Aktstykke 337

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk337/20241_aktstk_anmeldt337.pdf

337
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. København, den 17. september 2025.
a. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der ydes
statslige genudlån til Energinet til finansiering af udgifter til brintinfrastruktur inden for en samlet
ramme på 7.461,7 mio. kr. i udbetalt provenu. Finansieringen vedrører brintinfrastruktur fra Esbjerg
via Egtved til den dansk-tyske grænse (det såkaldte ”Syvtal”). Genudlånene optages i projektets an-
lægsfase, hvilket for nuværende forventes i 2025-2030. Projektets tilbagebetalingsperiode løber indtil
2060, hvor alle lån skal være indfriet. Frem til tilbagebetalingstidspunktet kan udløbne genudlån til
finansiering af projektet refinansieres ved optag af nye genudlån. Der er ikke tidligere bevilget en
låneramme til Energinet til finansiering af brintinfrastruktur.
Der anmodes i den forbindelse om finansudvalgets tilslutning til, at der optages følgende disposition-
er på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025:
– Udgiftsbevillingen på § 40.21.52. Genudlån til Energinet forøges med 127,5 mio. kr. i 2025
svarende til den forventede udnyttelse af genudlånsrammen i 2025.
– Der kan optages indtægter på § 37.64.01. Kreditrisici i forbindelse med lån og garantier som
afdækning for den statsfinansielle risiko forbundet med genudlånet. Risikopræmien betales af
Energinet og afhænger bl.a. af Energinets udnyttelse af rammen og kursen på genudlånet ved
optagelsen. Ved den forventede udnyttelse af rammen i 2025, jf. ovenfor, og en obligationskurs på
100, vil indtægten fra risikopræmien udgøre 0,7 mio. kr.
Endelig anmodes der om Finansudvalgets tilslutning til, at der optages en ny tekstanmærkning under
§ 40.21.54. Genudlån til Energinet, der etablerer hjemmel til, at finansministeren kan lade Energinet
optage genudlån hos staten inden for en samlet ramme på 7.461,7 mio. kr. i løbende priser til
finansiering af de nævnte aktiviteter.
b. Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre
og Alternativet er med aftalen Brintinfrastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet af februar
2025 enige om at understøtte realiseringen af brintinfrastruktur mellem Esbjerg og Tyskland (”Syv-
tallet”) i 2030. Med aftalen erklærer aftalepartierne sig enige i, at staten tilvejebringer en statslig
låneramme til Energinets optag af statslån under genudlånsordningen svarende til anlægsbudgettet
for ”Syvtallet” på 7,4 mia. kr. (2025-priser). Med dette aktstykke udmøntes denne beslutning. De 7,4
Aktstykke nr. 337 Folketinget 2024-25
DB001224
mia. kr. udgøres af projektets budget på 6,9 mia. kr. (2025-priser) og 0,5 mia. kr. (2025- priser) til
reetablering.
Sidstnævnte dækker omkostninger forbundet med, at Energinet er forpligtet til at reetablere de
anvendte fysiske arealer efter endt levetid. Energinets reetableringsforpligtigelse, som er drevet af
affaldsreguleringen, påfører Energinet en pligt til at rydde op efter endt brug af et anlæg. Forpligti-
gelsen opgøres i Energinets årsregnskab. Omkostningen hertil dækkes af en opsparing, der løbende
oparbejdes ved tariffinansiering over anlæggets levetid. Dette samtidighedsprincip sikrer, at det er
de brugere, der bruger aktivet, der betaler den fulde omkostning ved aktivet, herunder omkostnin-
gerne til reetablering efter endt brug. Idet opsparingen tariffinansieres hen over driftsfasen forud
for omkostningsafholdelsen, vil Energinet ikke have brug for lånefinansiering hertil ifm. anlægsfa-
sen. Opgjort i mio. kr. udgør projektets budget 6.944,4 mio. kr. (2025-priser), som i forbindelse med
den politiske aftale blev rundet ned til 6,9 mia. kr. efter gængse regneregler.
Energinet kan i henhold til § 14 i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts
2023, optage lån til varetagelse af sin virksomhed, herunder til finansiering af anlægsinvesteringer
samt til varetagelse af købepligten i henhold til elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven. Lån
optages på baggrund af en årlig investerings- og finansieringsplan, som er godkendt af klima-,
energi- og forsyningsministeren. Der træffes med aktstykket ikke beslutning om, hvorvidt Energinets
anlægsinvestering i brintinfrastruktur skal gennemføres. Beslutning om gennemførelse af enkelte
anlægsinvesteringer træffes som hovedregel af Energinets bestyrelse eller af klima-, energi- og
forsyningsministeren efter indstilling fra Energinets bestyrelse. Det er som udgangspunkt Energinet,
der bærer risiciene knyttet til selskabets investeringer og aktiviteter generelt. Energinets vurdering
af det samlede finansieringsbehov til ”Syvtallet” er fastlagt på baggrund af en business case, som er
udarbejdet af virksomheden og efterfølgende godkendt af klima-, energi- og forsyningsministeren.
På baggrund af den samlede investering i ”Syvtallet” i 2025-2030 har Energinet opgjort sit samlede
lånebehov i perioden til 6.944,4 mio. kr. (2025-priser). Det bemærkes, at lånerammen udgør et
nominelt større beløb end 6.944,4 mio. kr. i løbende priser, fordi anlægsperioden forventes at løbe
frem til 2030. Der søges således i nærværende aktstykke om tilslutning til at etablere en låneramme
for statslige genudlån på 7.461,7 mio. kr. svarende til Energinets forventede finansieringsbehov til
”Syvtallet” i løbende priser.
