Henvendelse af 22/8-25 fra Aalborg Stift om "Ny Menighedsrådslov"

FOLKETINGET INTERN
Fra: Aalborg Stift <KMAAL@KM.DK>
Sendt: 22. august 2025 10:38
Til: Bjarne Laustsen <Bjarne.Laustsen@ft.dk>; Flemming Møller Mortensen
<Flemming.M.Mortensen@ft.dk>; Jens Joel <Jens.Joel@ft.dk>; Kim Aas <kim.aas@ft.dk>; Camilla Fabricius
<Camilla.Fabricius@ft.dk>; Karin Gaardsted <karin.gaardsted@ft.dk>; Morten Klessen
<morten.klessen@ft.dk>; Sara Emil Baaring <sara.baaring@ft.dk>; Frederik Vad <frederik.vad@ft.dk>; Lars
Christian Lilleholt <Lars.Lilleholt@ft.dk>; Louise Elholm <Louise.Elholm@ft.dk>; Peter Juel-Jensen
<Peter.Juel-Jensen@ft.dk>; Heidi Bank <Heidi.Bank@ft.dk>; Rosa Eriksen <rosa.eriksen@ft.dk>; Henrik
Rejnholt Andersen <henrik.rejnholt@ft.dk>; Søren Espersen <Soren.Espersen@ft.dk>; Lise Bech
<Lise.Bech@ft.dk>; Carl Andersen <carl.andersen@ft.dk>; Katrine Daugaard <katrine.daugaard@ft.dk>;
Helle Bonnesen <helle.bonnesen@ft.dk>; Mai Mercado <Mai.Mercado@ft.dk>; Mikkel Bjørn
<mikkel.bjorn@ft.dk>; Morten Messerschmidt <Morten.Messerschmidt@ft.dk>; Theresa Berg Andersen
<theresa.berg.andersen@ft.dk>; Kirsten Normann Andersen <Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk>;
Marianne Bigum <marianne.bigum@ft.dk>; Trine Pertou Mach <trine.mach@ft.dk>; Zenia Stampe
<Zenia.Stampe@ft.dk>; Sascha Faxe <sascha.faxe@ft.dk>
Emne: Biskoppen over Aalborg Stifts høringssvar vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet samt bedre understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker mv.
Til samtlige medlemmer af Kirkeudvalget
Hermed fremsendes biskop over Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussens høringssvar, til høring over
udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet samt høring over
udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og
orientering om foreløbige ligningsbehov.
Eventuelle spørgsmål til høringssvarene kan rettes til Aalborg Stiftsadministration.
Med venlig hilsen
Pernille Bunk Stølefjell
Chefkonsulent
Aalborg Stift
Tlf. 98 18 80 88/96 34 19 31 (direkte)
E-mail: pebn@km.dk – www.aalborgstift.dk
Læs om hvordan Aalborg Stift behandler dine persondata
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 81
Kirkeudvalget 2024-25


Sag nr. 2025 - 28404 / Akt. nr. 3575241
Thulebakken 1 .
9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88
www.aalborg.stift.dk - E-post: kmaal@km.dk
Dato: 22. august 2025
TRR/HMH/PEBN
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høringssvar over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Aalborg Stift modtog den 1. juli 2025 høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov, med
frist for bemærkninger den 25. august 2025.
Overordnet indeholder lovforslaget elementer, som jeg mener kan bidrage til forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet, men samlet efterlader det et indtryk af, at kirken bevæger sig fra
folkekirke til organisationskirke.
Et brud med folkekirkeforståelse i I.C. Christensens forstand vil efter min vurdering ikke ”afhjælpe
menighedsrådene”, men risikerer at ændre folkekirkens identitet og føre til en professionalisering på
bekostning af det lokale kirkeliv.
En folkekirke er der, hvor folket er, og den bæres og administreres af lokale kræfter. Jeg anerkender fuldt
ud, at det i nogle tilfælde kan medføre udfordringer som manglende kompetencer o.l., men også, at de
kan afhjælpes inden for gældende lovgivning gennem for eksempel sammenlægninger.
Her følger mine bemærkninger til forslagene:
1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse, styrket fokus på arbejdsmiljø og
samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken
Det foreslås, at antallet af valgte menighedsråd som udgangspunkt skal bestå af mellem 5 og 10
medlemmer med mulighed for at vælge 1 ekstra medlem. Jeg er betænkelig ved forslaget, der reducerer
antallet af menighedsrådsmedlemmer i forhold til i dag.
Færre medlemmer vil uvægerligt medføre en større arbejdsbyrde for menighedsrådet, fordi de samme
opgaver skal løses med færre hænder. Selv om arbejdet kan fordeles gennem udvalg eller ved at ansatte
medarbejdere, så vurderer jeg ikke, at det vil opleves som en aflastning for menighedsrådene.
Jeg kan konstatere, at en stor del af menighedsrådene i Aalborg Stift vil blive væsentligt begrænset i
antallet af valgte medlemmer i både byer og landdistrikter.
Jeg anser ikke antallet af medlemmer for at være et stort problem. Aalborg Stift havde ved
menighedsrådsvalget i 2024 19 menighedsråd (ud af 193), som fik dispensation til ikke at besætte i alt 31
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 81
Kirkeudvalget 2024-25
2
ledige pladser. Derudover havde 7 menighedsråd udfyldningsvalg med i alt 14 ledige pladser. Altså 45
ledige pladser ud af i alt 1.263 pladser. En reduktion af antallet af medlemmer vil altså ikke forbedre eller
løse noget i forhold til at udfylde menighedsrådene i Aalborg Stift, men som sagt pålægge dem en større
arbejdsbyrde.
Jeg tilslutter mig forslaget om at udelukke et menighedsrådsmedlem, som vedvarende skader
arbejdsmiljøet i sognet, og at det skal ske med kvalificeret flertal på to menighedsrådsmøder. Ligeledes i
de tilfælde at gøre det muligt at fratage menighedsrådsmedlemmers enkeltmandsposter for resten af
funktionsperioden.
Derimod kan jeg ikke tilslutte mig forslaget om, at præsters fødte medlemskab af menighedsråd ændres,
så det fremover vil kræve mindst 50 % ansættelse i pastoratet og mindst et års ansættelse at blive ”født
medlem” af et råd. Det vil betyde, at også provster tages ud af menighedsrådsarbejdet, da provster, som
hovedregel efter forslaget, ikke skal være fødte medlemmer af et menighedsråd.
Forslaget vil ændre fundamentalt på præstens/provstens stilling i sit sogn. Det er en væsentlig del af
provsteembedets identitet, at provsten først og fremmest er præst med særlige opgaver, men med
forslaget ændres provstens rolle til at få mere fokus på lederrollen og samtidig miste medbestemmelse i
sognet. Det vil få betydning for provstens relation til menighedsrådet og sognet i øvrigt. Jeg forventer,
at præster vil opleve at miste føling med, hvad der sker i sognet, og at det for nogle provster og præster
kan opleves negativt for deres præsteidentitet.
I stedet vil jeg foreslå, at man indfører en hjemmel til at biskoppen, efter en konkret vurdering, kan fritage
en præst eller en provst for at deltage i menighedsrådsmøder i en nærmere afgrænset periode, hvis
biskoppen skønner, at det er nødvendigt. En sådan hjemmel vil give mulighed for den aflastning, som
præster og provster kan have brug for, uden at de oplever at være ”andenrangs-medlemmer” af
menighedsrådet, fordi de kun kan deltage uden stemmeret.
Jeg har ikke overordnede bemærkninger til de øvrige forslag under dette emne i lovforslaget. Jeg henviser
dog til detailbemærkningerne nedenfor på side 4.
2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltning i provstiet
Det foreslås, at tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder mv. som udgangspunkt overgår til
provstiudvalget, som dermed bliver ansvarlig myndighed. Set fra bispeembedet er det ikke gavnligt for
folkekirkens demokrati, og det er heller ikke nødvendigt.
Jeg har noteret mig, at det på et budgetsamråd kan besluttes, at ansvaret for bygningerne ikke flyttes til
provstiudvalget, men det er yderst problematisk, at der alene skal tages stilling til det én gang. Hvis man
på første budgetsamråd beslutter at bevare administrationen af præsteembedets ejendomme hos
provstiudvalgene, kan et senere budgetsamråd ikke ændre beslutningen. Et menighedsråd bør også efter
nyvalg have mulighed for at tage stilling, så beslutningen sidestilles med det modsatte tilfælde.
