Svar på spm. nr. S 1432: Mener ministeren, at det er acceptabelt, at Odsherred Varme A/S’ rekonstruktionsplan, som indebærer en gældsnedskrivning på flere hundrede millioner kroner, skal finansieres af de borgere, der har betalt deres regninger til tiden, eller bør disse borgere have mulighed for at vælge en alternativ varmeforsyning uden økonomiske konsekvenser?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 1432.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1432/svar/2160123/3064731.pdf

Side 1/3
Ministeren
Dato
08-09-2025
J nr. 2025 - 4496
Akt-id 697334
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Peter Skaarup (DD) har d. 2. september stillet mig følgende
spørgsmål S 1432, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1432.:
Mener ministeren, at det er acceptabelt, at Odsherred Varme A/S’ rekonstruktions-
plan, som indebærer en gældsnedskrivning på flere hundrede millioner kroner, skal
finansieres af de borgere, der har betalt deres regninger til tiden, eller bør disse
borgere have mulighed for at vælge en alternativ varmeforsyning uden økonomiske
konsekvenser?
Svar
Først og fremmest vil jeg understrege, at jeg ser på sagen i sin helhed med stor al-
vor, da det er en situation, der er endt et ulykkeligt sted for de mange berørte bor-
gere. Jeg forstår deres frustration, og jeg kan kun opfordre til, at dem, der sidder
med ansvaret i sagen, håndterer den på en ansvarlig og hensynsfuld måde.
Jeg mener imidlertid ikke, at det er retvisende at sige, at den gældsnedskrivning,
som ligger i det rekonstruktionsforslag, som blev vedtaget d. 1. juli 2025 i Skifteret-
ten i Holbæk, betales af varmekunderne, hvilket er præmissen for spørgsmålet.
Gældsnedskrivningen vedrører selskabets kreditorer og indebærer, at selskabets
kreditorer, kun opnår en delvis dækning af deres krav.
Jeg er dog enig i, at situationen i Odsherred Varme har konsekvenser for varme-
kunderne i form af varmeprisstigninger. I rekonstruktionsforslaget oplyses således
følgende om selskabet takster:
"Selskabet har under den igangværende rekonstruktionsbehandling fastlagt en ny
struktur for Selskabets fjernvarmetakster, ligesom disse takster under rekonstrukti-
onsbehandlingen er blevet tilpasset. Det bemærkes, at Selskabets tilpasning af
takststrukturen ikke har nogen egentlig sammenhæng med selve rekonstruktions-
behandlingen. Tilpasningen af Selskabets fjernvarmetakster er et forhold, der hører
Offentligt
S 1432 endeligt svar
2024-25
Side 2/3
under Selskabets almindelige forretningsmæssige drift og som udspringer af Sel-
skabets ledelses pligt til at sikre en forsvarlig forretningsførelse".
Hvorvidt de besluttede prisstigninger er acceptable, vil jeg undlade at kommentere.
Jeg vil henvise til, at vi i Danmark har et system, hvor beslutninger om drift og inve-
steringer i fjernvarmeselskaber sker decentralt, og hvor det er Forsyningstilsynet,
der som uafhængig tilsynsmyndighed fører tilsyn med fastsættelsen af prisen på
fjernvarme.
I den forbindelse vil jeg også henvise til, at i december 2024 vedtog Folketinget lov-
forslaget L78 (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), som gennem-
førte tiltag, der har til formål at understøtte ansvarlige beslutninger og forbrugerbe-
skyttelsen i fjernvarmesektoren. Tiltagene har ophæng i Klimaaftale om grøn strøm
og varme 2022 samt Opfølgende aftale til Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren 2024.
Aftalekredsen bag begge aftaler er Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.
Et af tiltagene er beslutning om, at prisreguleringen i varmeforsyningsloven skal
suppleres med en ny prisloftsmodel. Det fremgår af den opfølgende aftale, at pris-
loftet ikke vil begrænse, hvor mange omkostninger selskaberne må opkræve over
varmepriserne hos forbrugerne, men en overskridelse vil indebære krav om udar-
bejdelse af en plan for nedbringelse af varmeprisen, et offentliggørelseskrav og ulti-
mativt en ophævelse af eventuelle forbrugerbindinger. Prisloftsmodellen blev imple-
menteret med ovennævnte lovforslag, og der er således for nylig taget stilling til for-
brugerbeskyttelsen i varmeforsyningsloven.
Tilsvarende har det i sagen om Odsherred Varme været rejst, at varmekunderne
pålægges økonomiske konsekvenser i form af en udtrædelsesgodtgørelse, såfremt
de ønsker at træde ud af kundeforholdet. Spørgsmålet om en konkret udtrædelses-
godtgørelse vil være et civilretligt spørgsmål. Der findes et privat ankenævn, Anke-
nævnet på Energiområdet, der som udgangspunkt blandt andet kan behandle kla-
ger om den enkelte forbrugers konkrete udtrædelsesgodtgørelse. Fjernvarmekun-
derne kan indbringe en sag for ankenævnet mod et mindre gebyr. I sidste ende kan
det være et spørgsmål, der vil skulle afklares ved domstolene, hvis en af parterne
ikke er enig i klagenævnets afgørelse.
Jeg skal bemærke, at med ovennævnte lovforslag, blev der indført bemyndigelse
til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om be-
regning og opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse, hvis en varmeforbruger (ejen-
domsejer) udtræder af leveringsforholdet. Energistyrelsen har med det afsæt, og
med inddragelse af brancheaktører, igangsat arbejde med et oplæg til brug for
drøftelse i ordførerkredsen. De nye regler vil ikke kunne ændre på situationen for
borgere, der i dag føler sig uretfærdigt behandlet i Odsherred, men de ville kunne
Side 3/3
understøtte, at der fremadrettet bliver mere gennemsigtighed og ensartethed i ud-
trædelsesgodtgørelser.
Jeg mener bestemt ikke, at Odsherred-sagen er et billede på fjernvarmesektoren
generelt. Mit udgangspunkt er, at Odsherred-sagen heldigvis er undtagelsen, og at
der er mange gode fjernvarmeprojekter derude. I forhold til den bredere varme- og
energipolitik, så mener jeg dog, at Odsherred bl.a. er et eksempel på, hvorfor det er
vigtigt at holde fast i, at borgerne kan træffe frie og oplyste valg om deres varme-
kilde. I 2026 skal vi i aftalekredsen drøfte tilgange til ambitionerne om udfasning af
naturgas i Klimaaftale om grøn strøm og varme. Her skal vi huske, at fjernvarme
ikke er den rigtige løsning alle steder. For mig at se, er den bedste garant for, at
fjernvarme kun udrulles, hvor det giver mening, at borgerne har et frit, oplyst og re-
elt valg mellem grønne varmeløsninger.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard