L 223 - svar på spm. 6 om at indføre differentierede sprogkrav afhængigt af faggruppe eller patientkontaktens karakter
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Kvote for antallet af autorisationsansøgninger fra tredjelande, afvisning af allerede indgivne ansøgninger, afslag på ansøgninger om autorisationsopholdstilladelse og afskæring af administrativ klageadgang i forbindelse med kvoter). (Spørgsmål 6)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Kvote for antallet af autorisationsansøgninger fra tredjelande, afvisning af allerede indgivne ansøgninger, afslag på ansøgninger om autorisationsopholdstilladelse og afskæring af administrativ klageadgang i forbindelse med kvoter). (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Peter Kofod
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Peter Kofod
SUU L 223 - svar på spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l223/spm/6/svar/2161746/3067362.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (L 223), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. september 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF). Spørgsmål nr. 6: ”Overvejer regeringen at indføre differentierede sprogkrav afhængigt af faggruppe eller patientkontaktens karakter?” Svar: Jeg har ingen planer om at indføre differentierede sprogkrav afhængigt af faggruppe eller patientkontaktens karakter. Jeg kan dog oplyse, at sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tredjelande blev genindført den 1. juli 2025. En bestået sprogprøve med de nødvendige karakterer er således igen blevet en betingelse for, at ansøgeren kan starte i en evalueringsansættelse med henblik på at opnå dansk autorisation. I februar 2023 blev kravet om bestået sprogprøve (Prøve i Dansk 3) afskaffet for sygeplejersker fra tredjelande med henblik på at sikre en hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Beslutningen om at genindføre sprogprøvekravet skete bl.a., fordi der havde været enkelte tilfælde, hvor det manglende sprogkrav havde medført fare for patientsikkerheden. Sprogprøvekravet er derfor genindført for at sikre, at sygeplejerskerne har de fornødne danskkundskaber til at kunne fungere i det danske sundhedsvæsen. Jeg kan endvidere oplyse, at det med ”Aftale om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande” af 24. januar 2024 blev besluttet, at undersøge muligheden for at etablere sprogforløb målrettet sundhedspersoner. De nærmere overvejelser om et nyt sprogforløb indgår i det igangværende tværministerielle arbejde med at se på indretningen af danskundervisningstilbuddene til voksne på tværs af Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort. Det er forventningen, at arbejdsgruppen vil afrapportere til regeringen i efteråret 2025. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W ism.dk Dato: 12-09-2025 Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet Sagsbeh.: Christine Stausholm Schjødt Koordineret med: Sagsnr.: 2025 - 8992 Dok. nr.: 3397764 Offentligt L 223 - endeligt svar på spørgsmål 6 Sundhedsudvalget 2024-25