Som biskop er det min erfaring, at mange menighedsråd finder stor værdi i forvaltningen af disse
bygninger, som de varetager med omhu og ære. Jeg er fortaler for at bevare den nuværende model, hvor
menighedsråd i et provsti frivilligt kan beslutte at etablere et samarbejde efter menighedsrådslovens regler
om, at administrationen af tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget. Det kan allerede ske inden for lovens
rammer. Det er folkekirkeligt og i overensstemmelse med folkekirkens forankring i menighedsrådene.
I Aalborg Stift har flere menighedsråd indgået frivillige samarbejdsaftaler, og netop frivilligheden er
afgørende for et godt samarbejde. Når menighedsrådene selv har valgt løsningen, bevarer de medansvar
og medinddragelse, og der bliver skabt et fællesskab frem for en centralisering.
Jeg er betænkelig ved, at den centralisering, forslaget lægger op til, vil pålægge provstiudvalgene en
betydelig administrativ byrde, som før har været varetaget af frivillige i menighedsrådene. Fremover vil
3
de skulle administrere et stort antal bygninger. Det vil formentlig kræve ansættelser i provstierne og
betyde færre midler til kirkelivet i sognene. Forslaget vil dermed ændre sognenes forvaltning og gøre det
dyrere at være kirke, fordi den økonomiske byrde alene kan hentes fra det lokale kirkelige liv.
Desuden vil selve overgangen til den nye ordning være ressourcekrævende. Til hver tjenestebolig skal
der oprettes et frivilligt CVR-nummer til brug for navneændringer i tingbogen i forbindelse med
ejerskiftet. Provstiudvalgene skal oprette CVR-numre, foretage ændringerne i tingbogen og løbende
tjekke digital post for hvert enkelt CVR-nummer. Det vil udgøre en væsentlig ekstra arbejdsbyrde i den
daglige drift.
Særligt ansvaret og forvaltningen af præsteembedets faste ejendomme har givet anledning til mange
drøftelser i Aalborg Stift.
Det foreslås, at kravet om godkendelse hos provstiudvalg og stiftsøvrighed afskaffes, når det gælder
ændringer på kirkegården. Jeg støtter forslaget, men det bør følges af et krav om, at menighedsrådene
indhenter sagkyndig bistand fra de stedlige kirkegårdskonsulenter i de sager, som menighedsrådene
fremover selv vil kunne træffe afgørelse i. Det skal ske for at sikre faglig sparring, før ændringer på
kirkegården, men det handler også om at sikre kirkegårdens æstetiske udtryk og om at f.eks.
reguleringsplaner kan have juridiske mangler, der kan føre til flere utilfredse borgere og klager. På
anmodning har jeg modtaget vedhæftede udtalelse fra stiftets kirkegårdskonsulent Mogens Bjørn
Andersen, som jeg finder meget relevant i forhold til de foreslåede ændringer på kirkegården.
Jeg bifalder, at ændringer i kirkegårdens indhegning og indgangsparti fortsat skal godkendes af
stiftsøvrigheden. Jeg henviser til detailbemærkningerne nedenfor på side 4.
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer:
menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd
Det foreslås at ændre valgformen for valg til provstiudvalg, til valgforsamlingsmodellen, som anvendes
til menighedsrådsvalg. Det kan gøre valget uigennemsigtig og vanskeligt for udefrakommende at
gennemskue valgprocessen, hvis der bliver tre forskellige valgformer til stiftsrådet.
Det er positivt, at der forventes at blive fastsat regler om, at biskoppen kan udskrive udfyldningsvalg, hvis
et medlem af stiftsrådet dør eller udtræder af stiftsrådet, og der ikke er stedfortrædere, som kan indtræde
på vedkommendes plads.
Jeg har noteret mig, at der til mange af forslagene forventes at blive fastsat regler i bekendtgørelser mv.,
og jeg ser frem til at modtage forslagene i høring.
Stiftsøvrigheden, som ligeledes har haft forslaget i høring, har ikke yderligere at tilføje til nærværende
høringssvar.
Hvis der er spørgsmål til ovenstående høringssvar, kan de rettes til stiftsadministrationen.
Med venlig hilsen
Thomas Reinholdt Rasmussen
biskop
Kopi til (via mail):
Alle stifter
4
Detailbemærkninger:
Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse, styrket fokus på arbejdsmiljø og
samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken
• Det bør præciseres, om beslutningen om at fratage enkeltmandsposter også træffes med kvalificeret
flertal, og over to møder, eller om det sker med almindeligt flertal på ét møde.
