Afgørelse fra § 6-nævnet

AFGØRELSE
af
spørgsmål efter § 6, stk. 2, i lov om Færøernes hjemmestyre
stillet af
Færøernes landsstyre og regeringen
Offentligt
UPN
Alm.del
-
Bilag
231
Det
Udenrigspolitiske
Nævn
2024-25
Nævnets nedsættelse
Ved fælles anmodning af 10. januar 2025 til Højesterets præsident anmodede lagmanden og stats
ministeren nævnet i henhold til § 6, stk. 2, i lov om Færøernes hjemmestyre om at afgøre følgende
spørgsmål:
“Er færøsk medlemskab i eget navn i World Trade Organization (WTO) foreneligt med Færø
ernes forfatningsmæssige status’?”
Den 29. januar 2025 blev medlemmerne af nævnet udpeget. Regeringen udpegede afdelingschef i
Lovafdelingen i Justitsministeriet Anders Sparholt Jørgensen og chef for Juridisk Tjeneste i Uden
rigsministeriet Vibeke Pasternak Jørgensen. Færøernes landsstyre udpegede Bjørn Kunov. dr.. Fæ
røernes repræsentationschef i Washington DC., og Sjûråur Rasmussen, kommitteret i Lagmandens
Kontor. Højesterets præsident Jens Peter Christensen udpegede sig selv som formand for nævnet og
højesteretsdommer Lars Hjortnæs og hojesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen som medlemmer af
nævnet.
Nævnets arbejde
Det første mode i navnet og planen for nævnets arbejde
Den 4. februar 2025 indkaldte nævnets formand til første møde i nævnet til afholdelse den 28. marts
2025 i Højesteret. Der blev med indkaldelsen fremsendt en dagsorden og en plan for nævnets ar
bej de.
Af den medsendte dagsorden fremgik bla., at de af regeringen og landsstyret valgte medlemmer på
mødet ville redegøre for deres syn på den foreliggende tvist og for deres svar på det spørgsmål, der
var stillet nævnet, herunder for forståelsen af, hvad et færøsk medlemskab i eget navn afWTOjuri
disk vil indebære med hensyn til rettigheder og pligter. Der ville herefter være en drøfielse afmu
ligheden for at opnå enighed mellem regeringens og landsstyrets valgte medlemmer.
Regeringens og landsstyrets valgte medlemmer blev i dagsordenen anmodet om senest 14 dage før
mødet at fremsende relevant materiale og et sammenfattende notat med deres redegørelse for svaret
på det spørgsmål, der var stillet nævnet.
Af den medsendte plan for nævnets arbejde fremgik bla.:
“Det første møde i nævnet (fredag den 28. marts 2025) holdes på grundlag af det materiale,
repræsentanterne for Færøernes landsstyre og repræsentanterne for den danske regering (i det
følgende benævnt “parterne”) har sendt til nævnets formand senest 14 dage for mødet. Par
terne redegør på mødet mundtligt for deres synspunkter på grundlag af det skriftlige materi
ale, herunder navnlig det sammenfattende notat, som parterne hver især har udarbejdet. Dom
merne kan stille opklarende spørgsmål, søge problemstillinger nærmere uddybet mv. Mødet
holdes i Højesteret.
Efter yderligere gennemtænkning af problemstillingerne afholdes det andet møde i nævnet
primo/medio maj. Inden modet fremsendes eventuelt yderligere skriftligt materiale, herunder
eventuelt reviderede sammenfattende notater. På mødet redegør parterne på det således fore
liggende grundlag for deres synspunkter. Dommerne kan atter stille opklarende spørgsmål,
søge problemstillinger nærmere uddybet mv, Mødet holdes i Térshavn.
Der afholdes et tredje møde i nævnet medio/ultimo juni. Hvis parterne kan nå til enighed på
mødet, er tvisten dermed afgjort, jf lov om Færøernes hjemmestyre § 6, stk. 2, 2. pkt. 1 mod
sat fald afgøres sagen af de tre hojesteretsdommere,jf. § 6, stk. 2, 3. pkt. Mødet holdes i Høje
steret.”
Første møde i nævnet blev afholdt den 28. marts 2025 i Højesterets kæremålssal.
På mødet redegjorde først regeringens valgte medlemmer og derefter landsstyrets valgte medlem
mer for deres syn på tvisten i overensstemmelse med de fremsendte sammenfattende notater. Heref
ter var der en anden runde, hvor regeringens og landsstyrets valgte medlemmer koncentrerede ind
lægget om hinandens synspunkter. Høj esteretsdommerne stil lede undervejs opklarende spørgsmål
til begge parter.
Dcl andet IHode i ,ræ\’I;el
Andet møde i nævnet blev afholdt den 2. maj 2025 på Hotel Hafnia i Térshavn.
Forinden havde nævnets fornmnd den 3. april 2025 på baggrund af drøftelsen på nævnets første
møde fremsendt to spørgsmål til regeringens og landsstyrets valgte medlemmers overvejelse. Det
første spørgsmål angik. om det vil være foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status, hvis
Færøerne bliver medlem i eget navn af WTO efter en konkret bemyndigelse, eventuelt ledsaget af
en folketingsbeslutning, så Folketinget har givet samtykke hertil. Det andet spørgsmål angik, om
der kunne opstilles en liste over tilfælde, hvor Færøerne siden 2005 i henhold til § 4 i loven om Fæ
røernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler er blevet medlem i eget navn af en international
organisation, der åbner adgang for, at andre enheder end stater og sammenslutninger af stater kan
opnå medlemskab i eget navn, og om der var tilfælde, hvor dette var sket før 2005 i henhold til en
konkret bemyndigelse.
På modet redegjorde først regeringens valgte medlemmer og derefter landsstyrets valgte medlem
mer for deres syn på tvisten og de af nævnets formand stillede spørgsmål. Herefter var der en drøf
telse mellem regeringens og landsstyrets valgte medlemmer. Hojesteretsdommerne stillede under
drøftelsen opklarende spørgsmål til begge parter.
På modet blev det aftalt, at regeringens valgte medlemmer forud for det tredje mode i nævnet ville
fremsende et notat med deres opfølgning på drøftelsen.
Det tredje mode i nævnet
Det tredje mode i nævnet blev afholdt den 2. juni 2025 i Højesterets kæremålssal.
Forinden havde regeringens valgte medlemmer den 19. maj 2025 fremsendt et notat som opfølgning
på drøftelsen på det andet møde i nævnet. Det blev inden det tredje møde aftalt, at landsstyrets
valgte medlemmer ville kommentere notatet under det tredje møde.
På mødet redegjorde først regeringens valgte medlemmer for notatet fremsendt til nævnet den 19.
maj 2025. Herefter redegjorde Iandsstyrels valgte medlemmer for deres synspunkter angående nota
tet. På baggrund heraf var der en drøftelse mellem regeringens og landsstyrets valgte medlemmer.
Hojesteretsdomrnerne stillede undervejs opklarende spørgsmål til begge parter.
Regeringens og landsstyrets valgte medlemmer drøftede med udgangspunkt i et udkast til en sam
menfattende beskrivelse fremsendt af nævnets formand forud for mødet, hvad “færosk medlemskab
i eget navn i World Trade Organization (WTO)” indebærer, Som resultat af drøftelsen blev regerin
gens og landsstyrets valgte medlemmer enige om en sammenfattende beskrivelse heraf.
Den uenighed, der herefter stod tilbage mellem regeringens og landsstyrets valgte medlemmer, var,
om et sådant medlemskab er “foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status”.
3
Det blev aftalt, at landsstyrets valgte medlemmer ville fremsende de på mødet fremførte synspunk
ter herom skriftligt til nævnet, og at regeringens valgte medlemmer ville kommentere synspunk
teme skriftligt. Det blev endvidere aftalt, at landsstyrets valgte medlemmer herefter ville få lejlig
hed til skriftligt at kommentere de af regeringen valgte medlemmers synspunkter.
Skriftvekslingen mellem regeringens og landsstyrets valgte medlemmer blev afsluttet den 9. juli
2025.
Herefter overgik det til de tre højesteretsdommere, jf. hjemmestyrelovens § 6, stk. 2, 3. pkt., at af
gøre det spørgsmål, nævnet er stillet.
Retsgrundlag
Grundlovens § I har følgende ordlyd:
“Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige”
Grundlovens § 19 har følgende ordlyd:
“Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke
kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller
indgå nogen forpligteke. til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som
iovrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen
mellemfolkelig overenskomst. som er indgået med folketingets samtykke.
Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke
uden folketingets samtykke anvende militære magtrnidler mod nogen fremmed stat. Foran
staltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges
folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.
StL 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfo
rer sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nænere regler om
det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.”
Der blev i 2005 i Lagtinget og Folketinget vedtaget enslydende love om Færøernes landsstyres ind
gåelse af folkeretlige aftaler.
§ i den færøske løgtingslég nr. 80 frå 14. mai 2005 um alt jéôarættarligu såttmålar Føroya lands
st9ris at gera har følgende ordlyd:
4
“Eftir åheitan frå Føroya landsst9ri kann Danmarkar stjérn sarntykkja at lata mn umsékn um
limaskap Føroya, ella stuôla slikari, i millumtjôôafelagsskapurn, iå loyva øôrum eindum enn
rikjum og felagsskapum av rikjurn limaskap i egnum navni, tå iô taå er sambæriligt viå
stjårnarskipanar!igu støôu Føroya,”
Ordlyden af § i den færøske lov svarer i dansk oversættelse til ordlyden af § i den danske lov nr.
579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse affolkeretlige aflaler, som er gengivet ne
denfor.
Af de almindelige bemærkninger i forslaget til den færøske lov (Logtingsmål nr. 95/2004: L’ppskot
til lôg um altjéôarættarligu såttmålar Foroya landsst9ris at gera, side 3) fremgår bla. (i dansk over
sættelse):
“Færøernes fordele ved forslagets § 1, § 2, § 3 og § 4 i forhold til § 8 i hjemmestyreloven er
som følger:
Færøerne kan i visse tilfælde få medlemskab og associeret medlemskab af internationale orga
nisationer i eget navn, når sådanne organisationer tillader det efter egne vedtægter, og når det
er i overensstemmelse med Færøernes forfatningsmæssige status. Hidtil har kun Kongeriget
Danmark kunnet ansøge om et sådant medlemskab eller associeret medlemskab for Færøerne.
Nu kan Færøerne selv søge om medlemskab. Efier § I kan Færøerne deltage som medlem i
internationale organisationer i Kongeriget Danmarks navn, når Danmark ikke er medlem. Ef
ter § 4 kan Færøerne dog deltage som medlem i eget navn, uanset om Danmark er medlem.”
