Høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Ændring af ministres vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse« og reglerne om godtgørelse til ministre for dobbelt husførelse m.v.)

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Udvalget for Forretningsordenen
folketinget@ft.dk
4. september 2025
Kære medlemmer af Udvalget for Forretningsordenen
Til Udvalget for Forretningsordenens orientering er udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Ændring af ministres vederlæggelse som op-
følgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«
og reglerne om godtgørelse til ministre for dobbelt husførelse m.v.) sendt i ekstern høring den
4. september 2025.
Lovudkast, høringsbrev og høringsliste er vedlagt dette brev og er også offentlig-
gjort på Høringsportalen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 65
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25


Høringsliste 4. september 2025
JUP/EMIAND
J.nr. 2025 - 1544
Lovudkastet sendes i høring hos:
Datatilsynet
Folketingets Administration
Folketingets Ombudsmand
Rigsrevisionen
Udbetaling Danmark
Statsrevisorerne
Forsikring & Pension
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 65
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25


Medarbejder- og Kompetencestyrelsen · Landgreven 4 · 1013 København K · T 35 27 13 13 · www.medst.dk
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen · Landgreven 4 · 1013 København K
Til høringsparterne 4. september 2025
JUP/EMIAND
J.nr. 2025 - 1544
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om vederlag
og pension m.v. for ministre (Ændring af ministres vederlæggelse
og pensionsforhold som opfølgning på ”Aftale om en reform af
fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse” og
reglerne om godtgørelse til ministre for dobbelt husførelse m.v.)
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre (Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold
som opfølgning på ”Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og
ministres vederlæggelse” og reglerne om godtgørelse til ministre for dobbelt hus-
førelse m.v.) i høring.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen beder om eventuelle bemærkninger til ud-
kast til lovforslaget senest den 2. oktober 2025 kl. 12.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt med e-mail til mvilkaar@medst.dk med
henvisning til j.nr. 2025 - 1544.
Med venlig hilsen
Emilie Vittrup Andersen
Fuldmægtig
T +45 35 27 12 30
E emiand@medst.dk
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 65
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25


UDKAST
4. september 2025
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
(Ændring af ministres vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en re-
form af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse« og
reglerne om godtgørelse til ministre for dobbelt husførelse m.v.)
§ 1
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 939
af 16. juni 2017, som ændret ved lov nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr.
2069 af 21. december 2020, lov nr. 2609 af 28. december 2021 og lov nr.
1775 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. §§ 1 og 2 ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 1
Vederlag og pension m.v. for ministre, der inden førstkommende folke-
tingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som ministre eller ind-
trådt som medlemmer af Folketinget
Vederlag
§ 1. Grundvederlaget til ministre udgør 1.566.541 kr. i årligt grundbeløb
(31. marts 2026-niveau). Vederlaget til statsministeren udgør 125 pct. af
grundvederlaget. Vederlaget til udenrigsministeren, finansministeren og den
minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør 110 pct. af grund-
vederlaget. Ingen minister kan oppebære mere end ét vederlag efter denne
bestemmelse.
Stk. 2. Vederlag efter stk. 1 reguleres som anført i § 6 a, stk. 2.
Stk. 3. Til ministre ydes omkostningstillæg efter tilsvarende regler, som gæl-
der for medlemmer af Folketinget efter § 108, stk. 1 og 3-5, i lov om valg
til Folketinget.
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 65
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
UDKAST
2
Stk. 4. Vederlag og omkostningstillæg udbetales med 1/12 månedlig forud
fra den første dag i den efter udnævnelsen følgende måned og til udgangen
af den måned, i hvilken afgangen fra ministerstillingen finder sted.
§ 2. For en minister, som modtager grundvederlag eller eftervederlag efter
§ 108, stk. 1, eller § 109, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, nedsættes
vederlaget efter § 1, stk. 1 og 2, med et beløb, der svarer til det af Folketinget
ydede grundvederlag eller eftervederlag.
Stk. 2. For en minister, som modtager omkostningstillæg efter § 108, stk. 1
og 3-5, i lov om valg til Folketinget, nedsættes det i § 1, stk. 3, anførte om-
kostningstillæg med et beløb, der svarer til det af Folketinget ydede tillæg.
2. Før § 3 indsættes:
»Eftervederlag«.
3. I § 3, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 1-3« til: »§ 1, stk. 1 og 2«.
4. I § 3, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »folketingsmedlem«: »efter §§ 108, 109
og 110 i lov om valg til Folketinget«.
5. I § 3, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »formand for Folketinget«: »efter §§
120-122 i lov om valg til Folketinget«.
6. Før § 4 indsættes:
»Pension«.
7. I § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »folketingsmedlem«: »efter §§ 108, 109
og 110 i lov om valg til Folketinget«.
8. I § 5, stk. 4, nr. 3, indsættes efter »formand for Folketinget«: »efter §§
120-122 i lov om valg til Folketinget«.
9. I § 5, stk. 4, nr. 4, ændres »§ 1, stk. 1-3« til: »§ 1, stk. 1 og 2«.
10. § 6 ophæves, og i stedet indsættes:
»Administration
UDKAST
3
§ 6. Udbetaling Danmark beregner og anviser pension og efterindtægt efter
§§ 4 og 5 og træffer i forbindelse hermed afgørelse om tilbagebetaling og
forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan påklages til finans-
ministeren.
Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om, at Udbetaling Danmarks
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 2
Vederlag og pension m.v. for ministre, der tidligst ved førstkommende fol-
ketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som
ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som medlemmer af Folke-
tinget
Vederlag
§ 6 a. Vederlaget til ministre udgør 2.053.000 kr. i årligt grundbeløb (31.
marts 2026-niveau). Vederlaget til statsministeren udgør 2.527.000 kr. i år-
ligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau). Vederlaget til udenrigsministeren,
finansministeren og den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen,
udgør 2.290.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau). Ingen mi-
nister kan oppebære mere end ét vederlag efter denne bestemmelse.
Stk. 2. Vederlag efter stk. 1 reguleres en gang årligt pr. 1. april med en re-
guleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offent-
lige arbejdsmarked. Finansministeren fastsætter årligt reguleringsprocenten.
Stk. 3. Vederlag udbetales månedsvis bagud med virkning fra udnævnelsen
og indtil afgangen fra ministerstillingen.
§ 6 b. For en minister, som modtager vederlag eller eftervederlag efter § 119
a, stk. 1, eller § 119 e, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, nedsættes veder-
laget efter § 6 a, stk. 1 og 2, med et beløb, der svarer til det af Folketinget
ydede vederlag eller eftervederlag.
Eftervederlag
UDKAST
4
§ 6 c. Ved afgang fra en ministerstilling uden umiddelbar overgang til en
anden ministerstilling har en minister ret til eftervederlag. Der ydes efterve-
derlag i mindst 3 måneder og højst 12 måneder. Efter at have varetaget hver-
vet i en sammenhængende periode på 1 år opnås ret til eftervederlag i 6
måneder, efter 2 år opnås ret til eftervederlag i 9 måneder, og efter 3 år opnås
ret til eftervederlag i 12 måneder. Eftervederlagsperioden kan ikke udløbe
på et tidligere tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden
fra en tidligere ministerperiode. Eftervederlag kan ikke ydes samtidig med
vederlag efter § 6 a, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers vederlag efter § 6
a, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Eftervederlag efter stk. 2 nedsættes med summen af
1) de indtægter, der er anført i § 119 e, stk. 7, i lov om valg til Folketinget,
2) vederlag eller eftervederlag som folketingsmedlem efter § 119 a eller §
119 e i lov om valg til Folketinget og
3) vederlag eller eftervederlag som formand for Folketinget efter § 125 a
eller § 125 b i lov om valg til Folketinget.
Stk. 4. Finansministeren fastsætter nærmere regler om nedsættelse af mini-
stereftervederlaget efter stk. 3 og om administration af ministerefterveder-
laget.
Pension
§ 6 d. For ministre indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som mini-
steren modtager efter § 6 a, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Pensionsbidraget efter stk. 1 beregnes af vederlaget efter § 6 a, stk.
1 og 2, med den til enhver tid gældende pensionsbidragssats i overens-
komst for akademikere i staten.
Stk. 3. Pensionsbidraget efter stk. 1 indbetales til en pensionsordning, som
ministeren anviser. Hvis ministeren ikke anviser en pensionsordning, ind-
betales pensionsbidraget efter stk. 1 til den pensionsordning, som finans-
ministeren har indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. § 6 e.
Stk. 4. Pensionsordningen efter stk. 3 skal klausuleres mod tilbagekøb såle-
des, at den ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end efter de til enhver
tid gældende regler om tilbagekøb i »Aftale om generelle krav til indhold
UDKAST
5
af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten m.v. (ydelsessammensæt-
ning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)«.
Stk. 5. Pensionsordningen efter stk. 3 kan overflyttes til en anden pensions-
ordning, der opfylder betingelserne i stk. 4 om tilbagekøb.
Stk. 6. Hvis den pensionsordning, hvortil overflytning ønskes foretaget, in-
deholder regler om tilbagekøb, der ikke opfylder betingelserne i stk. 4, kan
pensionsordningen dog overføres, hvis den klausuleres således, at den del,
der er opsparet som minister, fortsat respekterer bestemmelsen om tilbage-
køb i stk. 4.
§ 6 e. Finansministeren indgår aftale med et pensionsinstitut om en pensi-
onsordning med garanteret optag af ministre, der ikke selv anviser en pen-
sionsordning.
Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om ministres anvis-
ning af en pensionsordning, jf. § 6 d, stk. 3.
Pligt til at modtage vederlæggelse
§ 6 f. Ministre er forpligtet til at modtage vederlag, eftervederlag og pensi-
onsbidrag.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
Dækning af udgifter og ydelse af godtgørelse m.v.
§ 7. En minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden
for det sjællandske område, kan få dækket udgifter til hotelovernatninger i
Københavnsområdet i forbindelse med sit hverv som minister.
Stk. 2. I stedet for dækning af udgifter til hotelovernatninger efter stk. 1 kan
en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden for
det sjællandske område, vælge at modtage godtgørelse for en fast supple-
rende bolig i Københavnsområdet. Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder
efter fratræden som minister.
UDKAST
6
Stk. 3. Der kan ikke ydes dækning for udgifter til hotelovernatninger efter
stk. 1 og godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 2, hvis ministe-
ren får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget i henhold til
§ 109 a, stk. 13, i lov om valg til Folketinget.
Stk. 4. Det samlede beløb efter stk. 1 og 2 kan maksimalt udgøre 75.698 kr.
i årligt grundbeløb (oktober 2015-niveau). Beløbet udbetales mod doku-
mentation for udgifter til hotelovernatninger og for egentlige boligudgifter.
Beløbet reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketin-
get.
Stk. 5. Der kan uden dokumentation ydes godtgørelse for dobbelt husførelse
til en minister, der får godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 2,
eller som får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget i hen-
hold til § 109 a, stk. 13, i lov om valg til Folketinget. Godtgørelsen udgør
30.208 kr. i årligt grundbeløb (oktober 2015-niveau). Beløbet reguleres efter
reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
Stk. 6. En minister kan i 1 kalenderår få dækket udgifterne til op til 12 ho-
telovernatninger i Danmark i forbindelse med varetagelsen af sit hverv som
minister. Der ydes dog ikke dækning til ministre, der får dækning af udgifter
til hotelovernatninger efter stk. 1, godtgørelse for en fast supplerende bolig
efter stk. 2 eller godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 5, såfremt der
er tale om hotelovernatning i Københavnsområdet.
Stk. 7. Værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter stk. 1 og 6, godt-
gørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 2, jf. stk. 4, og godtgørelse
for dobbelt husførelse efter stk. 5 indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, der
er forbundet med hvervet som minister, herunder boligudgifter, indenlandsk
befordring m.v.
Stk. 8. Finansministeren fastsætter nærmere regler om udgifter til hotelover-
natning efter stk. 1, om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter stk. 2,
om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter fratræden som minister efter
stk. 2, 2. pkt., om krav til dokumentation for egentlige boligudgifter og om
beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter stk. 4, om dækning af udgif-
ter til dobbelt husførelse efter stk. 5, om dækning af udgifter til hotelover-
natning efter stk. 6 og om hotelovernatning i forbindelse med fratræden som
minister. Finansministeren fastsætter endvidere regler om adgang til ydelser
UDKAST
7
efter stk. 1-6 under orlov og om adgangen til at bevare sådanne ydelser efter
en flytning.«
11. Før § 8 indsættes:
»Varetagelse af hverv m.v.«.
12. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »han« til: »ministeren«, og to steder ændres
»hans« til: »ministerens«.
13. I § 8, stk. 4, ændres »han« til: »statsministeren«.
14. I § 9, 1. pkt., ændres »ham« til: »ministeren«, og »hans« ændres til: »mi-
nisterens«.
15. § 10, stk. 2, og § 11 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Vederlagskommissionen
2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
2.2.1. Vederlag til ministre
2.2.2. Eftervederlag til ministre
2.2.3. Pension til ministre
2.3. Stemmeaftalen om fuldtidspolitikeres vederlæggelse
2.4. Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers
og ministres vederlæggelse
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Vederlag og omkostningstillæg
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Den foreslåede ordning
3.2. Eftervederlag
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Den foreslåede ordning
3.3. Pension
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Den foreslåede ordning
UDKAST
9
3.4. Dækning af udgifter og ydelse af godtgørelse m.v.
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Den foreslåede ordning
3.5. Varetagelse af hverv m.v.
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Den foreslåede ordning
3.6. Målgruppe
4. Økonomiske konsekvenser for fremtidige ministre
5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 27. maj 2025 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale
Venstre og Alternativet en aftale om en reform af fremtidige folketingsmed-
lemmers og ministres vederlæggelse. Aftalen tog afsæt i Vederlagskommis-
UDKAST
10
sionens anbefalinger fra 2016. Flere af Vederlagskommissionens anbefalin-
ger blev dog fraveget til fordel for en samlet set mere enkel og mindre gun-
stig ordning. For en nærmere beskrivelse af aftalens indhold henvises til pkt.
2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der angår fremtidige ministre, det
vil sige personer, der efter det førstkommende folketingsvalg efter lovens
ikrafttræden for første gang udnævnes som ministre uden tidligere at have
været medlemmer af Folketinget.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag
om ændring af lov om valg til Folketinget, der udmønter den del af aftalen,
der angår fremtidige folketingsmedlemmer.
Det foreslås, at vederlaget til fremtidige almindelige ministre, udenrigsmi-
nisteren, finansministeren og den minister, der er nummer 2 i statsrådsræk-
kefølgen, samt statsministeren hæves til et spænd mellem gennemsnitsløn-
nen for chefer i lønramme 41 og 42+ i centraladministrationen, som bl.a.
omfatter departementschefer.
Samtidig foreslås det skattefrie omkostningstillæg til fremtidige ministre af-
skaffet.
Det foreslås, at eftervederlag til fremtidige ministre maksimalt kan ydes i 12
måneder i stedet for som i dag 36 måneder. Det foreslås også at forkorte
mindsteperioden for eftervederlag til fremtidige ministre fra 6 måneder til 3
måneder. Den fulde ret til eftervederlag optjenes efter 3 års sammenhæn-
gende funktionstid. Der foretages modregning i hele eftervederlaget for
fremtidige ministre på samme måde, som allerede gælder for ministre i dag.
Det foreslås desuden, at pensionsordningen for fremtidige ministre ændres
fra en tjenestemandspension til en bidragsdefineret arbejdsmarkedspension.
Fremtidige ministre vil modtage et pensionsbidrag på 18,07 pct. af vederla-
get svarende til pensionsbidraget til overenskomstansatte akademikere i sta-
ten, der indbetales til den pågældendes pensionsordning i det pensionsinsti-
tut, som ministeren har valgt, eller som der indbetales pensionsbidrag til,
hvis ministeren ikke selv anviser en pensionsordning.
Endelig foreslås det, at det for fremtidige ministre vil være pligtmæssigt at
modtage de ydelser i form af vederlag, eftervederlag og pensionsbidrag, der
tilkommer den pågældende.
UDKAST
11
2. Baggrund
2.1. Vederlagskommissionen
I marts 2014 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale
Venstre) en politisk aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti om en mere tidssvarende vederlæggelse af politikere.
Med aftalen forpligtede aftaleparterne sig til at fremsætte forslag til folke-
tingsbeslutning om nedsættelse af en kommission, der på baggrund af det
kommissorium, der indgik som bilag til aftalen, skulle have til opgave at
udarbejde et forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af borgmestre,
regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre fremadrettet skulle
være.
Med folketingsbeslutning af 20. maj 2014 om udmøntning af politisk aftale
om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikere op-
fordrede Folketinget bl.a. regeringen til at nedsætte en kommission vedrø-
rende den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, fol-
ketingsmedlemmer og ministre. Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 2013-14, tillæg C, beslutningsforslag nr. B 96 som ved-
taget.
Vederlagskommissionen blev nedsat i sommeren 2014 og afgav sin rapport
den 18. januar 2016.
2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
Vederlagskommissionens rapport baserede sig på principper om afspejling
af ligheder med andre ansvarsfulde poster i respekt for de politiske hvervs
særlige karakter, fastholdelse af kendte rationaler for vederlæggelsen, til-
pasning i forhold til udviklingen på det offentlige arbejdsmarked, en gen-
nemsigtig og tidssvarende vederlæggelse, nutidsvederlæggelse frem for
fremtidshonorering samt en tilbageholdenhed med anbefalinger, hvor der
ligger andre hensyn bag reglerne.
Rapporten indeholder en række anbefalinger om den fremtidige vederlæg-
gelse af politikere, om ny regulering af vederlag, om eftervederlag og om
pension. Anbefalingerne finder både anvendelse for nuværende og fremti-
dige politikere.
2.2.1. Vederlag til ministre
Vederlagskommissionen foreslår, at ministre bringes på niveau med gen-
nemsnitslønnen for chefer i lønramme 41 til 42+ i centraladministrationen
inklusive tillæg og variable ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og
pensionsbidrag. Kommissionen anbefaler, at det præcise vederlagsniveau
UDKAST
12
beregnes på baggrund af den på tidspunktet for forhøjelsen værende gen-
nemsnitsløn i lønramme 41 til 42+ inklusive tillæg og variable ydelser, eks-
klusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag.
Ministres vederlag består i dag af et grundbeløb. Hertil kommer et skattefrit
omkostningstillæg. Det er kommissionens opfattelse, at begrundelsen for
omkostningstillægget i dag er faldet bort, idet de omkostninger, som tillæg-
get tidligere sigtede at dække, i dag i det væsentligste afholdes af Folketin-
get. Kommissionen finder derfor, at tillægget har karakter af vederlag.
Kommissionen foreslår på den baggrund, at der ikke længere ydes omkost-
ningstillæg, men at der ydes et samlet vederlag svarende til gennemsnitsløn-
nen for offentlige chefer i lønramme 41 til 42+ inklusive tillæg og variable
ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag. Kommissio-
nen anbefaler, at der fortsat skal ydes et ensartet vederlag til samtlige mini-
stre med undtagelse af udenrigsministeren, finansministeren og den mini-
ster, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, samt statsministeren.
Kommissionens forslag indebærer, at ministres vederlag ikke længere vil
tage afsæt i tjenestemandssystemet, men at vederlaget angives som ét ens-
artet beløb, der løbende reguleres.
Kommissionen foreslår endvidere ud fra et hensyn til et ensartet og gennem-
sigtigt vederlag, at der ikke fremover ydes efterindtægt til et afdød folke-
tingsmedlems eller ministers ægtefælle eller børn under 21 år.
Det er kommissionens opfattelse, at vederlaget til ministre på denne bag-
grund bliver mere gennemsigtigt og umiddelbart sammenligneligt med an-
den lønindkomst. Det sker særligt ved, at der med forslaget vil blive ydet ét
samlet fuldt ud skattepligtigt vederlag. Kommissionen finder, at det foreslå-
ede niveau er tidssvarende i forhold til ministrenes ansvar og arbejdsvilkår.
Kommissionen foreslår, at modtagelsen af vederlaget fremover gøres pligt-
mæssigt. Kommissionen finder, at frasigelser af enkelte dele af vederlæg-
gelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse politikere
om at frasige sig vederlag, som tilkommer de pågældende efter lovgivnin-
gen.
2.2.2. Eftervederlag til ministre
Vederlagskommissionen bemærker i relation til spørgsmålet om efterveder-
lag, at der for kontraktansatte chefer i staten gælder et opsigelsesvarsel på
op til 6 måneder samt ret til en fratrædelsesgodtgørelse på op til et års løn i
UDKAST
13
tilfælde af uansøgt afsked, der ikke skyldes chefens væsentlige mislighol-
delse. Vilkårene for fratræden af de politiske hverv lader sig vanskeligt sam-
menligne direkte hermed, idet der ikke på samme måde kan tales om varsel
for opsigelse af varetagelse af de politiske hverv, og idet eftervederlaget ge-
nerelt set primært udbetales som månedlige ydelser. Uanset denne princi-
pielle forskel kan det anføres, at et opsigelsesvarsel og en eftervederlagspe-
riode tjener samme formål, nemlig at den pågældende kan indstille sig på at
fratræde og søge ny form for beskæftigelse. Hvor denne omstilling sker i
opsigelsesperioden og dermed inden selve afskedigelsen for almindeligt an-
satte, sker omstillingen for politikere efter fratræden af det politiske hverv.
Vederlagskommissionen finder bl.a. på baggrund heraf det passende, at der
som minimum ydes 6 måneders eftervederlag ved fratræden som minister.
Perioden svarer dermed til det længste opsigelsesvarsel for funktionærer og
kontraktansatte offentlige chefer.
Kommissionen anbefaler, at retten til eftervederlag optjenes forholdsmæs-
sigt afhængigt af funktionstidens varighed i lighed med, hvad gælder efter
de nuværende eftervederlagsordninger. Dermed tages der hensyn til, at der
for ministre med en længere funktionstid kan være særlige udfordringer i
forhold til at vende tilbage til tidligere beskæftigelse. Der kan således over
tid være opstået et behov for efteruddannelse inden for et givent fagområde,
og den enkelte minister vil måske have oplevet en gradvist løsere tilknytning
til relevante faglige miljøer og netværk m.v.
Kommissionen foreslår, at optjeningen sker pr. påbegyndte år, funktionsti-
den varer. Det vil sige, at der for ministre optjenes 6 måneders eftervederlag
pr. påbegyndte år. Fuld optjening sker således ved en sammenhængende
funktionstid ud over 3 år svarende til ved det 4. påbegyndte år.
Kommissionen betragter eftervederlagsordningen som en midlertidig sik-
ring af ministres indtægtsniveau, når hvervet fratrædes. Kernen i denne sik-
ring er rettet mod de ministre, der fratræder, uden at dette sker frivilligt,
herunder når vedkommende ikke genudnævnes eller må fratræde i løbet af
valgperioden f.eks. på grund af sygdom. Kommissionen ser derimod ikke
samme beskyttelseshensyn i de tilfælde, hvor en minister frivilligt fratræder
i løbet af valgperioden, da den pågældende i disse tilfælde typisk vil have
bedre mulighed for at planlægge fratrædelsen, herunder på forhånd søge ny
beskæftigelse, end en minister, der ufrivilligt fratræder uden eller med kort
varsel.
Kommissionen foreslår derfor i lighed med, hvad gælder for folketingsmed-
lemmer i dag, at der ydes eftervederlag til politikere, der fratræder i løbet af
UDKAST
14
valgperioden, uden at dette kan tilskrives et frivilligt ønske. Dette indebæ-
rer, at der ydes eftervederlag, når fratræden skyldes sygdom, samt når den
pågældende afskediges.
Kommissionens forslag indebærer dermed, at retten til eftervederlag som
det klare udgangspunkt bortfalder ved frivillig fratræden. Dette udgangs-
punkt fraviges imidlertid i to situationer.
For det første bortfalder retten til eftervederlag ikke, når ministeren fratræ-
der frivilligt ved ministerperiodens udløb. I praksis ved beslutning om ikke
at blive udnævnt som minister efter funktionsperiodens ophør. En sådan re-
gel gælder på nuværende tidspunkt for folketingsmedlemmer.
For det andet bortfalder retten til eftervederlag ikke ved frivillig fratræden,
når ministeren fortsætter med at varetage et andet politisk fuldtidshverv. Si-
tuationen kan forekomme i to tilfælde. For det første, hvis ministeren i for-
vejen varetager et andet politisk hverv og fortsætter med at varetage dette. I
praksis vil det formentlig ofte være en minister, der fratræder og herefter
fortsætter som medlem af Folketinget. Endvidere bortfalder retten til efter-
vederlag ikke, når politikeren tiltræder et andet politisk hverv i direkte for-
længelse af fratræden af et politisk hverv.
Kommissionen finder det fremmende for mobiliteten mellem de politiske
hverv, at eftervederlagsreglerne i en begrænset periode sikrer politikeren sit
hidtidige indtægtsniveau, hvis denne overgår til at varetage et politisk hverv
med et lavere vederlag end vederlaget som minister. Ordningen skal ses i
sammenhæng med, at eftervederlaget, som beskrevet nedenfor, nedsættes
med vederlaget for det hidtidige eller nye hverv, således at det alene er dif-
ferencen mellem de to vederlag, der udbetales. Ministeren får således i ef-
tervederlagsperioden maksimalt det højeste vederlag, enten for det hverv,
der fratrædes, eller for det hverv, som herefter varetages.
Kommissionen bemærker i øvrigt, at dette forslag i praksis må forventes at
kunne få betydning for særligt ministre, der i forvejen er medlem af Folke-
tinget, og som fratræder frivilligt i situationer, hvor det fremstår sandsynligt,
at vedkommende vil blive afskediget af statsministeren eller mødt af et mis-
tillidsvotum af Folketinget. Der vil i denne situation være forskel på at være
minister og medlem af Folketinget og minister uden samtidig at være med-
lem af Folketinget.
