Svar på spm. nr. S 1487: Mener ministeren, at det er udtryk for faktabaseret og lødig journalistik, når DR ukritisk formidler en rapport om, at 83 pct. af de dræbte i Gaza skulle være civile, uden at anføre den substantielle kritik af dette, der er rejst, herunder primært, at antallet kun kan være de dræbte, som Israel kender navnet på, hvilket af indlysende grunde kun er et meget begrænset antal?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: kulturministeren
- Til: Jakob Engel-Schmidt
- Spørger: Katrine Daugaard
- Minister: kulturministeren
Svar på §20 S1487 om DR bidrager til en faktabaseret samtale (FT frist 229).docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1487/svar/2162081/3067982.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 265651 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 16. september 2025 Folketingsmedlem Katrine Daugaard (LA) har stillet mig følgende spørgsmål nr. S 1487, som jeg hermed besvarer. Spørgsmål nr. S 1487: Mener ministeren, at det er udtryk for faktabaseret og lødig journalistik, når DR ukritisk formidler en rapport om, at 83 pct. af de dræbte i Gaza skulle være civile, uden at anføre den substantielle kritik af dette, der er rejst, herunder primært, at antallet kun kan være de dræbte, som Israel kender navnet på, hvilket af indlysende grunde kun er et meget be- grænset antal? Svar: Jeg formoder, at artiklen, som spørgeren henviser til, er artiklen ”Medier: Fortrolig is- raelsk opgørelse over dræbte militante tyder på, at 83 procent af de dræbte i Gaza er ci- vile” udgivet på dr.dk d. 22. august 2025. I artiklen omtales det, at tre medier har fået indsigt i en klassificeret israelsk efterretningsdatabase, som angiveligt indikerer, at 83 procent af de dræbte i krigen indtil maj 2025 er civile. Som jeg forstår spørgsmålet kritiserer spørgeren DR’s artikel for ikke at oplyse om kri- tikken af validiteten af de oplysninger, som bliver lagt frem i artiklen. Jeg har ikke tilstrækkeligt kendskab til de konkrete oplysninger, der bliver lagt frem i artiklen, til at foretage en vurdering af artiklen. Men jeg vil sige, at det selvsagt er vig- tigt, at DR i deres journalistik tager de fornødne forbehold og sørger for at gøre op- mærksom på relevant kritik af de oplysninger, DR videreformidler. Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at det er DR’s ledelse, som bærer det re- daktionelle ansvar for, hvad der udkommer hos DR. Det følger desuden af radio- og fjernsynsloven, at det er DR’s bestyrelse, der er DR’s øverste ledelse. Med venlig hilsen Jakob Engel-Schmidt Offentligt S 1487 endeligt svar 2024-25