Svar på spm. nr. S 1434: Mener ministeren, at det er rimeligt, at kommunalt ejede Esbjerg Lufthavn driver erhvervsmæssig virksomhed i form af bl.a. salg af pakkerejser til private kunder?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Carl Andersen
- Minister: indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på S 1434.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1434/svar/2160844/3065758.pdf
Medlem af Folketinget Carl Andersen (LA) har den 2. september 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 1434 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 1434: ”Mener ministeren, at det er rimeligt, at kommunalt ejede Esbjerg Lufthavn driver erhvervsmæssig virksomhed i form af bl.a. salg af pakkerejser til private kunder? (Spm. nr. S 1434). Begrundelse Der henvises til: »»Ulovligt makværk«: Kommune driver billetkontor for jægere, VIP's og private - nu slår fagfolk alarm« på jv.dk den 28. august 2025.” Svar: Jeg kan generelt oplyse, at det almindelige tilsyn med kommuner og regioner varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed. Ankestyrelsen kan afgive vejledende udtalelser om lovligheden af en kommunal disposition eller undladelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er som led i det kommunale og regionale tilsyn ikke i almindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen. Ministeriet kan af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Det samme gælder, hvis Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser op til behandling. Spørgsmålet om Esbjerg Kommunes overholdelse af lovgivningen på området beror på en konkret vurdering, som henhører under Ankestyrelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt den nævnte artikel til Ankestyrelsen med henblik på, at styrelsen kan vurdere, hvad artiklen giver anledning til. Det er ikke muligt for mig at gå nærmere ind i den konkrete sag, da jeg og ministeriet i så fald vil blive inhabile, hvis sagen senere tages op i ministeriet. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 10-09-2025 Enhed: Kommunalret Sagsbeh: dla Sagsnr.:2025 - 8989 Dok. nr.: 3397430 Offentligt S 1434 endeligt svar 2024-25