgsposter og arbejdsopgaver. Det er vores klare overbevisning at en
    reduktion af antallet af menighedsrådsmedlemmer ved den foreslåede model, hvor hvert sogn i
    udgangspunktet har 5 rådsmedlemmer ved første 1000 medlemmer og hertil et yderligere rådsmedlem pr.
    2000 medlemmer modsat nuværende 1 nyt rådsmedlem pr. 1000 medlem, er ødelæggende for de mange
    velfungerende kirker af en vis størrelse.
    Sankt Jakobs sogn har 7015 medlemmer pr. 1.1.2025, og vi vil i fremtiden gå fra 12 til 8
    menighedsrådsmedlemmer. Det er en voldsom reduktion på 33%. Rådsmedlemmerne skal dække de
    obligatoriske enkeltmandsposter og udvalg: formand, næstformand, kasserer, kontaktperson, kirkeværge,
    tegningsberettiget, kirke- og kirkegårdsudvalg, valgudvalg og de særlige, men lige så væsentlige udvalg for
    kirkens liv og evangeliets forkyndelse: gudstjenesteudvalg, aktivitetsudvalg, kommunikationsudvalg,
    økonomiudvalg, det grønne udvalg.
    For en aktiv kirke som Sankt Jakobs er det helt afgørende at have et menighedsråd med bred folkelig
    repræsentation, flere forskellige kompetencer og tilstrækkelig arbejdsduelighed. Da mange rådsmedlemmer
    er erhvervsaktive, er det uhensigtsmæssigt at en lille gruppe skal dække alt.
    Nuværende model ønskes på det kraftigste fastholdt. Forslaget tilgodeser alene de menighedsråd, der ikke
    vælges fuldtallige, men dette er reelt ikke majoriteten af menighedsråd i Danmark, og man sigter med
    lovforslaget efter laveste fællesnævner, da de fleste menighedsråd kan stille fuldt råd. I stedet for at forringe
    vilkårene for alle på grund af krise hos nogle, bør man i stedet fastholde nuværende ordning med en ny
    mulighed for at have mindre menighedsråd, hvor dette kræves.
    Offentligt
    KIU Alm.del - Bilag 84
    Kirkeudvalget 2024-25
    Side 2/7
    SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
    TLF: 24 26 03 66 – MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
    Afsnit 2.1.2 / § 1, nr. 16-19 og 25
    Betegnelsen kontaktperson ændres / MR-medlem kontra daglig leder
    NUVÆRENDE BETEGNELSE BØR FASTHOLDES
    - VI ANBEFALER AT DER SOM NORM ANSÆTTES EN DAGLIG LEDER BLANDT DE ANSATTE ELLER
    NYANSAT, OG AT MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER SKAL FUNGERE SOM KONTAKTPERSON MELLEM
    DAGLIG LEDER OG MENIGHEDSRÅD. DER SKAL TILSTRÆBES EN SÅ PROFESSIONEL LEDELSE SOM
    MULIGT MED EN ADÆKVAT LEDERUDDANNELSE.
    Vi bifalder at en professionel ledelse styrkes med denne lovændring. Men vi anbefaler dog en ordning, hvor
    daglig leder enten findes blandt kirkens ansatte (f.eks. kirkens præst, kordegn) eller hvis hensigtsmæssigt og
    økonomisk muligt ved en særlig oprettet stilling (HR-ansat). Vi vil anbefale, at daglig leder har et tæt
    samarbejde med MR’s kontaktperson, og at der udarbejdes en kontrakt for daglig leder, hvor det tydeligt
    fremgår hvilken ledelsesret daglig leder har, således at alle medarbejdere referer til daglig leder og ikke
    andre rådsmedlemmer, men at daglig leder kan rådføre sig med og afrapportere til MRs kontaktperson.
    Folkekirkens mudrede ledelsesform skal strammes op, forenkles og tydeliggøres. At udnævne et
    menighedsrådsmedlem til personaleansvarlig gør ingen sommer og kan bidrage til eksisterende
    uigennemskuelige ledelse.
    Vi bifalder en obligatorisk uddannelse for daglig leder og kontaktperson, men vil gerne anbefale en mere
    grundlæggende uddannelse end et 3-dages kursus. Med erfaringer fra andre erhverv, kommunale og
    statslige arbejdspladser anser vi det for væsentligt, at nye ledere har reel kompetence og ikke alene et lille
    1-3dagskursus. Krav og tilbud om egentlig uddannelse og kompetence er en nødvendig professionalisering
    folkekirken som lokal arbejdsplads.
    Sankt Jakobs menighedsråd har 16 års erfaring med tydelig ledelse af medarbejdere gennem en daglig leder
    (ansat blandt personalet) der rådfører sig med og afrapporterer til MRs kontaktperson. Det sikrer en
    enstrenget struktur, hvor der ikke tales forbi hinanden, men direkte handles på problemstillinger. Daglig
    leder har en udførlig kontrakt, der angiver ledelsesret mv. Det har givet meget høj tilfredshed blandt
    medarbejdere og MR i både fysisk og psykisk APV.
    Side 3/7
    SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
    TLF: 24 26 03 66 – MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
    Afsnit 2.2 / § 2, nr. 15
    Indførelse af hjemmel til ansvar for tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget
    NUVÆRENDE ORDNING BØR BIBEHOLDES, MEN DER ETABLERES RÅDGIVNING DER MYNDIGGØR DET
    LOKALE MENIGHEDSRÅD
    - EMBEDSBOLIGEN SIKRER LOKAL FORANKRING OG BØR FORTSAT VÆRE DET LOKALE
    MENIGHEDSRÅDS ANSVAR. DET ER UHELDIGT AT LÆGGE ANSVARET FOR BOLIGFORHOLD IND I
    PRÆSTEEMBEDETS DIREKTE FORESATTE. ØKONOMIEN UDHULER MENIGHEDSRÅDET, BOLIGENS
    VÆRDI ’FORÆRES’ PROVSTIET. MENIGHEDSRÅDENE UMYNDIGGØRES, HVOR RÅDGIVNING KUNNE
    STYRKE LOKALFORANKRINGEN VED AT MYNDIGGØRE MENIGHEDSRÅDENE.
    Vi anser det for en åbenlys fejl og unødvendig centralisering at flytte ansvaret for præsteboligerne fra
    menighedsrådet til provstiet. Ansvar for tjenesteboliger skal forblive hos menighedsrådet, da boligen i
    sognet er afgørende for præsteembedets lokale forankring. Vi er stærkt bekymrede for en bureaukratisering
    og centralisering af folkekirken, hvis DNA ligger i den lokale og selvforvaltende sognekirke.
    Vi ønsker en udvidet kompetent, hurtigt og effektiv rådgivning af det lokale menighedsråd, der oplagt kan
    lægges i provstiet, ikke at ansvaret og økonomien tages væk fra MR. Når MR oplever bygningsmassen som
    en stor belastning, skyldes det oftest og i overskyggende grad, at MR ikke har adgang til kompetent og
    hurtig rådgivning, hverken byggeteknisk eller juridisk. MR oplever omvendt ikke sjældent provsti/stift som
    en forsinkende og besværliggørende instans, der stiller nye krav uden selv at bidrage til løsningen. Vi
    anbefaler at der i provstierne ansættes kompetent byggerådgivning, der hurtigt og effektivt kan bistå
    menighedsrådet både byggeteknisk og retligt ved byggesager. På denne måde myndigøres
    menighedsrådene, i stedet for at umyndiggøre dem, som lovforslaget lægger op til.
    Lovforslaget centraliserer magten omkring præsteembedet til nærmeste fortsatte (provsten), der således
    både skal være præstens umiddelbare foresatte og (med provstiudvalget) have ansvar og magt over
    præsternes embedsbolig. Vi frygter, at embedsboligen bliver et uheldigt ledelsesredskab i denne
    centralisering. Desuden stækker det menighedsrådenes selvforvaltning og ansvar. De fleste menighedsråd
    har stor stolthed i at sikre præsteembedet en lokal embedsbolig centralt i sognet. Det er en væsentlig
    opgave for MR at kunne sikre præsteembedet en velfungerende embedsbolig med kontor. Præsteembedets
    virke udgår fra denne lokale forankring, sådan som det også bør være.
    Vi er meget bekymrede for centraliseringen af magten i provstiudvalget, der trods lovforslagets udvidede
    beføjelser ikke gøres mere demokratisk, dvs. det vil være almindeligt at flere menighedsråd ikke er
    repræsenteret i provstiudvalget, og derfor helt mister indflydelse på sognets embedsbolig. Muligheden for
    salg og nyerhvervelse udenom sognets menighedsråd er skræmmende. I flg. lovforslaget skal den ny
    provstikapital bestyres af et mindre udvalg, hvor repræsentation derved bliver endnu svagere. Det vil
    tydeligvis være en markant demokratisk forringelse for en stor procentdel sogne, der ikke vil have direkte
    repræsentation i provstiudvalget gennem et af sognets menighedsrådsmedlemmer.
