Kan ministeren garantere, at Aarhus Havn ikke vil blive brugt som transithavn for russisk gods fra Østersøen enten direkte eller indirekte gennem MSC’s rutenetværk?

Tilhører sager:

Aktører:


Kan ministeren garantere, at Aarhus Havn ikke vil blive brugt som transithavn for russisk gods fra Østersøen enten direkte eller indirekte gennem MSC’s rutenetværk?

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1495/spm/3067759.pdf

Side 1 | 1
OFFENTLIG
Spørgsmål nr. S 1495
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til: Transportministeren
Dato: 15. september 2025
Stillet af: Helle Bonnesen (KF)
Kan ministeren garantere, at Aarhus Havn ikke vil blive brugt som transithavn
for russisk gods fra Østersøen enten direkte eller indirekte gennem MSC’s
rutenetværk?
(Spm. nr. S 1495).
Begrundelse
Det er fremgået af medierne at Aarhus Havn, som har den
socialdemokratiske borgmester Anders Winnerskjold som
bestyrelsesnæstformand, har indgået en aftale om drift af en
containerterminal i havnen med det schweiziske rederi MSC. Rederiet har
ifølge virksomhedens egen hjemmeside fortsat stor aktivitet i Rusland og
sejler dagligt mange containerskibe ind og ud af flere russiske havne. Det
gælder bl.a. havnen i Novorossijsk nær Krim og andre russisk besatte
områder i Ukraine. Havnen er i år blevet omfattet af EU-sanktioner på grund
af dens rolle i at understøtte den russiske skyggeflåde. Senest har Flemming
Splidsboel fra DIIS udtalt til BT, at MSC »…er med til, ude i et eller andet led,
at muliggøre krigen i Ukraine. Det er ikke sådan, at de er ansvarlige for
krigen, men de er selvfølgelig med til at holde den russiske økonomi
kørende.« Der henvises til artiklen »Ekspert: Borgmester er med til at holde
Ruslands krigsmaskine i gang med kæmpeaftale« af 26. august 2025 på
bt.dk. Spørgsmålet er tidligere stillet til statsministeren, bl.a. fordi
statsministeren tidligere har langet hårdt ud efter andre virksomheder, der på
den ene eller anden måde har fortsat deres handel med Rusland, men
statsministeren har i besvarelse af 15. september 2025 af spørgsmål nr. S
1459 henvist til trafikministeren.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på helle.bonnesen@ft.dk og til
Lovsekretariatet på lov@ft.dk.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Offentligt
S 1495
2024-25