Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om hotspotudbydere, døgnbetjent kontaktpunkt m.v., fra digitaliseringsministeren

Side 1 af 4
Høringsnotat
13. maj 2025
KFT/RBW/MAHOL
J. nr. 2025-1353
Justitsministeriet og Digitaliseringsministeriet sendte den 8. april 2025 føl-
gende udkast til bekendtgørelser i ekstern høring med frist for afgivelse af hø-
ringssvar den 6. maj 2025:
1. Digitaliseringsministeriets bekendtgørelse om undtagelse af visse udby-
dere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester fra pligten til at
registrere deres virksomhed hos politiets centrale datasektion.
2. Justitsministeriets bekendtgørelse om udbyderes pligt til at etablere et
døgnbetjent kontaktpunkt, der kan bistå politiet ved indgreb i meddelel-
seshemmeligheden. (Erstatter og ophæver bekendtgørelse nr. 1145 af
20. november 2006).
3. Justitsministeriets bekendtgørelse om udbyderes pligt til at sikre sikker-
hedsgodkendelse af medarbejdere og repræsentanter, der forestår
kontakten til politiet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. (Erstat-
ter og ophæver bekendtgørelse nr. 1144 af 20. november 2006).
De tre bekendtgørelser har sammenhæng og vil samlet medføre følgende:
• Hotspotudbydere og små foreninger undtages fra pligten til registrering hos
politiet og pligten til etablering af døgnbetjent kontaktpunkt og brug af sik-
kerhedsgodkendt personale.
• Pligtsubjektet i bekendtgørelser om døgnbetjent kontaktpunkt og sikker-
hedsgodkendelse af personale ændres til at omfatte alle udbydere af elek-
troniske kommunikationsnet eller -tjenester, bortset fra de små udbydere,
som undtages.
Der er modtaget i alt seks høringssvar. Danske Regioner, DSB og Fiberby har
fremsendt bemærkninger til høringsmaterialet. Banedanmark, Forbrugerom-
budsmanden, og Naviair har oplyst, at de ingen bemærkninger har.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar
efterfulgt af Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger til hvert emne angivet i
kursiv. Bemærkningerne er koordineret med Justitsministeriet. For detaljerede
oplysninger om svarenes indhold henvises til de fremsendte høringssvar, som
kan ses på Høringsportalen.
Fiberby bemærker, at det generelt bør undgås at lempe sikkerhedsforanstalt-
ninger, der kan kompromittere den overordnede sikkerhed. Herudover opfor-
drer Fiberby til, at små udbydere samarbejder med de erhvervsmæssige udby-
dere, der i forvejen varetager reglerne i teleloven.
Offentligt
DIU Alm.del - Bilag 160
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
Side 2 af 4
Fiberby opfordrer til forenklede regler, der gælder for samtlige udbydere af of-
fentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, da dette vil
give politi og andre myndigheder lettere og enklere adgang til nødvendige data,
og tilsvarende være en forenkling af komplicerede regler.
DSB bemærker, at persontransportselskaber (tog, busser, fly og skibe) undta-
ges fra reglerne.
Danske Regioner henstiller til, at ’regionerne’ også bør omfattes af undtagel-
serne i de tre bekendtgørelser, og at de bør undtages på lige fod med fx kom-
munerne. Herudover angiver Danske Regioner, at regionerne i et tilsvarende
omfang som kommunerne stiller lokal internetadgang til rådighed som et led i
myndighedsopgaverne, herunder til borgere i specialiserede tilbud. Derudover
bemærker Danske Regioner, at ”besøgende” er et abstrakt begreb, der efter en
streng ordlydsfortolkning ikke omfatter indlagte patienter og borgere med op-
hold på de specialiserede tilbud.
Konkret foreslår Danske Regioner derfor, at der bør foretages en omformule-
ring af undtagelse nr. 2 (om hotspot m.v.) i de tre bekendtgørelser, der medfø-
rer, at regionerne undtages fra forpligtelserne, og at det i undtagelse nr. 2 mere
specifikt angives, hvem internetadgangen stilles til rådighed for, fx borgere, pa-
tienter, passagerer og øvrige besøgende.
Hvis regionerne ikke undtages fra forpligtelserne, anmoder Danske Regioner
om, at det bør konkretiseres, hvilke data der skal udleveres til politiet, og i hvil-
ken grad det fordrer en eventuel sikkerhedsgodkendelse af døgnvagtspersona-
let.
Endelig henstiller Danske Regioner til, at politiet i videst muligt omfang tager di-
rekte fat i de internetudbydere, som regionerne benytter, og at der skal tages
højde for, at pligten til registrering hos politiet og døgnbetjent kontaktpunkt
m.v. tilrettelægges således, at det ikke afleder meromkostninger for regio-
nerne.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
I anledning af Fiberbys høringssvar bemærkes følgende:
Pligtsubjektet i udkastet til de nye bekendtgørelser svarer til gældende praksis
i samarbejdet mellem teleudbyderne og politiet, og derfor er der ikke tale om
en lempelse af en sikkerhedsforanstaltning, der kompromitterer den overord-
nede sikkerhed.
I anledning af Danske Regioners høringssvar bemærkes følgende:
Telelovens udbyderbegreb, jf. § 2, nr. 1, i teleloven, er bredt og omfatter alle,
herunder myndigheder, som stiller teletjenester (fx internetadgang) kommerci-
elt til rådighed for andre.
Side 3 af 4
Centralt i udbyderbegrebet er, om tjenesten stilles til rådighed med kommerci-
elt formål. Det kommercielle formål foreligger, hvis eksempelvis en virksomhed
sælger eller markedsfører et produkt for at opnå en direkte eller indirekte for-
tjeneste. Det er uden betydning, om aktiviteten reelt medfører en fortjeneste.
Stiller et hotel eksempelvis et hotspot op i lobbyen eller internet/telefoni til rå-
dighed på værelserne, uden at der opkræves særskilt betaling herfor, vil hotel-
let blive anset for udbyder, fordi udbuddet af forbindelsen sker for at gøre ho-
tellet mere attraktivt og dermed med det formål at opnå en fortjeneste.
Det kommercielle formål foreligger desuden, hvis der er tale om en aktivitet,
som sædvanligvis tilbydes eller efterspørges på markedsmæssige vilkår, uan-
set om den pågældende virksomhed, forening, myndighed m.v. i det konkrete
tilfælde søger at opnå en fortjeneste. Hvis eksempelvis en kommune udlejer lo-
kaler til erhverv, og i den sammenhæng stiller internetadgang til rådighed for
lejere, vil kommunen være udbyder i det konkrete tilfælde, fordi udlejning af er-
hvervslokaler sædvanligvis foregår på markedsmæssige vilkår, og fordi udbud
af internetadgang i erhvervslokaler typisk sker for at gøre lejemålet mere at-
traktivt.
Når en myndighed tilbyder lokal internetadgang, kan der sondres mellem tre
tilfælde, som skitseret her:
1. Myndigheders ikke-kommercielle tilrådighedsstillelse: Biblioteker, hospitaler,
universiteter og folkeskoler m.fl., der på ikke-kommercielt grundlag stiller net
eller tjenester til rådighed for eksterne parter (lånere, patienter, studerende
m.v.) vil ikke være at anse for kommercielle udbydere af kommunikationsnet
eller -tjenester. Hvis en myndighed som led i en myndighedsopgave med al-
mennyttigt formål stiller lokal internetadgang til rådighed på ikke-kommercielt
grundlag, er myndigheden ikke omfattet af telelovens udbyderbegreb og de for-
pligtelser, der påhviler udbydere.
2. Myndigheders kommercielle tilrådighedsstillelse for midlertidige brugere:
Myndigheder, som stiller lokal internetadgang via RLAN eller LAN kommercielt
eller indirekte kommercielt til rådighed for besøgende og andre midlertidige
brugere, vil derimod være omfattet af udbyderbegrebet og de regler, som udby-
dere skal efterleve. Hensigten med undtagelse nr. 2 (hotspot m.v.) er, at den
skal finde anvendelse på situationer, som skitseret ovenfor, således at små ud-
bydere, der stiller lokal internetadgang til rådighed for besøgende eller andre
midlertidige brugere, undtages fra reglerne.
3. Myndigheders kommercielle tilrådighedsstillelse for permanente brugere: Di-
gitaliseringsstyrelsen har i en konkret sag, hvor en kommune ønskede at etab-
lere internet på kommunens plejehjem og andre institutioner med faste bebo-
ere, vurderet, at kommunen ville blive udbyder, da adgang til internet til bebo-
else sædvanligvis efterspørges på markedsmæssige vilkår, også selv om kom-
munen ikke havde til formål at opnå fortjeneste herved. Hvis regioner eller an-
dre offentlige myndigheder tilbyder internetadgang til borgere med ophold på
specialiserede tilbud eller bosteder med permanent ophold (hjemsted), vil regi-
onen på samme måde være omfattet af udbyderbegrebet. I denne situation vil
Side 4 af 4
der dog efter Digitaliseringsstyrelsens praksis være tale om et erhvervsmæs-
sigt udbud til faste beboere, som ikke er omfattet af undtagelse nr. 2 (om hots-
pot m.v.). Det kan dog være relevant at undtage små plejehjem og bosteder på
samme måde som undtagelse nr. 1 (om små boligforeninger m.fl. med færre
end 100 enheder).
På digst.dk: https://digst.dk/tele/love-og-regler-paa-teleomraadet/#accordion-
hvornar-er-man-udbyder findes vejledning og konkrete eksempler på, hvornår
man er omfattet af udbyderbegrebet.
Det bemærkes, at undtagelse nr. 2 (om hotspot m.v.) med tilføjelsen ”og lig-
nende” også rummer, at museer, havne, campingpladser og tilsvarende offent-
lige steder, som stiller lokal internetadgang til rådighed for besøgende, er om-
fattet af undtagelsen. På samme måde kan ordlyden også rumme regioner.
Formålet med undtagelse nr. 2 (om hotspot m.v.) er dog alene at undtage små
udbydere af lokal internetadgang til midlertidige brugere.
På baggrund af Danske Regioners høringssvar, vil teksten i undtagelse nr. 2
(om hotspot m.v.) i de tre bekendtgørelser blive ændret på følgende måde såle-
des, at teksten også rummer andre midlertidige brugere end blot ’besøgende’:
2) Caféer, hoteller, kommuner, regioner, persontransportselska-
ber (tog, busser, fly og skibe) og lignende, som stiller lokal inter-
netadgang til rådighed for besøgende eller andre midlertidige
brugere via radiobaserede lokalnet, RLAN (hotspot), eller kab-
lede lokalnet, LAN.
Derudover vil teksten i undtagelse nr. 1 (om små boligforeninger m.fl. med
færre end 100 enheder) i de tre bekendtgørelser blive præciseret, således at
teksten også rummer tilsvarende boligfælleskaber, fx små bosteder, plejehjem
og kollegier, som er etableret i anden form end som forening, og hvor institutio-
nen i eget navn udbyder teletjenester, fx internetadgang, til beboere med per-
manent ophold (hjemsted):
1) Andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lig-
nende foreninger eller sammenslutninger heraf eller tilsvarende
boligfællesskaber, der inden for foreningen eller boligfællesska-
bet sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikations-
net eller -tjenester til færre end 100 enheder.
I forhold til Danske Regioners anmodning om, at det konkretiseres, hvilke data
regioner, som udbyder teletjenester, skal udlevere til politiet, og i hvilken grad
det fordrer en eventuel sikkerhedsgodkendelse af døgnvagtspersonalet, be-
mærkes, at spørgsmålet ikke direkte vedrører høringen over de tre bekendtgø-
relser om undtagelse af pligten til registrering hos politiet m.v. Det bemærkes,
at Digitaliseringsstyrelsen og Justitsministeriet kan vejlede små udbydere ved-
rørende reglerne om udbyderes bistand til politiet, herunder rækkevidden af
logningsreglerne og de supplerende regler i telelovens § 10 om indretning af
udstyr til logning og indgreb i meddelelseshemmeligheden.


Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
digmin@digmin.dk
Kære ordførere
Den 9. april 2025 blev udvalget orienteret om, at Digitaliseringsministeriet og Justitsministe-
riet i fællesskab sendte tre bekendtgørelser i høring. Høringen er afsluttet. Den gav ikke an-
ledning til væsentlige ændringer, og de tre bekendtgørelser udstedes herefter med ikrafttræ-
den 1. januar 2026.
De tre bekendtgørelser medfører samlet følgende ændringer:
• Hotspotudbydere og små foreninger undtages fra pligten til registrering hos politiet,
etablering af døgnbetjent kontaktpunkt og brug af sikkerhedsgodkendt personale
• Pligtsubjektet i justitsministerens bekendtgørelser om døgnbetjent kontaktpunk og
sikkerhedsgodkendelse af personale ændres til at omfatte alle udbydere af elektroni-
ske kommunikationsnet eller -tjenester, bortset fra de små udbydere, som undtages.
Til udvalgets orientering vedlægges høringsnotat og den af bekendtgørelserne, som udstedes
af digitaliseringsministeren.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Bilag:
Bilag 1 - Bekendtgørelse om undtagelse af visse udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester fra pligten til at registrere deres virksomhed hos politiets centrale datasektion
Bilag 2 - Høringsnotat
Sagsnr.
2024 - 3679
Doknr.
152574
Dato
09-09-2025
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Offentligt
DIU Alm.del - Bilag 160
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25


Bekendtgørelse om undtagelse af visse udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester fra pligten til at registrere deres virksomhed
hos politiets centrale datasektion
I medfør af 12, stk. 2, i lov om elektroniske kommunikati-
onsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 16. juni
2025, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:
§ 1. Pligten i § 12, stk. 1, i lov om elektroniske kommuni-
kationsnet og -tjenester til, at udbydere af elektroniske kom-
munikationsnet eller -tjenester skal registrere deres virksom-
hed hos politiets centrale datasektion, gælder ikke for:
1) Andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og
lignende foreninger eller tilsvarende boligfællesskaber,
der inden for foreningen eller boligfællesskabet udby-
der elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til
færre end 100 enheder.
2) Caféer, hoteller, kommuner, regioner, persontransport-
selskaber (tog, busser, fly og skibe) og lignende, som
stiller lokal internetadgang til rådighed for besøgende
eller andre midlertidige brugere via radiobaserede lo-
kalnet, RLAN (hotspot), eller kablede lokalnet, LAN.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.
Digitaliseringsministeriet
Caroline Stage Olsen
/ Tanja Franck
Lovtidende A
Digitaliseringsmin.,
Digitaliseringsstyrelsen, j.nr. 2025-1353
DK000124
Offentligt
DIU Alm.del - Bilag 160
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25