Troværdig viden i en AI-tidsalder Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025, fra LEX Danmarks Nationalleksikon

Troværdig
viden i en
AI-tidsalder
Hvidbog på baggrund af konference
den 23. april 2025
Offentligt
DIU Alm.del - Bilag 161
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
2
Kolofon:
Troværdig viden i en AI-tidsalder
Hvidbog på baggrund af konference den 23. april 2025
© Foreningen lex.dk
April 2025
Redaktion: Erik Henz Kjeldsen
Foto: Benjamin Voldum Krog
Tryk: Christensen Grafisk
Konferencen blev arrangeret af:
Se hele konferencen
3
Indhold
Forord
Niels Elers Koch..................................................................................... 5
Troværdig viden i en digital tidsalder
Hovedpointer fra Caroline Stages oplæg....................................7
Fra søgemaskiner til svarmaskiner: Hvordan
kunstig intelligens omformer adgangen til viden
Hovedpointer fra Shelly Palmers oplæg......................................... 9
Hvem ejer internettet?
Signe Sophus Lais oplæg..................................................................13
Hvem lader vi styre vores informationsstrømme?
Vejen mod alternative digitale infrastrukturer
Hovedpointer fra Mikkel Flyverboms oplæg................................15
Det åbne samfund og dets digitale fjender:
Information og viden
Hovedpointer fra Thore Husfeldts oplæg.....................................19
Udfordrer de digitale platforme vores demokrati?
Hovedpointer fra David Nicolas Hopmanns oplæg....................21
Sociale medier, AI og misinformation: Emotionelle
mekanismer og eksponeringsmønstre
Hovedpointer fra Anja Bechmanns oplæg...................................25
Fremtidens leksikon: Danmarks nye chatbot
Hovedpointer fra Erik Henz Kjeldsens oplæg..............................27
Mellem fakta og fiktion i AI
Hovedpointer fra Kristoffer Nielbos oplæg..................................31
Vi har brug for digital dannelse
Hovedpointer fra Mai Møller Fogtmanns oplæg.........................35
AI-etik: Alternativer til Big Tech
Hovedpointer fra Pernille Tranbergs oplæg.................................37
4
5
Forord
Adgangen til troværdig, kvalitetssikret viden er
en af de store samfundsmæssige udfordringer.
I et informationslandskab præget af hastighed,
kompleksitet og støj bliver det stadig sværere
for borgere, medier og beslutningstagere at
navigere sikkert – og skelne mellem fakta, hold-
ninger og fordrejninger. Og udviklingen med
kunstig intelligens har ikke gjort det lettere. Når
viden bliver fragmenteret, og autoritative kilder
drukner i strømmen af kunstig skabt indhold,
trues både tilliden, den demokratiske samtale
og den oplyste beslutningstagning.
Det var med dette udgangspunkt, Lex i foråret
2025 samlede 11 forskere og fagpersoner til en
konference, og hvidbogen, som du sidder med i
hånden, er en opsamling på konferencen.
Den samler hovedpointer, indsigter og anbe-
falinger fra de 11 oplægsholdere og giver et
tværfagligt blik på de muligheder og dilem-
maer, vi står over for. Formålet er at give os alle
en bedre forstålese for, hvordan vi kan styrke
den kollektive adgang til viden – og dermed
også samfundets sammenhængskraft og
beslutningsgrundlag.
I en tid med misinformation, bias og skjulte
agendaer, er der brug for Lex mere end nogen-
sinde til at sikre, at danskerne har adgang til
viden, der er til at stole på. Og Lex skal forstå at
udnytte de nye teknologiske muligheder, som
er opstået med kunstig intelligens.
Derfor har vi i Lex, i samarbejde med Center
for Humanities Computing på Aarhus Universi-
tet og en række samarbejdspartnere, igangsat
udviklingen af en dansk chatbot, der skal give
brugerne mulighed for at interagere med Lex’
indhold. Det er målet, at brugeren skal kunne gå
i dialog med indholdet og få svar, der ikke alene
er korrekte, men også tilpasset deres sproglige
og faglige forudsætninger. Det kan man også
læse mere om her i hvidbogen.
Det skal understreges, at hvidbogens resumeer
ikke er skrevet af forfatterne selv. Ansvaret for
resumeerne påhviler alene Lex. De fulde versi-
oner af oplæggene kan ses på Lex’ hjemmeside
under mere.lex.dk.
Årets konference blev fulgt af en fyldt Dronnin-
gesal på Det Kgl. Bibliotek samt af de mange,
der fulgte med online.
Tak til alle, der mødte op, og alle, der har kigget
med enten live eller efterfølgende har set indlæg-
gene på Lex’ hjemmeside. Og tak til vores sam-
arbejdspartnere: Danske Universiteter, Danske
Professionshøjskoler, Danske Gymnasier,
Danmarks Biblioteksforening, Danske Medier og
Det Kgl. Bibliotek.
Niels Elers Koch
Bestyrelsesleder for Foreningen lex.dk
6
Viden skal betragtes som
en grundpille i demokratiet
og ikke som en vare.
Det kræver en indsats på
alle niveauer, så troværdigt
indhold kan blive fremmet
mest muligt. Og det kræver
investeringer i at udvikle
danske teknologiske løsninger,
så danskerne kan få adgang
til troværdigt indhold
7
Troværdig viden i en digital tidsalder
Viden skal betragtes som en grundpille i demokratiet og ikke som en vare. Det kræver en indsats på alle niveauer, så
troværdigtindholdkanblivefremmetmestmuligt.Ogdetkræverinvesteringeriatudvikledansketeknologiskeløsninger.
I 25 år har vi vænnet os til et frit internet, men vi har
samtidig overladt adgang til viden til internationale
tech-giganter uden nok kritiske spørgsmål. Det har skabt
en afhængighed, som vi nu må bryde.
Vi skal betragte viden som en grundpille i demokratiet,
ikke som en vare. Derfor er der brug for en indsats både
personligt, nationalt og på EU-niveau for at fremme
troværdigt indhold på digitale platforme.
Den udvikling kræver investeringer i både at gøre data
tilgængelig og i at udvikle danske teknologiske løsnin-
ger, så vi kan mindske afhængigheden af udenlandske
aktører. Det handler både om offentlige investeringer og
om at sikre en stærk businesscase for danske alternativer.
Men intet er gratis, så vi må tage ved lære af de fejl, hvor
vi ukritisk overlod internettet til store tech-giganter, og
i stedet tage de nødvendige skridt for at genvinde vores
digitale suverænitet.
Det skal vi, fordi det er vigtigt at holde fast i visdom,
fællesskab og demokratiske værdier i en verden, der er
præget af krig og ustabile stormagter. Her spiller Lex en
central rolle i at sikre adgang til troværdig viden og en
fælles virkelighed, vi kan mødes om.
Derfor er det et vigtigt arbejde, Lex har sat i gang
sammen med fonde og Aarhus Universitet om at skabe
en dansk chatbot baseret på kvalitetssikret indhold.
Det er den type løsninger, der kan bidrage til et oplyst
og modstandsdygtigt samfund, hvor viden ikke styres
af profitinteresser.
Troværdig viden er afgørende i en tid, hvor teknologi
hurtigt ændrer måden, vi søger information på. Tidligere
diskuterede man og slog op i et fysisk leksikon; i dag får
vi svar med det samme – ofte genereret af kunstig intel-
ligens uden angivelse af kilder.
