Aktstykke 331
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk331/20241_aktstk_anmeldt331.pdf
331 Transportministeriet. København, den 17. september 2025. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at tilføre 55,0 mio. kr. i 2025 til § 28.53.04. Ungdomskort med henblik på at dække et forventet merforbrug på kontoen i 2025. Udgiften på 55,0 mio. kr. i 2025 finansieres af de på § 35.11.10. Reserve til politiske initiativer på forslag til finanslov 2025 opførte reserver. b. I Aftale mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af 12. juni 2012 (aftale om bedre og billigere kollektiv trafik) blev den nuværende Ungdomskortordning indført. Ungdomskortet er et rabatkort til kollektiv transport for unge opdelt på følgende tre korttyper: – UU-kortet for elever på SU-berettigede ungdomsuddannelser – VU-kort for studerende på SU-berettigede videregående uddannelser – XU-kort for 16-19-årige Ungdomskortsindehaveren betaler en egenbetaling på 434 kr. per måned for et UU-kort og 687 kr. per måned for et VU- eller XU-kort (2025-priser). Staten kompenserer trafikvirksomhederne for prisforskellen mellem Ungdomskortet og det bagvedliggende pendlerkort samt for de rabatterede fritidsrejser, som Ungdomskortet giver ret til. I 2025 forventes et merforbrug på ca. 55 mio. kr. i forhold til bevillingen til ungdomskort på § 28.53.04. Ungdomskort. Skønnet er baseret på det hidtidige salg i 2025. Det forventede merforbrug skyldes en stigning i antal solgte Ungdomskort, hvilket har ført til en forøget statslig kompensation til trafikvirksomhederne. Det forøgede salg af Ungdomskort vurderes primært at kunne henføres til, at egenbetalingen på Ungdomskortet reguleres med satsreguleringen. Satsreguleringsprocenten har i de seneste år været lavere end takststigningsloftet, der udgør loftet over de maksimale prisstigninger i den kollektive transport i øvrigt. Egenbetalingen for Ungdomskort i 2024 er steget med ca. 3 pct. (satsreguleringen), mens øvrige billettyper er steget med ca. 10 pct. (takststigningsloftet). Dermed er Ungdomskortet blevet mere attraktivt for flere. Aktstykke nr. 331 Folketinget 2024-25 2025-3829 DG001178 Det bemærkes, at Transportministeriet i henhold til Bekendtgørelse om Ungdomskort (BEK nr. 944 af 28. juni 2018) yder refusion til trafikvirksomhederne svarende til det beløb, som trafikvirksomhe- derne har ydet i rabat. Transportministeriet kan hermed ikke påvirke forbruget på ordningen i 2025. Dispositionen på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025 specificeres således: Udgift § 35.11.10. Reserve til politiske initiativer på for- slag til finanslov 2025 50. Reserve til kollektiv trafik 49. Reserver og budgetregulering.......... -55,0 mio. kr. § 28.53.04. Ungdomskort 20. Ungdomskort 46. Tilskud til anden virksomhed og inve- steringstilskud......................................... 55,0 mio. kr. c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel til at finansiere merudgifterne i 2025 på § 28.53.04. Ungdomskort. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der i 2025 tilføres 55,0 mio. kr. til § 28.53.04. Ungdomskort, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025 opføres følgende: Udgift (mio. kr.) § 35.11.10. Reserve til politiske initiativer på forslag til finanslov 2025........ -55,0 § 28.53.04. Ungdomskort................................................................................ 55,0 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 17. september 2025 Thomas Danielsen / Thomas Jørgensen Til Finansudvalget. 2