Kommissionen anbefaler, at eftervederlaget svarer til det vederlag, som den
pågældende ville have oppebåret ved fortsat varetagelse af hvervet som mi-
UDKAST
15
nister i lighed med, hvad der gælder i dag. Kommissionen foreslår, at mod-
tagelsen af eftervederlaget fremover gøres pligtmæssigt. Kommissionen fin-
der, i lighed med begrundelsen for at det almindelige vederlag bør være
pligtmæssigt, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne
anvendes politisk og skabe et pres på visse ministre om at frasige sig efter-
vederlag, som tilkommer de pågældende efter lovgivningen.
Kommissionen foreslår, at der skabes enkle og ensartede regler om nedsæt-
telse af eftervederlag baseret på et hensyn om, at det ikke bør være muligt
at modtage fuldt vederlag og eftervederlag på samme tid. Kommissionen
foreslår nærmere, at eftervederlaget nedsættes med vederlaget for et nyt po-
litisk fuldtidshverv, således at det alene er differencen mellem de to veder-
lag, der udbetales. Ministre får således maksimalt, hvad der svarer til det
højeste vederlag for de hverv, der skiftes mellem. Overgår en minister til et
bedre vederlagt hverv, bortfalder eftervederlaget således helt.
Kommissionen foreslår, at der skal ske nedsættelse af eftervederlag med ve-
derlag for alle andre politiske fuldtidshverv. Det vil sige for hvervet som
borgmester, herunder magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kom-
mune med delt administrativ ledelse, regionsrådsformand, lagtingsmedlem,
landstingsmedlem, medlem af det grønlandske landsstyre, medlem af det
færøske landsstyre, medlem af Europa-Parlamentet og medlem af Europa-
Kommissionen. Derimod finder kommissionen, at reglen ikke bør omfatte
hverv i internationale organisationer, hvortil udpegningen sker efter indstil-
ling af den danske stat, idet sådanne hverv efter kommissionens opfattelse
ikke i lige så høj grad er af udelukkende politisk karakter og derfor nærmere
bør sidestilles med almindelig lønindkomst.
Det er kommissionens opfattelse, at hensynet til at opnå en enkel efterve-
derlagsordning, der er nem at administrere i praksis, taler mod en modreg-
ningsordning, når der henses til de vilkår for eftervederlag, der i øvrigt an-
befales.
Det bemærkes således, at der for det første med kommissionens forslag er
lagt op til en væsentlig begrænsning af den periode, hvor der kan ydes ef-
tervederlag til ministre.
For det andet står det klart for kommissionen, at de gældende regler om
nedsættelse for ministre har vist sig yderst komplicerede at forstå og van-
skelige at administrere i praksis. Reglerne beror således på, at ministeren
selv indberetter relevant indkomst, som eftervederlaget skal nedsættes med.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at hensynet til gennemsigtighed
og transparens også bør gælde i forhold til ministeren selv, og at de derfor
UDKAST
16
ikke bør være undergivet regler om oplysningspligt, der er så vanskelige at
forstå, at det ofte er nødvendigt med vejledning fra bl.a. de administrerende
myndigheder.
For det tredje er der med kommissionens forslag lagt op til at begrænse ret-
ten til eftervederlag ved frivillig fratræden i løbet af valgperioden. Det vil
sige, at en minister, der fratræder, uden at det sker i forbindelse med et valg,
for at overgå til en anden lønnet stilling ikke har ret til eftervederlag.
Det er på baggrund af ordningens udformning og efter en afvejning mellem
hensynet til enkle og gennemsigtige regler over for hensyn om at undgå
dobbelt indtægt betalt af det offentlige kommissionens anbefaling, at der
ikke bør ske nedsættelse i eftervederlaget af andet end vederlag for andet
politisk hverv. Kommissionen finder dog, at der for ministre, der modtager
eftervederlag i mere end et år, og dermed i en længere periode, end det er
muligt for de øvrige politiske hverv, bør gælde særlige regler om nedsæt-
telse af eftervederlaget med anden indkomst.
Kommissionen foreslår, at der sker nedsættelse af eftervederlag, som en mi-
nister modtager efter et år, for indtægter fra ansættelse i det offentlige efter
gældende regler for tjenestemænd på rådighedsløn. Kommissionen lægger i
den forbindelse vægt på, at det vil kunne virke stødende, hvis der i en peri-
ode på op til to år kan ydes fuldt eftervederlag samtidig med løn fra det
offentlige. Reglerne om nedsættelse af tjenestemænds rådighedsløn udgør
efter kommissionens opfattelse et veldefineret og gennemprøvet modreg-
ningsgrundlag, der tilgodeser hensynet om, at der ikke skal betales dobbelt
løn af offentlige midler.
Ordningen vil indebære, at eftervederlag nedsættes med summen af løn fra
stillinger med tilknyttet tjenestemandspensionsret. Endvidere nedsættes ef-
tervederlaget med løn fra stillinger på andre vilkår end tjenestemandsvilkår,
dvs. ansættelse inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under
Københavns kommunes skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands
Selvstyre, i en kommune, en region, et koncessioneret selskab, en stats- eller
kommunegaranteret virksomhed eller i en tilsvarende virksomhed. Tilsva-
rende med løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlæg-
ning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilken den pågældende var be-
skæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvor staten ejer mere end
50 pct. af aktierne. Eftervederlaget bortfalder helt, hvis lønindtægter fra
ovennævnte stillinger overstiger størrelsen på eftervederlaget.
2.2.3. Pension til ministre
UDKAST
17
Vederlagskommissionen foreslår, at ministre overgår til en bidragsdefineret
arbejdsmarkedspension med samme overordnede rammer som offentligt an-
satte i øvrigt.
Kommissionen anbefaler et pensionsbidrag for ministre på 25 pct. af veder-
laget. Kommissionen foreslår i lighed med, hvad gælder for enkelte særlige
stillingskategorier med typisk korte ansættelsesforhold, en højere pensions-
bidragsprocent for ministre end for borgmestre, regionsrådsformænd og fol-
ketingsmedlemmer. Kommissionen foreslår konkret en pensionsbidragspro-
cent på 25 pct., der omtrent svarer til, hvad departementschefers vægtede
tjenestemands- og arbejdsmarkedspensionsbidrag kan opgøres til. Kommis-
sionen har i den forbindelse lagt vægt på, at ministre opsiger alle andre hverv
og poster ved tiltrædelse af ministerhvervet, samt at ministrene generelt set
har en væsentligt kortere funktionstid end for de øvrige politiske hverv.
For så vidt angår beregningsgrundlaget foreslår kommissionen, at der optje-
nes pension af selve vederlaget for det politiske hverv.
For så vidt angår folketingsmedlemmer, der samtidig er ministre, bemærker
kommissionen, at det følger af de gældende regler, at der ikke ydes selv-
stændigt vederlag for folketingshvervet. Kommissionen anbefaler på bag-
grund heraf, at der tilsvarende ikke ydes pension af vederlaget for folke-
tingshvervet. Kommissionen bemærker i den sammenhæng, at mens der for
borgmestre og regionsrådsformænd kan ske en nedsættelse af vederlaget
uden, at dette modsvares af andet vederlag, der er pensionsgivende, bortfal-
der vederlaget for folketingsmedlemmer på grund af ministervederlaget, der
omvendt er pensionsgivende. Kommissionen finder således, at der for et fol-
ketingsmedlem, der samtidig er minister, sker en passende optjening af pen-
sionsydelser gennem vederlaget for ministerhvervet. Kommissionen be-
mærker i den sammenhæng, som nævnt ovenfor, at der efter de gældende
regler findes regler om samordning mellem pensionen for folketingshvervet
og ministerhvervet, der begrænser udbetaling af pension for begge hverv.
Der ydes således heller ikke i dag i fuldt omfang pension fra begge hverv.
Kommissionen foreslår, at modtagelsen af pensionsbidrag fremover gøres
pligtmæssigt. Kommissionen finder, i lighed med begrundelsen for at det
almindelige vederlag bør være pligtmæssigt, at frasigelser af enkelte dele af
vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse
ministre om at frasige sig pensionsbidrag, som tilkommer de pågældende
efter lovgivningen.
UDKAST
18
Kommissionens forslag indebærer, at den enkelte minister selv skal etablere
sin pensionsordning og dermed anvise det pensionsinstitut m.v., som pensi-
onsbidraget skal indbetales til. Ministeren vælger således selv pensionsin-
stitut og indgår i dialog med det valgte pensionsinstitut om den ønskede
ydelsessammensætning. Kommissionens forslag indebærer på dette punkt
en øget fleksibilitet for den enkelte minister i forhold til at tilrettelægge sin
pension, herunder i forhold til at samle pensionsbidraget med pensionsret-
tigheder for anden beskæftigelse m.v.
En arbejdsmarkedspensionsordning er karakteriseret ved, at der optjenes
pensionsrettigheder i alle de erhvervsaktive år. For en minister, der under
forudgående beskæftigelse har været medlem af en kollektiv pensionsord-
ning, vil det være nærliggende at undersøge, om den pågældende vil kunne
indbetale pensionsbidrag beregnet af vederlaget til denne kollektive pensi-
onsordning. På linje hermed vil en minister, der uddannelsesmæssigt opfyl-
der betingelsen for at blive optaget i en tværgående pensionskasse, kunne
bede pensionskassen vurdere, om pågældende kan optages i den kollektive
ordning med indbetaling af pensionsbidrag af vederlaget eller en del heraf.
Livsvarige pensionsydelser kan kun tegnes i livsforsikringsselskaber, tvær-
gående pensionskasser m.v., mens opsparingsordninger også kan etableres i
et pengeinstitut. Af den grund vil en minister typisk skulle henvende sig til
et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, når en pensionsordning skal
sammensættes.
Bortset fra de løbende indbetalinger af pensionsbidrag vil administrationen
af ordningen ligge i det pensionsinstitut, hvor ordningen etableres. Kommis-
sionens forslag vil således på dette punkt indebære en administrativ forenk-
ling for de myndigheder, der i dag administrerer ministres vederlæggelse.
Kommissionen anbefaler, at indholdet af pensionsdækningen alene bør re-
guleres af pensionsbeskatningslovgivningen, dog kombineret med en tilba-
gekøbsklausul. Kommissionen har herved lagt vægt på at skabe størst mulig
fleksibilitet i forhold til valg af ydelsessammensætning m.v. Der stilles så-
ledes ikke nærmere krav til sammensætningen af ydelser for så vidt angår
ægtefælle-, børne- og invalidepension. Pensionsbeskatningsloven sætter
alene lofter for bidrag til opsparingsordninger, herunder ratepensioner. Bi-
drag udover disse lofter skal gå til livsvarige pensionsydelser.
Kommissionen anbefaler videre, at pensionsordningerne klausuleres, så de
ikke kan tilbagekøbes »i utide«, hvormed pensionsordningerne også kredi-
torbeskyttes. En minister har således kun mulighed for at hæve sin pensi-
onsordning til udbetaling ved opnåelse af den pensionsudbetalingsalder, der
UDKAST
19
gælder for den almindelige befolkning, eller hvis det skulle blive aktuelt
med udbetaling af invalidepension.
Kommissionens forslag i forhold til ydelsessammensætning indebærer, at
der ikke længere automatisk ydes ægtefællepension til en efterladt ægtefælle
og tilsvarende børnepension eller børnepensionstillæg til efterladte børn un-
der 21 år. Kommissionen bemærker om disse, set i forhold til almindelige
pensionsvilkår, gunstige ordninger, der gælder i dag, at den enkelte minister
fremover vil kunne vælge en ydelsessammensætning af sin pension, der in-
deholder lignende begunstigelser af nærmeste pårørende. Den pågældende
vil på linje med andre medlemmer af en almindelig arbejdsmarkedspensi-
onsordning i så fald selv skulle finansiere denne begunstigelse inden for
rammerne af pensionsordningens samlede værdi.
Der henvises til Vederlagskommissionens rapport fra januar 2016, der er
offentliggjort på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.
2.3. Stemmeaftalen om fuldtidspolitikeres vederlæggelse
Den daværende regering (Venstre) indgik den 9. maj 2016 en stemmeaftale
med Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konser-
vative Folkeparti om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som op-
følgning på Vederlagskommissionens anbefalinger.
Stemmeaftalen lagde op til en række ændringer i fuldtidspolitikeres veder-
lag, eftervederlag og pension. For ministre indebar aftalen, at vederlaget år-
ligt skulle reguleres på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offent-
lige sektor. Aftalen indebar nærmere, at vederlaget hvert år skulle reguleres
med et uvægtet gennemsnit af den statslige og den kommunale og regionale
lønudvikling. Det fremgik videre af stemmeaftalen, at ministre skulle have
afkortet deres mindsteperiode for eftervederlag fra 18 til 6 måneder. Aftalen
indebar endelig, at ministres pensionsalder skulle hæves fra efterlønsalderen
til folkepensionsalderen.
Stemmeaftalen blev efterfølgende revideret i form af en stemmeaftale af 3.
oktober 2016 mellem de samme partier. Den nye stemmeaftale havde over-
vejende samme indhold som den tidligere stemmeaftale, dog var der taget
stilling til ikrafttrædelses- og overgangsspørgsmål i større detaljeringsgrad
og medtaget en bestemmelse om, at der i forbindelse med forhøjelsen af
fuldtidspolitikeres pensionsalder skulle være mulighed for førtidspensione-
ring mod livslang reduktion i pensionen.
For ministres vedkommende blev ændringerne gennemført ved lov nr. 492
af 22. maj 2017 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
UDKAST
20
(Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på
Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.). Der henvises til www.folke-
tingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 100
som fremsat.
2.4. Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og mini-
stres vederlæggelse
Der er den 27. maj 2025 indgået en aftale mellem Socialdemokratiet, Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konserva-
tive Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om en reform af fremtidige
folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse. Aftalepartierne har
valgt at tage udgangspunkt i de principper, som Vederlagskommissionen
lagde til grund for en reform af politikernes vederlæggelse, men har valgt at
fravige nogle af kommissionens anbefalinger til fordel for en samlet set
mere enkel og mindre gunstig ordning.
Grundtanken i den nye ordning er som foreslået af Vederlagskommissionen,
at politikerne primært skal vederlægges, mens de varetager deres hverv frem
for senere i form af eftervederlags- og pensionsydelser. Desuden skal veder-
læggelsen så vidt muligt svare til de vilkår, som gælder for overenskomst-
ansatte på arbejdsmarkedet.
Aftalen finder anvendelse på fremtidige folketingsmedlemmer og ministre,
hvorimod nuværende og forhenværende folketingsmedlemmer og ministre
vedbliver med at være omfattet af de hidtil gældende regler. Aftalen inde-
bærer dermed, at der i en længere årrække vil være to separate ordninger for
vederlæggelsen af folketingsmedlemmer og ministre.
For en nærmere beskrivelse af lovforslagets hovedpunkter henvises til pkt.
3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. For en nærmere beskrivelse af
de økonomiske konsekvenser for fremtidige ministre henvises til pkt. 4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Vederlag og omkostningstillæg
3.1.1. Gældende ret
UDKAST
21
Grundloven indeholder ikke bestemmelser, der vedrører fastsættelsen af mi-
nistres vederlæggelse. Vederlæggelsen af ministre er fastsat i lov om veder-
lag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni
2017, med senere ændringer.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at
grundvederlaget til ministre udgør 1.248.386 kr. i årligt grundbeløb (31.
marts 2017-niveau), jf. dog stk. 2. Pr. 31. marts 2026 udgør grundvederlaget
1.566.541 kr. årligt, hvilket svarer til det aktuelt gældende vederlag pr. 1.
april 2025. Vederlaget til statsministeren udgør 125 pct. af grundvederlaget,
og vederlaget til udenrigsministeren og finansministeren samt til den mini-
ster, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør 110 pct. af grundveder-
laget. Ingen minister kan oppebære mere end ét vederlag efter denne be-
stemmelse.
Af § 1, stk. 2, fremgår, at i perioden 1. april 2012 - 31. december 2024 ud-
gjorde grundvederlaget 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-
niveau). Denne bestemmelse har ikke længere betydning efter periodens ud-
løb.
Det fremgår af § 1, stk. 3, at vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres en gang
årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af
lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Finansministeren fastsætter
årligt reguleringsprocenten. Der henvises herom til bekendtgørelse nr. 527
af 23. maj 2017 om regulering af vederlag for ministre.
Reguleringen foretages på baggrund af lønudviklingen på det offentlige ar-
bejdsmarked baseret på et uvægtet gennemsnit af lønudviklingen i Dan-
marks Statistiks implicitte lønindeks på henholdsvis det statslige (ILON22
»Erhverv i alt«) samt det kommunale og regionale arbejdsmarked (ILON32
»Erhverv i alt«).
Af § 1, stk. 4, fremgår, at der til ministre ydes omkostningstillæg efter til-
svarende regler, som efter lov om valg til Folketinget gælder for medlemmer
af Folketinget. Omkostningstillægget udgør 60.984 kr. årligt for medlem-
mer valgt i Danmark og 81.312 kr. årligt for medlemmer valgt i Grønland
og på Færøerne (oktober 2015-niveau).