På trods af de digitale udfordringer er der grund til opti-
misme.Fremtiden er lys, hvis vi formår at sætte de rigtige
rammer for den teknologiske udvikling. Men vi må ikke
være naive – det kræver handling at sikre, at teknologi
bruges ansvarligt.
Vi skal tage de nødvendige skridt til at
genvinde vores digitale suverænitet
Hovedpointer fra oplægget af
Caroline Stage
Minister for Digitalisering
8
“Datasæt som bliver meget værdifulde, når de kombineres med
personlige oplysninger”
9
Søgemaskinerne er på vej ud – AI-baserede svarmaskiner tager over og finder, vurderer og handler uden din indblan-
ding. Det udfordrer både markedsføring, medievaner og kildekritik og fører til, at tillid må erstattes af skepsis, hvis
demokratiet skal følge med.
Tiden, hvor søgemaskiner dominerede informationssøg-
ningen, er ved at være forbi. I stedet er vi på vej ind i en ny
æra, hvor “svarmaskiner” – baseret på kunstig intelligens
– overtager.
Fremover vil vi i højere grad få svar direkte genereret af
kunstig intelligens frem for at få vist en liste af links.
Denneudviklingbyggerpåideenom“agentiskesystemer”.
I modsætning til klassisk AI, der udfører enkelte opgaver,
vil agentiske systemer bestå af flere mindre agenter, som
løser opgaver for brugeren. Det kan for eksempel være at
arrangere en hel rejse: finde flybilletter, booke hotel og
registrere aftalen i kalenderen – uden at brugeren selv
skalindogklikkesigfrem.Opgaver,dertidligerekrævede
manuel søgning, vil blive løst automatisk.
MåleterikkelængereklassiskAI,menerdrevetafenstørre
ambition om at nå AGI (Artificial General Intelligence) –
altså en form for kunstig intelligens, der kan løse enhver
form for opgave. Udviklingen går mod at skabe stadig
mere avancerede og autonome systemer.
Den kritiske faktor for at lykkes med transformation er
adgangen til data. De største teknologivirksomheder i
verden råder over såkaldte elite-datasæt. Google kender
alt fra søgehistorikker og e-mails til kort- og navigations-
data.MetaejerenormemængderdatafraFacebook,Insta-
gramogWhatsApp.Amazonved,hvadfolksøgerogkøber.
Og Elon Musk har adgang til samtlige tweets på X.
Datasæt,sombliverendnumereværdifulde,nårdekombi-
neresmedpersonligeoplysninger,somforeksempeldem,
der gemmes på en smartphone. Mobiltelefonerne inde-
holder detaljeret information om alt fra betalinger og
helbredtilbevægelsesmønstreogadfærd.Ogvedatkoble
de personlige data med de store sprogmodeller skabes
et fundament for agentiske systemer, der kan handle på
vegneafdenenkeltebrugerudenyderligereinstruktioner.
Medenagentiskassistentpåtelefonenvilmangepraktiske
opgaver kunne automatiseres. En agent vil for eksempel
vide,hvilkeflysæderbrugerenforetrækker,hvornårbillet-
ter skal være refunderbare, og hvilke hoteller der passer
bedst. Den vil kunne booke rejsen, lægge oplysninger i
kalenderen og sende en bekræftelse – alt sammen uden
at brugeren selv foretager en søgning.
Det får store konsekvenser for markedsføring og digitale
forretningsmodeller. Agenter klikker aldrig på annoncer.
Delæserikkereklamer.Devælgerdetbedsteprodukteller
den bedste service baseret på brugerens behov og tidli-
gere adfærd. Traditionel søgemaskineoptimering (SEO)
mister derfor betydning, og der opstår et nyt behov for
at optimere indhold direkte mod store sprogmodeller og
deres agenter.
Allerede nu ses tendenser i mediebranchen, hvor store
medier som Washington Post åbner deres arkiver for
sprogmodeller, så AI kan tilgå både historisk og aktuel
information direkte.
Hovedpointer fra oplægget af
Shelly Palmer
Professor i Advanced Media på Syracuse University,
tech- og mediekonsulent, forfatter og ofte brugt
kommentator på CNN.
Fra søgemaskiner til svarmaskiner:
Hvordan kunstig intelligens omformer
adgangen til viden
10
Dettyderpå,atfremtidensdistributionafinformationvil
ske gennem agenter snarere end via klassiske hjemme-
sider. Dermed bliver spørgsmålet, hvordan man sikrer
synlighed inde i de store modeller frem for ude på det
åbne internet.
Det er også vigtigt at forstå, hvordan AI håndterer
information. Store sprogmodeller lagrer ikke viden
som traditionelle databaser, men bryder information
ned i tokens – små sproglige byggeklodser. Informa-
tion, der bruges af en sprogmodel, kan derfor ikke
spores direkte tilbage til kilden.
Det betyder, at det bliver langt vanskeligere at afgøre,
hvor indholdet stammer fra, hvilket vil udfordre vores
muligheder for at være kildekritiske. Man kan sige, at
behovet for kritisk tænkning bliver endnu større.
Mennesker er evolutionært indstillet på at have tillid
som udgangspunkt, men i en digital verden, domine-
ret af AI-genererede svar, vil vores tillid blive udfordret.
Fremover bør man have en grundlæggende skepsis –
en “default to distrust” – når man møder information
online. Det vil være udmattende, fordi menneskets
natur er præget af tillid, men i en fremtid med auto-
matiserede agenter, svarmaskiner og AI-genereret
indhold er en sund skepsis nødvendig for at bevare
demokratiet og sikre troværdig viden.
Udviklingen med agentiske systemer vil også medføre
et skift i den måde, virksomheder henvender sig til
forbrugerne på. Fremover bliver det nødvendigt at
markedsføre sig overfor maskiner frem for mennesker,
da det er maskinernes vurderinger, der afgør, hvilket
indhold og hvilke produkter, der når frem til brugerne.
Og udviklingen kommer til at gå stærkt: Flere store
teknologiselskaber har allerede annonceret, at de vil
understøtte udviklingen af såkaldte Model Context
Protocols (MCP), hvilket vil give softwareudviklere
mulighed for at bygge endnu flere agenter. Det bety-
der, at agentiske systemer vil brede sig hurtigt og i
stigende grad præge hverdagen.
På trods af de nuværende udfordringer og begynder-
vanskeligheder vurderes det, at de store teknologigi-
ganter, især Google, vil lykkes med at få teknologien
til at fungere optimalt. Med en omsætning på over
260 milliarder dollar årligt og tusindvis af specialister
ansat vil Google have stærke incitamenter til at sikre
sig førerpositionen i det nye landskab.
Kort sagt står vi over for en fremtid, hvor søgning som
vi kender det, bliver overtaget af personlige agentiske
systemer, og hvor adgangen til viden i stigende grad vil
ske gennem AI-genererede svar. Samfundet må ruste
sig til denne omstilling – både teknisk, demokratisk og
dannelsesmæssigt - så det formår at sætte de rigtige
rammer for den teknologiske udvikling.
Det bliver langt vanskeligere at
afgøre, hvor indholdet stammer fra,
hvilket vil udfordre vores muligheder
for at være kildekritiske
11
12
I dag er det de store teknologivirksomheder,
som har magten over infrastrukturen, og de har
både ressourcerne og den tekniske ekspertise
til at udnytte den
13
Hvem ejer internettet?
Bag hjemmesider og apps ligger en skjult infrastruktur med stor magt, som former vores adgang til viden. Det er
vigtigt, at vi forstår hele værdikæden, hvis vi vil sikre en mere demokratisk og bæredygtig adgang til troværdig viden
i fremtiden.
Internettet fremstår for de fleste som et sæt interfa-
ces – hjemmesider, apps og sociale platforme – men
bagved ligger en omfattende fysisk og immateriel
infrastruktur, som er afgørende for adgangen til viden
og kommunikation. Den digitale infrastruktur består
blandt andet af store datacentre, undersøiske kabler
og netværk, der forbinder verdensdele og gør global
informationsudveksling mulig.
At eje og kontrollere denne infrastruktur giver bety-
delig magt over informationsstrømme, præcis som
kontrollen med kommunikationsmidler i historiske
samfund gjorde. I dag er det få aktører, ofte store
teknologivirksomheder og deres ledere, som har
denne magt, og de har både ressourcerne og den
tekniske ekspertise til at udnytte infrastrukturen.
Engrundlæggendeegenskabveddendigitaleinfrastruk-
tur er, at den er usynlig. Den er skjult i jorden, i lukkede
datacentre eller ude i rummet, og den bemærkes sjæl-
dent i det daglige – medmindre den bryder sammen
eller bruges aktivt til at udøve magt. På de tidspunkter
træder infrastrukturen frem i lyset, og konsekvenserne
for samfundets adgang til viden bliver tydelig.
Flere eksempler viser, hvordan denne magt kan
udøves. Da myndigheder i Australien og Canada
forsøgte at regulere Facebooks nyhedsdeling, valgte
Facebook som modtræk at lukke adgangen til nyhe-
der på platformen, hvilket i kritiske perioder som
skovbrande og pandemier skabte alvorlige informa-
tionshuller for befolkningen. Spørgsmålet om, hvor
demokratiets forhandlingsrum egentlig findes, bliver
presserende i mødet med sådanne private infrastruk-
turelle monopoler.
Også på et kulturelt plan har tech-giganterne udøvet
kontrol. I Danmark blev public service-indhold som
DR’s Ramasjang-univers fjernet fra Google Play, fordi
dele af indholdet – eksempelvis uddeling af lakridspi-
ber eller fordi der blev pruttet og bøvset for meget –
ikke levede op til Googles politikker. Disse eksempler
rejser spørgsmål om, hvilke kulturforståelser der reelt
former adgangen til viden og underholdning.
I den offentlige sektor ses lignende problemer. Mange
kommuneropleverafhængighedaffåleverandørersom
Microsoft, hvor priserne stiger, og alternativer mangler.
Chromebook-sagen, hvor elevdata blev ulovligt over-
ført til Google, er et andet eksempel på, hvordan
infrastrukturen udfordrer både databeskyttelse og fri
konkurrence.
Når der arbejdes på at udvikle nye digitale fællesska-
ber som et public service socialt medie i EU-regi, er det
afgørende at tage højde for hele den infrastrukturelle
kæde. Det handler ikke kun om det synlige indhold
eller platformens funktioner, men også om, hvilke
netværk trafikken sendes igennem, hvilke teknologier
der anvendes, og hvor data lagres.
Derfor er det vigtigt at tænke hele den digitale infra-
struktur med – ikke kun på overfladen, men hele vejen
ned i lagene af hardware, software og netværk – hvis vi
vil sikre en mere demokratisk og bæredygtig adgang
til troværdig viden i fremtiden.
Hovedpointer fra oplægget af
Signe Sophus Lai
Adjunkt, ph.d., Institut for Kommunikation,
Københavns Universitet
14
Udgangspunktet for mange platforme er ikke
demokratiske værdier som beskyttelse af
børn, rettigheder eller adgang til troværdig
information, men at høste data, skabe
engagement og sælge reklamer
15
Hvem lader vi styre vores
informationsstrømme? Vejen mod
alternative digitale infrastrukturer
Digitale teknologier styrer i stigende grad vores liv – men efter logikker, der gør, at vi ofte ikke opdager det. Afhæn-
gigheden af tech-giganternes systemer og logikker gør samfundet sårbart på nye måder, så derfor må digital
uafhængighed blive et politisk og demokratisk kerneprojekt.
Digitale teknologier er i dag langt mere end blot prakti-
ske værktøjer. De omformer sociale relationer, adfærd
og samfundsstrukturer på grundlæggende vis. Digitale
medier fungerer ikke som neutrale vinduer til virkelig-
heden, men som en prisme, der filtrerer og ombryder
den måde, vi oplever verden på. Musik, dating, barn-
dom og mange andre fænomener er blevet vævet ind i
digitale infrastrukturer og omdannet af teknologiernes
gennemgribende indflydelse.
Det er vanskeligt at navigere i det landskab, fordi vi
mangler et veludviklet kompas for de digitale logik-
ker. Hvor vi i den analoge verden er vant til at kunne
gennemskue drivkræfterne, er det i det digitale langt
sværere at få øje på, hvad der styrer de informatio-
ner og muligheder, vi møder. Et illustrativt billede er
forskellen på en australsk og en europæisk verdens-
opfattelse – digitale teknologier repræsenterer også
en anderledes, ofte usynlig, måde at ombryde virke-
ligheden på.
Drivkræfterne bag den digitale udvikling har i mange år
primært været kommercielle og teknologiske logikker.
Udgangspunktet for mange platforme er ikke demo-
kratiske værdier som beskyttelse af børn, rettigheder
eller adgang til troværdig information, men at høste
data, skabe engagement og sælge reklamer.
Hovedpointer fra oplægget af
Mikkel Flyverbom
Professor of Communication and Digital
Transformations, Copenhagen Business School og
formand for regeringens ekspertgruppe om tech-giganter
16
17
Denne skævhed mellem samfundsmæssige mål og
platformenes mål er blevet mere og mere tydelig.
Samtidig former nye logikker i stigende grad det digi-
tale landskab. Anbefalingslogikker organiserer, hvad vi
ser og møder – forskellen mellem Filmstriben og Netflix
illustrerer tydeligt, hvordan det ikke længere handler
om at søge (Filmstriben), men om at få noget serveret
direkte (Netflix). I takt med at anbefalinger dominerer,
mindskes mangfoldigheden i informationstilbuddet.
En anden vigtig logik er evnen til at forudsige. Mange
digitale tjenester er bygget til at forudsige brugerad-
færd og reagere på behov, før de opstår. Det handler
ikke længere kun om at konvertere klik til køb, men om
at omforme menneskelig adfærd helt grundlæggende.
Dermed bliver det styringen af opmærksomhed og
handling, der kommer i centrum. Konsekvensen er
en stigende epistemisk ulighed, hvor store tech-virk-
somheder ved mere og kan påvirke langt mere, end
enkeltpersoner selv kan gennemskue. Fordi de store
tech-virksomheder har lettere adgang til viden, bliver
de i højere grad brugt og bliver dermed betragtet
som mere troværdige. Det betyder, at kløften mellem
viden og kontrol vokser, hvilket skaber sårbarheder,
som strækker sig langt ud over det rent digitale. Det
handler nu også om sikkerhed, trivsel, demokrati og
samfundets grundlæggende funktioner.
Store tech-giganter, som vi har gjort os afhængige af,
viser sig i stigende grad at være uordentlige – de flyt-
ter politiske positioner efter kommercielle interesser
og tager kun i begrænset omfang hensyn til demokra-
tiske værdier. Afhængigheden af disse virksomheder
gør samfundet sårbart på mange niveauer.
Tech-politik er gået fra at være et perifert emne til at
være en central del af de politiske drøftelser. I dag
handler diskussioner om geopolitik, økonomi og
sikkerhedspolitik ofte om teknologisk dominans og
afhængighed. Derfor er der behov for et skift fra enkel
regulering til en bred vifte af politiske indsatser.
Det handler både om at rydde op i eksisterende struk-
turer, sætte hegnspæle for fremtidig udvikling – især
inden for kunstig intelligens – og sikre alternativer
til de platforme, som vi i dag er afhængige af. Digi-
tal uafhængighed må ses som et strategisk politisk
projekt for Europa og Danmark.
Samtidig skal det erkendes, at det teknologiske kapløb
mellem USA og Kina ikke nødvendigvis afspejler de
værdier, Europa ønsker at bygge på. Det europæiske
svar bør ikke være en kopi af amerikanske konkurren-
ceformer, men en omlægning af spillereglerne for digi-
tal udvikling med afsæt i europæiske værdier.
Derfor må vi holde op med at betragte digitale tjene-
ster som gratis eller reklamefinansierede, og i stedet
anerkende dem som samfundskritisk infrastruktur på
linje med veje og vandforsyning. Investeringer, indu-
stripolitik, offentlige udbud og skabelsen af stærke
europæiske alternativer er nødvendige skridt.
På individ- og institutionsniveau gælder det, at hver
gang vi vælger alternativer til de dominerende plat-
forme, bringer vi os tættere på større digital uafhæn-
gighed. Små afkoblinger kan på sigt føre til strukturelle
ændringer.
Derudover må vi tage digital forurening alvorligt. De
bekymringer, der for et år siden blev rejst om AI og
troværdighed, ser vi nu ske. Manipulation, misinfor-
mation og et ødelagt informationsmiljø breder sig fra
de store platforme til hele samfundet.
Initiativer som Lex, mærkningsordninger for kvali-
tetsindhold og aldersbekræftelse for at beskytte de
yngste brugere er nødvendige svar på udviklingen. Der
bør installeres mekanismer, der overfører samfundets
værdier og kontrolprincipper til det digitale område.
Hvis der handles nu, er der håb om, at vi om 10-15 år
kan stå med digitale infrastrukturer, som i langt højere
grad understøtter menneskelige behov og demokrati-
ske værdier end dem, vi ser i dag.
Det handler både om at rydde op i eksisterende
strukturer, sætte hegnspæle inden for kunstig
intelligens – og sikre alternativer til de platforme,
som vi i dag er afhængige af
18
Det rigtige spørgsmål i både politik og
vidensforståelse er: hvordan kan vi
opdage og rette fejl? Hvordan sikrer vi, at
dårlige ledere fjernes?
19
Det åbne samfund og dets digitale
fjender: Information og viden
I det åbne samfund er viden ikke absolut – den skal hele tiden kunne kritiseres og forbedres. Men digital teknologi
kan ikke sortere sandt fra falsk for os, og det er farligt, hvis vi tror, det er muligt. Kun kritisk tænkning og fri debat
kan beskytte os mod digitale og politiske vildfarelser.
Et åbent samfund er afhængigt af, at viden opfattes på
den rigtige måde – ikke som noget absolut og sikkert,
men som noget midlertidigt og til stadighed under
kritik. Med videnskabsfilosof Carl Poppers tanker om
det åbne samfund som bagtæppe skal vi prøve at forstå
viden i en digital tid. Ifølge Popper bygger viden ikke
på et fast fundament. Viden opstår gennem gæt, som
løbende kritiseres og forbedres. Hypoteser fremsæt-
tes, testes og forkastes eller accepteres midlertidigt –
en proces, der aldrig fører til en endelig sandhed, men
til bedre forklaringer.
En illustration på vores naturlige, men fejlagtige,
ønske om at kunne adskille god og dårlig information
på forhånd, blev givet gennem en aprilsnar fra 2003,
hvor det blev foreslået, at datapakker på internettet
skulle mærkes med en “ond bit”. Var bit’en sat til ét,
var informationen ond – hacking, misinformation osv.
Og nul, så var informationen god.
Selvom det var ment som en vittighed, afslører idéen
et grundlæggende ønske om at gøre internettet sikkert
ved automatisk at sortere god og dårlig information –
et ønske, som ifølge Poppers filosofi ikke kan opfyldes.
Det forkerte spørgsmål – hvordan vi på forhånd kan
kende den sande information – svarer til andre histo-
riske fejltagelser. Gennem to tusinder år har filosof-
fer stillet spørgsmålet om arternes udvikling og skabt
teorier, der viste sig forkerte, indtil Darwin ændrede
spørgsmålet til, hvad mekanismen bag arternes udvik-
ling var: mutation og selektion. På samme måde må vi
også i informationssamfundet fokusere på mekanis-
mer for fejlfinding frem for at tro på absolut sandhed.
Et andet grundlæggende eksempel på et forkert
spørgsmål er spørgsmålet om, hvem der bør regere.
Igen har historien været fuld af forkerte svar: konger,
filosoffer, folkets diktatur.
Poppers pointe var, at det i sig selv er farligt at søge
efter “den rigtige hersker”, fordi spørgsmålet bærer
kimen til tyranni. Hvis én hersker antages at være legi-
tim og ufejlbarlig, undertrykkes al kritik, og vejen til
undertrykkelse er banet.
Det rigtige spørgsmål i både politik og vidensforståelse
er derfor: hvordan kan vi opdage og rette fejl? Hvordan
kan vi sikre, at dårlige ledere fjernes? Hvordan kan vi
sikre, at fejlagtige forestillinger bliver udfordret? Meka-
nismer som ytringsfrihed, frie valg og en kultur præget
af kritisk tænkning er nøglen.
I den digitale verden betyder det, at vi ikke kan forlade
os på ideen om, at teknologi kan sortere det sande fra
det falske. Ligesom internettets IP-protokol fra 1981 er
bygget op omkring konstante mekanismer for fejlfin-
ding – og ikke en automatisk sondring mellem sandt
og falskt – må vi også i vores omgang med information
insistere på åbenhed for kritik frem for tro på endegyl-
dige sandheder.
Det centrale princip er altså, at troværdig information
ikke defineres af, hvor gode argumenterne for den er,
men ved fraværet af stærke modargumenter. I stedet
for at beskytte information mod kritik, skal vi beskytte
de metoder, der fremmer kritik og fejlfinding.
Kun ved at fastholde et åbent, selvkorrigerende sam-
fund kan vi opretholde adgang til viden, der udvik-
ler sig og forbedres over tid. Fejl vil være uundgåe-
lige, men de kan opdages og rettes – og det er selve
grundlaget for både et åbent samfund og et sundt
informationssamfund.
Hovedpointer fra oplægget af
Thore Husfeldt
Professor i teoretisk datalogi,
IT-Universitetet
20
21
Udfordrer de digitale platforme
vores demokrati?
Sociale medier udfordrer demokratiet indefra og medfører, at efterspørgslen på kvalitetsjournalistik falder, mens
misinformation og drama trives. Når nyheder fravælges, svækker det borgernes mulighed for at deltage i et oplyst
samfund. Demokratiet overlever kun, hvis vi aktivt værner om vores fælles informationsgrundlag.
I dag er efterspørgslen efter kvalitetsjournalistik i
hård konkurrence med underholdningsindhold på de
sociale medier. Det er et væsentligt problem, fordi de
klassiske medier spiller en afgørende rolle for demo-
kratiets funktion:
• De klassiske medier myndiggør borgerne ved at
formidle viden og information
• De udgør en arena for forhandling og debat om
samfundets problemer
• De fungerer som vagthund over for magthavere og
indflydelsesrige aktører
For de klassiske medier er alle tre roller kommet under
presitaktmedfremkomstenafsocialemediersomFace-
bookogandreplatforme.Etstudieviser,atdererenposi-
tivsammenhængmellembrugaftraditionellemedierog
politisk viden i de fleste europæiske lande, men denne
sammenhæng udfordres af den digitale udvikling.
De sociale medier er blevet en central kilde til brugen
af nyheder, især for de yngre befolkningsgrupper,
hvilket ændrer måden, vi møder nyheder på. Mens
traditionelt flow-tv stadig anvendes flittigt af ældre
generationer, bruger yngre primært sociale plat-
forme, hvor nyheder ikke længere mødes tilfældigt.
Det har ført til øget fravælgelse af nyheder, hvor det
især under valgkampe kan ses, at en betydelig andel
enten bevidst eller ubevidst undgår nyheder. De, der
undgår nyheder, er samtidig også dem, der er dårligere
rustet til at træffe informerede politiske valg.
Samtidig er produktionen af kvalitetsnyheder blevet
presset. Sociale platforme suger annoncekronerne
ud af det danske mediemarked, hvilket har resulteret
i et markant fald i annoncesalget hos de traditionelle
medier. Selv om offentlige mediestøtteordninger afbø-
der noget af skaden, peger kritiske røster på, at det kan
ses i indholdet: Der produceres billigere journalistik,
ofte med fokus på spil, taktik og overfladisk dramatik
frem for substantiel dækning.
Derudover er spredningen af kvalitetsjournalistik
blevet vanskeligere. De sociale platforme prioriterer
ikke politisk eller lokalt relevant indhold, men deri-
mod globalt engagerende og ofte underholdende
materiale, som f.eks. fænomenet “Shrimp Jesus” – en
illustration af, hvordan algoritmer favoriserer sensati-
onspræget indhold frem for samfundsoplysning.
Selvom sociale medier kan øge politisk deltagelse,
viser data, at politisk had og mistillid trives i samspil
med intens brug af platformene
Hovedpointer fra oplægget af
David Nicolas Hopmann
Professor i politisk kommunikation på Syddansk Universitet
og medlem af forskningsledelsen bag Magtudredningen 2.0
22
Samlet set påvirker tech-giganterne nyhedslandskabet
på tre fronter: Efterspørgslen efter kvalitetsjournalistik
falder, produktionen bliver sværere, og spredningen af
relevante nyheder bremses.
På længere sigt kan det have store konsekvenser for
demokratiet. Tilliden til både politikere og medier kan
blive svækket, hvis journalistikken bliver mere fokuse-
ret på drama end substans. Selvom tilliden til medi-
erne i Danmark stadig er relativt høj, vil fortsat pres på
kvalitetsjournalistik kunne få den til at falde.
Desuden ses ændringer i politikernes adfærd. De
bruger mindre tid på lovforberedende arbejde og mere
tid på mediehåndtering, hvilket rejser spørgsmål om,
hvorvidt det styrker eller svækker demokratiet.
De sociale platforme forstærker også polarisering og
spredning af misinformation. Selvom sociale medier
kan øge politisk deltagelse, viser data, at politisk had og
mistillidtrivesisamspilmedintensbrugafplatformene.
Kausaliteten er ikke altid entydig, men forbindelsen er
tydelig. Konklusionen er, at demokratiet i Danmark og
Europaerudfordretafudviklingenpådesocialemedier.
Skal demokratiet bevares, kræver det aktive tiltag og en
fælles indsats. Det bliver ikke let, men uden handling vil
udviklingen kun gå i en uheldig retning.
Mens traditionelt flow-tv stadig anvendes flittigt
af ældre, bruger yngre primært sociale platforme,
hvor nyheder ikke længere mødes tilfældigt
23
24
...samtaler om misinformation er i
langt højere grad følelsesladede end
COVID-relaterede samtaler
25
Sociale medier, AI og misinfor-
mation: Emotionelle mekanismer
og eksponeringsmønstre
Misinformation spredes ikke kun af ondsindet hensigt, men via følelsesladet adfærd og algoritmisk logik. Forsk-
ning viser, at sociale medier og AI forvrænger informationsstrømme – og hvorfor fri adgang til data er afgørende
for at forsvare demokratiet i en digital tidsalder.
Sociale medier er blevet en central kilde til information
– især i Danmark, hvor 91 pct. af befolkningen bruger
mindst ét socialt medie. Samtidig er de primært
kontrolleret af ikke-europæiske selskaber, hvilket gør
EU afhængig af udenlandske tech-giganters regulering
og algoritmiske logikker. Kunstig intelligens forstær-
ker denne udvikling, da data fra europæiske brugere
anvendes til at træne AI-modeller uden for demokra-
tisk kontrol.
Forskning hos DATALAB viser, at kollektiv adfærd og
algoritmiske mekanismer på sociale medier forvrider
informationsstrømmen – ofte uden ondsindet hensigt,
men som følge af brugernes emotionelle præferencer,
platformenes design og det forhold, at AI optimerer
efter opmærksomhed. Det skaber udfordringer for tilli-
den til information og for borgerne evne til at skelne
mellem fakta og manipulation.
Et studie af ca. 60 millioner tweets fra de nordiske lande
dokumenterer, at samtaler om misinformation i langt
højere grad er følelsesladede end øvrige samtaler og
samtaler om COVID-19. Især følelser som vrede, frygt
og væmmelse dominerer. Da mennesker evolutionært
er særligt opmærksomme på negative følelser, medvir-
ker det til at forstærke og sprede misinformation.
Et andet studie, baseret på 70 millioner Facebook-links
fra 2017 til 2022, viser, i modsætning til hvad man ellers
har troet, at det i Europa især er kvinder omkring 40
år, der bliver eksponeret for misinformation. Delings-
mønstre og eksponering varierer dog betydeligt på
tværs af lande og emner: Ældre eksponeres oftere for
migrationsrelateret misinformation, kvinder for vacci-
neindhold og mænd for økonomisk misinformation. I
de nordiske lande eksponeres borgere i særlig grad for
misinformation med oprindelse i USA.
Fremtidig regulering og oplysningsindsatser bør der-
for tage højde for, hvem der rammes – ikke kun, hvem
der deler.
Uafhængig forskning i brugernes adfærd på sociale
medier er gjort besværlig af, at de store tech-giganter
har lukket adgangen til platformsdata.
Hvis forskerne også i fremtiden skal kunne bidrage
med indsigt i brugernes adfærd, er det nødvendigt, at
techgiganterne i langt højere grad giver adgang til plat-
formsdata. Uden den indsigt er det vanskeligt at træffe
kvalificerede valg om, hvordan vi skaber en digital infra-
struktur, der også prioriterer offentlighedens og demo-
kratiets interesser, og ikke blot kommercielle interesser.
Hovedpointer fra oplægget af
Anja Bechmann
Professor og leder af DATALAB
– Center for Digital Social Research,
Aarhus Universitet
26
27
Fremtidens leksikon:
Danmarks nye chatbot
Lex udvikler en dansk chatbot som svar på de globale AI-platformes upræcise og uigennemsigtige svar. Med afsæt
i forskningsbaseret viden og klare kilder skal den sikre en mere pålidelig og demokratisk adgang til information
i en tid, hvor kildekritik og oplysning er under pres.
I en tid, hvor AI i stigende grad ændrer den måde,
viden opsøges og anvendes på, har Lex – Danmarks
Nationalleksikon – besluttet at udvikle en dansk chat-
bot som et troværdigt alternativ til de kommercielle
AI-løsninger, der præger informationssøgning i dag.
Udgangspunktet er en stigende bekymring for, at de
store globale AI-platforme ikke alene præger vores
søgninger med udenlandsk bias og manglende
kontekstforståelse, men også underminerer kildekritik
og troværdighed ved at præsentere svar uden ophav.
Samtalerobotter som ChatGPT genererer svar ved
at kombinere tekstbaserede sandsynligheder på
baggrund af enorme datamængder – men uden sikker
forankring i verificerbar viden.
Svarene kan lyde overbevisende, men mangler tydelig
afsender og kildereference. I den sammenhæng udgør
fænomenet “hallucinationer” – altså faktuelt forkerte
eller frit opfundne udsagn – et stigende problem, I takt
med at AI bliver udbredt. Både i ChatGPT og i Googles
nye tjeneste “AI Overviews” – som allerede er rullet ud i
over 120 lande – mindskes behovet for at besøge oprin-
delige kilder og hjemmesider. Det gør kildekritisk reflek-
sion vanskeligere og øger risikoen for misinformation.
Samtidig ændrer hele infrastrukturen sig. Hvor Google
tidligere var en søgemaskine, er den i dag blevet en
svarmaskine. Brugeren får ikke længere en række links
til kilder, men et færdigformuleret svar, der præsen-
teres som facit. Det betyder, at platformene holder
brugerne på deres egne sider og skaber indtægter via
annoncer uden nødvendigvis at sende trafik videre.
Det har konsekvenser for de redaktionelle medier
og vidensinstitutioner, der lever af brugernes klik og
interesse.
I det lys ser Lex det som en nødvendighed at udvikle
en dansk samtalerobot med afsæt i national viden og
faglig troværdighed.
Lex blev etableret for seks år siden som et eksperi-
ment, hvor man begyndte at opdatere det nationale
leksikon og ansatte forskere og fagpersoner til at skrive
nye artikler. Hvad der dengang kunne virke som en
anakronistisk idé i skyggen af Google og Wikipedia,
har siden vist sig at være vigtigt – ikke mindst fordi
mange danskere i stigende grad udtrykker bekymring
over, hvordan algoritmer og internationale platforme
former deres verdensbillede.
... Lex ser det som en nødvendighed at
udvikle en dansk samtalerobot med afsæt
i national viden og faglig troværdighed
Hovedpointer fra oplægget af
Erik Henz Kjeldsen
Ansvarshavende chefredaktør,
Lex – Danmarks Nationalleksikon
28
Den nye chatbot skal derfor kunne tilbyde en anden
form for videnstilgang. Brugeren skal kunne gå i dialog
med indholdet, stille spørgsmål, bede om uddybnin-
ger og få svar, der ikke alene er korrekte men også
tilpasset brugerens sproglige og faglige forudsæt-
ninger. Visionen er, at en folkeskoleelev skal kunne
få enkle forklaringer på komplekse emner, en borger
skal kunne få overblik over sammenhængende infor-
mation, og en underviser skal kunne bruge chatbotten
i sin planlægning.
Leksika har altid været på de platforme, der var
relevante i samtiden. Fra den trykte encyklopædi i
1990’erne til digitale udgivelser på cd-rom og dvd –
og nu til internettet. Hver gang har målet været at gøre
viden tilgængelig for nye målgrupper, og hver gang har
man skrevet det hele forfra: børneleksika, ungdoms-
leksika, let tilgængelige udgaver og specialleksika.
Med den nye sprogmodel er ambitionen at skabe et
samlet system, der fleksibelt og intelligent kan tilpasse
sig den enkeltes behov.
Projektet er allerede i gang. Siden marts 2023 har Lex
testet eksisterende sprogmodeller og gang på gang
konkluderet, at de ikke er præcise nok. Blandt de utal-
lige eksempler på fejl og hallucinationer, man har stødt
på, nævnes spørgsmål som: “Hvor gamle bliver høns?”
– som blev besvaret med information om havskildpad-
der. “Hvad lever københavnerne af?” – som blandt
andet blev besvaret med “det italienske køkken”. Og
spørgsmålet “Hvorfor er livet i Danmark et problem?”
– som blev mødt med en forklaring om pesticider og
“trøstesløs arkitektur”. Pointen er, at sådanne svar
måske lyder rigtige, men ofte ikke har rod i konkret
viden og ikke har dokumentation.
Derfor skal den danske chatbot bygges med udgangs-
punkt i artikler på Lex, skrevet af danske forskere og
eksperter. Alle svar vil have tydelig kildehenvisning og
give brugeren mulighed for at dykke dybere ned i artik-
lerne bag svaret. Der arbejdes med at sikre både sprog-
lig kvalitet og faglig nøjagtighed. Målet er at tilbyde
svar, der kan danne grundlag for læring, oplysning og
demokratisk dannelse.
Projektet er støttet med 16 mio. kroner fra Aage og
Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinusfonden
og udføres i samarbejde med Center for Humanities
Computing ved Aarhus Universitet. Projektet ledes af
professor Kristoffer Nielbo. Derudover er der oprettet
en partnergruppe med deltagelse af Det Kgl. Bibliotek,
Nationalmuseet, Rigsarkivet, Statens Museum for Kunst
og Danmarks Statistik. Målet er at udveksle teknologi,
viden og erfaringer – og måske også indhold.
Allerede til sommer inviterer vi de første brugere til
at teste betaversioner af chatbotten, og interesse-
rede kan tilmelde sig via en QR-kode. Ambitionen er,
at chatbotten udvikles i samarbejde med brugerne
og løbende forbedres gennem feedback. Interessen
er stor – allerede på lanceringsdagen havde over 700
meldt sig til brugerpanelet.
Med chatbotten ønsker Lex at bygge videre på denne
tillid, som brugerne allerede viser os med 20 millioner
besøg og 40 millioner læste artikler i 2024 – og samti-
dig sikre, at digital oplysning og dannelse ikke bliver et
spørgsmål om adgang til de rigtige platforme, men et
fælles fundament i det danske videnssamfund.
• Google har en markedsandel på 93 %
af søgemaskinemarkedet i Danmark
(98 % på mobil)
• 60 % af alle Google-søgninger resulterer
ikke i et klik videre til et website
• Af de resterende søgninger går 24 %
videre til Googles egne produkter,
som fx YouTube
Klikker
videre
40%
Klikker
ikke videre
60%
29
Visionen er, at en folkeskoleelev skal kunne
få enkle forklaringer på komplekse emner, en
borger skal kunne få overblik over sammen-
hængende information, og en underviser skal
kunne bruge chatbotten i sin planlægning
30
... Lex-projektet arbejder med at udvikle en
chatbot, der både kan hente bekræftelse fra
en troværdig vidensbank og være sensitiv
overfor brugerens formål
31
Fakta er ikke nok, hvis den kunstige intelligens leverer svar uden forståelse for kontekst og formål. Derfor skal Lex’
kommendechatbotikkeblotgivekorrekteoplysninger,menogsålæreatskelnemellem,hvornåretsvarerdækkende
– og hvornår det ikke er. Ambitionen er en ny type vidensagent, der forener præcision med dømmekraft.
Diskussionen om fakta kontra fiktion og sandhed
kontra hallucination kan illustreres med tre eksem-
pler på spørgsmål og svar, som en fremtidig Lex-chat-
bot kunne få. Når chatbotten bliver spurgt om, hvornår
grundloven er fra, leveres et faktuelt korrekt svar, der
både nævner den gældende grundlov fra 1953 og den
første fra 1849. Dette er et eksempel på korrekt og veri-
ficerbar historisk information.
Et andet spørgsmål om, hvem der grundlagde Køben-
havn, fører derimod til et faktuelt forkert svar, hvor
Christian IV nævnes i stedet for Absalon. Dette viser,
hvordan sproglige associationer og samtidige billeder
kan lede chatbotten til forkerte konklusioner.
Det tredje eksempel handler om sensitivitet i forhold
til konteksten: Når chatbotten bliver spurgt, om Lex
kan bruges til forskning, svarer den, at Lex indehol-
der omfattende almen viden, men at yderligere kilder
kan være nødvendige afhængig af brugerens behov
og uddannelsesniveau. Svaret er altså korrekt i nogle
sammenhænge og utilstrækkeligt i andre, hvilket
understreger behovet for netop sensitivitet i kontek-
sten ved videnssøgning.
Hovedpointer fra oplægget af
Kristoffer Nielbo
Ph.d., Professor, School of Culture and Society
– Center for Humanities Computing,
Aarhus Universitet
Mellem fakta og fiktion i AI
Sandt svar Falsk svar (Hallucination) Kontekstafhængigt svar
Bruger-promt:
”Hvornår stammer
grundloven fra?”
Bruger-promt:
”Hvem grundlagde
København?”
Bruger-promt:
”Kan Lex.dk bruges
til forskning?”
Agent svar:
”Den gældende danske
grundlov blev stadhæftet
d. 5. juni 1953,
men den første gældende
(junigrundloven) blev
stadfæstet
d. 5. juni 1849”
Agent svar:
”København
blev grundlagt af
Christian 4.”
Agent svar:
”Lex.dk indeholder
omfattende almen viden,
men yderligere kilder er
sandsynligvis påkrævet
til mere specialiseret
forskningsanvendelse.”
Faktuelt rigtigt, verificerbare
historisk kendsgerninger
Faktuelt forkert, København
er ældre end Christian 4.
Rigtighed afhænger af brugs-
konteksten og detaljeringsgrad.
Effektiv videnssøgning kræver både verificerbare kendsgerninger
og kontekstsensitivitet
32
For at opnå effektiv videnssøgning kræves både veri-
ficerbare kendsgerninger og en evne til at tilpasse
svarene til brugerens kontekst. Derfor arbejder
Lex-projektet med at udvikle en chatbot, der både
kan hente bekræftelse fra en troværdig vidensbank
og være sensitiv overfor brugerens formål.
En chatbot uden adgang til eksterne kilder vil typisk
bruge interne statistiske mønstre i data og forsøge
at gætte det mest sandsynlige svar. Dette kan føre til
plausible men ukorrekte eller fabrikerede svar, som
skaber lav tillid og anvendelighed, især i en sammen-
hæng som Lex.
Opgaven i samarbejdet mellem Lex og forskergrup-
pen er derfor at reducere de ufuldstændige svar,
minimere hallucinationer og øge faktualiteten og
kontekstsensitiviteten.
Målet er at udvikle en Lex-vidensagent, der kan fungere
som en dynamisk videnassistent, der understøtter
både enkle spørgsmål og komplekse opgaver, som
kræver sammenstilling af flere kilder.
Visionen er, at modellen kan lære af brugernes præfe-
rencer – fx udskolingselever, gymnasieelever eller
undervisere – og tilpasse svarene til de respektive
brugergruppers vidensniveau. Denne form for perso-
nalisering skal kombineres med adgang til fulde
Lex-artikler, så svarene bliver sammenhængende
inden for Lex’ sproglige og begrebsmæssige rammer.
I stedet for at klippe dokumenter op i små bidder, som
mannormaltgøriRetrievalAugmentedGeneration-tek-
nologi (RAG), anvendes hele artikler fra Lex for at sikre
sammenhæng og præcision i de genererede svar.
Projektet realiseres med støtte fra Aage og Johanne
Louis-HansensFondogAugustinusfonden,ogdetbase-
rer sig på en kombination af dansk sprogmodellering,
brugerfeedbackogsamarbejdemedblandtandetCenter
for Humanities Computing ved Aarhus Universitet.
33
34
35
Digital dannelse er en nødvendighed, ikke et tilvalg – især hvis teknologien skal gavne alle elever og ikke kun dem
med stærke forudsætninger. Uden en klar politisk retning og brede dannelsesperspektiver risikerer vi at forstærke
uligheden i stedet for at mindske den.
Den fremtidige digitale dannelse har nogle faldgruber,
som vi skal være opmærksomme på, hvis vi skal lykkes
med at give de kommende generationer de rette værk-
tøjer. Konferencen i dag er i sig selv et godt eksempel
på digital dannelse, men udfordringen er, hvordan vi
får kondenseret den viden, så den også kan komme
de unge til gode, både dem med stærke ressourcer og
dem, der er mere udfordrede.
Selv om man kunne håbe, at teknologier som gene-
rativ AI kunne blive en demokratiserende faktor i
uddannelsen, især for unge uden akademikerforæl-
dre, så er erfaringen, at generativ AI snarere risikerer
at forstærke uligheden end at mindske den.
Først og fremmest koster det penge at få adgang til
de bedste AI-modeller, da gratisudgaverne hallucine-
rer mere. Men selv hvis alle havde adgang til samme
model, viser erfaringen, at det især er elever med
stærk kulturel bagage, der får størst gavn af teknolo-
gien. De forstår bedre, hvornår AI kan bruges, hvornår
den hallucinerer, og hvordan man håndterer fejl.
Samtidig har elever, der i forvejen klarer sig godt,
typisk et akademisk og generisk sprog, som gør det
svært at opdage, hvis de har fået hjælp fra AI. Omvendt
vil ressourcesvage elever hurtigt blive afsløret, hvis de
afleverer opgaver med et sprog, de ikke selv kan rede-
gøre for. Selvom både de stærke og de svage elever i
princippet kan bruge teknologien lige meget, vil kun
de svage bliver afsløret og straffet for det.