Afbemærkningerne til § 4 i forslaget til den færøske lov (a.st., side 6) fremgår bla. (i dansk over
sættelse):
denne paragraf er det bestemt, at Færøerne kan blive medlem eller associeret medlem af
internationale organisationer i eget navn, i tilfælde, hvor internationale organisationer tillader,
at andre enheder end stater og sammenslutninger af stater kan få medlemskab eller associeret
medlemskab i eget navn. Efter anmodning fra Færøernes landsstyre kan den danske regering
vedtage at indgive en ansøgning om medlemskab eller associeret medlemskab for Færøerne,
eller støtte en færosk ansøgning om det samme, når det er i overensstemmelse med Færøernes
forfatningsmæssige status.”
§ 4 i den danske lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige af
taler har følgende ordlyd:
5
“Hvor internationale organisationer åbner adgang for, at andre enheder end stater og sammen
slutninger af stater kan opnå medlemskab i eget navn, kan regeringen efter anmodning fra Fæ
røernes landsstyre beslutte at indgive eller støtte en ansøgning herom for Færøerne, hvor dette
er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status.”
Af de almindelige bemærkninger i forslaget til den danske lov (Folketingstidende 2004-05 (2. sam
ling), tillægA, lovforslag nr. L 171, side 7969 f) fremgår bla.:
“2.2. Statsretlige bemærkninger
Regeringen har følgende bemærkninger vedrørende de statsretlige rammer for fùldmagten.
Danmarks Riges Grundlovs § 19, stk. I og 3, har føLgende ordlyd:
Som det fremgår af Danmarks Riges Grundlovs § 19, stk. 1, handler kongen (regeringen) på
rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Heri ligger, at enkelte dele afriget efier grundlo
ven ikke vil kunne tillægges selvstændig kompetence i disse anliggender.
Det ville derfor forudsætte en grundlovsændring, hvis Færøerne statsretligt skulle have ad
gang til på egne vegne at handle i mellemfolkelige anliggender.
Spørgsmålet er herefter, om der forfatningsretligt set er mulighed for, at Færøerne kan handle
Pa rigets vegne i en række mellemfolkelige anliggender. Herom bemærkes følgende:
Det færøske landsstyre vil ved at handle på rigets vegne binde hele riget, således at dispositio
ner på det udenrigspolitiske område som udgangspunkt vil berøre rigets generelle udenrigspo
litiske forhold. Bla. vil eventuelle spørgsmål om folkeretligt ansvar for manglende overhol
delse af en folkeretlig aftale indgået af Færøerne inddrage de danske myndigheder.
Herved adskiller udenrigspolitik sig afgørende fra tilfælde, hvor de færøske myndigheder har
lovgivende og udøvende beføjelser. idet disse beføjelser kun giver adgang til at fastsætte reg
ler mv. med virkning for Færøerne.
Danmarks Riges Grundlov vil derfor være til hinder for en egentlig overladelse afbeføjelser
til de færøske myndigheder til at handle i mellemfolkelige anliggender omfattet af den nævnte
bestemmelse i grundlovens § 19, stk. I. Som en konsekvens heraf må det desuden antages, at
det ikke vil være muligt at over ade regeludstedende kompetence på det udenrigspolitiske om
råde til de færøske myndigheder. Grundloven vil således bla. være til hinder for, at det over
lades til de færøske myndigheder at lovgive om udenrigstjenestens forhold, at oprette diplo
matiske missioner i udlandet eller tillade oprettelse af sådanne missioner på Færøerne,
Det vil imidlertid være muligt inden for grundlovens rammer al bemyndige del færøske lands-
styre til at handle på rigets vegne i visse mellemfolkelige anliggender, der alene angår Færø
erne og ikke tillige berører andre dele afriget.
6
Det forhold, at bemyndigelsen alene vil kunne omfatte anliggender, der vedrører Færøerne,
må for det første indebære, at bemyndigelsen til at handle på rigets vegne i mellemfolkelige
anliggender skal være afgrænset til de sagsområder, hvor det færøske landsstyre har fået over
ført den lovgivende og administrative kompetence — det vil sige sagsområder, hvor landsstyret
selv kan foretage de nødvendige lovændringer og administrative handlinger mv. i forbindelse
med indgåelse af internationale aftaler.
For det andet indebærer det anførte, at de internationale aftaler, som det færøske landsstyre
indgår på rigets vegne, i kraft af den nævnte bemyndigelse alene kan udstrækkes til territorialt
at gælde for Færøerne.
Som nævnt vil der ikke være tale om en egentlig overladelse af beføjelser til at handle i mel
lemfolkelige an! iggender. Regeringen vil derfor fortsat have udenrigspolitisk kompetence
også i de anliggender, der omfattes af en bemyndigelse til det færøske landsstyre.
Hensynet til rigsenheden og grundlovens § 19 indebærer endvidere, at Færøernes landsstyre
ved udøvelsen afudenrigspolitiske handlinger — der som anført bliver folkeretligt bindende
for hek riget — vil være afskåret fra at handle i strid med rigets interesser, herunder rigets ge
nerelle udenrigspolitik.
Færøernes landsstyre vil således ikke kunne foretage udenrigspolitiske dispositioner, der er i
konflikt med de øvrige rigsdeles interesser — herunder indgå aftaler, der strider mod generelle
principper for rigets udenrigspolitik på det pågældende sagsområde.
»led henblik på at sikre overensstemmelsen med rigets generelle udenrigspolitik vil det derfor
være en forudsætning for en fuldmagtsordning til Færøernes landsstvre til at handle på rigets
vegne i mellemfolkelige anliggender, at der etableres en ordning, som sikrer, at regeringen i
fornødent omfang undelTettes og konsulteres forud for dispositioner på det udenrigspolitiske
område.”
Af lovforslagets bemærkninger til den danske lovs § 4 (a.st., side 7974 f.) fremgår bla.:
“Bestemmelsen i § 4 angår de særlige tilfælde, hvor internationale organisationer giver mulig
hed for, at andre end stater og sammenslutning af stater kan opnå medlemskab i eget navn.
Det omfatter i alt væsentligt associeret medlemskab, som typisk gælder for oversøiske områ
der, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat. Det følger af bestemmelsen i § 4,
at regeringen er indstillet på i konkrete tilfælde — efter ønske fra og i samarbejde med det fæ
røske landsstyre — at undersøge de konkrete muligheder for færøsk medlemskab i eget navn af
internationale organisationer, der er åbne for andre end stater og sammenslutning af stater, og
i givet fald at støtte sådanne ønsker, hvor dette er foreneligt med Færoernes forfatningsinæs
sige status”
De af regeringen og landsstyret valgte medlemmers synspunkter
Som det fremgår af redegørelsen for nævnets arbejde, har regeringens og landsstyrets valgte med
lemmer under arbejdet redegjort for deres syn på det stillede spørgsmål skriftligt ved fremsendelse
7
af notater og andet materiale og mundtligt under moderne i nævnet. Højesteretsdommerne har un
dervejs i arbejdet stillet opklarende spørgsmål både skriftligt og mundtligt under moderne.
Sammenfattende er det landsstyrets valgte medlemmers synspunkt, at færøsk medlemskab i eget
navn af WTO må anses for foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status. Det er sammenfat
tende regeringens valgte medlemmers synspunkt, at et sådant medlemskab må anses for uforeneligt
med Færøernes forfatningsmæssige status.
Efter aftale mellem nævnets medlemmer gengives de redegørelser, som regeringens og landsstyrets
valgte medlemmer som led i nævnets arbejde er fremkommet med om deres synspunkter, ikke i øv
rigt i denne afgørelse.
Hojesteretsdommernes afgørelse
Nævnet er i henhold til § 6, stk. 2, i lov om Færøernes hjemmestyre anmodet om at afgøre følgende
spørgsmål:
“Er færøsk medlemskab i eget navn i World Trade Organization (WTO) foreneligt med Færø
ernes forfatningsmæssige status?”
Det fremgår afhjemmestyrelovens § 6, stk. 2. 2. pkt., at er der enighed mellem de fire af regeringen
og landssryret valgte medlemmer, er sagen hermed endeligt afgjort. I modsat fald afgøres sagen af
de tre hojesteretsdommere, jf. bestemmelsens 3. pkt.
Som det fremgår ovenfor, er regeringens og landsstyrets valgte medlemmer enige om, hvad “færøsk
medlemskab i eget navn i World Trade Organization (WTO)” indebærer, jf. hjemmestyrelovens § 6,
stk. 2,2, pkt. Da der ikke er enighed mellem regeringens og landsstyrets valgte medlemmer om,
hvorvidt et sådant medlemskab er “foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status”, er afgo
relsen heraf. jf hjemmestyrelovens § 6, stk. 2.3. pkt., overgået til de tre hojesteretsdommere.
Færosk medlemskab i eget navn cif IVo,’ld Trade Organization
Som beskrevet ovenfor blev det på mødet i nævnet den 2. juni 2025 konstateret, at regeringens og
landsstyrets valgte medlemmer er enige om, hvad “færøsk medlemskab i eget navn i World Trade
8
Organization (WIO)” indebærer, og regeringens og landsstyrets valgte medlemmer blev på modet
enige om en sammenfattende beskrivelse heraf Beskrivelsen lyder:
“De af regeringen og landsstyret valgte medlemmer af nævnet er enige om. at “færøsk med
lemskab i eget navn i World Trade Organization (WTO)” indebærer, at Færøerne bliver selv
stændigt medlem af WTO som særskilt toldområde, og at Færøerne herefter i WTO vil være
ligestillet med de øvrige medlemmer af WTO. herunder Danmark. Det betyder, at Færøerne i
givet fald vil indgå i WTO med de rettigheder og pligter, der vil følge af Færøernes status som
særskilt toldområde i WTO.
De af regeringen og landsstyret valgte medlemmer af nævnet har oplyst bl.a., at WTO tillader
andre enheder end stater at opnå fuldt medlemskab Gf. WTO-traktatens artikel XII, stk. I). Et
WTO-medlem skal opretholde en retstilstand og praksis i økonomisk politik og handelspoli
tik, som lever op til kravene i Wyoaftaleme. Der skelnes ikke mellem stater og særskilte
toldområder i \VTO. Stater og særskilte toldområder vil efter WTO-reglerne have feks.
samme stemme- og taleret. Inden for WTO-systemet er der et tvistlosningssystem, der har
kompetence i tvister vedrørende WTO’s medlemmers rettigheder og forpligtelser. Det er
alene staten eller toldområdet, der kan indklages i tvistlosningssystemet, og som kan være
genstand for en beslutning, der vedtages aftvistløsningsorganet på basis af et panels eller ap
pelorganets rapporter. Det er alene staten eller toldområdet, som kan gøres ansvarlig. Den stat,
som et indklaget toldområde udgør en del af, eller det toldområde, som er en del af en indkia
get stat, vil således ikke være del afsagen i \VTO. WTO’s tvistløsningsmekanisme har ikke
karakter af en international domstol eller voldgiftsret. Afgørelser mellem medlemmer i WTO
systemet har ikke retsvirkninger uden for \VTO-systemet. Der er ikke i MilO-reglerne adgang
til at træffe eller håndhæve afgørelser uden for WTO-systemet, f.eks. ved internationale dom
stole.
De af regeringen og landsstyret valgte medlemmer af nævnet har endvidere oplyst bl.a., at der
— forudsat at Færøerne har overtaget relevante sagsområder — ikke vil være noget folkeretligt
til hinder for, at Færøerne bliver medlem som særskilt toldområde i WTO, hvis et sådant med
leinskab er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status, og at færosk medlemskab i
eget navn af WTO ikke vil have betydning for Danmarks rettigheder og pligter som medlem
afWTO eller folkeretlige stilling i øvrigt, herunder Danmarks forhold til andre stater og inter
nationale organisationer.”
Spørgsmålet er herefter, om færosk medlemskab i eget navn afWTO er “foreneligt med Færøernes
forfatningsmæssige status”.
Forene/ighed med Færøernes Jbrfarningsznæssige status
Grund/mens « /
Grundlovens § I lyder: “Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige.”
9
Det følger afbestemmelsens forarbejder (Forfatningskommissionens betænkning nr. 66/1953. side
28), at grundlovens § 1, som ikke fandtes i den tidligere grundlov, var foranlediget af den ændring i
Grønlands statsretlige stilling, som grundlovsforslaget medførte, hvorefter grundloven i sin helhed
fik gyldighed for Grønland, Bestemmelsen indebar ikke ændringer i Færøernes statsretlige stilling.
Gruncllovens § 1 fastslår som nævnt, at grundloven gælder for alle dele af Danmarks Rige. Bestem
melsen påbyder ikke retsenhed i den forstand, at den retlige regulering skal være ens i hele riget, og
bestemmelsen antages heller ikke at være til hinder for etablering af et meget vidtgående færøsk
hjemmestyre, jf. nærmere nedenfor.
Den færøske hjenimestvreoi-dning
Efter § I i lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre (lég nr. 11 af 31. mars 1948
om Færøernes Hjemmestyre) udgør Færøerne inden for lovens rammer et selvstyrende folkesarn
ifind i det danske rige, og det færøske folk overtager ved sin folkevalgte repræsentation, lagtinget,
og en af dette oprettet forvaltning, landsstyret, inden for rigsenheden ordningen og styrelsen affæ
røske særanliggender som angivet i loven. Efter lovens § 2, jf. bilag A, er der en række sager og
sagsområder, som betragtes som færøske særanliggender, og som hjemmestyret selv kan beslutte at
overtage eller kan overtage efter ønske fra rigsmyndighederne. I lovens § 3.jf. bilag B, er oplistet
en række øvrige sager og sagsområder, som kan overføres til hjemmestyret efter forhandling. Efter
lovens § 4 har hjemmestyret den lovgivende og administrative myndighed for de områder, der hen-
hører under hjemmestyret, og de aflagtinget vedtagne og landsstyrets formand stadfæstede love be
nævnes lagtingslove.
Anliggender, der ikke i medfør af loven henhorer under det fterøske hjemmestyre, varetages som
rigets fællesanliggender afrigsmyndighederne,jf. hjemmestyrelovens § 6, stk. 1.
Med hjemmestyreordningen for Færøerne blev der overført både lovgivende og udøvende magt, jf.
grundlovens § 3, til de færøske myndigheder i meget vidt omfang.
Ved vedtagelsen afgrundloven i 1953 blev det lagt til grund og accepteret, at den ordning, der var
etableret med hjemmestyreloven fra 1948, er forenelig med grundloven. Hjemmestyreordningens
nærmere forhold til grundloven har siden hjemmestyrets oprettelse været genstand for debat. Nogle
10
har antaget, at der er tale om delegation af lovgivningskompetence, der kan tilbagekaldes ved lov,
jf. grundlovens § 3, 1. pkt., mens andre har antaget, at hjemmestyreordningen ikke kan ændres af
lovgivningsmagten imod de færøske myndigheders ønske.
I perioden 2002-2005 var der drøftelser mellem det færøske landsstyre og regeringen om færøsk
overtagelse af yderligere sager og sagsområder. Baggrunden herfor var, at landsstyret ønskede, at de
færøske myndigheder skulle overtage sager og sagsområder, der ikke var omfattet afhjemmestyre
loven fra 1948.
Ved lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
(lég nr. 79 frA Ii mai 2005 um mål og målsøki føroyskra myndugleika at yvirtaka) blev de færøske
myndigheders mulighed for overtagelse af sager og sagsområder vedrørende færøske særanliggen
der udvidet. Efter lovens § i og § 2 kan de færøske myndigheder overtage samtlige sager og sags-
områder med undtagelse afstatsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik. Efter lovens § 3 har de færøske myndigheder den lov
givende og udøvende magt inden for overtagne sager og sagsområder.
Med lovens § 4 er bestemt. at domstole, der bliver oprettet af de færøske myndigheder, har den
dømmende magt på Færøerne inden for samtlige sager og sagsområder. De færøske myndigheder
har ikke på nuværende tidspunkt oprettet sådanne domstole, idet Færøerne ikke endnu har overtaget
sagsområdet “Retsplejen, herunder oprettelse af domstole”, jf. lovens liste 1, nr. 10.
I sin åbningstale i Folketinget den i. oktober 2002 oplyste statsministeren, at den danske regering
viLle være indstillet på at drøfte en ordning, hvor det færøske og det grønlandske landsstyre bemyn
digedes til at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender, der alene angik Færøerne, hen
holdsvis Grønland. Sådanne ordninger ville ligge uden fbr de dagældende hjemmestyreordninger,
og regeringen var derfor indstillet på at forankre ordningeme i lovgivning. Der blev mellem det fæ
røske landsstyre og regeringen forhandlet en lovtekst på plads i 2004 og 2005.
Ved lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåese af folkeretlige aftaler (lôg nr.
80 frA 14. mai 2005 um altjôôarættarligu sAttmålar Føroya landsst9ris at gera) fik Færøernes lands-
styre adgang til med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer at forhandle og indgå
11
folkeretlige aftaler, herunder forvaitningsaftaler, som fuldt ud angår overtagne sagsområder,jf. lo
vens § 1, stk. I. § 1, stk. 2-5, fastsætter nærmere regler for udøvelsen afkompeteneen. Det fremgår
af § 1, stk. 4, at bestemmelsen ikke omfatter folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sikker
hedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden
for en mellemfolkelig organisation, som Kongeriget Danmark er medlem af. Efter § 1, stk. 5, be
grænser bestemmelsen ikke de danske myndigheders forfatningsmæssige ansvar og beføjelser ved
rørende forhandling, indgåelse og opsigelse af folkeretlige aftaler, herunder aftaler, der er omfattet
af bestemmelsen.
Efter lovens § 2. stk. 1, indgås aftaler efler § I. stk. I, på rigets vegne af Færøernes landsstyre under
betegnelsen Kongeriget Danmark, for så vidt angår Færøerne. Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, at
loven forudsætter et nært samarbejde mellem den danske regering og Færøernes landsstvre [ned
henblik på, at Kongeriget Danmarks samlede interesser ikke tilsidesættes, og at regeringen underret
tes om påtænkte forhandlinger, inden disse påbegyndes, og om forløbet af forhandlingerne, inden
folkeretlige aftaler indgås eller opsiges. Regeringen fastlægger efter forhandling med Færøernes
landsstyre de nærmere rammer for samarbejdet.
Det fremgår af lovens § 4. at hvor internationale organisationer åbner adgang for, at andre enheder
end stater og sammenslutninger af stater kan opnå medlemskab i eget navn, kan regeringen efler an
modning fra Færøernes landsstyre beslutte at indgive eller støtte en ansøgning herom for Færøerne,
hvor dette er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status.
Lovens § 4 kom efter det oplyste sent ind i den lovtekst, der blev forhandlet mellem færøske og
danske myndigheder i 2004 og 2005. På den ene side ønskede landsstyret, at der var en bestem
melse i loven, der gav mulighed for færøsk medlemskab i eget navn af internationale organisationer,
herunder WTO, mens regeringen på den anden side gav udtryk for, at det i lyset af grundlovens § I 9
ville forudsætte en grundlovsændring, hvis Færøerne statsretligt skulle have adgang til på egne
vegne at handle i mellemfolkelige anliggender. Forhandlingerne mundede ud i lovens § 4, der inde
holder betingelsen om, at færøsk medlemskab i eget navn skal være “foreneligt med Færøernes for
fatningsmæssige status”. Det følger af forarbejderne til den færøske lagtingslov (Løgtingsm&l nr.
95/2004: Uppskot til lég um altjôôarættarligu såttmålar Føroya landsst9ris at gera, side 3) og den
danske lov (Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, lovforslag nr. L 171, side 7969 [), at
12
de færøske og danske myndigheder lagde forskellige opfattelser af Færøernes forfatningsmæssige
status til grund i denne henseende.
Spørgsmålet om. hvorvidt færosk medlemskab i eget navn af internationale organisationer kan være
foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status, blev således ikke aficlaret mellem færøske og
danske myndigheder med § 4 i loven om Færoernes indgåelse af folkeretlige aftaler fra 2005,
Hjemmestyreordningslovene kan herefter ikke anses for at bygge på en fælles forståelse at hvad
Færøernes forfatningsmæssige status giver mulighed for, og lovene og forarbejderne hertil giver så
ledes heller ikke svar på. om færosk medkmskab i eget navn afWTO er foreneligt med Færøernes
forfatningsmæssige status. Som det fremgår ovenfor, må svaret på dette spørgsmål afhænge at om
et sådant medlemskab er foreneligt med grundlovens § 19.
Grundlovens sS’ 19
Grundlovens § 19 har følgende ordlyd:
“Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke
kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller
indgå nogen forpligtelse, til hvis op’ldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som
iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen
mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.
Stk 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke
uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foran
staltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges
folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.
Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfo
rer sig forud for enhver beslutning af stolTe udenrigspolitisk rækkevidde. Nænnere regler om
det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.”
Det fremgår afgrundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at kompeteneen til at handle på rigets vegne i mel
lemfolkelige anliggender er hos regeringen. Efter § 19, stk. 1,2. og 3. pkt., og stk. 2, skal regerin
gen dog have Folketingets ffirudgående samtykke i en række tilfælde. Endvidere følger det af § 19,
stk. 3. at regeringen forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde skal rådføre
sig med et af Folketinget nedsat udenrigspolitisk nævn.
13
Som det fremgår ovenfor, er der — som lagt til grund og accepteret ved vedtagelsen i 1953 af den
nugældende grundlov — sket overførsel af både lovgivende og udøvende magt, jf. grundlovens § 3.
til de færøske myndigheder i meget vidt omfang. De færøske myndigheder kan også oprette dom
stole, der i givet fald vil have dommende magt på Færøerne. De færøske myndigheder er endvidere
givet adgang til på rigets vegne med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer at for
handle og indgå folkeretlige aftaler, som fuldt ud angår overtagne sagsområder, og til med støtte fra
regeringen at opnå medlemskab i eget navn af intemationale organisationer, hvor dette er foreneligt
med Færøernes forfatningsmæssige status. Udviklingen i hjemmestyreordningen har været, at der
løbende er overført sager og sagsområder til hjemmestvret i overensstemmelse med de politiske øn
sker herom fra færøsk og dansk side.
