Kopi: SUU alm. del – svar på spm. 567-573 om brug af solarie, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 5 // Solarium
FAKTAARK SOLARIUM
-del af en serie på i alt ni faktaark
Brug af solarium frarådes
Den ultraviolette stråling (uv-stråling) fra solarier øger
risikoen for at udvikle kræft i huden og risikoen for tidlig
ældet hud (1,2,3). Derfor fraråder vi brug af solarium.
Uv-stråling i solarium
Solarier udsender uv-stråling med højere intensitet end
sommersolen i Danmark, og man får derfor på kort tid store
uv-doser overalt på kroppen (1,4).
Uv-strålingen består af uva-stråling, der forårsager ældning
af huden med rynker og øjenskader til følge og af uvb-
stråling, der kan give solskoldninger og på længere sigt også
pigmentpletter i huden (4,5). Både uva- og uvb-stråling er
klassificeret som med sikkerhed kræftfremkaldende af WHO’s
internationale kræftforskningsagentur, IARC.
Sammenhængen mellem kræft i huden og uv-stråling er
enkel – jo mere uv-stråling fra sol og solarium og jo flere episoder af højintensiv stråling, som f.eks. solferier,
solariebesøg og solforbrændinger man udsættes for, des større risiko er der for tidlig ældning af huden og hudkræft
(4).
Sundhedsrisici ved solariebrug
Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 %. Går du i solarium, før du fylder 35 år,
er risikoen øget med 59 % (6). Solariebrug øger risikoen for pladecellekræft med 67 % (7).
Brug af solarium hyppigere end en gang om måneden i en årrække øger risikoen for at udvikle
modermærkekræft 2-3 gange. Det viser en svensk-norsk undersøgelse, der har fulgt over
100.000 kvinder i alderen 20-29 år (8). For brug af solarie, som for uv-stråling generelt, gælder,
at der er dosis-respons effekt. Det betyder, at der er en klar sammenhæng mellem mængden af
stråling fra solarie og risiko for kræft i huden (6,9).
Op mod halvdelen af solariebrugerne udvikler irritation, rødme, kløe og udtørring af huden. Solariestråling kan
undertiden fremkalde og forværre soleksem. På længere sigt ældes huden tidligere end normalt. Uv-stråling fra
solarier forårsager også ændringer i hudens immunforsvar, der har betydning for den øgede risiko for kræft i huden
(4).
Hvis man alligevel vælger at lægge sig under de kunstige stråler, bør man altid bruge beskyttelsesbriller pga. risiko for
skader i øjet (4).
Solarium og forbruning
Solarielys anvendes undertiden til at ”forbrune” huden, inden man går ud i sommersolen eller rejser på solferie. Det er
vigtigt at vide, at forbruningens beskyttende effekt mod solskoldning er lille (10). Vi anbefaler derfor, at man beskytter
sig, når man er ude i solen – også, hvis man har været i solarium inden.
Skru ned for solen mellem kl. 12 & 15
Når uv-indekset er 3 eller mere, anbefaler vi, at man
beskytter sig mod solen. I Danmark er det typisk i
tidsrummet mellem kl. 12 & 15 fra april til september. I
den gratis app ”UV-INDEKS” kan man se uv-indekset der,
hvor man befinder sig. Man kan beskytte sig mod solen
ved at følge de tre solråd: Skygge, Solhat/tøj og
Solcreme. Derudover bør man undgå at gå i solarium
(16,17).
Solarium
Ultraviolet (uv-)stråling fra solarium udgør en væsentlig
risiko for solskoldninger, rynker og tidlig ældning af huden
og forøger risikoen for kræft i huden. Derfor frarådes al
kosmetisk brug af solarier.
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 571
Sundhedsudvalget 2024-25
Offentligt
B 130 - Bilag 4
Sundhedsudvalget 2024-25
Side 6 // Solarium
Solarium og D-vitamin
Det frarådes at bruge solarium som kilde til D-vitamin, da det øger risikoen for kræft og da man kan dække sit behov
uden brug heraf (11). Se i øvrigt faktaark om D-vitamin.
Selvbrunere
Som alternativ til solarie kan man anvende selvbrunere i form af cremer eller spray til at opnå en brun kulør.
Selvbrunere danner den brune farve i huden ved en kemisk proces. Selvbrunere gør, at huden får en ’brunhed’, som
ligner almindelig solbrændthed. Selvbruneres farve yder en vis beskyttelse svarende til en solcreme med faktor 2-4
(12). Man bør derfor supplere med anden beskyttelse, når man er i solen. Hvis man vælger at bruge en spray eller gå i
en spray tan-kabine, anbefales det, at man så vidt muligt undgår at indånde spraytågen.
Regulering af solarier
Solarieloven (13), der blev vedtaget af Folketinget i juni 2014, trådte i kraft 1. august 2014. I solarieloven stilles
blandt andet krav til solariers tekniske standard, herunder den maksimale udstråling. Med loven indførtes også en
obligatorisk registreringsordning af solcentre, samt krav om at et solcenter skal være bemandet, hvis der i solcenteret
findes solarier af typerne 1 og 2. Desuden indførtes et krav om, at Sundhedsstyrelsens plakat med sundhedsråd ved
solariebrug ophænges synligt i solcenteret. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at bestemmelserne i loven
overholdes.
Anbefalinger fra WHO
WHO angiver to muligheder for at regulere solariebrug til gavn for folkesundheden: enten 1) et fuldstændigt forbud
eller 2) en kombination af at begrænse brugen, overvåge og informere (14). Man kan blandt andet begrænse brugen
ved at indføre bemanding, aldersgrænse og anbefale at begrænse brug af solarium, hvis man tilhører gruppen af
personer med høj risiko (lys hud, fregner). Man kan overvåge ved at lave licensordning, måle strålingsoutput og
oplære ansatte i solcenteret, og man kan informere ved at oplyse om sundhedsrisici, indføre krav om
advarselsskiltning og indføre markedsføringsforbud.
Mange lande har indført en aldersgrænse for solarier for unge under 18 år eller har andre begrænsninger i brug af
solarier (15). I Danmark er der ingen nedre aldersgrænse for solariebrug.
Referencer
(1) Autier P: Perspectives in melanoma prevention: the case of sunbeds. Eur J Cancer 2004;40(16):2367-76.
(2) Ghiasvand R et al.: Indoor tanning and melanoma risk: Longterm evidence from a prospective population-based cohort study. Am J
Epidemiol. 2017;185(3):147-56.
(3) Suppa M, Gandini S: Sunbeds and melanoma risk: time to close the debate. Curr Opin Oncol. 2019 Mar;31(2):65-71.
(4) International Agency for Research on Cancer: IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans, Volume 100D,
2009.
(5) The International Non-Ionizing Radiation Committee of the International Radiation Protection Association: Guidelines on Limits of
Exposure to Ultraviolet Radiation of Wavelengths Between 180 nm and 400 nm (Incoherent Optical Radiation). The International
Non-Ionizing Radiation Committee of the International Radiation Protection Association. Health Phys. 1985; 49(2):331-40.
(6) Boniol M et al.: Cutaneous melanoma attributable to sunbed use: systematic review and meta-analysis. Br Med J.
2012;345(2):e4757.
Side 7 // Solarium
(7) Wehner MR et al.: Indoor tanning and non-melanoma skin cancer: systematic review and meta-analysis. BMJ 2012;345:e5909.
(8) Veierød MB et al.: A prospective study of pigmentation, sun exposure, and risk of cutaneous malignant melanoma in women. J Nl
Cancer Inst. 2003;95(20):1530-1538.
(9) Lergenmuller S et al.: Association of lifetime indoor tanning and subsequent risk of cutaneous squamous cell carcinoma. JAMA
Dermatol. 2019;155(12):1350-1357.
(10) Bech-Thomsen N et al.: A quantitative study of the melanogenic effect of multiple suberythemal doses of different ultraviolet
radiation sources. Photodermatol Photoimmunol Photomed 1994; 10(2); 53-56.
(11) Scientific Committee on Health Environmental and Emerging Risk: Opinion on biological effects of ultraviolet radiation relevant to
health with particular reference to sunbeds for cosmetic purposes. European Commission, 2016.
(12) Farschou A, Wulf HC: Durability of the Sun Protection Factor Provided by Dihydroxyacetone. Photodermatol Photoimmunol
Photomed. 2004; 20(5):239-242.
(13) Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Lov nr. 718 af 25. juni 2014 om solarier. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/718
(14) World Health Organization: Artificial tanning devices: public health interventions to manage sunbeds. 2017.
https://www.who.int/publications/i/item/9789241512596
(15) Pawlak MT et al.: Legislation restricting access to indoor tanning throughout the world. Arch Dermatol. 2012;148(9):1006-1012.
(16) Læs mere om solrådene på www.solkampagnen.dk
(17) Greinert R et al.: European Code against Cancer 4th Edition: Ultraviolet radiation and cancer. Cancer Epidemiol. 2015;39 Suppl
1:75-83.


Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 571 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Spørgsmål nr. 571:
”Kan ministeren bekræfte, at UV-strålingsintensiteten i danske solarier siden
reguleringen i 2014 er begrænset til et niveau svarende til UV indeks 12, og at en
gennemsnitlig solariebehandling (på 10-20 minutter) dermed svarer til cirka en til to
timers UV-eksponering i Sydeuropa? Og i forlængelse heraf: Hvilken evidens lægger
ministeriet til grund for, at solariebrug i kontrolleret og moderat omfang skulle være
mere skadeligt end tilsvarende eksponering for naturligt sollys?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Indenrigs- og Sundhedsministeriet
indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”UV-indekset om sommeren i Danmark er typisk mellem 3 og 7. Solariers udstråling
svarer dog til et UV-indeks på 12, hvilket er på niveau med lande tæt på ækvator.
Solarier udsender således uv-stråling med højere intensitet end sommersolen i
Danmark, og man får derfor på kort tid store UV-doser overalt på kroppen.”
Jeg kan henholde mig til svaret fra Sundhedsstyrelsen.
For yderligere informationer om UV-stråling i solarier og sundhedsrisici forbundet
med solariebrug, kan jeg henvise til Solgruppens ’Faktaark om solarium”, der er
vedlagt som bilag.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-07-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: rebl
Sagsnr.:2025 - 6060
Dok. nr.: 351663
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 571
Sundhedsudvalget 2024-25
Offentligt
B 130 - Bilag 4
Sundhedsudvalget 2024-25


Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 569 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Spørgsmål nr. 569:
”Kan ministeren bekræfte, at data fra Danmark viser et fald i både forekomsten og
dødeligheden af modermærkekræft i aldersgruppen 15–29 år gennem det seneste
årti? I bekræftende fald, hvordan mener ministeren da, at det hænger sammen med
fortællingen om en stigende risiko for unge?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Indenrigs- og Sundhedsministeriet
indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som kan oplyse følgende.
”Det fremgår af Solgruppens ”Faktaark om solarium”, at solariebrug øger risikoen for
modermærkekræft med 20 pct. Går man i solarium, før man fylder 35 år, er risikoen
øget med 59 pct. Solariebrug øger risikoen for pladecellekræft med 67 pct.
Sundhedsstyrelsen kan henvise til NORDCAN-databasen, som er en database med
kræftstatistik for Danmark og de øvrige nordiske lande, og Cancerrådets
årsrapporter, hvor aktuelle tal for dødelighed og forekomst af modermærkekræft
fremgår.
Grundet udsving i forekomsten af modermærkekræft blandt unge fra år til år, kan der
ikke på baggrund af data konkluderes en faldende forekomst eller dødelighed blandt
unge i løbet af det sidste årti”.
Jeg kan henholde mig til svaret fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-07-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: rebl
Sagsnr.:2025 - 6060
Dok. nr.: 351663
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 569
Sundhedsudvalget 2024-25
Offentligt
B 130 - Bilag 4
Sundhedsudvalget 2024-25


Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 572 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Spørgsmål nr. 572:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeriet ved udarbejdelsen af anbefalinger om
UV-eksponering, herunder forbud mod solariebrug, foretager en helhedsorienteret
vurdering af både potentielle risici og dokumenterede sundhedsfordele? Eller er
fokus udelukkende rettet mod risikoen for modermærke- og hudkræft? Der henvises
til artikel af professor Richard Weller, University of Edinburgh (2024) henviser til flere
omfattende studier, bl.a. det svenske Melanoma in Southern Sweden cohort og data
fra UK Biobank, som viser, at øget eksponering for sollys er forbundet med lavere
samlet dødelighed og reduceret risiko for hjerte-karsygdomme og visse kræftformer.
The University of Edinburgh, 13/8-2024: “UV rays may boost health in low-sunlight
countries, study finds”. https://www.ed.ac.uk/news/2024/uv-rays-may-boost-health-
in-low-sunlightcountries ”
Svar:
Jeg vil henvise til mit svar på SUU nr. 567.
Jeg kan yderligere oplyse, at sundhedsrisikoen ved solariebrug ikke begrænser sig til
hud- og modermærkekræft, men eksempelvis også kan medføre irritation, kløe og
udtørring af huden, samt øge risikoen for skader i øjnene ved manglende brug af
beskyttelsesbriller.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-07-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: rebl
Sagsnr.:2025 - 6060
Dok. nr.: 351663
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 572
Sundhedsudvalget 2024-25
Offentligt
B 130 - Bilag 4
Sundhedsudvalget 2024-25


Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 570 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Spørgsmål nr. 570:
”Kan ministeren bekræfte, at solariebrug blandt unge i Danmark har været støt
faldende siden 2010?”
Svar:
Kræftens Bekæmpelse monitorerer danskernes solariebrug. Igennem en årrække har
der været stort fald i andelen af unge mellem 15-25 år, der bruger solarie, men i løbet
af de seneste år er der desværre sket en stigning i børn og unges solariebrug. Særligt
blandt unge kvinder er andelen af 15-29-årige, der bruger solarier, steget, nærmere
bestemt fra 14 pct. i 2013 til 20 pct. i 2023. Samtidig blev der ifølge Kræftens
Bekæmpelse konstateret ca. 800 nye tilfælde af modermærkekræft blandt de 15-34-
årige i perioden 2016-2020.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: Vælg dato
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: rebl
Sagsnr.:2025 - 6060
Dok. nr.: 351663
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 570
Sundhedsudvalget 2024-25
Offentligt
B 130 - Bilag 4
Sundhedsudvalget 2024-25


Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 567 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Spørgsmål nr. 567:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete datasæt der er anvendt i anbefalingen
af forbud mod solarier under 18 år, og kan ministeren oplyse, om disse data er
baseret på aktuelle og aldersspecifikke tal for unge under 18 år, eller om der benyttes
ældre og bredt aldersopdelte tal, som ikke belyser målgruppen, og ikke tager højde
for den strålingsintensitet, de bliver udsat for?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Indenrigs- og Sundhedsministeriet
indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som kan oplyse følgende:
”Det faglige grundlag for arbejdet på solarieområdet er ikke baseret på enkeltstående
studier, men tager udgangspunkt i en faglig vurdering af den samlede videnskabelige
evidens og udviklinger på området.
Sundhedsstyrelsen anbefaler sammen med Solgruppen en 18 års aldersgrænse for
brug af solarier i Danmark. Solgruppen består af Dansk Dermatologisk Selskab,
Danmarks Meteorologiske Institut, Kræftens Bekæmpelse, Miljø – og
Ligestillingsministeriet, Sikkerhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Videncenter for
Hudkræft og mødes 2-4 gange årligt. Anbefalingen er i tråd med WHO’s anbefalinger
på området.”
Jeg kan henholde mig til svaret fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-07-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: rebl
Sagsnr.:2025 - 6060
Dok. nr.: 351663
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 567
Sundhedsudvalget 2024-25
Offentligt
B 130 - Bilag 4
Sundhedsudvalget 2024-25


Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 573 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Spørgsmål nr. 573:
”Vil ministeren oplyse, om ministeriet har undersøgt, om de mangeårige advarsler
mod sol og solariebrug kan have haft utilsigtede sundhedsmæssige konsekvenser,
herunder en mulig medvirken til en stigende forekomst af multipel sklerose i
Danmark? Således er antallet af personer med multipel sklerose (MS) i Danmark er
steget markant (fra 5.301 i 1980 til 18.616 i 2023) samtidig med den massive
sundhedsindsats for at begrænse danskeres eksponering for sol og solarier for at
forebygge hudkræft. Flere videnskabelige studier har peget på, at lav soleksponering
kan øge risikoen for at udvikle MS ikke udelukkende på grund af lavere D-
vitaminniveauer, men også som følge af andre immunologiske mekanismer forbundet
med ultraviolet stråling.”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Indenrigs- og Sundhedsministeriet
indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med, at fokus på solbeskyttelse skulle have
medført negative sundhedsmæssige konsekvenser, og kan endvidere oplyse, at der
ikke er evidens herfor, hverken i den videnskabelige litteratur eller i erfaringen fra
andre lande med mere restriktiv lovgivning på solarieområdet”.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-07-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: rebl
Sagsnr.:2025 - 6060
Dok. nr.: 351663
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 573
Sundhedsudvalget 2024-25
Offentligt
B 130 - Bilag 4
Sundhedsudvalget 2024-25


Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 568 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT).
Spørgsmål nr. 568:
”Hvilke mekanismer har ministeriet til at kvalitetssikre, at eksterne aktørers bidrag –
som f.eks. Kræftens Bekæmpelses analyser – ikke hviler på forældede eller
misvisende data?”
Svar:
Jeg antager, at spørgsmålet relaterer sig til solarieområdet, og regeringens ønske om
at indføre en 18 års aldersgrænse for brug af solarie.
Jeg kan henvise til mit svar på SUU nr. 567.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-07-2025
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: rebl
Sagsnr.:2025 - 6060
Dok. nr.: 351663
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 568
Sundhedsudvalget 2024-25
Offentligt
B 130 - Bilag 4
Sundhedsudvalget 2024-25