Svar på spm. nr. S 1444: Hvordan forklarer ministeren, at Danmark ikke udnytter sin rolle som EU-formandsskabsland og medlem af FN’s Sikkerhedsråd til at bidrage til realiseringen af en selvstændig palæstinensisk stat og på den måde følge trop med størstedelen af verdens lande samt med vores nære allierede?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm nr.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1444/svar/2161503/3066941.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2
Folketingets Lovsekretariat Dato
11-09-2025
Bilag
1
Sag/ID Nr.
25/00179
Enhed
MENA
Svar på §20 spørgsmål nr. S 1444 stillet den 4. september 2025 af
Sacha Faxe (ALT) til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvordan forklarer ministeren, at Danmark ikke udnytter sin rolle som EU-
formandsskabsland og medlem af FN’s Sikkerhedsråd til at bidrage til realiseringen
af en selvstændig palæstinensisk stat og på den måde følge trop med størstedelen
af verdens lande samt med vores nære allierede?
Svar
Jeg er ikke enig i, at Danmark ikke bidrager til at fremme realiseringen af en
selvstændig palæstinensisk stat. Regeringen arbejder tværtimod aktivt i både EU og
FN for at fremme en to-statsløsning.
I EU bruger vi ikke mindst vores platform som formandskab til lige nu at forsøge at
skaffe den fornødne opbakning til konkrete EU-tiltag med henblik på at øge presset
på Israel. Dette ikke mindst i lyset af, at Israels ageren i Gaza og på Vestbredden
netop underminerer en to-statsløsning. Af konkrete initiativer kan nævnes vores
støtte til begrænsninger i Israels deltagelse i Horizon-samarbejdet; sanktioner mod
ekstremistiske bosættere og yderligtgående israelske ministre; forbud eller
begrænsning af handel med varer fra bosættelserne; og suspendering af
handelskapitlet i EU-Israel-associeringsaftalen. Fra dansk side har vi også spillet en
aktiv rolle for at fremme EU’s støtte til reform og kapacitetsopbygning af Det
Palæstinensiske Selvstyre.
I FN’s Sikkerhedsråd har vi tidligere bl.a. været med til at fremsætte en resolution
om våbenhvile, gidsler og humanitær adgang i Gaza, ligesom vi har været
medforslagsstiller til flere hasteindkaldte debatter med henblik på at sikre, at den
dybt alvorlige situation i Gaza og på Vestbredden, og som jo også vanskeliggør to-
statsløsningen, forbliver højt på den internationale dagsorden.
Offentligt
S 1444 endeligt svar
2024-25
2/2
I FN’s Generalforsamling, har vi også stemt for flere resolutioner, der understreger
behovet for en to-statsløsning, ligesom vi sidste år blandt andet stemte for en
resolution, som gav øgede beføjelser til Palæstina i FN.
Senest har vi desuden tilsluttet os slutdokumentet for den fransk-saudiske
højniveaukonference 28.-30. juli om to-statsløsningens implementering, ligesom vi
deltager i den Globale Alliance for To-statsløsningens Implementering.
Der henvises derudover til besvarelsen af S 1442.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen


bilag - Svar på spm. nr.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1444/svar/2161503/3066942.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2
Folketingets Lovsekretariat Dato
11. september 2025
Sag
25/00179
Enhed
MENA
Bilag
0
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1442 stillet den 4. september 2025 af
Sascha Faxe (ALT) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren forklare, hvordan regeringen fortsat kan holde fast i, at Danmark ikke
vil anerkende Palæstina som stat?
(Spm. nr. S 1442).
Begrundelse
I slutningen af september 2025 afholdes FN’s 80. Generalforsamling i New York. En
voksende gruppe af lande har bebudet, at de på generalforsamlingen vil anerkende
Palæstina som stat. Senest har Belgien meldt ud, at de vil anerkende Palæstina,
men også lande som Canada, Storbritannien og Frankrig vil bruge
generalforsamlingen som platform for anerkendelse af Palæstina. Det er alle lande,
som er nære allierede af Danmark, og som vi samarbejder med både politisk,
økonomisk og militært. De tilslutter sig en gruppe på 140 lande, som allerede har
anerkendt Palæstina, herunder vores nordiske nabolande Norge og Sverige.
Offentligt
S 1444 endeligt svar
2024-25
2/2
Svar
Regeringen er tilhænger af en palæstinensisk stat og støtter to-statsløsningen.
Vores linje har længe været, at anerkendelse af Palæstina ideelt først bør ske som
resultatet af en forhandlet løsning mellem de to parter. Samtidig må vi også erkende,
at den israelske regering i stigende grad vanskeliggør dette gennem udvidelsen af
bosættelser, trusler om annektering og afvisning af to-statsløsningen.
Regeringen har derfor sagt, at vi ikke kan fastholde, at anerkendelse først kan ske
som led i en forhandlet to-statsløsning, når den ene part – Israel – nægter at
forhandle.
Regeringen ønsker at anerkende Palæstina. Det stiller bl.a. nogle betingelser til
Selvstyret, hvor Abbas senest er kommet med centrale løfter, hvilket jeg
også drøftede med den palæstinensiske premierminister Mustafa under min
seneste rejse til regionen søndag d. 7. september. Vi er tættere på anerkendelse,
end vi har været før, men der er stadig flere uafklarede spørgsmål.
Jeg respekterer til fulde udmeldingerne fra bl.a. Frankrig, Canada, UK og Malta om
at ville anerkende Palæstina som stat under den kommende Generalforsamling i FN.
En række af disse lande har så i øvrigt knyttet forskelligartede forhold til deres
anerkendelse. Senest har Belgien meddelt, at man vil annoncere en betinget
anerkendelse af Palæstina under Generalforsamlingen, men at anerkendelsen først
vil blive formaliseret den dag, alle gidslerne er frigivet og Hamas ikke længere spiller
en rolle i administrationen i Gaza.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen