Materiale om overvejelser om regulering af spørgsmål om ydelse af økonomiske fordele i forbindelse med nedlæggelse af et folketingsmandat.

Side 1/4
Kære Marie Hansen
Ved brev af 3. juli 2025 stilet til departementscheferne i henholdsvis Justits-
ministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har Folketingets Admini-
stration anmodet ministerierne om at redegøre for gældende ret inden for
ministeriernes ressort med hensyn til at yde, love eller tilbyde en økonomisk
fordel til et folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat.
Folketingets Administration har også anmodet om, i det omfang det ikke
allerede er i strid med gældende ret, at komme med forslag til mulige mo-
deller for en regulering, der sikrer, at det fremover ikke skal være tilladt at
yde, love eller tilbyde en økonomisk fordel til et folketingsmedlem for at
nedlægge sit mandat.
Grundloven
Grundlovens § 56 lyder således:
”Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevis-
ning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.”
Om bestemmelsen fremgår bl.a. følgende af Jens Peter Christensen m.fl.:
”Grundloven med kommentarer”, 2. udgave (2025) s. 405 f.:
”Grundlovens § 56 betyder for det første, at et folketingsmandat
ikke kan tilbagekaldes af vælgerne, og at en sådan ordning ikke
kan indføres ved lov. Endvidere kan det heller ikke ved lov be-
stemmes, at et folketingsmandat tilhører det parti, som et folke-
tingsmedlem er valgt for, og at det pågældende medlem derfor
skal forlade Folketinget, såfremt medlemmet selv forlader eller
bliver ekskluderet af partiet. Det er heller ikke muligt med bin-
dende virkning at indgå aftale mellem et politisk parti og et valgt
Folketingets Administration
Christiansborg
1218 København K
Att.: Direktør Marie Hansen Dato: 5. september 2025
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 67
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2/4
folketingsmedlem, om f.eks. at folketingsmedlemmet skal følge
partiets politik, og at han vil udtræde af Folketinget, hvis han
forlader partiet. På den anden side kan aftaler have virkning i
det indbyrdes forhold mellem partiet og medlemmet, idet mang-
lende overholdelse af en aftale kan føre til eksklusion af partiet,
at partiet undlader at opstille den pågældende til et følgende
valg, eller at medlemmet fratages udvalgsposter og ordførerska-
ber. Grundlovens § 56 omfatter ikke dette indbyrdes forhold,
men garanterer alene, at folketingsmedlemmet kan forblive
medlem af Folketinget valgperioden ud.”
I notat af 25. juni 2025 har Folketingets Administrations Lovsekretariat kon-
kluderet, at grundlovens § 56 ikke er til hinder for, at andre forsøger at over-
bevise et folketingsmedlem om at nedlægge sit mandat, eller for, at der stil-
les det pågældende medlem en økonomisk fordel i udsigt, hvis medlemmet
vælger at følge opfordringen. Justitsministeriet er enig i denne vurdering.
Straffeloven
Med hensyn til gældende ret i relation til straffeloven kan der henvises til
justitsministerens besvarelse af 20. august 2025 af spørgsmål nr. 13 (Alm.
del) fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Besvarelsen er vedlagt.
Valglovgivningen
Folketingsvalgloven indeholder et forbud mod betaling for vælgererklærin-
ger til et politisk parti og for stillerunderskrifter til kandidater uden for par-
tierne. Der henvises til folketingsvalglovens §§ 12 c og 32 a.
De nævnte regler omfatter ikke det at yde, love eller tilbyde en økonomisk
fordel til et folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat. Der findes således
ikke noget forbud i valglovgivningen mod betaling for at nedlægge et man-
dat.
Partier, der har deltaget i det seneste folketingsvalg, kan efter nogle nærmere
angivne kriterier i partistøtteloven få offentlig partistøtte. Ifølge partistøtte-
loven skal den offentlige partistøtte anvendes til politisk arbejde.
Begrebet politisk arbejde defineres bredt i partistøttelovens § 1, stk. 2, der
lyder således:
”Stk. 2. Ved politisk arbejde forstås i denne lov enhver aktivitet,
der tager sigte på at fremme valg her i landet af en eller flere
kandidater eller fremme et bestemt resultat af en folkeafstem-
ning her i landet ved
Side 3/4
1) at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter,
2) at etablere og drive organisationer,
3) at samarbejde med andre organisationer eller
4) på anden måde.”
I lyset af den nævnte definition af politisk arbejde er det Indenrigs- og Sund-
hedsministeriets vurdering, at en økonomisk kompensation til et folketings-
medlem for at nedlægge sit mandat ikke falder inden for definitionen af po-
litisk arbejde. En sådan aktivitet ville således ikke tage sigte på at fremme
valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt resultat
af en folkeafstemning her i landet.
På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at et
folketingsparti ikke kan anvende offentlig partistøtte udbetalt i medfør af
partistøtteloven til en økonomisk kompensation til et folketingsmedlem for
at nedlægge sit mandat.
Udformning af et forbud mod at yde, love eller tilbyde en økonomisk fordel
til et folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat
Et strafbelagt forbud mod at yde, love eller tilbyde en økonomisk fordel til
et folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat vil eksempelvis kunne gen-
nemføres i enten straffeloven eller valglovgivningen. Udarbejdelse af egent-
lige modeller for et sådant forbud vil imidlertid kræve politisk stillingtagen
til en række principielle spørgsmål, herunder om den nærmere afgrænsning
af et sådant forbud.
Der vil således bl.a. skulle tages stilling til, hvilke økonomiske fordele der
skal være omfattet af forbuddet. Skal forbuddet omfatte andet end egentlige
pengebeløb, skal der tages stilling til, om et forbud eksempelvis skal omfatte
udpegning af et folketingsmedlem til en international post, en bestyrelses-
post i en offentlig ejet virksomhed eller lignende.
Der vil også skulle tages stilling til, hvilke fysiske og juridiske personer der
skal være omfattet af forbuddet. Skal forbuddet omfatte betaling fra virk-
somheder, skal der tages stilling til, om ansættelse i et job i det private er-
hvervsliv, som forudsætter nedlæggelse af mandatet, også skal være omfat-
tet.
Justitsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet bistår selvsagt gerne
i forbindelse med eventuelle videre drøftelser.
Side 4/4
Justitsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren vil desuden invitere
medlemmerne af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen til et møde
om problemstillingen.
Med venlig hilsen
Johan Kristian Legarth Svend Særkjær
Departementschef
Justitsministeriet
Departementschef
Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet


Notat om visse spørgsmål vedrørende partistøtte
Indledning
Ved e-mail af 20. juni 2025 har Folketingets Administration v/lovchef Birgit Thostrup Christensen
anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at bidrage til besvarelsen af en henvendelse af 19. juni
2025 fra en række folketingsmedlemmer til Folketingets formand.
Af den nævnte henvendelse af 19. juni 2025 fra en række folketingsmedlemmer til Folketingets formand
fremgår bl.a. følgende:
”Til brug for drøftelserne i Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen ser vi behov for at få
klarlagt følgende:
• […]
• […]
• Vil Folketinget, evt. med bistand fra Indenrigsministeriet, give en redegørelse for, om midler
tildelt efter Folketingets partistøtteregler samt de almindelige regler for økonomisk støtte til
politiske partier m.v. (Partistøtteloven) lovligt må anvendes i forhold til at betale et valgt
folketingsmedlem til at nedlægge sit mandat?
• […]”
På den baggrund har dette notat til formål at bidrage til besvarelsen af den nævnte henvendelse med
hensyn til det rejste juridiske spørgsmål vedrørende partistøtteloven. Den såkaldte gruppestøtte m.v. til
Folketingets partier er derimod ikke reguleret i partistøtteloven og hører ikke under Indenrigs- og
Sundhedsministeriets ressortområde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder for en god ordens skyld anledning til at oplyse, at ministeriet i
notatet har foretaget en vurdering af de gældende regler i partistøtteloven, og at ministeriet i den
forbindelse ikke har foretaget nogen vurdering af den konkrete sag, der var baggrunden for det rejste
spørgsmål.
Partistøtteloven
Partier, der har deltaget i det seneste folketingsvalg, kan efter nogle nærmere angivne kriterier i
partistøtteloven få offentlig partistøtte. Ifølge partistøtteloven skal den offentlige partistøtte anvendes til
politisk arbejde.
Partistøttelovens § 1, stk. 1-3, har følgende ordlyd:
”§ 1. Lovens formål er at støtte det politiske arbejde her i landet såvel på landsplan som på
regionalt og kommunalt plan.
Stk. 2. Ved politisk arbejde forstås i denne lov enhver aktivitet, der tager sigte på at fremme
valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt resultat af en folkeafstemning
her i landet ved
1) at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter,
2) at etablere og drive organisationer,
3) at samarbejde med andre organisationer eller
Enhed: Valgenheden
Sagsbeh.: cjb
Koordineret med:
Sagsnr.: 2025 - 6471
Dok. nr.: 355901
Dato: 25-06-2025
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 67
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2
4) på anden måde.
Stk. 3. Tilskud, der udbetales i henhold til denne lov, skal anvendes til politisk arbejde her i
landet, der retter sig mod tilskudsmodtagerens organisation eller medlemmer eller mod andre
organisationer inden for eller uden for det pågældende område eller mod vælgerne inden for det
pågældende område.”
Partistøttelovens § 1, stk. 2, og den deri indeholdte definition af politisk arbejde blev indsat i
partistøtteloven ved lov nr. 457 af 7. juni 2001 om ændring af lov om økonomisk støtte til politiske partier
m.v. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende, jf. lovforslag nr. L 170,
Folketingstidende 2000-2001, tillæg A, side 5014:
”§ 1, stk. 2, indeholder en definition af begrebet politisk arbejde og dermed en afgrænsning af,
hvilke aktiviteter tilskud efter loven kan anvendes til. Som politisk arbejde anses enhver aktivitet,
der tager sigte på at fremme valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt
resultat af en folkeafstemning her i landet ved at
- udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter, dvs. ikke kun partiets egne,
- etablere og drive organisationer, dvs. en eller flere organisationer inden for eller uden for partiet,
- samarbejde med andre organisationer, dvs. f.eks. også andre politiske partier her i landet og i
udlandet, og internationale organisationer,
- eller på anden måde, dvs. på enhver anden måde end ved de ovenfor opregnede aktiviteter.
Der er således tale om en bred definition.
Aktiviteter, der tager sigte på at fremme valg i udlandet af en eller flere kandidater og ikke kun er
udtryk for samarbejde med andre organisationer med henblik på at fremme valg her i landet af en
eller flere kandidater, er ikke omfattet. Tilsvarende gælder, at aktiviteter, der tager sigte på at
fremme et bestemt resultat af en folkeafstemning i udlandet, ikke er omfattet.
I forarbejderne til partistøtteloven af 1986 er tilkendegivet, at der ved politisk arbejde her i landet
først og fremmest tænkes på den politiske virksomhed, der direkte eller indirekte går ud på at
inddrage borgerne (partimedlemmer m.fl.) i aktivt politisk arbejde i bred betydning, jf.
indenrigsministerens besvarelse den 1. december 1986 af spørgsmål nr. l fra Udvalget for
Forretningsordenen ved behandlingen af det lovforslag, hvormed partistøtteordningen blev
indført (L 80 - bilag 3). Den foreslåede definition, hvorefter politisk arbejde omfatter aktiviteter,
der retter sig såvel mod tilskudsmodtagerens organisation eller medlemmer som mod andre
organisationer eller mod vælgerne, jf. bemærkningerne til § 1, stk. 3, nedenfor, indebærer dog
ikke nogen realitetsændring i forhold til gældende praksis ved administrationen af
partistøtteordningen, herunder hvilke aktiviteter partistøtte kan anvendes til. I forhold til
forarbejderne til den oprindelige partistøttelov fra 1986 er der dog tale om, at tilskudsmodtagerne
får videre adgang til at benytte tilskud til internationalt samarbejde m.v., jf. nærmere nedenfor i
bemærkningerne til § 1, stk. 3.
Det er ikke nogen betingelse, at en aktivitet omfattet af § 1, stk. 2, udføres af tilskudsmodtageren
selv. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at tilskudsmodtageren overfører penge til andre
organisationer eller til andre dele af tilskudsmodtagerens organisation med henblik på, at disse
udfører de i stk. 2 nævnte aktiviteter. Selve pengeoverførslen kan dog ikke anses for en aktivitet,
der er omfattet af definitionen på begrebet politisk arbejde. Det er således en betingelse for at
betragte et givet tilskud for anvendt til politisk arbejde, at den organisation, der har modtaget de
overførte penge, har anvendt beløbet til de i stk. 2 nævnte aktiviteter. Er pengene overført til en
anden del af partiets egen organisation, f.eks. fra en landsorganisation til en amts- eller
kommuneorganisation, er det endvidere en betingelse, at andre tilskud udbetalt i henhold til
denne lov, f.eks. på grundlag af deltagelse i amtsråds- eller kommunalbestyrelsesvalg, ikke
anvendes til den pågældende aktivitet, således at aktiviteten medregnes flere gange ved
opgørelsen af de påregnede og afholdte udgifter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, 2.
pkt., der udelukker dette, og bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor. Overføres penge
til en anden sideordnet gren af partiets organisation, f.eks. fra en amtsorganisation til en anden,
Side 3
må de overførte penge alene anvendes til de i stk. 3 nævnte aktiviteter, jf. nærmere nedenfor, og
kun i det omfang anvendelsen ikke vil stride mod bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den forbindelse og i forlængelse heraf bl.a. oplyse, at ministeriet i
sin tidligere praksis på området ikke ses at have taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt et
folketingsparti lovligt kan anvende offentlig partistøtte udbetalt i medfør af partistøtteloven til en
økonomisk kompensation til et folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat.
I lyset af partistøttelovens § 1, stk. 2, og den deri indeholdte definition af politisk arbejde er det Indenrigs-
og Sundhedsministeriets vurdering, at en økonomisk kompensation til et folketingsmedlem for at
nedlægge sit mandat ikke falder inden for definitionen af politisk arbejde. En sådan aktivitet ville således
ikke tage sigte på at fremme valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt resultat
af en folkeafstemning her i landet.
På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at et folketingsparti ikke lovligt kan
anvende offentlig partistøtte udbetalt i medfør af partistøtteloven til en økonomisk kompensation til et
folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat.
Det kan med hensyn til privat partistøtte oplyses, at der ikke på Indenrigs- og Sundhedsministeriets
ressortområde findes lovgivning, der begrænser partiernes brug af lovligt modtagne bidrag fra private
bidragsydere.


Side 1 | 4
Notat til Udvalget for Forretningsordenen
Om visse spørgsmål om mandatnedlæggelse i Folketinget
1. Gruppeformændene for DD, SF, LA, EL og DF, den politiske ordfører for
KF, den politiske leder for RV og forpersonen for ALT har ved brev af 19. juni
2025 på baggrund af omtale i pressen rettet henvendelse til Folketingets for-
mand om Moderaternes formands ageren i forhold til medlem af Folketinget
Mike Villa Fonseca.
Brevet er omdelt som offentligt bilag i udvalget, jf. UFO alm. del – bilag 52.
Til brug for en drøftelse i udvalget har Folketingets Administration udarbejdet
dette notat til belysning af nogle af de spørgsmål, som henvendelsen rejser.
Administrationen har den 23. juni 2025 endvidere sendt det nævnte brev til
Moderaterne for at give Moderaterne mulighed for at fremkomme med skrift-
lige bemærkninger. Moderaterne har ikke ønsket at kommentere på henven-
delsen.
2. Grundlovens § 56 har følgende ordlyd:
»Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og
ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.«
Om bestemmelsen fremgår af Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen
og Michael Hansen-Jensen: »Grundloven med kommentarer«, 2. udgave
(2025), s. 405 f., følgende:
»Bestemmelsen i grundlovens § 56 fastslår det enkelte folketingsmed-
lems uafhængighed og kan betragtes som en grundlæggende be-
standdel af ideologien bag det repræsentative demokrati, hvorefter fol-
ketingsmedlemmernes rolle er at tilgodese det almene vel og ikke de
særinteresser, der har medvirket til det enkelte medlems valg, jf. Zahle
2001 1 s. 185. At dette kun dårligt svarer til de politiske realiteter i et
25. juni 2025
Lovsekretariatet
J.nr.: 24-001002-23
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 67
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2 | 4
system domineret af politiske partier, er en kendsgerning, jf. Damgaard
2003 s. 34 f., men ændrer ikke ved bestemmelsens juridiske indhold.
Grundlovens § 56 betyder for det første, at et folketingsmandat ikke
kan tilbagekaldes af vælgerne, og at en sådan ordning ikke kan indfø-
res ved lov. Endvidere kan det heller ikke ved lov bestemmes, at et fol-
ketingsmandat tilhører det parti, som et folketingsmedlem er valgt for,
og at det pågældende medlem derfor skal forlade Folketinget, såfremt
medlemmet selv forlader eller bliver ekskluderet af partiet. Det er heller
ikke muligt med bindende virkning at indgå aftale mellem et politisk
parti og et valgt folketingsmedlem, om f.eks. at folketingsmedlemmet
skal følge partiets politik, og at han vil udtræde af Folketinget, hvis han
forlader partiet. På den anden side kan aftaler have virkning i det ind-
byrdes forhold mellem partiet og medlemmet, idet manglende overhol-
delse af en aftale kan føre til eksklusion af partiet, at partiet undlader at
opstille den pågældende til et følgende valg, eller at medlemmet frata-
ges udvalgsposter og ordførerskaber. Grundlovens § 56 omfatter ikke
dette indbyrdes forhold, men garanterer alene, at folketingsmedlemmet
kan forblive medlem af Folketinget valgperioden ud.
Det spørgsmål, der oftest er blevet rejst i forbindelse med grundlovens
§ 56, er, om det er i modstrid med bestemmelsen, at folketingsmed-
lemmerne normalt underkaster sig partidisciplin ved afstemninger i Fol-
ketinget. Der er almindelig enighed i den statsretlige litteratur om, at
dette ikke er tilfældet, jf. Poul Andersen 1954 s. 223 (forudsætnings-
vis), Alf Ross 1980 s. 356, Max Sørensen 1973 s. 102, Peter Germer
2012 s. 76, Zahle 2001 s. 185 (forudsætningsvis) og Jørgen Albæk
Jensen 2009 s. 509 f. Tværtimod er det klart foreneligt med bestem-
melsen, såfremt det enkelte folketingsmedlem efter overvejelse når
frem til, at overholdelse af partidisciplinen bedst sikrer gennemførelse
af det generelle politiske program, vedkommende står for, jf. Jørgen
Albæk Jensen 2009 s. 509. I relation til spørgsmålet om partidisciplin
er betydningen af grundlovens § 56 således alene, at partidisciplinen
ikke over for et folketingsmedlem, der ikke ønsker at følge den, kan
håndhæves med den virkning, at vedkommende er forpligtet til at
stemme på en bestemt måde.«
Grundlovens § 56 indebærer således, at det ikke med retligt bindende virk-
ning for et folketingsmedlem, f.eks. i forbindelse med dennes opstilling som
kandidat for et parti, kan aftales eller på anden måde bestemmes, at med-
lemmet under bestemte omstændigheder skal nedlægge sit mandat og der-
med udtræde af Folketinget. Ligeledes kan en aftale ikke føre til, at et folke-
tingsmedlems stemmeafgivninger eller andre handlinger som medlem under
bestemte omstændigheder er ugyldige, f.eks. hvis de strider mod partiets po-
litiske linje eller interne beslutninger.
Side 3 | 4
Det afgørende ved bestemmelsen er efter Folketingets Administrations opfat-
telse, at den medfører ugyldighed for aftaler, partiinterne bestemmelser m.v.
af et indhold som nævnt. Bestemmelsen fører således til, at et medlem ikke
kan tvinges til at nedlægge sit mandat under bestemte omstændigheder,
uanset om medlemmet f.eks. måtte have aftalt dette med sit parti i forbin-
delse med sin opstilling.
Efter Folketingets Administrations opfattelse er grundlovsbestemmelsen der-
imod ikke til hinder for, at en leder af eller anden repræsentant for et politisk
parti forsøger at overbevise et folketingsmedlem om at nedlægge sit mandat,
f.eks. som led i en gensidig aftale. Bestemmelsen er efter administrationens
opfattelse heller ikke til hinder for, at den pågældende partileder m.v. stiller
vedkommende folketingsmedlem en fordel, herunder en økonomisk gevinst, i
udsigt, hvis medlemmet vælger at følge opfordringen om at nedlægge sit
mandat. Vælger medlemmet at tage imod et sådant tilbud, vil det fortsat ikke
kunne gennemtvinges, at vedkommende faktisk skal nedlægge mandatet.
Det er dermed Folketingets Administrations vurdering, at den konkrete sag,
som den er oplyst, ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 56.
3. Folketingets Administration kan ud fra omtale i medierne konstatere, at der
er indgivet politianmeldelse mod Moderaternes partiformand i anledning af de
forhold, der har ført til henvendelsen til Folketingets formand. Administratio-
nen finder det derfor rigtigst at undlade at gå ind i en konkret vurdering af for-
holdet til straffeloven eller andre strafbelagte lovregler.
4. Med hensyn til det rejste spørgsmål om brug af gruppestøttemidler kan
Folketingets Administration oplyse, at følgende fremgår Folketingets gruppe-
støttereglers § 1, stk. 1 og 2:
»§ 1.Tilskud efter nedenstående regler ydes med det formål at under-
støtte folketingsgruppernes parlamentariske arbejde og de enkelte fol-
ketingsmedlemmers parlamentariske arbejde.
Stk. 2. Ved parlamentarisk arbejde forstås aktiviteter igangsat af folke-
tingsgruppen, der tager sigte på at fremme folketingsgruppens eller de
enkelte folketingsmedlemmers arbejde og deltagelse i den politiske de-
bat, men som ikke har sigte på at fremme valg af kandidater eller be-
stemte resultater af folkeafstemninger.«
Gruppestøttereglernes formålsbestemmelser i bl.a. § 1 afgrænser brugen af
midlerne til det formål at understøtte folketingsgruppernes parlamentariske
arbejde og de enkelte folketingsmedlemmers parlamentariske arbejde.