    I Holmes Østerbro provsti er der 14 sogne, hvoraf 8 er repræsenteret. I givet fald mister 6 sogne direkte
    indflydelse på egne embedsboliger. Der er 1 repræsentant for præsterne ud af 30 præster. Præsternes
    repræsentation er derved næsten fjernet og overført til deres foresatte, provsten, hvor det i dag ligger lokalt
    i menighedsrådet, hvor alle præster er repræsenteret.
    Side 4/7
    SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
    TLF: 24 26 03 66 – MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
    Afsnit 2.2 / § 2, nr. 15
    Ansvar for sognegårde på samme matrikel som tjenestebolig overføres til provstiudvalg
    NUVÆRENDE ORDNING BØR BIBEHOLDES
    - SOGNEGÅRDEN ER AFGØRENDE FOR SOGNETS TRIVSEL OG LIV, FOR UNDERVISNING, FOREDRAG,
    MØDER OG MUSIKALSK LIV, HVILKET ER BLANDT ET MENIGHEDSRÅDS VIGTIGSTE
    ANSVARSOMRÅDER.
    Vi henstiller til at ansvaret for menighedslokaler i tilknytning til præstegårde ikke flyttes væk fra det lokale
    menighedsråd og også centraliseres i provstiet. Derved begrænses MRs mulighed for selvstændigt at sikre
    og udvikle rammerne for menighedens liv, hvilket er en af MRs afgørende opgaver. Problemstillingen skal
    ses i tilknytning til embedsboligen, og det fremstår her meget tydeligt at denne ansvarsopgave ikke bør
    centraliseres, men fastholdes lokalt i sognets menighedsråd.
    Vi anbefaler i stedet en seriøs og kompetent rådgivning ifb. spørgsmål og opgaver af byggeteknisk,
    arkitektonisk og juridisk art, der placeres i provstiet, og som sikrer at det lokale menighedsråd myndigøres
    gennem kompetent, hurtig og effektiv rådgivning.
    Side 5/7
    SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
    TLF: 24 26 03 66 – MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
    Afsnit 2.3 / § 2, nr. 8 og 12 og 20
    Valgform ved valg til provsti – og stiftsudvalg
    NUVÆRENDE VALGFORM BØR BIBEHOLDES
    - FOLKEKIRKEN ER FØRST VED AT INDHENTE DE FØRSTE ERFRAINGER MED VALGFORSAMLING OG
    BØR AFVENTE EN EVALUERING HERAF, INDEN DET IMPLEMENTERES TIL PROVSTI- OG STIFTSUDVALG
    Indtil folkekirken har indhentet og evalueret sine erfaringer med valgforsamlinger fra seneste MR-valg, bør
    man afstå fra at implementere det i provsti- og stiftsudvalg. Det er ikke vores erfaring af den nuværende
    valgforsamling fungerer hensigtsmæssigt til menighedsrådsvalg. Det er oplagt at nye valgformer skal
    overvejes og afprøves, men nuværende form er tung og i værste fald præget af tilfældighed, idet kandidater
    blot skal møde op til opstillingsmødet der ligger lige før selve valghandlingen, og tilsvarende skal vælgere
    først følge opstillingen af kandidaterne og derefter deltage i valghandlingen, hvilket er mere tidskrævende
    end mange sognebørn vil honorere. Vi har erfaring med at de fremmødte er ’Tordenskjolds soldater’ og
    dem der er prikket på forhånd. Valgforsamlingen udelukker en større grad af demokratisk
    medlemsindflydelse, hvor betydeligt flere afgav stemme på kandidater og lister, der var annonceret i god tid
    inden. Valgforsamlingen fordrer at man er til stede under en proces hvor kandidater på et og samme
    tidspunkt opstilles og vælges. Vi oplever ikke den nuværende valgforsamling som en forbedring af
    folkekirkens demokratiske grundlag, hvorfor det vil være halsløs gerning også at indføre den på provsti- og
    stiftsplan inden erfaringer og andre muligheder er afsøgt.
    Side 6/7
    SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
    TLF: 24 26 03 66 – MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
    AFSNIT 2.1.2
    §27 stk. 2 B
    Vedr. mulighed for konstituering efter en minimumsmodel.