Det fremgår af § 1, stk. 5, at vederlag og tillæg m.v. udbetales med 1/12
månedlig forud fra den første dag i den efter udnævnelsen følgende måned
og til udgangen af den måned, i hvilken afgangen fra ministerstillingen fin-
der sted.
UDKAST
22
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at
for en minister, som modtager grundvederlag eller eftervederlag efter lov
om valg til Folketinget, nedsættes vederlaget efter § 1, stk. 1-3, med et be-
løb, der svarer til det af Folketinget ydede grundvederlag eller eftervederlag.
Tilsvarende gælder for eftervederlag efter lov om vederlag og pension m.v.
for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Af § 2, stk. 2, fremgår, at for en minister, som modtager omkostningstillæg
efter lov om valg til Folketinget, nedsættes det i § 1, stk. 4, anførte omkost-
ningstillæg med et beløb, der svarer til det af Folketinget ydede tillæg.
Det fremgår af § 4, stk. 6, at bestemmelserne om efterindtægt i kapitel 6 i
lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse, for så vidt an-
går vederlag, eftervederlag og pension efter lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
Under hvervet er ministre omfattet af en gruppelivsordning, der giver
samme dækninger, som gælder for tjenestemænd og en række overens-
komstgrupper i staten. Gruppelivsordningen er en forsikringsordning, der
yder en engangssum til de nærmeste pårørende ved ministerens død under
hvervet. Gruppelivsordningen giver også ministre ret til en engangssum ved
visse kritiske sygdomme som f.eks. kræft, der diagnosticeres under hvervet.
En minister er ifølge Vederlagskommissionen ikke forpligtet til at modtage
grundvederlaget eller omkostningstillægget, jf. Vederlagskommissionens
rapport side 117.
3.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at vederlaget for fremtidige ministre ændres, sådan at det vil
svare til niveauet for gennemsnitslønnen inklusive tillæg og variable ydel-
ser, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag for chefer i cen-
traladministrationen i lønramme 41 til 42+, som bl.a. omfatter departe-
mentschefer.
Den foreslåede ordning vil medføre, at vederlaget til almindelige ministre
forhøjes fra 1.566.541 kr. til 2.053.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2026-niveau). For udenrigsministeren, finansministeren og den minister, der
er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, forhøjes vederlaget fra 1.723.195 kr.
til 2.290.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau). For statsmini-
steren forhøjes vederlaget fra 1.958.176 kr. til 2.527.000 kr. i årligt grund-
beløb (31. marts 2026-niveau). Forhøjelsen af vederlaget skal ses i lyset af
de forringelser, der samtidig gennemføres i omkostningstillæg, efterveder-
lag og pension.
UDKAST
23
Det foreslås endvidere, at det skattefrie omkostningstillæg, der ydes til mi-
nistre på 72.815 kr. årligt (31. marts 2026), afskaffes. Forslaget følger an-
befalingen fra Vederlagskommissionen, der i sin rapport argumenterer for,
at tillægget har fået karakter af vederlag. Omregnet til skattepligtig indkomst
har det nuværende omkostningstillæg en værdi på 168.164 kr. årligt (31.
marts 2026) før skat for ministre. I omregningen er der anvendt en margi-
nalskat på 56,7 pct. svarende til marginalskatten i en gennemsnitskommune
i 2026 for personer med indkomster over topskattegrænsen, men under top-
topskattegrænsen, og som betaler kirkeskat. I praksis vil omregningen til et
niveau før skat afhænge af individuelle skatteforhold.
Omkostningstillægget skal derfor reelt tillægges de nuværende vederlagsni-
veauer. Med den foreslåede ændring i grundvederlag og omkostningstillæg
vil det samlede vederlag for almindelige ministre derfor reelt blive forhøjet
fra 1.734.705 kr. til 2.053.000 kr. årligt (31. marts 2026). For udenrigsmini-
steren, finansministeren og den minister, der er nummer 2 i statsrådsrække-
følgen, bliver vederlaget reelt forhøjet fra 1.891.359 kr. til 2.290.000 kr. år-
ligt (31. marts 2026). For statsministeren hæves det samlede vederlag reelt
fra 2.126.340 kr. til 2.527.000 kr. årligt (31. marts 2026).
Den løbende regulering af vederlaget vil blive foretaget på baggrund af den
faktiske lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked. Dette indebærer, for
så vidt angår den nye ordning, at vederlaget ikke nødvendigvis vil følge den
eksakte lønudvikling for lønramme 41 til 42+ i centraladministrationen. Den
foreslåede regulering vil følge samme princip som den nuværende regule-
ringsordning for fuldtidspolitikere, men vil blive baseret på Danmarks Sta-
tistiks standardberegnede lønindeks for det samlede offentlige arbejdsmar-
ked (SBLON1 ’Offentlig forvaltning og service’) i 4. kvartal året før regu-
leringsåret, der giver en mere korrekt vægtning af de offentlige delsektorer.
Fremtidige ministre kan være omfattet af forsikringsdækninger i den pensi-
onskasse, hvortil deres pensionsbidrag af vederlaget indbetales, jf. nærmere
herom i afsnit 3.3.2. Sådanne dækninger kan f.eks. være engangsudbetalin-
ger ved død (dødsfaldssum) til ministerens nærmeste pårørende eller udbe-
taling af en sum til ministeren ved en række nærmere angivne kritiske syg-
domme.
Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at retten til efterindtægt efter §
4, stk. 6, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre ikke vil blive vide-
reført for ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den
31. december 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud
for denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget.
UDKAST
24
Det foreslås, at ministre vil være forpligtet til at modtage vederlaget, jf. for-
slaget til § 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Dette er i
overensstemmelse med Vederlagskommissionens forslag om, at modtagel-
sen af vederlaget fremover gøres pligtmæssigt. Kommissionen finder, at fra-
sigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk
og skabe et pres på visse ministre om at frasige sig vederlag, som tilkommer
de pågældende efter lovgivningen.
For så vidt angår fremtidige ministres vederlag henvises i øvrigt til lov-
forslagets § 1, nr. 10, der indeholder forslag til § 6 a og § 6 b i lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre, og bemærkningerne hertil.
3.2. Eftervederlag
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at
ved afgang fra en ministerstilling uden umiddelbar overgang til en anden
ministerstilling har en minister ret til eftervederlag. Eftervederlag ydes i en
periode, der udgør halvdelen af det antal hele måneder, hvori vedkommende
senest har været minister. Dog ydes der eftervederlag i mindst 6 måneder og
højst 36 måneder. Eftervederlagsperioden kan ikke udløbe på et tidligere
tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden fra en tidligere
ministerperiode. Eftervederlag kan ikke ydes samtidig med vederlag efter §
1, stk. 1 og 2.
Af § 3, stk. 2, fremgår, at eftervederlaget svarer til det vederlag, vedkom-
mende senest fik som minister, jf. § 1, stk. 1-3.
Det følger af § 3, stk. 3, at eftervederlag efter stk. 2 nedsættes med summen
af de indtægter, der er anført i § 109, stk. 3, nr. 1-4 og 6-11, i lov om valg
til Folketinget, grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som folke-
tingsmedlem og vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand for
Folketinget.
Af § 3, stk. 4, fremgår, at finansministeren fastsætter nærmere regler om
beregning af eftervederlagsperioden efter stk. 1, om nedsættelse af minister-
eftervederlaget efter stk. 3 og om administration af ministereftervederlaget.
Der henvises til bekendtgørelse nr. 528 af 23. maj 2017 om godtgørelse for
boligudgifter m.v. for ministre og eftervederlag til forhenværende ministre.
UDKAST
25
Det fremgår af § 4, stk. 6, at bestemmelserne om efterindtægt i kapitel 6 i
lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse, for så vidt an-
går vederlag, eftervederlag og pension efter lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
Det antages, at en forhenværende minister kan få den løbende udbetaling af
ministereftervederlaget standset. Det gælder f.eks. for at undgå tilbagebeta-
ling af for meget udbetalt ministereftervederlag, hvis den pågældende for-
venter at få modregningspligtige indtægter i eftervederlagsperioden, der
overstiger ministereftervederlaget.
Den forhenværende minister kan til enhver tid i eftervederlagsperioden an-
mode om, at den løbende udbetaling af ministereftervederlag genoptages
med fremadrettet virkning indtil eftervederlagsperiodens udløb. Hvis den
forhenværende minister har anmodet om at få genoptaget den løbende ud-
betaling af ministereftervederlaget, vil det ved udløbet af eftervederlagspe-
rioden (der så vidt muligt opgøres i 12-måneders perioder) blive opgjort, om
den pågældende skal have efterbetalt for lidt udbetalt ministereftervederlag
eller skal tilbagebetale for meget udbetalt ministereftervederlag.