• Det bør præciseres til § 1a, stk. 1, hvem der beslutter hvorvidt der skal være nyvalg, hvis der oprettes
et fælles menighedsråd midt i en valgperiode. Dette er der taget stilling til i § 1a, stk. 4 som omhandler
sogneudskillelse, men ikke vedrørende fælles menighedsråd, som der er betydeligt flere eksempler
på.
• Det bør tydeliggøres, eventuelt som en note til loven, at præsten, som ikke er født medlem, stadig har
ret til at deltage i menighedsrådsmøder med tale- og forslagsret. Det samme gælder provsten, som
heller ikke måtte være født medlem.
• Der er behov for at tydeliggøre reglerne omkring fælles menighedsråd, og antallet af
menighedsrådsmedlemmer i de fælles menighedsråd, herunder om fastsættelse af antal i
menighedsrådene forud for næste ordinære menighedsrådsvalg påvirkes af de nye regler om antallet
af menighedsrådsmedlemmer.
• § 8a giver ikke mulighed for at dele opgaven som personaleansvarlig, som man kender det fra i dag.
Vi har i stiftet flere eksempler på, at opgaven enten er delt mellem et valgt medlem og sognepræsten
eller varetages af sognepræsten alene.
• I § 11d, stk. 4 anvendes ordret kommissorium om den vedtægt udvalget skal have, men alle andre
steder står der fortsat vedtægt. Det bør derfor rettes, så der også i § 11d, stk. 4 står vedtægt.
• Det er utydeligt, hvad der skal ske med § 20a. Skal den fortsætte i sin nuværende form?
• Det fremgår af forslaget, at beslutningen om at afholde online-møde skal vedtages enstemmigt. Hvad
med beslutningen om at holde et hybrid-møde, skal den også vedtages enstemmigt, eller blot med
simpelt flertal? Dette bør præciseres.
• Muligheden for at nedsætte et ansættelsesudvalg, vil ”ophæve” menighedsrådets fornemmeste opgave
i at repræsentere sognets kirkelige liv, fordi antallet af demokratisk valgte medlemmer nedsættes
kraftigt.
Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltning i provstiet
• Beslutningen om ikke at flytte ansvaret for præsteembedernes ejendomme til provstiudvalget, skal
træffes på det første budgetsamråd efter ordinært valg til menighedsråd. Budgetsamrådene holdes på
forskellige datoer i de forskellige provstier, og der kan derfor godt gå noget tid, inden der er
budgetsamråd. Hvordan forholder man sig indtil da? Er det da fortsat menighedsrådene, som har
ansvaret?
• Det fremgår af forslagets § 2, nr. 15, at biskopperne udpeger bygningskonsulenter vedrørende
præstegårde og præstegårdskonsulenter. Man bør overveje at ændre dette punktum i bestemmelsen,
da der rettelig er tale om en almindelig ansættelsesprocedure med stillingsopslag mv.
• Det fremgår af bemærkningerne, at hvis der ikke er flertal for at beholde ansvaret hos
menighedsrådene, flyttes ansvaret til provstiudvalget, og kan ikke senere flyttes tilbage. Dette synes
voldsomt, idet beslutningen afhænger helt og holdent af hvem der sidder på menighedsrådenes pladser
det pågældende år. Der bør være mulighed for på et senere tidspunkt at ændre beslutningen, fx til det
efterfølgende ordinære menighedsrådsvalg.
• Det fremgår af bemærkningerne, at kirke- og præsteembedekapitaler ændrer navn til kirkekapitaler,
og at der indføres en ny kapital, provstikapitaler, som ”erstatter” præsteembedekapitalerne. Hvis der
er provstier, hvor opgaven fortsat varetages af menighedsrådene, vil alle menighedsrådets kapitaler i
så fald benævnes kirkekapitaler?
• Gælder kravet om godkendelse på kirkegårdene fortsat for klokkestabler, som står på kirkegården?
Dette er ikke klart.
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer:
menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd
5
• Det bør præciseres, hvad der forstås ved mindre øer, og hvilke kriterier man lægger vægt på. Hvad er
afgørende? Der må ikke være tvivl herom.