Spørgsmålet er, om det er foreneligt med grundlovens § 19. at Færøerne ud over de meget vidtgå
ende beføjelser, der allerede er overført, kan blive medlem i eget navn afWTO.
Grundlovens § 19, stk. 1, I. pkt., fastsætter efter sin ordlyd, at kongen (regeringen) handler på rigets
vegne i mellemfolkelige anliggender. Kompetencen efter grundlovens § 19 er et regeringspræroga
tiv, hvor regeringen i grundloven er tillagt den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne
i mellemfolkelige anliggender.
Det har traditionelt været antaget. at grundlovens § 19, stk. I, 1. pkt., medfører, at enkelte dele af
riget ikke kan handle uden om regeringen i eget navn i mellemfolkelige anliggender. Hvis enkelte
rigsdele kunne handle fuldstændig selvstændigt i eget navn i mellemfolkelige anliggender, ville det
kunne medføre, at forskellige dele af Kongeriget Danmark uden om regeringen indgik folkeretligt
bindende aftaler, der ville gælde parallelt med national rets regulering af forholdet mellem rigsdele,
og at eventuelle folkeretlige tvistløsningsmekanismer ville finde anvendelse mellem rigsdele. Det
vilLe endvidere kunne rejse tvivl om fordelingen af folkeretLigt ansvar mellem rigsdele, herunder in
ternationale organisationers og staters opfattelse af, hvilken del afriget der indgås folkeretligt bin
dende aftaler med.
Hjemmestyreordningen for Færøerne kan som følge heraf ikke anses for at have skabt et folkerets
subjekt inden for Kongeriget Danmark, der fuldstændig selvstændigt kan handle uden om regerin
gen i eget navn i mellemfolkelige anliggender.
14
Det anførte må som altovervejende hovedregel antages at være til lunder for, at en rigsdel søger op
tagelse i eget navn af en international organisation. Langt de fleste internationale organisationer til
lader heller ikke, at en del af en stat kan blive medlem i eget navn af organisationen. WTO er i så
henseende et helt særligt tilfælde.
WTO tillader således, at andre enheder end stater opnår fuldt medlemskab som særskilte toldområ
der,jf. WTO-traktatens artikel XII, stk. 1. Regeringens og landsstyrets valgte medlemmer er enige
om. at færøsk medlemskab i eget navn afWTO vil indebære, at Færøerne bliver selvstændigt med
lem afWTO som et særskilt toldområde.
WTO-systemet er efter det oplyste indrettet sådan, at en stat og et særskilt toldområde, der er en del
afstaten, er selvstændige og ligestillede medlemmer afWTO. Det indebærer efter (let oplyste bl.a.,
at stater og toldområder som WTO-medlemrner hver især skal leve op til WTO-afialerne, og at det
alene er staten eller toldområdet, der kan indklages i WTO’s tvistløsningssystem af et tredjeland, og
som kan være genstand for en beslutning, der vedtages aftvistløsningsorganet. Det vil alene være
staten eller toldområdet, som kan gøres ansvarlig. Den stat, som et indklaget toldområde udgør en
del at eller det toldområde, som er en del af en indklaget stat, vil således ikke være del af sagen i
WTO. Danmark vil således ikke være part i en eventuel sag, der rejses mod Færøerne i WTO, og
Færøerne vil ikke være part i en eventuel sag. der rejses mod Danmark eller EU i WTO. Afgørelser
mellem medlemmer i WTO-systemet har ikke retsvirkninger uden for WTO-systemet, og der er
ikke i WTO-reglerne adgang til at træffe eller håndhæve afgørelser uden for WTO-systemet, feks.
ved internationale domstole.
Regeringens og landsstyrets valgte medlemmer har desuden oplyst, at færøsk medlemskab i eget
navn af WTO ikke vil have retlig betydning for Danmarks pligter og rettigheder som medlem af
WTO eller folkeretlige stilling i øvrigt, herunder Danmarks forhold til andre stater og internationale
organisationer.
Efter det oplyste under nævnets drøftelser vil det, inden Færøerne eventuelt bliver medlem i eget
navn afWTO, mellem Færøerne og Danmark kunne fastlægges, hvordan det interne forhold mellem
Færøerne og Danmark i relation til WTO nænnere håndteres.
15
De indvendinger af principiel og praktisk karakter, der er anført ovenfor, og som opstår, hvis en
rigsdel bliver medlem i eget navn af en international organisation. herunder om folkeretlige forplig
telser gældende mellem rigsclele og fordelingen af folkeretligt ansvar, kan på den anførte særlige
baggrund ikke anses for at foreligge ved færøsk medlemskab i eget navn afWTO. Indvendingerne
vil derfor ikke være til hinder for, at Færøerne — hvis Færøerne gives adgang hertil af regeringen, jf
grundlovens § 19 og i øvrigt også 2005-lovens § 4 - bliver medlem af WTO i eget navn som et sær
skilt toldområde.
Det følger afgrundlovens § 19, stk. 3, at regeringen forud for enhver beslutning af større udenrigs
polilisk rækkevidde skal rådføre sig med et af Folketinget nedsat udenrigspolitisk nævn. Elvis Færø
erne bliver medlem afWTO i eget navn som et særskilt toldområde, vil der i princippet kunne opstå
sporgsmå] om regeringens rådforing ved beslutninger, der angår det færøske medlemskab. I praksis
vil dette næppe blive aktuelt og må i givet fald håndteres inden for det sædvanlige parlamentariske
ansvars former.
Konklusion
På baggrund af det, som er anført ovenfor, er det efter vores opfattelse foreneligt med Færøernes
forfatningsmæssige status, hvis Færøerne afregeringen,JE grundlovens § 19, gives adgang til at
blive medlem afWTO i eget navn som et særskilt toldområde.
10. september 2025
Jens Peter Christensen
tonnani)
Lars Hj rinæs (ens Kruse Mikkelsen
le’


AVGERD
til
spurning eflir § 6, stk. 2, i lég um heirnast9ri Føroya,
sum Føroyra landsst9ri og rikisstjôrnin hava spurt.
Offentligt
UPN
Alm.del
-
Bilag
231
Det
Udenrigspolitiske
Nævn
2024-25
Tå nevndin varô sett
i felags âheitan frâ 10. januar 2025 til hægstarættarforsetan heittu logmaåur og forsætisrååharrin å
nevndina eftir § 6, stk. 2, i 16g urn heirnast9ri Føroya um at avgera soljéôandi spurning:
“Er limaskapur Foroya i egnurn navni i World Trade Organization (WTO) sambæriligur viå
stjérnarskipanarligu stoôu Foroya?”
29, januar 2025 vérôu nevndarlimirnir valdir. Rikisstjérnin valdi Anders Sparholt Jørgensen,
deildarstjéra à lôgadeild danska løgrnålaràôsins, og Vibeke Pasternak Jørgensen, stjéra firi
løgfroåiligari tænastu i danska uttanrikisrnålaråånurn. Foroya landsst9ri valdi Bjørn Kunoy, dr,,
sendimann Føroya i Washington DC.. og Sjùrå Rasmussen. løgfroôitigan râôgeva â
løgmansskrivstovuni. Hægstarættarforsetin Jens Peter Christensen valdi seg sjålvan til
nevndarforrnann og hægstarættardéinara Lars Kjortnæs og hægstarættardémara Jens Kruse
Mikkelsen til nevndarlirnir.
Nevndararbeiôiö
Evrs/i nevndarfundur og æt/anin/vri ncvndararbeidid
4. februar 2025 boàaÔi nevndarforrnaåurin til fyrsta nevndarftjnd, sum skuldi haldast 28. mars 2025
i Hægstarætti. Dagsskrå og ætlan fyn nevndararheiåiô vérôu hjàlogd ftindarboöunum.
f hjMøgdu dagsskrà stéô rn.a., at å fundinurn féru teir av rikisstjôrnini og landsst9rinurn valdu
lirnit-nir at greiåa frå sjénanniôum sinum urn hetta trætumàliô og frå svani sinum til spurningin, sum
var lagdur fyn nevnd, eitt nü hvat teir hildu, at ein foroyskur limaskapur i egnum navni i WTO Mr
at hava viô sær logfrøôiliga av rættindurn og skyldurn. Siöan skuldi umrøôast, hvørt til bar at finna
sernju millum teir av rikisstjénnini og landsst9rinum valdu limirnar.
Teir av nikisstjérnini og Iandsst9ninum valdu limirnir blivu i dagsskränni bidnir um i seinasta lagi 14
dagar fyn fundin at senda viôkomandi tilfar og eitt upprit, iô tôk samanurn frågreiåing teirra um
svaniô til spurningin. iå varô lagdur iiri nevnd,
i hjålogdu ætlan fyn nevndararbeiàiå stéå m.a. (i fsroyskari t9ôing):
“Fyrsti nevndarftindur (friggjadagin tarm 28. mars 2025) fer at taka stoåi i tilfarinum, sum
urnboåini fyn Føroya landsst9ri og umboåini fyn rikisstjérnina (eftir hetta rôptir “partamir”)
hava sent nevndarformanninum i seinasta lagi 14 dagar fyn fimdin. A fundinum greiôa
partarnir munnliga frå sjénarrniôurn sinum viô støåi i skrivliga tilfarinum, nevniliga
samanumtakandi uppritunum, sum partamir hvør i sinum lagi hava gjørt. Dérnararnir kunnu
spyrja någreinandi spurningar. royna at fda ivamål l9st gjollari oa. Fundurin veråur hildin i
Hægstarætti.
Eftir eyka umhugsanartiô veråur annar nevndarfundur hildin fyrst i mai ella miôjan mai.Fyri
fundin ber til at senda meira sknivligt tilfar, t.d. sarnanumtakandi upprit i broyttum liki. A
fundinum greiôa partarnir frå sjånarniiåum sinum viå støåi i mdlstilfarinum, iå tâ er til taks.
Démaramir kunnu afiur spyrja någreinandi spurningar, royna at fåa ivamål l9st gjøllari o.a.
Fundunin veråur hildin i Tårshavn.
TriÔi nevndarftindur veröur hiLdin miôjan juni ella s{åst i juni. Um partarnir semjast å
fundinum, er måliå soleiôis avgjort, sbrt. § 6, stk. 2, 2. pkt., i låg urn heimast9ri Foroya. Um
so ikki er. skulu teir tniggir hægstarættardémaramir avgera mållå, sbrt. § 6, stk. 2,3. pkt.
Fundurin veråur hildin i Hægstarætti.”
Fyrsti nevndarfiindur varå hildin tann 28. mars 2025 i kærumålssalinurn hjå Hægstarætti.
Å fundinurn greiddu fyrst teir av rikisstjérnini og hamæst teir av landsst9rinum valdu lirnimir frå
sjénarmiåum sinum um mdliô i sainsvari viô samanumtakandi uppritini. Siôan var eitt annaå umfar,
har framlogumar hjd teimum av nikisstjérnini og landsst9ninum valdu limunurn snùåu seg um
sj6nanibini hjà hvorjum øôrum. Meôan framlogurnar véru, spurdu hægstarættardémararnir
någreinandi spurningar til båôar partar.
4,i,ici, ,,ex,ida,,’jt,,ciiu
Annar nevndarfundur varå hildin tann 2. mai 2025 å Hotel Hafnia i Térshavn.
Fyn flindin hevåi nevndarformaåurin tann 3. april 2025 orsakaå av oråaskiftinum d fyrsta
nevndarfimdi sent teimum av rikisstjémini og landsst9ninum valdu limunum tveir spurningar at taka
støôu til. Fyrsti spurningur snûÔi seg um, hvort taô hevöi veriô sambæriligt viå stjårnarskipanarligu
stoôu Forova. tim Foroyar hlivu limir i egnurn navni i WTO viô srnôi i itokiligari heirnild, moguliga
saman viô einari fålkatingsavgerô, so Félkatingiô hevôi giviå samtykki til tess. Hin spurningunin
var. um cm listi kundi gerast yvir fori, har Foroyar siôan 2005 sbt § 4 i låg um altjéåarættarligu
såttmdlar Føroya landsst9ris at gera eru vorånar limur i egnum navni i einum
millurntjôôafelagsskapi, iô Ioyvir øôrum eindurn enn rikjum og felagsskapum av nikjum at fåa
limaskap i egnum navni, og um har véru føri, har hetta er hent àôrenn 2005 viå stoôi i itøkiligari
heimild.
Å fbndinum greiddu fyrst teir av rikisstjérnini og harnæst teir av landsstS’rinum valdu limirnir frâ
sjénarmiåurn sinum um måliô og um spurningarnar fni nevndarformanninurn. Siåan var orôaskifti
millum teir av rikisstjôrnini og landsst9rinurn valdu lirnirnar. 1-lægstarættardémararnir spurdu
någreinandi spurningar til bååar partar, rneåan oréaskiftié var.
Avtalaô varå â fundinum, at fvri triåja nevndarfund skuldu teir av rikissijérnini valdu limirnir senda
eitt upprit viå framhaldi sinurn av oréaskiftinurn.
»idi fle’.’?daKfllfldIfl
Triåi nevndarftindur varå hildin tann 2. juni 2025 i kærumà!ssali 1-lægstarættarins,
Fyn fundin hovdu teir av nikisstjérnini valdu limirnir tann 19. mai 2025 sent eitt uppnit sum
framhald av oråaskiftinum å oôrum nevndarfundi.Avtalaå varå åôrenn tiiåja nevndarfund, at teir av
Iandsst9rinum valdu lirnirnir fôru at gera viôrnerkingar til uppritiô å triåja flindinurn.
À flindinuin greiddu fyrst teir av rikisstjérnini valdu lunirnir frå uppritinum, iå var sent nevndini
tann 19. mal 2025. Siéan greiddu tdr av landsstS’ninurn valdu Iiminiir frå sjénarmiôurn sinum
viôvikjandi uppritinum. Hetta Iegéi støöi undir oråaskiftié aflanå millum teir av nikisstjérnini og
landsst”rinurn valdu limirnar. tmeåan spurdu hægstarættardôrnararnir nâgreinandi spurningar til
bâåar partar.
Viå stoåi i einurn uppkasti til eina heildarl9sing. sum nevndarformaäurin hevöi sent undan
fundinum, umroddu teir av rikisstjérnini og landsst9rinurn valdu limirnir, hvat “føroyskur
limaskapur i egnuin navni i World Trade Organization (WTO)” hevur viô sær Ûrslitiå av
oråaskiftinurn varô, at teir av rikisstjérnini og landsst9rinum valdu limirnir sarndust um eina
heildanl9sing av hesum.
Ôsemjan, iå siôan var eftir millurn teir av rikissijémini og landsst5rinum valdu limirnar, var, hvori
cm slikur lirnaskapur er “sambæriligur viô stjérnarskipanarligu støôu Føroya.”
3
Avtalaô varå, at teir av landsst5’rinurn valdu lirnirnir skuldu skrivliga senda nevndini sjénarmiô sini
um bella, soleiåis sum sjénarmiàini gévu seg til sjéndar å ftmdinum. og at teir av rikisstjôrnini
valdu limirnir skuldu gera skrivligar viårnerkingar til hesi sjénarrniå. 1-larafturat varå avtalaô, at teir
landsst’rinum valdu limimir skuldu fåa høvi at gera skrivligar viômerkingar til sjénarmiôini hjå
teimum av rikisstjérnini valdu limunurn.
Brævaskiftiô millurn teir av rikisstjérnini og landsst9rinum valdu limirnar endaåi tann 9. juli 2025.
Eftir hetta stéå taô til teir triggjar hægstarættardémararnar, sbrt. § 6, stk. 2, 3. pkt.,
heimast9rislôgini, at avgera spurningin, sLLm varå lagdur fyn nevnd.
Rættargruiidarlag
§ I i grundlbgini er soljdôandi:
“Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige.”
§ 19 i grundlégini ljéåar soleiôis:
“Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke
kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøget eller indskrænker rigets område, eller
indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som
iøvrigt er af stolTe betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen
mellemibikelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.
Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke
uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat.
Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks
forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet. skal det uopholdeligt sammenkaldes til
mode.
Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen
rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere
regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.”
2005 samtyktu L.øgtingiô og FélkatingiÔ einsljéôandi lôgir um altjôôarættarligu såttmålar Foroya
landsst9ris at gera.
4
§ 4 i foroysku Iogtingslåg nr. 80 frå 14. mai 2005 um altjéôarættarligu såttmålar Føroya landsst9ris
at gera ljéåar soleiôis:
“Eftir åheitan frå Foroya landsst9ri kann Danmarkar stjôrn sarntykkja at lata mn urnsékn um
hmaskap Føroya, ella stuåla slikari, i rnillumtjéôafelagsskapum, iå loyva oåruin eindum enn
rikjurn og felagsskapum av rikjum limaskap i egnum navni, tå iô taô er sambæriligt viô
sijérnarskipanarligu stoöu Føroya.”
Orôaljéåiô i § 4 i foroysku lågini sarnsvarar viô donsku t’åingina av oréaijéèinum i § 4 i donsku
lov nr, 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse affolkeretlige aftaler, sum er
endurgivin niåan’ri.
almennu viåmerkingunum i uppskotinurn til feroysku légina (Løgtingsmål nr. 95/2004: Uppskot
til lég uni altjéôarættarligu såttmålar Foroya landsstS’ris at gera, siåa 3) stendur ina.:
“Vinningur Foroya av § I, § 2, § 3 og § 4 i uppskotinum i mun til § 8 i heiinast9rislégini er
niåanfyristandandi:
Foroyar kunnu i åvisum forum i egnum navni fåa limaskap og atlirnaskap i
rnillumstjåôafelagsskapum. tå iå slikir felagsskapir eflir egnum samtyktum loyva ti, og tâ iÔ
taô er i samsvari viô stjémarskipanarligu stoåu Føroya. Higartil hevur einans Danmarkar
kongsriki kunnaå søkt uin slikan limaskap ella atlimaskap fyn Føroyar. Nå kunnu Foroyar
sjålvar søkja sær limaskap. Eftir § i kunnu Foroyar luttaka sum limur i
millumtjéåafelagsskapum i navni Danmarkar kongsnikis, har iå Danmark er ikki limur. Eflir
§ 4 kunnu Føroyar tå luttaka sum lirnur i egnun: ncn’ni, uttan mun til um Danmark er limur.”
serligu viåmerkingunum til § 4 i uppskotinum til føroysku lågina (ibid., siåa 6) stendur m.a.:
“i hesi grein er åsett, at Foroyar kunnu gerast limir ella atlimir i millumtjåôafelagsskapum i
egnum navni, i forum, har 16 millumtjéôafelagsskapir loyva. at aårar eindir enn riki og
felagsskapir av rikjum kunnu fåa Iiinaskap ella atlirnaskap i egnurn navni. Eftir åheiLan frå
Foroya landsstS’ri kann Danmarkar stjårn samtykkja at lata mn umsékn um limaskap ella
atlirnaskap Føroya, ella stuåla føroyskari uznsékn um sama, tå iå taå er i samsvari viå
stjårnarskipanarligu stoôu Foroya.”
§ 4 i donsku lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler
ljååar soleiåis:
5
“Hvor internationale organisationer åbner adgang for, at andre enheder end stater og
sammenslutninger af stater kan opnå medlemskab i eget navn, kan regeringen efter
anmodning fra Færøernes landsstyre beslutte at indgive eller støtte en ansøgning herom for
Færøerne, hvor dette er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status.”
i almennu vi3merkingunum i uppskotinum lii donsku lôgina (Foiketingstidende 2004-05 (2.
samling), tillæg A, lovforslag nr. L 171, siôa 7969 f.) stendur rn,a. (i føroyskari t9ôing):
“22. Rikisrættar/igar iid,nerkiiigar
Rikisstjérnin hevur hesar viômerkingar viôvikjandi rikisrættarligu konnunum â fulltrûini.
§ 19, stk. 1 og 3, i grundlég Danmarkar rikis ljôåar soleiôis:
Eins og § 19, stk. 1, i grundldg Danmarkar rikis sigur, virkar kongurin (rikisstjémin) rikisins
vegna i rnillurnljôåarnålurn. Hetta merkir, at einstakir partar av rikinurn fara ikki sambært
grundlégini at kunna fåa sjdlvstøôugan myndugleika i hesum målum.
Taå hevåi tiskil havt gnindlégarbroyting sum ‘ritreyt, um Føroyar rikisrætttarliga skuldu fâa
loyvi at virka egna vegna i millumtjéåamålum.
Spumingurin er so, hvørt taå stjôrnarskipanarliga ber til hjå Føroyum at virka rikisins vegna i
âvisurn millumtjôåarnålum. Til bella eru hesar viômerkingar:
Viå at virka rikisins vegna fer foroyska landsst9riô at binda alt rikiô, soleiôis at avgeråir ä
uttanrikispolitika okinum sum ütgangsstoåi fara at åvirka heildaruttanrikispolitisku viôurskifti
rikisins. M.a. fer møguligur spurningur um altjôåarættarliga åbyrgd fyn ikki at hava hildiô
altjôåarættarligan såttmåla, sum Føroyar hava ørt, at draga danskar mynduglcikar uppi.
Her skilir uttanrikispolitikkur seg avgerandi frà teimum forum, har foroyskir myndugleikar
hava léggâvu- og umboôsvald. ti là er bert vold til Aseta reglur o.a. viå gildi i Foroyum.
Grundlég Daninarkar rikis fer ti at vera til hindurs fyn, at heimildir \‘eruliga verôa fluttar
foroyskum myndugleikurn til at virka i teimum millumtjåôamAlum, iå Aôurnevnda § 19,
stk. 1, i grundlégini fevnir um. Fin avleiôing av hesum mA harafturat metast at vera, at taô fer
ikki at bera til at lata føroyskum myndugleikum heimild at Aseta reglur å uttanrikispolitiska
økinum. Grundlégin verôur sostatt rn.a. til hinclurs fyn, at heiinilaå verôur føroyskum
myndugleikum at lôggeva um viôurskifti hjA uttanrikistænastuni. at stovna diplomatiskar
missiônir uttanlands ella at loyva onkrurn at stovna slikar missiénir i Foroyum.
Taô kann kortini bera til innan fyn grundlégarkarmarnar at heimila føroyska landsst9ninum at
virka rikisins vegna i åvisum millumtjéåamålum, sum einans viôvikja Føroyum og ikki
samstundis øôrum pørtum av rikinum.
6
At heimildin einans fer at kunna fevna um viåurskifii, iô viôvikja Foroyum, rnâ i ‘rsta lagi
bera viå sær, at heimildin til at virka rikisins vegna i rnillurntjéåamålum skal vera avmarkaô
til tey målsoki, har foroyska landsst9riô hevur yvirtikiÖ léggåvu- og urnboôsvald — Iaå merkir
målsøki, har landsst9riå sji1vt kann frernja neyåugu légarbroytingamar og umsitingarligu
stigini oa. i sainbandi viô altjéôarættarliga såttmalagerå.
f oårum lagi merkir taå omannevnda, at altjéåarættarligu såttmålarnir, iô føroyska landsst9riô
ger rikisins vegna, viå stoåi i nevndu heimild kunnu bert hava Foroyar sum gildisøki.
Sum nevnt veröur ikki talan urn, at heimildir veruliga veråa fluttar foroyskurn myndugleikum
til at virka i millumtjéôamålurn. Rikisstjémin fer ti frainvegis at hava uttanrikispolitiskan
myndugleika cisini i teimum målum, sum heimildin til foroyska landsst9riô fevnir tim,
Atlitiô at rikiseindini og § 19 i grundl6gini ber harafiurat viå sær, at Føroya landsst9ri i
uttanrikispolitisku avgerôum sinum — iô sum nevnt gerast altjéôarættarliga hindandt fyn alt
nikiå — fær ikki gjort iméti åhugamålum rikisins, m.a, heildaruttanrikispolitikki rikisins.
F@roya landsst9ni fer sostatt ikki at kunna taka uttanrikispolitisk stig. sum eru i andsogn viå
åhugamålini hjå hinum rikispørtunum — eitl nû gera såltmålar i ésarnsvari viô almennar
meginreglur f’ni uttanrikispolitikk rikisins å åvisa målsokinurn.
Fyn at tryggja samsvar viô heildaruttannikispolitikk nikisins i’er ein fulltrùarskipan til Føroya
landsst9ni at virka rikisins vegna i millumtjôôamålum at hava sum fyritreyt, at stovnaå veråur
cm skipan til tess at tryggja, at rikisstjérnin i neyôugan mun fær kunning og verôur spurd urn
råÔ åårenn stig å uttanrikispolitiska okinum,”
i viåmerkingunum i lôgaruppskotinum til § 4 i donsku l6gini (ibid., siôa 7974 f.) stendur m.a. (i
foroyskari t9åing):
“Åsetingin i § 4 sn9r seg um tey senligu foni, har millumtjôåafelagsskapir loyva oôrum
eindum enn rikjum og felagsskapum av rikjurn at fåa limaskap i egnum navni. Hetta fevnir i
høvuåsheitum um atlirnaskap, sum ofta eru galdandi fyn oki handan hav, har eitt limaland
hevur uttanrikismål teirra i honduin. Sum skilst å åsetingini i § 4 er rikisstjérnin sinnaô til i
itokiligum forum — eftir vilja hjå og i samsiarvi viå foroyska landsst9riå — at kanna ilokiligu
moguleikarnar fyn foroyskum limaskapi i egnum navni i milluintjôåafelagsskapum. sum
lovva oåruin eindurn enn rikjum og felagsskapum av rikjum, og um so er. at stuåla slikum
vilja, tà iå taô er sambæriligt viô stjérnarskipanarligu støôu Foroya.”
Sjénarmiô hjå teimurn av rikisstjérnini og Iandssttrinum valdu lirnunum
Eins og taè stendur i brotinum um nevndararbeiåiô, hava teir av rikissijérnini og landsst9rinum
valdu limimir sum liåur i nevndararbeiåinum greitt frå sjénarmiôuiu sinum um spurningin skrivliga
7
viå at senda upprit og annaå tilfar og munnliga å nevndarfundunum. Samstundis hava
hægstarættardémararnir spurt någreinandi spurningar bæåi skrivliga og munnliga å fundunum.
Samanumtikiô er sjônarrniôiô hjå teirnum av Iandsst9rinum valdu limunurn, at føroyskur
limaskapur i egnurn navni i WTO mâ metast at vera sambæriligur viè stjérnarskipanarligu støôu
Foroya. Taå er samanumtikiå sjénarrniôiå hjå teirnurn av rikisstjôrnini valdu lirnunum, at ein slikur
limaskapur må metast at vera ôsambæriligur viå stjémarskipanarligu stoôu Foroya.
Eftir avtalu millurn nevndarlimimar verôa lær frågreiôingar, sum teir av rikisstjôrnini og
landsst9rinurn valdu limimir sum liåur i nevndararbeiôinum hava giviô tim sjônarmià sini, ikki i
åôrar måtar endurgivnar i hesi avgerå.
Avgerô hægstarættardémaranna
Sbrt. § 6, stk. 2, i lôg um heimast’ri Foroya varå heitl å nevndina um al avgera soljéôandi spurning:
“Er limaskapur Foroya i egnum navni i World Trade Organization (WTO) sambæriligur viå
stjérnarskipanarligu stoôu ForoyaT’
Taå stendur i § 6, stk. 2, 2, pkt., i heimast9rislégini, at eru teir av rikisstjbrnini og landsst9rinum
valdu limirnir samdir, er nüliå endaliga avgjørt. Um so ikki er, skulu teir triggir
hægstarættardémararnir avgera måliô, sbrt.3. pkt, i åsetingini.
Eins og nevnl ontanfyri eru teir av rikisstjérnini og landsst9rinum valdu limirnir samdir um, hvat
“foroy.skur limaskapur i egnum navni i World Trade Organization (WTO)” her viô sær, sbrt. § 6,
stk. 2, 2. pkt., i heimast9rislégini. Av Ii at lejr av rikisstjérnini og landssl9rinum valdu limirnir cm
ikki samdir um, hvort cm slikur lirnaskapur er “sambæriligur vié stjérnarskipanarligu stoèu
Føroya”, stendur taå til teir triggjar hægstarættardémararnar at avgera hetta, sbrt. § 6, stk. 2, 3. pkt.,
i heirnast9rislégini.
Foroskia- linzaslcapirr i cgntnn nand i World Trade O;ganiration
Eins og l9st omanfyri varô staåfest å nevndarftmndi tann 2. juni 2025, at teir av rikisstjérnini og
landsst9rinurn valdu limirnir eru samdir um, hvat “foroyskur lirnaskapur i egnum navni i Wor’d
Trade Organization (WTO)” ber vié sær, og teir av rikisstjérnini og landsst9rinum valdu Jirnirnir
8
blivu å fundinum sarndir um eina heildarl9sing av hesurn. L9singin er soljôôandi (i føroyskari
t’åing):
“Teir av rikisstjéi-nini og landsst9rinurn valdu limirnir eru samdir um, at “foroyskur
limaskapur i egnuni navni i World Trade Organization (WTO)” ber viå sær, at Føroyar gerast
sjålvstoôugur limur i WTO sum sjilvstøåugt tollumveldi. og at eftir hetta fara Føroyar i WTO
at vera javnsettar viå hinar liinirnar i WTO, m.a. Danmark. Taô merkir, at Føroyar i ti førinum
innlirnast i WTO viô teimurn rættindum og skyldum, sum koma av støåu Føroya sum
sjålvstoôugt tollumveldi i WTO.
Teir av rikisstjôrnini og landsst9rinurn vaidu limirnir hava uppIst ma., at WTO Ioyvir øôrum
eindurn enn rikjurn at fSa fiullan limaskap (sbrt. grein Xli, stk. 1, i stovningarsåttmàlanum fyn
WTO). Ein limur i WTO skal hava rættarstand og venju i bûskapar- og handilspolitikki, iå
lûka krovini i sàttniàlunum hjå WTO. Skilt veråur ikki irnillurn riki og sjålvstoåug
tollumveldi i WTO. Riki og sjålvstøôug tollumveldi hava t.d. sama atkvøåu- og talurætt sbt
reglunum hjå WIO. Til at loysa trætumål hevur WTO eina trætuskipan. sum hevur
målsforleika i træturnålurn um rættindi og skyldur 1jå limum i WTO. Taô eni einans rikib ella
einans tollumveldiô. ib kunnu klagast fyn trætuskipanini og fda eina avgerå um seg, iô rååiå
f’ri trætuskipanini samtykkir grundaô d Mit frå einari nevnd ella frå kærurâônum. TaÔ eru
einans rikiô ella einans tollumveldiô, sum kunnu dbyrgjast. Rikiå, iô eitt klagaå tollumveldi er
partur av, ella tollumveldiô, sum er partur av einurn klagaåum riki, gerast sostatt ikki partar av
trætumAlinum i WTO. Trætuskipanin hjà WTO hevur ikki sornu eyåkenni sum cm altjéåa
démsstélur ella gerôanættur. Avgerôir niillum limir i skipanini hjå WTO hava ikki
rættarvirknaå uttan fyn skipanina hjå WTO. Taô ber ikki til sambært reglunum hjâ WTO at
taka ella handhevja avgerôir uttan fyn skipanina hjzi WTO. t.d. i einurn altjdôa dérnsstôli.
Teir av nikisstjérnini og landsstS’rinum valdu limirnir hava harafturat uppl’st m.a. — treytaô av
at Foroyar hava yvirtikiå viôkornandi mdlsøki — at altjôåarættarliga fer einki at vera til
hindurs fyn. at Foroyan gerast limur sum sjàlvstoöugt tollumveldi i WTO, um ein slikur
litnaskapur er sambæriligur viô stjômarskipanarligu stoôu Foroya, og at foroyskur limaskapur
i egnurn navni i WTO fer ikki at hava t9dning fyn rættindi og skyldur Danmarkar sum limur i
WTO ella i aårar nidtar stjdrnarskipananligu støôu Danmarkar, eitt nù samband Danmarkar til
onnur riki og millumtj6åafelagsskapir.”
Spurningurin er so, um foroyskur limaskapur i egnum navni i WTO er “sambæriligur viå
stjérnarskipanarligu stoåu Føroya.”
