LIU alm. del - svar på spm. 22 om det pga. juridisk kønsskifte er strafbart at "fejlkønne" en transperson i forhold til det juridiske køn, og vil ministeren herunder få klarlagt juraen i forhold til, om civile og medier kan risikere at blive stævnet alene for at bruge pronominer, der ikke stemmer med personens juridiske køn

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2025 - 4969
Den 15. september 2025
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren for ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 22 (LIU alm. del) stillet 13. august 2025 efter
ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål nr. 22
”Kan ministeren oplyse, om det pga. juridisk kønsskifte er strafbart at "fejlkønne" en transperson i
forhold til det juridiske køn, og vil ministeren herunder få klarlagt juraen i forhold til, om civile og
medier kan risikere at blive stævnet alene for at bruge pronominer, der ikke stemmer med
personens juridiske køn?"
Svar
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har ressortansvaret for
straffeloven. Justitsministeren har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
"Jeg er af principielle grunde meget tilbageholdende med at udtale mig om konkrete sager, der er eller
kan komme under behandling hos myndigheder på Justitsministeriets område.
Justitsministeriet kan dog generelt oplyse, at straffelovens kapitel 27 indeholder en række
bestemmelser om freds- og ærekrænkelser.
F.eks. følger det af straffelovens § 267, stk. 1, at den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller
anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for
ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år. ”Udtalelse eller anden meddelelse” samt ”handling”
omfatter alle former for ærekrænkende ytringer, hvad enten de udbredes på skrift eller i tale, ligesom
handlinger, billeder mv. er omfattet.
Det er efter bestemmelsen et krav, at den pågældende meddelelse, udtalelse eller handling objektivt set
er egnet til at krænke en persons ære både i form af selvagtelse og omdømme. Det er ikke et krav, at
den pågældendes ære er krænket i det konkrete tilfælde, men ytringen eller handlingen skal generelt
være egnet til at udgøre en ærekrænkelse under de omstændigheder, som den fremkommer i.
Omvendt er det ikke tilstrækkeligt, at en person konkret føler sig krænket, hvis ytringen ikke generelt
er egnet til at udgøre en ærekrænkelse. Der henvises til Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 20
som fremsat 3. oktober 2018, s. 58.
Efter straffelovens § 269 er en ærekrænkelse straffri, hvis den fremkom i en sammenhæng, hvor der
var rimelig anledning til den.
En række af forbrydelserne i straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser, herunder § 267, er
som udgangspunkt undergivet privat påtale, jf. straffelovens § 275. Private påtale indebærer, at
Offentligt
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 22
Ligestillingsudvalget 2024-25
2
påtalekompetencen som udgangspunkt tilkommer den forurettede, jf. retsplejelovens § 725, stk. 1, og
at straffesagen behandles efter reglerne om den borgerlige retspleje, jf. retsplejelovens § 989. Det vil i
disse tilfælde være op til den forurettede at afgøre, om der skal anlægges sag om overtrædelse af
bestemmelserne."
Magnus Heunicke / Lisa Cassina