Side 1 af 3
Mogens B. Andersen
Kirkegårdskonsulent
Vibevej 6 9000 Aalborg
Tlf. 9816 5964. Mobil. 5190 5964
E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk
20. august 2025
Til Aalborg Stiftsøvrighed
Aalborg Stiftsøvrighed har i e-brev af 4. august 2025 bedt om eventuelle
bemærkninger vedrørende:
Udkast til lovforslag om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde
Samlet set omfatter ændringerne afskaffelse af alle gældende
godkendelsesbestemmelser vedrørende kirkegården. I stedt skal alle kirkegårde
screenes med henblik på, at der udpeges 10 – 20 umistelige kirkegårde i hele landet,
hvor stiftsøvrigheden overtager nærmere beskrevne godkendelsesbestemmelser.
Til lovudkastet bemærkes, at min erfaring som kirkegårdskonsulent gennem mange
år viser, at menighedsrådene har betydelig interesse for kirkegårdenes æstetiske og
kulturelle værdier samt kirkegårdenes funktion. Der er dog endog betydelig forskel
på, hvorledes værdierne forstås og foreslås forvaltet. Der er mange forskelligartede
tiltag og stilarter i menighedsrådenes tanker. Ofte er det graverne, der udfører
personligt udformede anlæg. Den foreslåede frigivelse af godkendelser vil utvivlsomt
medføre en del fremmedartede anlæg, som ikke harmonerer med kirkegårdens
helhed og som heller ikke er i harmoni med kirkebygningen.
Kirkegårdene befinder sig i en overgangstid og det er overraskende, at udarbejdelse
af udviklingsplaner/helhedsplaner for hele kirkegården ikke er omtalt i forbindelse
med så vidtgående ændringer af forvaltningen af kirkegårdene. Sagen omhandler
ganske vist ændringer af loven, men der er dog også omtalt forhold, som indgår i
bekendtgørelsen. Reguleringsplaner, der er omtalt i det fremsendte materiale, er
primært administrative planer, som oftest ikke indeholder gennemarbejdede
udformninger af nye gravområder og gravudformninger. De kan blot omhandle
Side 2 af 3
nedlukninger af gravområder. Reguleringsplanerne omfatter ofte mindre dele af en
kirkegård, hvor kirkegårdens helhed ikke er beskrevet.
Forslaget til lovændring har karakter af justeringer af gældende bestemmelser for
1900-tallets kirkegårde, der snart ikke findes mere. Man har overset, at loven skal
gælde for udformning af kirkegårdsanlæg med nye anlægstyper. Omlægning af
kirkegårde er kompliceret og der er tale om en betydeligt udfordrende og langsigtet
proces, som kræver et fagligt overblik.
Kirkebygningen og kirkegården er en sammenhængende enhed. Derfor skal der være
harmoni mellem bygningen og kirkegården. Kirker og kirkegårde er jo karakteristiske
ved, at de gennem århundreder er udviklet således, at der er lagt lag på lag således,
at der er transparens gennem lagene, hvor den historiske udvikling kan aflæses.
Konkret vil der være adskillige udfordringer, når nye lag i de kommende år lægges på
de gamle. Derfor er det væsentligt, at der indgår faglige vurderinger.
Til udpegning af et meget begrænset antal umistelige kirkegårde bemærkes, at en
del kirkegårde har enkelte emner, som kan betegnes som umistelige. Nogle steder er
for eksempel egnskarakteristiske gravstrukturer bevaret på en mindre del af
kirkegården. Hvis der kun udpeges 10 – 20 kirkegårde på landsplan, er der stor risiko
for, at utallige kulturværdier går tabt, fordi de måske ikke indgår i de umistelige
kirkegårde.
Jeg har set flere eksempler på, at en uprofessionel udviklings- eller reguleringsplan
vil ødelægge hele kirkegården. Den nuværende godkendelsesordning har kunnet
forhindre, at en sådan plan kan realiseres og at for mange uheldige, konkrete
delprojekter udføres.
Det foreslås i lovforslaget, at menighedsrådene selv kan vedtage
kirkegårdsudvidelser. Ved behandling af udvidelsessager har jeg lagt til grund, at
udvidelser kun har kunnet anbefales, hvis det har kunnet dokumenteres, at der har
været et behov for flere grave. I forbindelse med problematikken om
skovbegravelser har menighedsråd foreslået kirkegårdsudvidelser til skovbegravelser,
selv om gravkapaciteten på den gamle kirkegård kun har været halvt udnyttet.
Udvidelsesønskerne har primært været begrundet i konkurrence i forhold til de ikke
folkekirkelige skovbegravelser. Jeg har ikke anbefalet sådanne udvidelser, men
henvist til, at den gamle kirkegård burde påbegyndes omdannet gennem
udarbejdelse af en udviklingsplan, der indeholder tidssvarende gravtyper og miljøer.
Side 3 af 3
Egentlig skov er heller ikke altid foreneligt med ældre kirkegårde eller med deres
nærmeste omgivelser.
Jeg har argumenteret for, at grundlæggende ændringer af kirkegårdsprincipper, bør
komme fra et højere niveau inden for folkekirken. Hvis menighedsråd får myndighed
til at vedtage kirkegårdsudvidelser til skovbegravelse, kan den hidtidige tradition om
anvendelse af kirkens forgård som gravplads gå i opløsning. Dermed kan der opstå
helt nye kirkegårdsprincipper uden forudgående stillingtagen på et højere kirkeligt
niveau.
Desuden vil kirkegårdsudvidelser, hvor de gamle kirkegårdes gravkapacitet slet ikke
er udnyttet betyde øgede omkostninger uden grund. Hele problematikken om blandt
andet skovbegravelser trænger til grundige overvejelser, inden nye principper
fastlægges. Jeg skal her afholde mig fra at komme med forslag til løsninger.
Hvis delegering til menighedsrådene af godkendelseskompetencer på
kirkegårdsområdet vedtages som foreslået anbefales:
Anbefaling 1, at der som det mindste sikres faglig bistand. Det kan ske ved, at
menighedsrådene skal indhente faglige udtalelser fra kirkegårdskonsulenten efter de
samme bestemmelser, som nu indgår i Bekendtgørelse om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde §19. Udtalelserne skal således indhentes inden de
ønskede ændringer vedtages i menighedsrådet. Udtalelserne kan dermed indgå i
menighedsrådenes overvejelser, inden endelige vedtagelser.
Anbefaling 2. Det nævnes, at der skal udarbejdes en ny instruks for
kirkegårdskonsulenter. Det anbefales, at kirkegårdskonsulenterne får bedre
muligheder for at hjælpe menighedsrådene. Det kan ske ved, at konsulenterne kan
involveres mere direkte i projektfaser som menighedsrådenes faglige rådgivere. Det
er naturligvis en forudsætning, at kirkegårdskonsulenterne stadig fungerer som
uafhængige. Det vil sige, at de ikke nødvendigvis altid er enige med
menighedsrådene.


Sag nr. 2025 - 28400 / Akt. nr. 3574986
Thulebakken 1 .
9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88
www.aalborg.stift.dk - E-post: kmaal@km.dk
Dato: 22. august 2025
TRR/HMH/PEBN
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Aalborg Stift modtog den 1. juli 2025 høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov, med
frist for eventuelle bemærkninger den 25. august 2025, klokken 12.00.
Overordnet indeholder lovforslaget flere gode elementer, men jeg har enkelte bemærkninger, som fremgår
nedenfor.
Overordnet giver forslaget indtryk af en bevægelse fra folkekirke til organisationskirke, da det flytter
ansvaret fra menighedsrådene til professionelle organer.
Oprettelse af enhed for folkekirkens middelalderkirker
Den foreslåede løsning på de udfordringer, som landdistrikter med mange middelalderkirker oplever, er
at oprette en enhed, der kan understøtte menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker eller
overtage ansvaret for et mindre antal kirker, forventeligt cirka fem.
Det er min vurdering, at modellen langt fra vil løse de udfordringer, som menighedsrådene flere steder i
landet står overfor, og som biskop er jeg ikke positiv over for oprettelsen af en sådan enhed, da
forvaltningen af middelalderkirker efter min opfattelse bør ligge ved menighedsrådene. Hvis en enhed
skal overtage kirker fra lokale menighedsråd, bryder det med det helt grundlæggende princip om, at
folkekirkens kirker bestyres af menighedsrådene.
Jeg er desuden betænkelig ved, at finansieringen af enheden skal ske ved en forhøjelse af
landskirkeskatten, som forventes modsvaret af tilsvarende besparelser på lokalt niveau. Jeg sætter
spørgsmålstegn ved, om udgifterne til vedligeholdelse af fem middelalderkirker modsvarer de 7 millioner
kroner, som enheden forventes at koste fra 2028 og frem. Hvis ikke, vil midlerne i realiteten blive taget
fra kirkelivet i sognene, hvilket vil være yderst beklageligt. I stedet peger jeg på, at den eksisterende
konsulentordning kan udbygges og smidiggøres.
Desuden fremgår det af forslaget, at beslutningen om at indgive ansøgning skal præsenteres på et
menighedsmøde forud for menighedsrådsvalget. Det bør overvejes at gøre det til et krav, at beslutningen
træffes på menighedsmødet, så man på den måde sikrer menighedens tiltræden til forslaget om at afgive
kirken.
Offentligt
KIU Alm.del - Bilag 81
Kirkeudvalget 2024-25
2
Flere steder i forslaget fremgår det, at der vil blive fastsat regler om enheden for folkekirkens
middelalderkirker. Jeg ser frem til at se forslagene til de regler.
Se desuden vedhæftede detailbemærkninger til forslaget på side 3.
Procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov
Det fremgår af forslaget, at målet er, at den gennemsnitlige samlede kirkeskatteprocent på landsplan ikke
må overstige det nuværende niveau på 0,87 %, og at der på den baggrund foreslås en årlig koordinering
mellem biskopper og provstiudvalg mv. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent i ro. Den
foreslåede model til koordinering, indebærer tilbagemeldinger fra provstiudvalgene til den stedlige
biskop, som efter lokale drøftelser skal videregive oplysninger til Københavns Stift.
Vi foreslår en model for tilbagemelding mellem de forskellige myndigheder, som indebærer mindst mulig
administration. Det kan være en underside på Kirkeportalen, hvor provstiudvalgene indberetter, og
biskoppen har et stiftsoverblik, fx som stiftsoverblikket over provstiudvalgenes kvartalsrapporter. Herfra
kunne der også etableres en løsning, der giver Københavns Stift mulighed for at skabe et overblik over
alle stifters indtastninger.
Stiftsøvrigheden, som ligeledes har haft forslaget i høring, har ikke yderligere at tilføje til nærværende
høringssvar.
Hvis der er spørgsmål til høringssvaret, kan de rettes til stiftsadministrationen.
Med venlig hilsen
Thomas Reinholdt Rasmussen
biskop
Kopi til (via mail):
Alle stifter
3
Detailbemærkninger:
• Enheden skal overtage bestyrelsen af en kirke, dens inventar og kirkegård. Hvad betyder dette for
ejerforholdet? I dag ejes en kirke af kirken, men bestyres af menighedsrådet, hvilket også er det der
tinglyses i tingbogen. Det vil fremadrettet være X Kirke v/enheden for folkekirkens
middelalderkirker, og dermed kræve oprettelse af særskilte cvr-numre samt navneændring i
tingbogen.
• Der bør i lov om brug af folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde tages stilling til, hvorvidt det
kræver biskoppens godkendelse, hvis kirker der er taget ud af brug ønskes anvendt til ikkekirkelige
formål?
• Enheden vil kunne beslutte at nedlægge en kirkegård og sælge arealet, medmindre kirkegården er
erklæret for umistelig af udvalget om kirkegårde, og derfor ikke kan nedlægges. Er der etiske
overvejelser forbundet hermed?
• Fastsættes der regler eller retningslinjer for ansøgninger om anvendelse af kirker, som er taget ud af
brug, til gudstjenester mv., så man sikrer en ensartet behandling? Ligeså med ansøgninger af
ikkekirkelig karakter?
• Ved vedligeholdelse af kirker der er taget ud af brug, bør der indføres høringspligt for enheden, hvis
enheden skal godkende vedligeholdelsesarbejder ved kirkerne. Det kunne fx være Nationalmuseet og
evt. den kgl. bygningsinspektør, som blev bedt om at afgive udtalelse.
• Det fremgår af forslaget, at et menighedsråds beslutning om at ansøge om overdragelse af en
middelalderkirke, skal være truffet efter behandling på to menighedsrådsmøder, med et
mellemliggende menighedsrådsvalg. Det bør præciseres om der hermed menes ordinære
menighedsrådsvalg hvert 4. år, eller om det også gælder for de menighedsråd, som har fået tilladelse
til at have 2-årig valgperiode.