Sanihæri vid stjo/7?arskipanarligzl stodu Fot-ova
I i grundlégini
§ Ii grundlégim ljéôar: “Denne grundlov gælder for alle dele af Darnuarks rige.”
9
Taå stendur i forarbeiåunum til åsetingina (Forfatningskommissionens betænkning nr. 66/1953,
siôa 28). at § I i grundlégini, sum ikki var i undanfarnu grundlåg. korn i lag sambandi viå
broytingina i stjérnarskipanarligu støôu Grønlands, sum grundlégaruppskotiå elvdi til, har øh
grundl6gin fekk gildi i Grønlandi. Åsetingin elvdi ikki til broytingar i stjbrnarskipanarligu støôu
Føroya.
§ 1 i grundlégini staôfestir sum nevnt, at grundlégin er galdandi fyTi allar partar av Danmarkar riki.
Åsetingin åsetir ikki eina rættareind skilt å tann hått, at léggåvan skal vera eins i ollum rikinum, og
åsetingin veråur ei heldur mett at vera til hindurs fyn, at stovnaô veråur eitt sera viåfevnt. foroyskt
heimast9ri. si nærri niôanl5’ri.
Eøroyska hciinastjrisskipcmin
Sbrt. § I i låg nr. 11 frå 31. mars 1948 um heimast9ri Føroya (lov nr. 137 af 23. marts 1948 om
Færøernes hjernrnestvre) eru Foroyar sjålvstÇ’randi tjéå i danska rikinum samsvarandi hesi lég. og
innanfyri rikismarki taka Foroyingar viô félkavalda løgtingi sinum og einurn av tinginurn
stovnaôurn IandastQri ræåi yvir føroyskum sermålum suin i hesu låg åsett. Eftir § 2. si lista A, veråa
nøkur mäl og målsøki at rokna sum føroysk sermål, lå heimast9niå kann sjålvt gera av at yvirtaka
ella kann yvirtaka eftir ynski frå rikisvaldinurn. I § 3, si lista B, standa nokur onnur mål og målsøki,
sum eftir mern samrååing kunnu veråa flutt heimast9rinurn. Eflir § 4 i légini hevur heimastS’riå
Iéggåvuvald og umboåsvald viåvikjandi teimum økjum, sum hoyra undir heimastS’riå, og tær av
logtinginum samtyktu og av IandsstS’risins formanni staåfestu lågir veråa nevndar logtingslégir.
Viåurskifti. sum ikki samsvarandi hesi låg hoyra undir foroyska heimast9riå, veråa umsitin sum
rikisins felagsmål av rikisvaldinum, sbrt, § 6, stk. 1, i heimast9rislågini.
Viå heimast9risskipanini fyn Føroyar véråu bæåi léggåvu- og umboåsvald, sbrt. § 3 i grundlégini,
flutt føroysku myndugleikunum i sera stérum vavi.
Tå grundlégin varå samtykt i 1953. varå lagt til grundar og géåtikiå, at skipanin, iå
heimast9rislégin frå 1948 stovnaåi, er samhærilig viå grundlégina. Någreiniliga sambandiå hjå
heimast9risskipanini til grundlégina hevur veriå eitt kjakevni siåan stovnan heimastS’risins. Suinmi
halda, at talan er um delegatién av léggåvuvaldi, iô kann takast aftur viå låg, sbrt. § 3, 1. pkt., i
10
grundlégini, meåan onnur halda, at léggåvuvaldiô kann ikki broyta heimast9risskipanina irnåti
viljanuin hj å feroyskurn myndugleikurn.
i tiåarskeiôinum 2002-2005 samråddust føroyska landsst9riô og rikisstjérnin urn føroyska yvirtøku
av fleiri målum og rnålsøkjurn. Orsøkin til hetta var, at landsst9riå vildi hava, at føroyskir
myndugleikar skuldu yvirtaka mål og målsoki, sum heimast9rislégin frå 1948 ikki fevndi lim.
Viå låg nr. 79 frå 12. mai 2005 um mâl og målsoki føroyskra rnvndugleika at yvirtaka (lov nr. 578
af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder) fingu foroyskir
myndugleikar viåari ræsur til at yvirtaka mäl og målsoki viôvikjandi føroyskuin sermålum. Eftir § I
og § 2 i lôgini kunnu føroyskir myndugleikar yvirtaka øh mål og inålsøki uttan stjérnarskipanina,
heirnarætt, 1-{ægstarætt, uttanrikis-, trygdar- og verjupolitikk umframt gj aldoyra- og peningapolitikk.
Eftir § 3 hava foroyskir myndugleikar léggåvu- og umboåsvaldiô å yvirtiknum målum og
inålsøk juni.
§ 4 i légini åsetir, at dåmstélar. sum foroyskir myndugleikar seta å stovn, hava dåmsvaldiå å ollurn
målum og m&søkjum i Foroyum. Sum nû er, hava foroyskir myndugleikar ikki stovnaô slikar
démstélar, ti Føroyar hava enn ikki yvirtikiå målsøkiå “Rættargangur, heruppii at seta å stovn
démstélar”, si nr. 10 å lista I til légina.
i setanarroåu sinari i Félkatinginum lann I. oktober 2002 uppl’sti forsætisråôharrin, at rikisstjérnin
hevåi verié sinnaé at umrott um eina skipan. har taå foroyska og taô grønlendska landsst9riå fingu
heimild til at virka rikisins vegna i inillumtjéåamålum. ié einans viévikja Føroyum åvikavist
Grønlandi. Slikar skipanir hovdu veriô uttan fyn karmarnar å tåverandi heirnast9riskipanum, og
rikisstj6rnin var tessvegna sinnaô at grundfesta skipanirnar i léggåvu. Samråôingar millum
Føroyska landsst9riå og rikisstjémina fingu cm légartekst i lag i 2004 og 2005.
Viå låg nr, 80 frå 14. mai 2005 ian alt jéåarættanhigu såttmålar Foroya Iandsst9ris at gera (lov nr.
579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler) fekk Foroya
landsst9riå heimild til at samrååast viô fremmand riki og millumtjéôafelagsskapir og vià tey gera
altjéåarættarligar såttinålar. heruppii ‘risitingarhigar såttrnålar, ié til frilnar viåvikja yvirtiknum
målsokjum, sbrt. § I, stk. Ii légini. § 1, stk. 2-5, åsetir vaviô å heirnildini. Taô stendur i § I, stk. 4,
11
at âsetingin fevnir ikki um altjéåarættarligar såttmålar. iå vikja at verju- og trygdarpolitikki. ej
heldur um altjéôarættarligar såttmålar, sum skulu galda ‘ri Danmark, ella sum sainràåst verôur um
i millumtjååafelagsskapi, har sum Danmarkar kongsriki er limur. Eftir § 1. stk. 5. avmarkar
åsetingin ikki stjårnarskipanarliga åbyrgd og heimildir hjâ donskurn myndugleikum viåvikjandi ti al
sarnrâåast, gera og siga ùr gildi altjéåarættarligar såttmålar, heruppii sättmålar, sum åsetingin fevnir
um.
Eftir § 2, stk. 1, i légini ger Føroya landsst5’ri altjéôarættarligar såttmlar eftir § I, stk. 1, rikisins
vegna undir heitinurn Danmarkar kongsriki Føroyum viôvikjandi. taå stendur i § 2, stk. 2. i lågini,
at henda låg treytar tætt sainstarv millurn donsku rikisstjårnina og Føroya landsslS’ri lii tess. at
heildarähugamàl Danmarkar kongsrikis veréa ikki sett til viks, og at rikisstjåmin veråur kunnaô urn
ætlaôar sainråôingar, àårenn fariô verôur undir tær, eins og samråingargongdina, âårenn
altjååarættarligir sâttmà]ar veråa gjørdir ella sagdir år gildi. Rikisstjérnin åsetir eftir samrååingar
viô Foroya landsst9ri nærri karniar um sarnstarviô.
§ 4 i légini sigur, at eflir àheitan frå Føroya iandsst9ri kann rikisstjårnin samtykkja at lata mn
umsékn uin lirnaskap Foroya, ella stuôla slikari, i millumtjåôafelagsskapum, iô loyva eôrum
eindurn enn rikjum og felagsskapum av rikjurn limaskap i egnum navni, tâ iô taô er sambæriligt viô
stj årnarskipanarligu stoôu Føroya.
Sbrt. uppl9singunurn i hesum mMi varô § 4 légarinnar sett mn i tann lågartekstin. sum forovskir og
danskir myndugleikar samråddust urn i 2004 og 2005. Øôruniegin vildi landssl9riô hava eina
àseting i lågini, iå loyvdi foroyskum limaskapi i egnum navni i millurntjéåafelagsskapum, t.d.
WTO, meåan rikisstjårnin hinumegmn bar fram, at sum skilst à § 19 i grundlégini får taô at krevja
eina grundlågarbroyting, um Føroyar rikisrættarliga skuldu fåa loyvi at virka egna vegna i
millumtjéôamålum. Burturår samrååingunum spurdist § 4 i lågini, sum inniheldur åsetingina urn, at
foroyskur limaskapur i egnum navni skal vera “sambæriligur viå sljérnarskipanarligu sloåu
Foroya.” Sum skilst à forarbeiåunum til foroysku løgtingslågina (Logtingsmâl nr. 95/2004: Ippskot
til låg um altjåôarættarligu såttmålar Foroya landsst9ris at gera. siåa 3) og til donsku légina
(Folketingstidende 2004-05 (2, samling), tillæg A, lovforslag nr. L 171, siôa 7969 f) hava foroyskir
og danskir myndugleikar lagt ymiskar fatanir av stjémarskipanarligu støôu Foroya til grundar i
hesum sambandi.
12
Spumingurin urn. hvort foroyskur lirnaskapur i egnum navni i inillurntjôåafelagsskapum kann vera
sambæriligur viô stjôrnarskipanarligu stoåu Foroya, varô sostatt ikki avgreiddur millum føroyskar
og danskar myndugleikar viå § 4 i légini um altjéôarættarligu sdttmälgerô Foroya frå 2005.
Légirnar urn heimast’risskipanina kunnu tessvegna ikki metast at vera grundaåar å felags fatan um,
hvat stjôrnarskipanarliga stoåa Føroya loyvir. og lågimar og forarbeiôi teirra kunnu sostatt ej heldur
veita svar um, hvort foroyskur lirnaskapur i egnum navni i WTO er samhæriligur viå
stjôrnarskipanarligu støôu Føroya. Eins og nevnt ornan&ri veldst svar spurningsins um, hvørt cm
slikur limaskapur er sainbæriligur viô § 19 i gaLndlégini.
§ 19 i’ grundfôgini
§ 19 i grundlégini er soljéåandi:
“Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke
kan han dog ikke foretage nogen handling, der foroger eller indskrænker rigets område, eller
indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelsc folketingets medvirken er nødvendig, eller som
iøvrigt er af store betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen
mellemfolkel ig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.