Side 4 | 4
Gruppestøttemidlerne kan ikke anvendes til formål, som ikke understøtter
gruppens eller det enkelte medlems parlamentariske arbejde. Det understøt-
ter efter administrationens opfattelse ikke det parlamentariske arbejde, at et
medlem nedlægger sit mandat.
Det er administrationens opfattelse, at det er uden for gruppestøttereglernes
formålsbestemmelser at anvende gruppestøttemidler til at betale for ydelser
til et folketingsmedlem i forlængelse af medlemmets nedlæggelse af sit
mandat.
Det bemærkes, at administrationen ikke har forholdt sig til, om det kan
lægges til grund, at der har været en hensigt om at anvende
gruppestøttemidler i det tilfælde, som har ført til henvendelsen til Folketingets
formand.
Det bemærkes i øvrigt, at gruppestøtttemodtagere aflægger et årligt
regnskab, der revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, som
gruppen har valgt. Revisor erklærer i forbindelse med sin revision bl.a., at
gruppens udgifter er afholdt i overensstemmelse med gruppestøttereglerne,
love og andre forskrifter. Folketingets Administration og Folketingets revisor
gennemgår alle modtagne regnskaber og erklæringer for at se, om
revisorerne har bemærkninger.
5. Folketingets Administration har anmodet Indenrigs- og
Sundhedsministeriet om et bidrag til belysning af det rejste spørgsmål om
brug af partistøttemidler, jf. partistøttelovens regler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bidrag er vedlagt dette notat.
Det bemærkes, at Folketingets Administration ikke har forholdt sig til, om det
kan lægges til grund, at der har været en hensigt om at anvende
partistøttemidler i det tilfælde, som har ført til henvendelsen til Folketingets
formand.


Side 1 | 2
Kære Johan Kristian Legarth
På sit møde den 26. juni 2025 drøftede Udvalget for Forretningsordenen bl.a.
de principielle problemstillinger, der kan knytte sig til den situation, at et folke-
tingsmedlem tilbydes eller modtager en økonomisk fordel af andre, herunder
personer knyttet til medlemmets parti, på betingelse af, at medlemmet ned-
lægger sit mandat.
Til brug for drøftelserne havde Folketingets Administration udarbejdet ved-
lagte notat, hvor administrationen havde vurderet, at grundlovens § 56, hvor-
efter folketingsmedlemmerne ene er bundet ved deres overbevisning og ikke
ved nogen forskrift af deres vælgere, ikke er til hinder for, at andre forsøger
at overbevise et folketingsmedlem om at nedlægge sit mandat, eller for, at
der stilles det pågældende medlem en økonomisk fordel i udsigt, hvis med-
lemmet vælger at følge opfordringen. Bestemmelsen indebærer dog, at det
uanset en eventuel aftale ikke kan gennemtvinges over for medlemmet, at
vedkommende faktisk skal nedlægge sit mandat.
Det fremgik desuden af notatet, at gruppestøttemidler fra Folketinget ikke kan
anvendes til at betale en økonomisk ydelse til et folketingsmedlem mod, at
medlemmet nedlægger sit mandat.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde i notat af 25. juni 2025 om visse
spørgsmål vedrørende partistøtte, på tilsvarende vis oplyst, at partistøttemid-
ler i henhold til partistøtteloven ikke kan anvendes til at betale en økonomisk
ydelse til et folketingsmedlem mod, at medlemmet nedlægger sit mandat. No-
tatet er vedlagt.
Departementschef Johan Kristian Legarth
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
3. juli 2025
J.nr.: 24-001002-27
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
3337 5500
ft@ft.dk
www.ft.dk
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 67
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2 | 2
Udvalget afgav på baggrund af drøftelserne på mødet beretning nr. 6 af 2. juli
2025 om visse spørgsmål om ydelse af økonomiske fordele i forbindelse med
nedlæggelse af et folketingsmandat. Beretningen er vedlagt.
Som det fremgår af beretningen, finder flertallet i udvalget ikke, at det skal
”være muligt at købe sig til en anden sammensætning af Folketinget end den,
vælgerne har bestemt. Derfor er det også dybt bekymrende, hvis der – uan-
set hvem der betaler – bliver tilbudt penge for at få et folketingsmedlem til at
trække sig.”
Flertallet i udvalget har derfor bedt Folketingets Administration, med inddra-
gelse af Justitsministeriet og andre relevante myndigheder, om at igangsætte
et arbejde, der skal munde ud i forslag til mulige modeller for en regulering,
der sikrer, at det fremover ikke skal være tilladt at yde, love eller tilbyde en
økonomisk fordel til et folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat, ligesom
det samme skal gælde for forsøg.
Derfor anmodes Justitsministeriet om at redegøre for gældende ret inden for
Justitsministeriets ressort, og i det omfang det ikke allerede er i strid med
gældende ret komme med forslag til mulige modeller for en regulering inden
for Justitsministeriets ressortområde, der sikrer, at det fremover ikke skal
være tilladt at yde, love eller tilbyde en økonomisk fordel til et folketingsmed-
lem for at nedlægge sit mandat, ligesom det samme skal gælde for forsøg.
Det kan afslutningsvis oplyses, at Folketingets Administration på samme vis
har anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om et tilsvarende bidrag.
Med venlig hilsen
Marie Hansen
Direktør


Side 1 | 2
Kære Svend Særkjær
På sit møde den 26. juni 2025 drøftede Udvalget for Forretningsordenen bl.a.
de principielle problemstillinger, der kan knytte sig til den situation, at et folke-
tingsmedlem tilbydes eller modtager en økonomisk fordel af andre, herunder
personer knyttet til medlemmets parti, på betingelse af, at medlemmet ned-
lægger sit mandat.
Til brug for drøftelserne havde Folketingets Administration udarbejdet ved-
lagte notat, hvor administrationen havde vurderet, at grundlovens § 56, hvor-
efter folketingsmedlemmerne ene er bundet ved deres overbevisning og ikke
ved nogen forskrift af deres vælgere, ikke er til hinder for, at andre forsøger
at overbevise et folketingsmedlem om at nedlægge sit mandat, eller for, at
der stilles det pågældende medlem en økonomisk fordel i udsigt, hvis med-
lemmet vælger at følge opfordringen. Bestemmelsen indebærer dog, at det
uanset en eventuel aftale ikke kan gennemtvinges over for medlemmet, at
vedkommende faktisk skal nedlægge sit mandat.
Det fremgik desuden af notatet, at gruppestøttemidler fra Folketinget ikke kan
anvendes til at betale en økonomisk ydelse til et folketingsmedlem mod, at
medlemmet nedlægger sit mandat.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde endvidere til brug for drøftelserne
udarbejdet notat af 25. juni 2025 om visse spørgsmål vedrørende partistøtte,
hvor ministeriet på tilsvarende vis oplyser, at partistøttemidler i henhold til
partistøtteloven ikke kan anvendes til at betale en økonomisk ydelse til et fol-
ketingsmedlem mod, at medlemmet nedlægger sit mandat.
Departementschef Svend Særkjær
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
3. juli 2025
J.nr.: 24-001002-29
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
3337 5500
ft@ft.dk
www.ft.dk
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 67
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2 | 2
Udvalget afgav på baggrund af drøftelserne på mødet beretning nr. 6 af 2. juli
2025 om visse spørgsmål om ydelse af økonomiske fordele i forbindelse med
nedlæggelse af et folketingsmandat. Beretningen er vedlagt.
Som det fremgår af beretningen, finder flertallet i udvalget ikke, at det skal
”være muligt at købe sig til en anden sammensætning af Folketinget end den,
vælgerne har bestemt. Derfor er det også dybt bekymrende, hvis der – uan-
set hvem der betaler – bliver tilbudt penge for at få et folketingsmedlem til at
trække sig.”
Flertallet i udvalget har derfor bedt Folketingets Administration, med inddra-
gelse af Justitsministeriet og andre relevante myndigheder, om at igangsætte
et arbejde, der skal munde ud i forslag til mulige modeller for en regulering,
der sikrer, at det fremover ikke skal være tilladt at yde, love eller tilbyde en
økonomisk fordel til et folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat, ligesom
det samme skal gælde for forsøg.
I forlængelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat af 25. juni 2025 om
visse spørgsmål vedrørende partistøtte, anmodes ministeriet derfor om at re-
degøre for gældende ret inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets res-
sort, og i det omfang det ikke allerede er i strid med gældende ret komme
med forslag til mulige modeller for en regulering inden for Indenrigs- og
Sundhedsministeriets ressortområde, der sikrer, at det fremover ikke skal
være tilladt at yde, love eller tilbyde en økonomisk fordel til et folketingsmed-
lem for at nedlægge sit mandat, ligesom det samme skal gælde for forsøg.
Det kan afslutningsvis oplyses, at Folketingets Administration på samme vis
har anmodet Justitsministeriet om et tilsvarende bidrag.
Med venlig hilsen
Marie Hansen
Direktør


Side 1 | 3
Notat til Udvalget for Forretningsordenen
Om materiale om overvejelser om regulering af spørgsmål
om ydelse af økonomiske fordele i forbindelse med
nedlæggelse af et folketingsmandat
Indstilling:
Det indstilles, at Udvalget for Forretningsordenen drøfter de videre mulighe-
der med hensyn til at indføre en ny regulering af spørgsmålet om ydelse af
økonomiske fordele i forbindelse med nedlæggelse af et folketingsmandat.
Udvalgets sekretariat ser umiddelbart følgende muligheder for regulering:
• En regulering i straffeloven i tilknytning til lovens almindelige regler
om aktiv og passiv bestikkelse.
• En regulering i straffeloven i tilknytning til reglerne i § 117, nr. 4 og 5,
om aktiv og passiv bestikkelse for at påvirke nogen til at stemme på
en vis måde til valg eller til at undlade at stemme.
• En regulering i folketingsvalgloven i tilknytning til reglerne i § 12 c og
§ 32 a om aktiv bestikkelse i forbindelse med opstilling til
folketingsvalg.
• En form for kodeks om spørgsmålet, som f.eks. kan indgå i en
beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen.
Der bør endvidere tages stilling til spørgsmålet om et eventuelt møde med
justitsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren om problemstillingen.
Sammenfatning:
I Udvalget for Forretningsordenens beretning nr. 6 af 2. juli 2025 om visse
spørgsmål om ydelse af økonomiske fordele i forbindelse med
nedlæggelse af et folketingsmandat besluttede udvalgets flertal at igangsætte
et arbejde, der skulle munde ud i klare regler om spørgsmålet.
Folketingets Administration har på den baggrund indhentet et bidrag fra
Justitsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet om gældende ret på
området og mulighederne for en regulering. Bidraget fra de to ministerier er
vedlagt.
9. september 2025
Lovsekretariatet
J.nr.: 24-001002-33
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 67
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2 | 3
Endvidere har administrationen iværksat en såkaldte ECPRD-forespørgsel
for at få belyst situationen i andre parlamenter i Europa. Resultatet af
forespørgslen fremgår af det særskilt omdelte notat (UFO alm. del – bilag
68), hvor de enkelte svar fra parlamenterne også er vedlagt.
Sagsfremstilling:
Af Udvalget for Forretningsordenens beretning af 2. juli 2025 fremgår bl.a.
følgende:
»Derfor har flertallet besluttet at igangsætte et arbejde, der skal munde
ud i klare regler. Målet er, at det bliver tydeliggjort, at det er forbudt at
love, tilbyde eller give økonomiske fordele for at få et medlem til at
opgive sit mandat – og at det også skal være forbudt at forsøge.
Folketingets Administration skal nu i gang med at udarbejde forslag til
modeller for, hvordan det kan gennemføres, og Justitsministeriet og
andre relevante myndigheder vil blive inddraget i arbejdet.«
På den baggrund anmodede Folketingets direktør ved brev af 3. juli 2025 til
ministeriernes departementschefer Justitsministeriet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet om at redegøre for gældende ret inden for deres ressort
og, i det omfang det ikke allerede er i strid med gældende ret, komme med
forslag til mulige modeller for en regulering inden for deres ressortområder,
der sikrer, at det fremover ikke skal være tilladt at yde, love eller tilbyde en
økonomisk fordel til et folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat, ligesom
det samme skal gælde for forsøg.
Departementscheferne for Justitsministeriet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har besvaret denne henvendelse ved det vedlagte
fælles brev af 5. september 2025, hvor der bl.a. er henvist til
justitsministerens ligeledes vedlagte besvarelse af 20. august 2025 af UFO
alm. del – spørgsmål 13 (stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF)).
I svaret nævner departementscheferne som overordnede muligheder, at
spørgsmålet kan reguleres i straffeloven eller i valglovgivningen. De påpeger
i samme forbindelse forskellige nærmere spørgsmål, der vil skulle tages
politisk stilling til, herunder den personkreds og de nærmere typer af
økonomiske fordele, der vil skulle omfattes af et eventuelt forbud. De oplyser
endvidere, at justitsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren vil
invitere medlemmerne af Udvalget for Forretningsordenen til et møde om
problemstillingen.
Folketingets Administration har endvidere gennemført en forespørgsel
gennem det europæiske ECPRD-netværk for at få belyst situationen i andre
Side 3 | 3
parlamenter i Europa. Besvarelserne og et notat med sammenfatning heraf
er særskilt omdelt som UFO alm. del – bilag 68.
Udvalgets sekretariat ser umiddelbart følgende muligheder for regulering:
• En regulering i straffeloven i tilknytning til lovens almindelige regler
om aktiv og passiv bestikkelse.
• En regulering i straffeloven i tilknytning til reglerne i § 117, nr. 4 og 5,
om aktiv og passiv bestikkelse for at påvirke nogen til at stemme på
en vis måde til valg eller til at undlade at stemme.
• En regulering i folketingsvalgloven i tilknytning til reglerne i § 12 c og
§ 32 a om aktiv bestikkelse i forbindelse med opstilling til
folketingsvalg.
• En form for kodeks om spørgsmålet, som f.eks. kan indgå i en
beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen.
Sekretariatet indstiller, at udvalget drøfter de videre muligheder på et møde.
Udvalgets næste møde ventes afholdt den 6. oktober 2025.


Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 13 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 25. juni
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 20. august 2025
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Clara Worsaae Møller
Sagsnr.: 2025-07844
Dok.: 3770387
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 67
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2/5
Spørgsmål nr. 13 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen:
”Finder Justitsministeriet, at det vil være i strid med
straffeloven, herunder § 122, hvis en privatperson, virksomhed,
lobbyorganisation eller fremmed magt tilbyder et medlem af
Folketinget penge eller anden form for modydelse med det
formål at: (1) få vedkommende til at opgive sit mandat, (2)
ændre politisk standpunkt, (3) stemme på en bestemt måde i
folketingssalen, (4) støtte eller modsætte sig en konkret
regering, eller (5) arbejde for en bestemt politisk beslutning eller
lovgivning?”
Svar:
1. Det fremgår af straffelovens § 122, at den, som uberettiget yder, lover
eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international
offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den
pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 år.
Bestemmelsen indeholder en række betingelser, som skal være opfyldt, for
at et konkret forhold vil falde inden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Om et forhold er strafbart efter bestemmelsen vil bero på en vurdering af de
konkrete omstændigheder i sagen, som i sidste ende henhører under
domstolene. Justitsministeriet finder det derfor rigtigst ikke at forholde sig
til de konkrete eksempler, som fremgår af spørgsmålet.
2. Straffelovens § 122 indeholder for det første en betingelse om, at
forholdet skal være ”uberettiget”.
Betingelsen har til formål at begrænse gerningsindholdet i forskellige
relationer og indlægge en nedre grænse for, hvad der kan anses som
bestikkelse, jf. Thomas Elholm m.fl. i Kommenteret straffelov – Speciel del,
12. udgave (2022), side 121 f.
Som konkrete eksempler på ydelser, der falder uden for bestemmelsens
anvendelsesområde på baggrund af betingelsen, nævnes i forarbejderne
ydelser af underordnet karakter givet i anledning af den ansattes generelle
virke, og som ikke rummer risiko for indflydelse på tjenestens udførelse.
Som eksempler nævnes mindre gaver i forbindelse med jubilæer, fratræden
og lignende. Der henvises til Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 265.
Side 3/5
Spørgsmålet er bl.a. behandlet af Lars Bo Langsted i artiklen ”Den retlige
regulering af korruption i Norden” trykt i Nordisk Tidsskrift for
Kriminalvidenskab, årg. 97 (2010), nr. 1, side 1-16. Her anføres det bl.a., at
man ved udfyldningen af ordet ”uberettiget” i høj grad er henvist til en friere
vurdering, hvori også indgår spørgsmålet om, hvorledes den almindelige
norm i en given sammenhæng er.
3. Bestemmelsen indeholder desuden en betingelse om, at der er tale om
bestikkelse af en person, som arbejder i dansk, udenlandsk eller
international offentlig tjeneste eller hverv.