Det rejser spørgsmålet om, hvad digital dannelse
egentlig skal være, og hvad vi som samfund ønsker
at give eleverne med. Digital dannelse er en immate-
riel ressource, der bør ses som et politisk ansvar. Det
handler ikke kun om at lære teknologien, men også
om at forstå de større sammenhænge – hvordan vi er
borgere, hvordan vi bevarer demokratiet, og hvordan
vi kan være myndige, selvstændige mennesker også
uden adgang til teknologi.
Der mangler klare svar fra politikerne om, hvad målet
er, og hvordan det skal prioriteres. Det er afgørende,
da begge tilgange – både teknisk oplæring og dannel-
sesorienteret oplæring – kræver store ressourcer og
efteruddannelse. Derudover er der en reel risiko for, at
vi altid vil være teknologisk bagefter, hvis vi forsøger
at oplære i specifikke teknologier, der kan være foræl-
dede, når eleverne når arbejdsmarkedet.
Yderligere står undervisere i dag i et etisk vakuum, hvor
det er svært at finde sikre måder at anvende AI på, uden
at kompromittere elevernes data og ophavsrettigheder
for slet ikke at tale om det medfølgende klimaaftryk.
I den sammenhæng er det derfor positivt, at Lex og
Danmarks Biblioteksforening er i gang med at udvikle
gratis undervisningsmateriale om digital dannelse, der
fokuserer på de bredere samfunds- og dannelsesper-
spektiver. Materialet bliver tilgængeligt for alle til efter-
året, hvilket forhåbentlig kan bidrage til at skabe mere
lighed i det danske uddannelsessystem.
Hovedpointer fra oplægget af
Mai Møller Fogtmann
Næstforkvinde i Gymnasieskolernes
Lærerforening
Vi har brug for digital dannelse
36
37
AI-etik: Alternativer til Big Tech
Amerikanske tech-giganter dominerer fortsat det digitale landskab, men der findes europæiske alternativer – og
dem bør vi bruge. Skal Europa skabe reel digital selvbestemmelse, kræver det ikke kun regulering, men også ændret
brugeradfærd og politisk vilje til at handle.
Omkring årtusindskiftet voksede der en række små
europæiske teknologivirksomheder frem, men mange
blev enten udkonkurreret eller opkøbt af amerikanske
tech-giganter. Det har efterladt Europa med en meget
svagere digital sektor i dag.
Eksempelvis havde Danmark Netminers, der leverede
webstatistik, men Google købte den største spiller på
markedet, Urchin, og lancerede Google Analytics,
som hurtigt blev dominerende – også fremmet af
Erhvervsstyrelsen.
Et andet eksempel er Klix, en tysk browser, der havde
mange brugere, og selv Margrethe Vestager fremhæ-
vede, at hun brugte den. Alligevel overlevede Klix ikke
og lukkede i 2020.
I Norge stod Nettbyen, ejet af Schibsted, til at blive
udbredt i hele Europa. Men lærernes utilfredshed med,
atelevernebrugteplatformenformeget,førtetil,atden
blev forbudt. Alligevel fik Facebook lov at blomstre.
Lovgivning mod tech-giganterne er vigtigt, men ikke
tilstrækkeligt. Et eksempel er, da EU pålagde Google
at fremme alternativer i deres browservalg.
Googlegjordedetsådårligt,atdetblevnærmestumuligt
atvælgeandetendGoogle,hvilketslogmangealternati-
verihjel.Derforerændretbrugeradfærdheltafgørende.
Brugere kan selv vælge europæiske alternativer.
Her er nogle eksempler:
• Ecosia.com fra Tyskland er en søgemaskine, der
lover, at de planter et træ, hver gang søgemaski-
nen bruges, og Vivaldi.com fra Norge er en browser,
der ikke tracker brugere.
• WeGoHere.com, en hollandsk korttjeneste baseret
på Nokia Maps, der kan erstatte Google Maps, som
tracker brugerne meget intensivt.
• Til oversættelse kan DeepL.com bruges som alter-
nativ til ChatGPT, der er udviklet i Tyskland, gratis
og meget effektivt.
• Proton fra Schweiz tilbyder sikre mails- og cloud-
tjenester som alternativ til Gmail og Google Docs,
mens Signal anbefales i stedet for Messenger, da
appen ikke gemmer metadata.
• For generativ AI kan man vælge chat.mistral.me, der
er et fransk alternativ, selvom den ligesom andre er
trænet på ophavsretligt materiale.
• Der er også altenativer, når det gælder software til
virksomheder. Man kan bruge Matomo i stedet for
Google Analytics og Nextcloud som alternativ til
Google Docs, mens Scaleway og Hetzner er gode
alternativer som europæiske cloud-løsninger.
Det er svært for offentlige institutioner at skifte hurtigt,
men måske kan man overveje at lave pilotprojekter i tre
kommunerellertreskolerforatdokumentereerfaringer.
Erfaringer fra Frankrig viser, at politisk vilje er
helt afgørende.
Hovedpointer fra oplægget af
Pernille Tranberg
Dataetisk rådgiver og forfatter
38
39
40
Hjælp os med at
bygge Danmarks
nye chatbot
Vi står midt i en informationskrise. Med AI spredes
falsk information hurtigere og mere overbevisende
end nogensinde før. Samtidig forandrer AI den måde,
vi søger viden på: Søgemaskiner erstattes af samtale-
robotter, som ofte serverer fejlagtige og kildeløse svar,
præget af udenlandsk bias, og med ringe forståelse for
danske forhold.
Hos Lex mener vi, at det er tid til at tage ansvar.
Du kan være med til at forme
fremtidens danske chatbot
I samarbejde med Center for Humanities Computing
på Aarhus Universitet er vi i gang med at udvikle en
chatbot, der giver svar ud fra Lex’ artikler, skrevet af
danske forskere og fagfolk. Med chatbotten vil du få
svar, du kan stole på – altid med tydelige kilde-
henvisninger og mulighed for at fordybe dig. Lex’
chatbot bliver et alternativ til kommercielle chatbots, og
et værktøj, der skal styrke – ikke svække – vores samfund.
For os handler det om tillid, fordybelse og adgang til
kvalitetssikret viden.
Med chatbotten kan vi gøre vores indhold tilgængeligt på
nye måder: Børn kan få enkle forklaringer, undervisere
kan få fagligt dybdegående svar, vi kan som borgere få et
hurtigt overblik – og altid tilpasset den enkeltes behov,
forankret i danske kilder.
Derfor har vi brug for dig
Vi vil udvikle chatbotten med brugerne. Vi søger derfor
danskere i alle aldre og livssituationer, der har lyst til at
teste, udfordre og forme vores nye teknologi – borgere,
der som os, synes, at der er brug for at tage ansvar og
skabe et dansk alternativ.
Vil du være med til at fremtidssikre adgangen til
troværdig viden?
Tilmeld dig her, og vær med til at forme Danmarks første
pålidelige chatbot
Kun hvis vi alle bidrager, kan vi sikre, at Danmark går foran med
ansvarlig brug af kunstig intelligens