Orientering om dansk bidrag til EU's Hybrid Rapid Response Team til Moldova
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPN alm. del (Bilag 230)
Aktører:
Orienteringsbrev til FOU.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/upn/bilag/230/3065555.pdf
Side 1 af 1 Dato: 8. september 2025 Enhed: Efterretninger og Cyber Sagsnr.: 2025/002953 Dok.nr.: 1053532 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg Orientering om dansk bidrag til EU’s Hybrid Rapid Response Team til Moldova Til udvalgets fortrolige orientering har Forsvarsministeriet på Danmarks vegne igen bidraget med en dansk ekspert i strategisk kommunikation i perioden fra den 11. august til den 22. august 2025 til EU’s Hybrid Rapid Response Team i Moldova forud for parlamentsvalget i september. EU’s Hybrid Rapid Response Teams kan udsendes til medlemsstater, partnerlande og EU’s missioner i rammen af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik for at håndtere aktive hybride trusler eller kampagner. Det er anden gang, at et EU Hybrid Rapid Response Team har været udsendt. Teamets opgave var at følge op på arbejdet fra udsendelsen i maj 2025 og fortsat understøtte den moldoviske centrale valgkommission (Central Election Commission) samt rådgive om strategisk kommunikation og imødegåelse af påvirkning forud for Moldovas parlamentsvalg i septem- ber. Udsendelsen er i tråd med øvrige projekter, som Danmark støtter og bidrager til i Moldova. Dansk deltagelse i HRRT under det danske EU- formandskab sender desuden et signal om dansk engagement i EU på forsvars- og sikkerhedsområdet. Af hensyn til eksperternes anonymitet og sikkerhed samt det videre ar- bejde i Moldova frem mod valget, er der fra Moldovas side et ønske om at undgå proaktiv presse, hvorfor udvalget anmodes om ikke at dele orienteringen med udeforstående. Det Udenrigspolitiske Nævn og Folketingets Europaudvalg orienteres li- geledes om det danske bidrag. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen Offentligt UPN Alm.del - Bilag 230 Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25