Spørgsmålet om betingelsen ”offentligt hverv” er behandlet i
Straffelovskommissionens betænkning af 1923, spalte 247 f. Det anføres her
om passiv bestikkelse, at området for de daværende bestemmelser om
forbrydelser ”i embedsforhold” bør udvides til forbrydelser i ”offentlig
tjeneste eller hverv”, hvorefter bestemmelserne ikke kun som hidtil vil finde
anvendelse på embedsmænd, men også på medlemmer af Rigsdagen og af
offentlige råd. Formålet med udvidelsen var at sikre de offentlige organers
renhed og uangribelighed, dels at sikre borgerne mod misbrug fra de disse
organer tillagte beføjelser.
Spørgsmålet om personkredsen er desuden behandlet i Stephan Hurwitz,
Den danske kriminalret – Speciel del, 1970, side 74. Hurwitz anfører
vedrørende passiv bestikkelse (den nugældende § 144), der også gælder for
bl.a. personer i ”offentligt hverv”, at personkredsen muligvis kan undergives
en begrænsning, hvor man ud fra et friere skøn undtager hverv, hvis
offentlige beskaffenhed er uden real betydning for bedømmelsen af den deri
begåede forseelse, i hvilken forbindelse Hurwitz henviser til, at formålet
med udvidelsen til ”offentligt hverv” var at sikre de offentlige organers
renhed og uangribelighed og at sikre borgerne mod misbrug fra de disse
organer tillagte beføjelser. Hurwitz nævner også, at man ifølge Oluf H.
Krabbe, Borgerlig Straffelov af 15. april 1930 med kommentarer, 4. udgave
(1947), side 396, navnlig bør undtage løsere, underordnede
beskæftigelsesforhold i det offentliges tjeneste. Hurwitz anfører dog, at
hverken bestemmelsernes ordlyd eller deres forhistorie giver noget bestemt
holdepunkt for en sådan, i sig lidet præcis, begrænsning. Endvidere anfører
Hurwitz, at urimelige konsekvenser af den vide formulering snarere må
afværges ved restriktiv praksis fra anklagemyndighedens side.
Side 4/5
Det fremgår af Karnovs note til straffelovens § 122, at det er tvivlsomt, om
politikere vil være omfattet af bestikkelseskredsen. Endvidere fremgår det,
at politikere som udgangspunkt vil være omfattet af ”offentlige hverv” andre
steder i straffeloven, men at der dog kan være grund til at begrænse
ansvarsområdet for politikere i §§ 122 og 144 ud fra hensynet til formålet
med bestemmelserne. Der henvises i den forbindelse til, at
bestikkelsesreglerne skal sikre de offentlige organers renhed og
uangribelighed og sikre borgerne mod misbrug af de disse organer tillagte
beføjelser. Det anførte ses ikke at forholde sig til, at det eksplicit fremgår af
Straffelovskommissionens betænkning af 1923, spalte 247 f., at betingelsen
”offentligt hverv” vedrørende passiv bestikkelse (den nugældende § 144),
tilsigtede at omfatte medlemmer af Rigsdagen.
Det bemærkes i den forbindelse også, at det under beskrivelsen af gældende
ret i lovforslaget til lov nr. 228 af 4. april 2000, der bl.a. nyaffattede
straffelovens § 122, fremgår, at udtrykket ”offentligt hverv” omfatter både
tilfælde, hvor hvervet beror på valg, og tilfælde, hvor hvervet beror på
kontrakt eller pligtmæssig tjeneste. I den forbindelse fremgår det også, at
bl.a. medlemmer af Folketinget derfor er omfattet af udtrykket. Der henvises
til Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 244.
4. Det er desuden en betingelse i bestemmelsen, at der er tale om en ”gave
eller anden fordel”. Dette udtryk omfatter både økonomiske og andre
fordele, f.eks. tilsagn om personlige gentjenester, protektion og lignende for
den ansatte eller andre, hvis fordel denne har interesse i, jf. Thomas Elholm
m.fl. i Kommenteret straffelov – Speciel del, 12. udgave (2022), side 121.
5. Det er endvidere en betingelse i straffelovens § 122, at gaven eller
fordelen tilbydes for at få den ansatte til at ”gøre eller undlade noget i
tjenesten”.
Denne betingelse blev ændret ved den ovennævnte lovændring i 2000.
Formålet med lovændringen var bl.a. at gennemføre en række konventioner
m.v., der var udarbejdet i EU, OECD og Europarådet med henblik på
bekæmpelse af bestikkelse. Efter den tidligere formulering var det en
betingelse, at den ansatte skulle formås at handle pligtstridigt. Da
Europarådets korruptionskonvention alene kræver, at der tilsigtes opnået en
”utilbørlig fordel”, blev det af hensyn til en dækkende opfyldelse af
konventionen fundet rigtigst at opgive betingelsen om pligtstridig
handlemåde. Gerningsindholdet kan næppe antages at være blevet udvidet i
Side 5/5
videre omfang, idet opnåelsen af en utilbørlig fordel i Danmark typisk også
vil indebære, at den ansatte handler pligtstridigt, jf. Thomas Elholm m.fl. i
Kommenteret straffelov – Speciel del, 12. udgave (2022), side 121.
6. Det bemærkes endvidere afslutningsvis, at forhold udøvet af en fremmed
magt efter omstændigheder endvidere vil kunne være omfattet af
straffelovens § 108, hvorefter den, som foretager noget, hvorved fremmed
efterretningstjeneste sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller
middelbart at virke inden for den danske stats område, herunder samarbejde
om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke
beslutningstagning eller den almene meningsdannelse, straffes med fængsel
indtil 6 år.