    VI BIFALDER FORSLAGET OM MULIGHED FOR KONSTIRTUERING EFTER MINIMUMSMODEL OG MULIGHED
    FOR MERE FLEKSIBEL KONTITUERING.
    MEN VI SAVNER MULIGHED FOR AT EN OPGAVE, PRIMÆRT KIRKEVÆRGEN, KAN DELES PÅ FLERE
    PERSONER, OG AT DET PÅGÆLDENDE HONORAR FOR OPGAVEN TILSVARENDE KAN DELES MELLEM DE
    VALGTE.
    Vi savner større frihed til at organisere menighedsrådet, hvor opgaver deles, og hvor det fastsatte honorar
    tilsvarende kan deles, hvis en opgave løftes af flere. Dette er særligt hensigtsmæssigt for posten som
    kirkeværge / medlemmer af et kirkegårdsudvalg (eller bygningudvalg).
    Som reglerne er nu, må kun én blandt det valgte medlemmer modtage honorar for opgaven som
    kirkeværge. For sogne med stor bolig- og bygningsmasse (kirke, sognegård og præstegårde) kan det være
    særdeles formålstjenesteligt at dele opgaverne.
    I Sankt Jakobs kirke har vi udpeget 3 kirkeværger (medlemmer af bygningsudvalget) der tager sig af hhv. af
    kirke, sognegård og præstegårde. Men ved ansøgning om at dele medlemmernes i udvalgets honorar i tre
    ligelige dele, har vi fået påbud om at dette ikke er tilladt efter gældende regler. Honoraret kan kun udbetales
    til én kirkeværge. Konsekvensen hos os er, at vi i stedet for at have flere blandt rådsmedlemmerne til at
    deles om at løfte opgaverne med varetagelse af bygningsmassen, bruger langt dyrere honorarer til eksterne
    arkitekt-konsulenter.
    Vi foreslår en større fleksibilitet der myndiggør menighedsrådet til selv at forvalte arbejdsopgavernes
    fordeling og tilsvarende honoraret, hvis samlede sum vil være den samme som tidligere, blot fordelt på
    flere. Godkendelse af den samlede honorar-sum skal fortsat lægge hos provstiet som hidtil.
    Side 7/7
    SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
    TLF: 24 26 03 66 – MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
    Afsnit 2.1.2
    § 1, nr. 4, 5, 8 og 10
    Vedr. deltids- og tidsbegrænset ansattes præsters medlemskab af menighedsrådet.
    VI ER BEKYMRET FOR LOVFORSLAGET SKABER ET A OG B HOLD AF PRÆSTER, DA DELTIDSANSATTE
    PRÆSTERS MEDINDFLYDELSE FORRINGES, HVIS DE IKKE SKAL VÆRE FØDT MEDLEM AF MR, DER HVOR DE
    ER (DELTIDS)ANSAT. MENIGHEDSRÅDETS MISTER AFGØRENDE INDFLYDELSE PÅ EGEN SOGNEPRÆST, SÅ
    FREMT BISKOPPEN FÅR MYNDIGHED TIL AT UDPEGE EN PRIMÆRPRÆST BLANDT FLERE. HVILKET
    GRUNDLAG BISKOPPEN SKAL FORETAGE SIT VALG UDFRA, ER FRAVÆRENDE.
    Vi er bekymret for den store gruppe af præster, der arbejder på deltid og i tidsbegrænsede stillinger, fx ved
    barsel, studieorlov og vakancer, og som i forslaget ikke har et legitimt tilhørsforhold til det sogn, hvor de har
    deres præstegerning. Det er vores mening at en præsteansættelse på deltid og/eller tidsbegrænset burde
    være fast medlem af MR, da beslutninger her definerer rammerne for præstens virke.
    I flersognspastorater foreslår lovforslaget udnævnelse af en primærpræst blandt flere tjenestegørende
    præster, men der angives ikke på hvilket grundlag en præst vælges frem for en anden, ligesom MR er sat
    helt ud af spillet i denne sammenhæng.
    

    Fra Sankt Jakobs Sogns Menighedsråd

    https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kiu/bilag/84/3069319.pdf

    OFFENTLIG
    Fra: "Sankt Jakobs Sogns Menighedsråd (7044)" <7044@sogn.dk>
    Dato: 8. september 2025 kl. 14.08.35 CEST
    Til: Søren Espersen <Soren.Espersen@ft.dk>
    Emne: Brev til Kirkeordførerne fra Sankt Jakobs Sogns Menighedsråd
    Kære Søren Espersen
    Vi tillader at skrive personligt til dig som medlem af Folketingets kirkeudvalg, da vi som menighedsråd er
    utrygge ved lovforslaget til menighedsrådslov: Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det blive
    en historisk forringelse af lokalt demokrati og selvstyre, det vil centralisere og forskyde magten og fjerne
    nærheden og stoltheden ved at være sognekirke med sognepræst, sognegård og præstegård.
    Vi savner andre langt mere oplagte løsningsforslag, der kan styrke det nære demokrati og understøtte
    menighedsrådenes arbejde og myndighed, fremfor at fjerne ansvaret fra menighedsrådene, som
    lovforslaget lægger op til.
    Vi frygter store og meget løntunge provstier med mange nye medarbejdere, der har beslutningsmyndighed
    langt ud i sognene uden at disse har ret til indsigelse. Vi frygter at den lokale økonomi vil skæres voldsomt
    ned, når de nye superprovstier skal ansætte mange specialister til at varetage præstegårde (og sognegårde),
    og at denne økonomi kan kun findes ét sted: I menighedsrådenes i forvejen begrænsede budget. At skære i
    de lokale budgetter vil uomtvisteligt forringe agiliteten og arbejdsglæden blandt menighedsrådene.
    Vi undrer os over at man i lovforslaget - fremfor at for at lægge op til centralisering i provstierne - ikke har
    forsøgt at myndiggøre sognene ved at stille forslag om større, hurtigere og lettilgængelig specialbistand
    (særligt i bygge- og personalesager), idet nærhed og hurtig ekspedition er de to vigtigste udfordringer for de
    allerfleste sogne.
    Lovforslaget vil tillige skære kraftigt ned i antal menighedsrådsmedlemmer (i Sankt Jakobs kirke vil vi
    eksempelvis miste 33% - fra 12 til 8 medlemmer), hvilket helt urimeligt vil lægge flere byrder på de
    tilbageblivende. Det er stærkt beklageligt og ganske udemokratisk således at snævre antallet af valgte
    rådsmedlemmer ind, når der de facto de fleste steder er stor interesse for at stille op som
    menighedsrådsmedlem og engagere sig i sit lokale kirkearbejde. Vi anerkender at det ikke er sådan alle
    steder i landet, men igen bør man adressere den demografiske udfordring her snarere end af lade samtlige
    af landets menighedsråd blive stækket.
    For at kunne løfte særligt opgaverne med kirkebygninger og præsteboliger mere hensigtsmæssigt, kunne
    vi ønske os, at menighedsrådets tungeste poster, særligt kirkeværgen, kunne deles blandt flere
    menighedsrådsmedlemmer, og det faste honorar deles blandt disse. Dette er besynderligt nok ikke lovligt i
    dag.
    Langt de fleste menighedsråd i Danmark fungerer fremragende med stort og stærkt folkeligt engagement.
    Menighedsrådsloven er fortsat en stor succes. Vi håber kirkeudvalget vil besinde sig på at ændre en lov der
    fungerer, udelukkende på baggrund af problemer der skyldes demografiske ændringer i Danmark, og og
    Offentligt
    KIU Alm.del - Bilag 84
    Kirkeudvalget 2024-25
    OFFENTLIG
    derfor kalder på løsninger, der kan styrke folkekirken der hvor den står svagest - og ikke en totalmodel, der
    uhensigtsmæssigt rammer alle de mange gode menighedsråd, der vitterligt fungerer.
    Vi takker for kirkeudvalgets vilje til at arbejde med folkekirken, i det vi føler os overbevist om, at I vil lytte til
    medlemmerne i vores fælles kirke og træffe de rette beslutninger, der også i fremtiden vil styrke glæden og
    stoltheden ved at arbejde med sin kirke, sognegårdslivet, sognepræstens lokale præstegård - samt tilse, at
    der stilles styrket hjælp til rådighed til at løse de vanskeligste opgaver.
    Vi ønsker udvalget god arbejdslyst, og stiller os samtidig til rådighed for yderligere samtale.
    Vedhæftet høringssvar fra Sankt Jakobs kirkes menighedsråd.
    Med venlig hilsen
    pva. Sankt Jakobs kirkes menighedsråd
    Sognepræst (KBF) Rasmus Nøjgaard
    Menighedsrådsformand Tine Selmer Bertelsen
    Sankt Jakobs Kirke
    Østerbrogade 59
    DK-2100 København Ø
    www.sanktjakobskirke.dk sanktjakobs.sogn@km.dk