Stk 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke
uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat.
Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks
forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til
møde.
Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen
rådforer sig fortid for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere
regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.”
i § 19. stk. I, 1. pkt., i grundlôgini stendur, at rikisstjérnin hevur myndugleikan at virka rikisins
vegna i rnillumtjôöamålum. Eftir § 19, stk. 1,2. og 3. pkt., og stk. 2, skal rikisstjérnin tô
frammanundan hava samtykki Félkatingsins i åvisum forum. Harafturat stendur i § 19, stk. 3. at
undan hvoijari avgerô viô storri uttanrikispolitiskurn t9dningi skal rikisstjérnin leita råô hjå einari
uttanrikispolitiskari nevnd. sum Félkatingiô hevur sett.
Eins og nevnt ornan1’ri — og sum bleiv lagt til grundar og géôtikiô. tå nûverandi grundlôg varå
samtykt i 1953— hlivu bæôi lôggåvu- og umboôsvald, sbrt. § 3 i grundlégini, flutt føroysku
13
myndugleikunum i sera stérurn vavi. Furoyskir myndugleikar kunnu eisini stovna dômstôlar. iå
siåan fåa d6msvald i Forovum. Foroyskir myndugleikar kunnu harafturat rikisins vegna samråöast
viô freminand riki og rnillumtjéôafelagsskapir og viô tey gera altjéåarættarligar såttmålar, iå til
fulnar viôvikja yvirtiknurn målsokjurn, og til ber viå stuôli frå rikissijémini at fåa lirnaskap i egnum
navni i millurntjôôafelagsskapum, tå iô taö er sambæriligt viô stjémarskipanarligu støåu Føroya.
Menningin i heimast’risskipanini hevur veriå, at leypandi hevur heimast9riô yvirtikiô mål og
målsoki i sarnsvari viå politiska viljan frå foroyskari og danskari siôu.
Spurningurin er. um laÔ er sambæriligt viô § 19 i grundlôgini, at Foroyar urnframt lær sera viôu
heimildirnar, iÔ longu eru fluttar. kunnu gerast limur i egnum navni i WTO.
Eftir oråaljéåinum åsetir § 19. stk. 1, 1. pkt., i grundlégini, at kongur (rikisstjérnin) virkar rikisins
vegna i rnillurntjôôamålum. Myndugleikin eflir § 19 i grundlôgini er forrættindi hjå rikisstjôrnini,
har grundlégin hevur veitt rikisstj6rnini beinleiåis myndugleika at virka rikisins vegna i
millurntjôôarnålurn.
Vanliga hevur veriå mett, at § 19, stk. 1, 1, pkt., grundlégini hevur viô sær, at cinstakir partar av
rikinum kunnu ikki fara uttan um rikisstjôrnina og virka i egnum navni i rnillumtjôôamålum. Uni
einslakir rikispartar kundu virka flulikomiliga sjålvstoåugt i egnurn navni i millumljéôarnålum.
hevôi taå kunnaô havt viå sær, at yrniskir partar av Danmarkar kongsriki féru uttan tim
rikisstjérnina og gjordu såttmålar. sum hovdu veriå altjéåarættarliga bindandi og fingiå gildi åjavnt
viô innanrikis lôggåvu um sambandiô millum rikispartarnar, og moguligar, alljôôarætlaligar
trætuskipanir hovdu fingiå målsførleika millurn rikispartarnar. Harafturat hevôi taÔ kunnaô elvt til
iva urn altjôôarættarliga åbyrgdarb9tiå millum rikispartarnar, eitt nû hvønn part av rikinurn
rnillumtjéåafelagsskapir og onnur riki halda seg gera altjôåarættarligan såttmdla viô.
Metast kann lessvegna ikki. at heimastS’risskipan Forova hevur skapab eitt altjôôarætlarligt subjekt
innan fyn Danmarkar kongsriki. iå kann fara uttan urn rikisstjérnina og virka fulikomiliga
sjålvstoåugt i egnurn navni i rnillurntjéôarnålum.
Taô iåurnevnda må sum meginregla i allarflestu førurn metast at vera til hindurs 15’ri, at ein
rikispartur sokir um lirnaskap i egnum navni i millumtjéåafelagsskapi. Négv teir flestu
14
millumtjôåafelagsskapirnir loyva ej heldur, at cm partur av einum rikj kann gerast limur i egnum
navni i felagsskapmnum. i so måta er WTO eitt heilt serstakt føri.
WTO loyvir sostatt. at aôrar eindir enn riki kunnu fåa flullan lirnaskap sum sjâlvstoôug tollumveldi,
sbrt, grein XII, stk. I, i stovningarsåttmålanum hjå WTO. Teir av rikisstjérnini og landsst9rinurn
valdu ljmjrnir eru samdjr um, at foroyskur limaskapur i egnum navni i WTO fer at bera viå sær, at
Føroyar gerast cm sjAlvstoôugur ljmur i WTO sum sjàlvstøåugt tollumveldi.
Sambært uppl’singunum i màlmnum er WTO soleiôjs hâttaô, at eitt riki og eill sjlvstoåugt
tollumveldi, sum er partur av hesum riki. eru sjålvstoåugir og javnsettir limir i WTO. Sambært
uppl9singunurn i mdlinum merkir hetta m.a., at sum limir i WTO skulu riki og tollumveldi hvor i
sinurn lagi halda sdttmâlarnar hjå WTO, og taô eru einans rikiô ella einans tolluinveldiô. iå av
triôjalandi kunnu klagast ‘ri trætuskipanini og fàa eina avgerô urn seg, sum rdàiô &ri
trætuskipanini samtykkir. TaÔ eru einans rikiô ella einans tollumveldiå, sum kunnu dbyrgjast.
Rikiô, iô eitt klagaå tollumveldi er partur av, ella tollumveldjô, sum er partur av einum klagaôurn
riki, gerast sostatt ikki partar av trætumålinum i WTO. Danmark verôur sostatt ikki partur i
moguligum trætumdli, sum er lagt môti Foroyum i WTO, og Foroyar gerast jkki partur i moguligum
trætumåli, ib er lagt môti Danmark ella ES i WIO .Avgerôir millurn lirnir i skipanini hjå \\‘TO hava
ikki rættarvirknaå uttan fyn skipanina hjâ WTO. og taå ber ikki til sambært reglunurn hjå WTO at
taka ella handhevja avgeråir uttan fyn skipanina hjå VVTO, ti i einum altjéåa dômsstéli.
Teir av rikisstjôrnini og landsst9rinum valdu limirnir hava harumfrarnt uppl9st, at foroyskur
limaskapur i egnum navni i WTO fer ikki at hava rættarligan t9dning f’ri rættindi og skyldur
Danmarkar sum limur i WTO ella i aôrar måtar stjémarskipanarligu stoôu Danmarkar, ejtt nû
samhand Danmarkar til onnur riki og milluintjåôafelagsskapir.
Samhært upplrsingunum fr nevndarorôaskiftinum I’er taå, dôrenn Foroyar moguliga gerast limur i
egnum navni i WTO. at bera til at staåfesta millum Foroyar og Danmark, hvussu innanh9sis
sambandiô millum Foroyar og Danmark i mun til WTO skal handfarast giollari.
Tey métmæli av prinsipiellum og verkligum slagi, jô eru nevnd oman&ri, og sum koma i, um cm
rikispartur veråur limur i egnum navni i miliumtjéåafelagsskapi, eitt nû viåvikjandi galdandi,
15
altjbåaræltarhgurn skyldurn millum rikispatiarnar og altjôôarættarliga åbyrgdarb9tinum. kunnu
orsakaô av teirnurn serligu, ornannevndu viôurskiftunurn ikki sigast at gera seg galclandi viôvikjandi
feroyskurn limaskapi i egnurn navni i WTO. Métmælini fara ti ikki at vera til hindurs 1’ri, at
Foroyar — um Føroyar fåa loyvi til tess frå rikisstjérnini, si § 19 i grundlégini og somuleiéis eisini §
4 i légini frå 2005 — gerast limur i WTO i egnurn navni sum sjålvstøåugt tollumveldi.
§ 19, stk. 3, i grundlégini sigur, at undan hvorjari avgeré vié størri uttanrikispolitiskurn t9dningi
skal rikisstjémin leita råå hjå einari uttanrikispolitiskari nevnd, sum Félkatingiå hevur sett. Um
Føroyar gerast limur i WTO i egnum navni sum eitt sjålvstøéugt tollumveldi, kann taå hugsast, at
cm spumingur fer at stinga seg upp hjå rikisstjérnini um at leita råé i sambandi viå avgerôir, sum
viåvikja foroyskurn limaskapi. I verki veråur hetta neyvan hugsandi, men um so er, må taå
handfarast im-ian vanligu skipanina urn parlamentariska åbyrgd.
IVidt n-støda
Grundaé å taå ornannevnda er taå eflir okkara tykki sambæriligt vié stjémarskipanarligu støôu
Foroya. urn Føroyar fåa loyvi frå rikisstjérnini, sbrt. § 19 i grundlégini, til at gerast lirnur i WTO i
egnum navni sum eitt sjMvstoéugt tollumveldi.
10. septembur 2025
Jens Peter Christensen
(fonnaå ur)
Lars Hj rtnæs ‘Jens Kruse Mikkelsen
16


1/1
NOTAT til Udenrigspolitisk Nævn
Oversendelsesskrivelse vedr. afgørelse i § 6-nævnet
I dag onsdag den 10. september 2025 kl. 12:00 har det såkaldte § 6-nævn, der kan
nedsættes i medfør af lov om Færøernes hjemmestyre, truffet afgørelse.
Baggrunden herfor var, at Færøernes lagmand og den danske statsminister den 10.
januar 2025 på fælles initiativ indleverede en anmodning til højesterets præsident
om aktivering af nævnet med henblik på dets stillingtagen til, om færøsk
medlemskab i eget navn af Verdenshandelsorganisationen (WTO) er foreneligt
med Færøernes forfatningsmæssige status.
Der har været afholdt tre møder i nævnet i hhv. marts, maj og juni 2025, men det
var på møderne ikke muligt at opnå enighed mellem de fire medlemmer, som var
udpeget af hhv. den danske regering og Færøernes landsstyre. Til det seneste
møde i juni meddelte højesteretspræsidenten i sin egenskab af nævnsformand på
den baggrund og i overensstemmelse med reglerne i hjemmestyreloven, at de
resterende tre medlemmer af nævnet – to højesteretsdommere og
højesteretspræsidenten selv – herefter ville votere og afgøre sagen.
Afgørelsen er vedlagt denne oversendelsesskrivelse (bilag 1). Den ventes offentliggjort
d.d.
UPN blev senest orienteret om sagen 29. januar 2025.
Enhed
INTJUR
Sagsbehandler
Jonatan Cohn
Dato
10-09-2025
Sagsnummer
25/36404
Bilag
1: Afgørelse fra § 6-
nævnet
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 231
Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25