For nuværende forventes fordelingen af låneoptag i de enkelte år i løbende priser at være 127,5
mio. kr. i 2025, 305,7 mio. kr. i 2026, 1.026,5 mio. kr. i 2027, 1.970,4 mio. kr. i 2028, 1.647,5
mio. kr. i 2029 og 2.384,1 mio. kr. i 2030. Periodiseringen af lånebehov kan ændre sig i praksis,
ligesom anlægsfasens periode kan ændres og ovenstående periodisering på år er således tentativ. Den
løbende opfølgning på anvendelse af lånerammen vil ske via Energinets årlige investerings- og
finansieringsplan. Heri rapporterer Energinet årligt til klima-, energi- og forsyningsministeren på
realiseret og prognosticeret låneoptag.
Det bemærkes, at inden for lånerammen kan Energinet i samarbejde med statsgældsforvaltningen
i Nationalbanken frit bestemme løbetiden på de enkelte lånoptagelser under lånerammen. Som
supplement til lånerammen vil Energinet etablere de nødvendige kortfristede kreditfaciliteter hos
kommercielle banker af hensyn til løbende likviditetsdisponering.
2
Det er en forudsætning for ydelsen af statslige genudlån, at Energinets samlede lånoptagelse sker
under hensyn til den af Danmarks Nationalbank, udarbejdede liste over acceptable låntyper.
Det følger af § 2, stk. 2, i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 849
af 22. juni 2010, at statslige genudlån ikke må ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan
opnå som låntager. For statslige genudlån til finansiering af brintinfrastruktur (”Syvtallet”) ydet til
Energinet betaler Energinet en provision til staten, der afspejler de statsfinansielle kreditrisici, som
de statslige genudlån er forbundet med, svarende til 0,55 pct. af det nominelt udestående.
Provisionsbetalingen opgøres hvert år pr. 31. december på baggrund af Energinets nominelle rest-
gæld i løbet af året.
Energinet SOV (moderselskabet) udfører ikke selv konkurrenceudsatte økonomiske aktiviteter og
modtager derfor ikke ulovlig statsstøtte som følge af det statslige genudlån. Energinet SOV᾽s udlån
til Energinet Brint A/S sker efter rådgivning fra Kammeradvokaten på markedsmæssige vilkår ved
opkrævning af en markedskonform provision. Dette skal sikre, at Energinet Brint A/S ikke modtager
en økonomisk fordel i statsstøtteretlig forstand.
Hvis Energinet vælger at optage statslige genudlån for et mindre beløb eller vælger at optage
en del af finansieringen på anden vis, vil de faktisk ydede statslige genudlån blive mindre end
lånerammen. Den faktiske udnyttelse af genudlånsrammen vil bl.a. afhænge af, hvilke låntyper
Energinet finder mest gunstige på optagelsestidspunkterne, samt den usikkerhed, der er forbundet
med investeringsporteføljer af Energinets størrelsesorden.
Henset til usikkerheden omkring udnyttelsen af genudlånsrammen i de enkelte år anmodes om
Finansudvalgets tilslutning til, at eventuel udnyttelse af genudlånsrammen ud over det skønnede og
budgetterede niveau kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2025, jf.
budgetvejledningens pkt. 2.2.1.
Bevillingsmæssige dispositioner
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret 2025 specificeres således:
Indtægt
§ 37.64.01. Kreditrisici ifm. lån og garantier
60. Genudlån til Energinet
25. Finansielle indtægter 0,7 mio. kr.
Udgift
§ 40.21.54. Genudlån til Energinet
10. Genudlån til Energinet.dk
54. Statslige udlån, tilgange 127,5 mio. kr.
c. Energinets finansieringsbehov kan dækkes gennem statslige genudlån. De statslige genudlån optages
inden for en ramme fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter godkendelse af Folke-
tingets Finansudvalg. Aktstykket forelægges Finansudvalget, da der ikke tidligere er bevilliget en
låneramme til brintinfrastruktur.
3
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om Finansud-
valgets tilslutning til, at der ydes statslige genudlån til Energinet inden for en samlet ramme på
7.461,7 mio. kr. i løbende priser. Finansieringen vedrører brintinfrastruktur fra Esbjerg via Egtved til
den dansk-tyske grænse (”Syvtallet”).
Således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025 optages følgende:
Udgift
(mio. kr.)
Indtægt
(mio. kr.)
§ 37.64.01. Kreditrisici i forbindelse med lån og garantier mv. 0,7
§ 40.21.54. Genudlån til Energinet 127,5
Endvidere anmodes der om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025
optages følgende tekstanmærkning under § 40. Genudlån mv.
Materielle bestemmelser:
”Nr. 114 ad 40.21.54.
Finansministeren kan lade Energinet optage genudlån hos Danmarks Nationalbank til finansiering af
brintinfrastruktur fra Esbjerg via Egtved til den dansk-tyske grænse (det såkaldte ”Syvtal”).
Stk. 2. Genudlånene kan optages i projektets anlægsfase. Projektets tilbagebetalingsperiode løber ind-
til 2060, hvor alle lån skal være indfriet. Frem til tilbagebetalingstidspunktet kan udløbne genudlån
til finansiering af projektet refinansieres ved optag af nye genudlån.
Stk. 3. Lånerammen udgør i alt 7.461,7 mio. kr. i løbende priser.
Stk. 4. Energinet betaler for modtagelsen af genudlån en provision til staten på 0,55 pct., der afspejler
den statsfinansielle kreditrisiko, som de statslige genudlån er forbundet med. Provisionsbetalingen
opgøres hvert år pr. 31. december på baggrund af Energinets nominelle restgæld i løbet af året."
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 17. september 2025
Lars Aagaard
/ Jimmy van der Brugge
Til Finansudvalget.
4