3.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den periode, hvori der kan ydes eftervederlag, forkortes i et
videre omfang end foreslået af Vederlagskommissionen. For fremtidige mi-
nistre vil der efter forslaget være ret til eftervederlag i maksimalt 12 måne-
der i stedet for som i dag 36 måneder. For fremtidige ministre foreslås mind-
steperioden for eftervederlag reduceret fra 6 til 3 måneder.
Den foreslåede ordning vil medføre, at fremtidige ministre, når de udnæv-
nes, automatisk opnår ret til 3 måneders eftervederlag. Efter at have vareta-
get hvervet i en sammenhængende periode på 1 helt år opnås ret til efterve-
derlag i 6 måneder, efter 2 hele år opnås ret til eftervederlag i 9 måneder og
efter 3 hele år opnås ret til eftervederlag i 12 måneder. Der optjenes efter
dette tidspunkt ikke yderligere ret til eftervederlag. Fuld ret til eftervederlag
opnås således efter 3 år i hvervet som minister.
Eftervederlaget udgør det vederlag efter det foreslåede § 6 a, stk. 1 og 2,
som ministeren modtog under sit hverv som minister. Eftervederlaget er
ikke pensionsgivende.
Reglerne om nedsættelse af eftervederlaget med en række indtægter foreslås
videreført.
UDKAST
26
Det foreslås, at ministre vil være forpligtet til at modtage eftervederlaget, jf.
forslaget til § 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Dette er i
overensstemmelse med Vederlagskommissionens forslag om, at modtagel-
sen af eftervederlaget fremover gøres pligtmæssigt. Kommissionen finder,
at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes
politisk og skabe et pres på visse ministre om at frasige sig eftervederlag,
som tilkommer de pågældende efter lovgivningen.
Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at retten til efterindtægt efter §
4, stk. 6, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre ikke vil blive vide-
reført for ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den
31. december 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud
for denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget.
For så vidt angår fremtidige ministres eftervederlag henvises i øvrigt til lov-
forslagets § 1, nr. 10, der indeholder forslag til § 6 c i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre, og bemærkningerne hertil.
3.3. Pension
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at
en minister, som har haft mindst 1 års funktionstid som minister, er beretti-
get til egenpension. Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at
vedkommende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pen-
sion. Såfremt den pågældendes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller
derunder på grund af helbredsmæssige forhold, kan finansministeren dog
efter indhentet udtalelse fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjeneste-
mandssager bestemme, at pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at
sag herom er rejst over for finansministeren. Egenpension udbetales dog tid-
ligst fra udløbet af det tidsrum, hvori vedkommende har ret til eftervederlag
efter § 3, stk. 1.
Af § 4, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at en forhenværende minister, der ikke er
omfattet af overgangsordninger om pensionsudbetalingstidspunkter, kan
vælge at få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra pen-
sionsudbetalingsalderen, mod et førtidspensionsfradrag efter de regler, der
gælder for tjenestemænd i staten. Hvis en forhenværende minister, der er
omfattet af overgangsordninger med hensyn til pensionsudbetalingstids-
punkt og tillige har optjent ministerpension, der skal udbetales fra folkepen-
sionsalderen, vælger førtidsalderspensionering, beregnes det førtidspensi-
onsfradrag, der er nævnt i 1. pkt., af den samlede pension fra det første pen-
sionsudbetalingstidspunkt, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt.
UDKAST
27
Det følger af § 4, stk. 3, at den efterlevende ægtefælle efter en fungerende
eller afgået minister er berettiget til ægtefællepension, hvis ægteskabet blev
indgået, 1) før afdøde var fyldt 65 år, og 2) før afdøde var fratrådt som mi-
nister og 3) mindst 3 måneder før dødsfaldet.
Det fremgår af § 4, stk. 4, at § 4, stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis
dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom ind-
truffet efter ægteskabets indgåelse.
Af § 4, stk. 5, fremgår, at med hensyn til børnepensionstillæg og børnepen-
sion finder bestemmelserne i kapitel 4 i lov om tjenestemandspension til-
svarende anvendelse.
Af § 4, stk. 6, fremgår, at bestemmelserne om efterindtægt i kapitel 6 i lov
om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår
vederlag, eftervederlag og pension efter lov om vederlag og pension m.v.
for ministre.
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at
pensionen til en minister og til en ministers efterlevende ægtefælle beregnes
på grundlag af funktionstiden som minister regnet fra den første udnæv-
nelse.
Af § 5, stk. 2, fremgår, at egenpensionen og ægtefællepensionen svarer til
pensionen til en statstjenestemand på skalatrin 49 og dennes efterlevende
ægtefælle og beregnes på grundlag af nedennævnte pensionsaldre i forhold
til funktionstiden som minister:
1) Egenpension:
Funktionstid: Pensionsalder:
fra 1 indtil 2 år 9 år
fra 2 indtil 3 år 14 år
fra 3 indtil 4 år 18 år
fra 4 indtil 5 år 20 år
fra 5 indtil 6 år 23 år
fra 6 indtil 7 år 27 år
fra 7 indtil 8 år 29 år
8 år og derover 37 år
2) Ægtefællepension:
Funktionstid: Pensionsalder:
under 2 år 15 år
fra 2 indtil 4 år 24 år
fra 4 indtil 8 år 28 år
fra 8 indtil 12 år 33 år
12 år og derover 37 år.
UDKAST
28
Det fremgår af § 5, stk. 3, at bestemmelserne i § 27 henholdsvis § 27 a i lov
om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse for regulering af
egenpension og ægtefællepension, børnepensionstillæg og børnepension
samt efterindtægt af pension henholdsvis for efterindtægt af vederlag og ef-
tervederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det følger af § 5, stk. 4, at egenpensionen nedsættes med det beløb, hvormed
summen af (1) de indtægter, der er anført i § 109, stk. 3, nr. 1, 4 og 6, i lov
om valg til Folketinget, (2) grundvederlag, eftervederlag eller egenpension
som folketingsmedlem, (3) vederlag, eftervederlag eller egenpension som
formand for Folketinget, (4) folkepension og egenpension som minister,
overstiger vedkommendes vederlag efter § 1, stk. 1-3.
En ministers egenpension udbetales tidligst fra udløbet af det tidsrum, hvori
ministeren har ret til eftervederlag, jf. § 4, stk. 1, 4. pkt., i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre. Der kan således ikke udbetales pension i en
periode, hvor de løbende udbetalinger af ministereftervederlag er standset.
Det antages, at en minister kan få den løbende udbetaling af pensionsydelser
standset. Hvis ministeren senere anmoder om, at udbetalingen genoptages,
vil dette ske med fremadrettet virkning. Pensionsydelser for den periode,
hvor udbetalingen har været standset, efterbetales ikke.
Det følger af § 6, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at
Udbetaling Danmark anviser pension og efterindtægt efter denne lov og i
forbindelse hermed træffer afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af
ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.
Af § 6, stk. 2, fremgår, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan
påklages til finansministeren.
Endvidere fremgår det af § 6, stk. 3, at finansministeren kan fastsætte regler
om, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke kan indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed. Der er for tiden ikke fastsat sådanne regler.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en bidragsfinansieret arbejdsmarkedspensions-
ordning for fremtidige ministre i stedet for den nuværende ordning baseret
på reglerne om tjenestemandspension.
Den foreslåede ordning vil medføre, at fremtidige ministre vil få indbetalt
et pensionsbidrag af det faktisk ydede vederlag, som ministeren vil modtage.
UDKAST
29
Der vil ikke blive indbetalt pensionsbidrag af eftervederlaget. Det vil svare
til de gældende regler, hvor der ikke optjenes ret til pension i eftervederlags-
perioden.
Pensionsbidragssatsen vil ved lovens ikrafttræden udgøre en procentsats på
18,07 pct. af det faktisk ydede vederlag for hvervet som minister. Pensions-
bidragssatsen vil være på niveau med pensionsbidragssatsen for overens-
komstansatte akademikere i staten. Pensionsbidragssatsen for ministre vil
blive reguleret i takt med ændringer i pensionsbidragssatsen for overens-
komstansatte akademikere i staten.
Pensionsbidraget vil skulle indbetales til en pensionsordning, som ministe-
ren anviser. Anviser ministeren ikke en pensionsordning, indbetales pensi-
onsbidrag til den pensionsordning, som finansministeren har indgået aftale
med et pensionsinstitut om. Det foreslås, at finansministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om ministres anvisning af en pensionsordning.
For at skabe størst mulig fleksibilitet for den enkelte vil indholdet af pensi-
onsdækningen alene skulle reguleres af pensionsbeskatningslovgivningen
og derudover indeholde en tilbagekøbsklausul, sådan at pensionen som ud-
gangspunkt ikke kan tilbagekøbes i utide og samtidig beskyttes mod kredi-
torforfølgning. Den pågældende vil kunne tilvælge etablering af ægtefælle-
eller samleverpension og børnepension, hvis pensionsinstituttet tilbyder
disse pensionsprodukter.
Pensionsinstitutterne vil ikke være forpligtet til at optage ministeren, og der
foreslås derfor indsat en bemyndigelse for finansministeren til at indgå en
aftale med et pensionsinstitut om garanteret optag af ministre, der måtte øn-
ske det, eller som ikke anviser en pensionsordning.
Det foreslås, at ministre vil være forpligtet til at modtage pensionsbidraget
og derfor ikke vil kunne frasige sig indbetaling af pensionsbidraget. Dette
er i overensstemmelse med Vederlagskommissionens forslag om, at modta-
gelsen af pensionsbidrag fremover gøres pligtmæssigt. Kommissionen fin-
der, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes
politisk og skabe et pres på visse ministre om at frasige sig pensionsbidrag,
som tilkommer de pågældende efter lovgivningen.
For så vidt angår fremtidige ministres pension henvises i øvrigt til lovforsla-
gets § 1, nr. 10, der indeholder forslag til § 6 d og § 6 e i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre, og bemærkningerne hertil.
UDKAST
30
3.4. Dækning af udgifter og ydelse af godtgørelse m.v.
3.4.1. Gældende ret
Af § 1, stk. 6, 1. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for ministre følger,
at en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden
for det sjællandske område, kan få dækket udgifter til hotelovernatninger i
Københavnsområdet i forbindelse med sit hverv som minister.
I stedet for dækning af udgifter til hotelovernatninger efter § 1, stk. 6, 1.
pkt., kan en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl
uden for det sjællandske område, efter § 1, stk. 6, 2. pkt., vælge at modtage
godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet. Godtgørel-
sen kan ydes i op til 3 måneder efter fratræden som minister.
Det følger af § 1, stk. 7, at den samlede godtgørelse efter stk. 6 maksimalt
kan udgøre 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og udbetales mod doku-
mentation til dækning af egentlige boligudgifter. Beløbet i 1. pkt. reguleres
efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, til-
læg A, lovforslag nr. L 100 som fremsat, side 10, kan en minister, der inden
for samme kalenderår både får dækket hotelovernatninger og modtager
godtgørelse for en fast supplerende bolig, inden for samme år højst modtage
75.698 kr. i årligt grundbeløb.
Af § 1, stk. 8, fremgår, at der uden dokumentation kan ydes godtgørelse for
dobbelt husførelse til en minister, der efter stk. 6 får dækning af hoteludgif-
ter eller godtgørelse for en fast supplerende bolig. Godtgørelsen udgør
30.208 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a,
stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
Det fremgår af § 1, stk. 9, at en minister i 1 kalenderår kan få dækket udgif-
terne til op til 12 overnatninger på hotel i Danmark i forbindelse med vare-
tagelsen af sit hverv som minister. Der ydes dog ikke dækning til ministre,
der modtager godtgørelse efter stk. 6 og 8, såfremt der er tale om hotelover-
natning i Københavnsområdet.
Af § 1, stk. 10, fremgår, at værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter
stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, godtgørelse for fast supplerende bolig efter stk. 6,
2. pkt., jf. stk. 7, og godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 8 ikke ind-
går ikke i den skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den
skattepligtige indkomst for udgifter, der er forbundet med hvervet som mi-
nister, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.
UDKAST
31
Det følger af § 1, stk. 11, at finansministeren fastsætter nærmere regler om
udgifter til hotelovernatning efter stk. 6, 1. pkt., om godtgørelse for bolig-
udgifter efter stk. 6, 2. pkt., om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter
medlemskabets ophør efter stk. 6, 3. pkt., om krav til dokumentation for
egentlige boligudgifter og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign. ef-
ter stk. 7, om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 8, om dæk-
ning af udgifter til hotelovernatning efter stk. 9 og om hotelovernatning i
forbindelse med udtræden af Folketinget. Finansministeren fastsætter end-
videre regler om adgang til ydelser efter stk. 6-9 under orlov og om adgan-
gen til at bevare sådanne ydelser efter en flytning.
Der henvises til bekendtgørelse nr. 528 af 23. maj 2017 om godtgørelse for
boligudgifter m.v. for ministre og eftervederlag til forhenværende ministre.
3.4.2. Den foreslåede ordning
Efter Finansministeriets opfattelse vil de gældende regler om dækning af
ministres udgifter og ydelse af forskellige godtgørelser til ministre i § 1, stk.
6-11, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre fremover skulle omfatte
såvel nuværende som fremtidige ministre.
I den forbindelse foreslås enkelte ændringer i forhold til gældende ret, her-
under med hensyn til godtgørelse for dobbelt husførelse.
Finansministeriet finder således, at der skal foretages en ændring i reglerne
vedrørende godtgørelse for dobbelt husførelse i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, så reglerne om godtgørelse for dobbelt husførelse igen så
vidt muligt følger de regler, der gælder for medlemmer af Folketinget efter
lov om valg til Folketinget.
Det bemærkes, at forslagene beror på Finansministeriets overvejelser og
ikke er baseret på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlem-
mers og ministres vederlæggelse«.
Ved lov nr. 492 af 22. maj 2017 om ændring af lov om vederlag og pension
m.v. for ministre (Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold
som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.) blev der
samtidig foretaget en ændring af reglerne om godtgørelse for dobbelt hus-
førelse. Før lovændringen i 2017 kunne der uden dokumentation ydes godt-
gørelse for dobbelt husførelse til en minister efter tilsvarende regler, som
efter lov om valg til Folketinget gjaldt for medlemmer af Folketinget. Det
betød, at der uden dokumentation kunne udbetales godtgørelse for dobbelt
UDKAST
32
husførelse til et medlem af Folketinget, som har bopæl uden for det sjæl-
landske område, og som i Københavnsområdet råder over en bolig, som an-
vendes som supplerende bolig af medlemmet.
Med lovændringen i 2017 var det hensigten at indsætte ordlyden af de rele-
vante bestemmelser vedrørende dækning af udgifter til hotelovernatninger,
godtgørelse for fast supplerende bolig, godtgørelse for dobbelt husførelse
m.v. fra lov om valg til Folketinget i lov om vederlag og pension m.v. mi-
nistre. I forbindelse med denne ændring blev det imidlertid tilføjet, at der
kunne ydes godtgørelse for dobbelt husførelse til en minister, der efter § 1,
stk. 6, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre fik dækning af hotel-
udgifter eller godtgørelse for en fast supplerende bolig. En minister fik så-
ledes også godtgørelse for dobbelt husførelse, når den pågældende fik dæk-
ket sine udgifter til hotelovernatninger efter stk. 6.
Finansministeriet finder, at der fremadrettet igen kun skal kunne ydes godt-
gørelse for dobbelt husførelse til en minister, der efter lov om vederlag og
pension m.v. for ministre får godtgørelse for en fast supplerende bolig og
som noget nyt nu også, hvis ministeren får stillet en bolig vederlagsfrit til
rådighed af Folketinget i henhold til lov om valg til Folketinget.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, der indeholder forslag til §
7 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Bestemmelsen foreslås
indsat i lovens kapitel 3 om fælles bestemmelser for nuværende og fremti-
dige ministre.
3.5. Varetagelse af hverv m.v.
3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at
besidder en minister ved sin tiltræden hverv i offentlige eller private virk-
somheders, foretagenders eller institutioners tjeneste, vil disse være at fra-
træde. Dog kan han undtagelsesvis med foreløbig billigelse af statsministe-
ren bevare sådanne hverv, hvis varetagelse efter dennes skøn ikke kan be-
rede vanskeligheder i udførelsen af hans embedspligt som minister eller i
hans forhold til de forskellige statsforvaltningsgrene. Statsministeren skal i
så fald straks skriftligt tilstille et af Folketinget nedsat udvalg meddelelse
herom. Udvalget kan inden forløbet af 14 dage efter meddelelsens modta-
gelse nægte vedkommende minister tilladelse til at bevare sådanne hverv.
Efter forløbet af dette tidsrum meddeler statsministeren Folketingets for-
mand, hvilke hverv vedkommende minister har tilladelse til at varetage.
UDKAST
33
Det følger af § 8, stk. 2, at hvis det i stk. 1 nævnte udvalg endnu ikke har
konstitueret sig, når statsministerens foreløbige billigelse indhentes, har
denne gyldighed, indtil konstitutionen har fundet sted. Sagen vil derefter
være at behandle som forannævnt.
Af § 8, stk. 3, fremgår, at ingen minister i sin ministertid må overtage noget
nyt hverv af den i § 8, stk. 1, nævnte art.
Det fremgår af § 8, stk. 4, at besidder statsministeren ved et ministeriums
tiltræden hverv af den heromhandlede art, skal meddelelse til udvalget finde
sted derom, hvis han ønsker at bevare noget af disse, hvorefter der forholdes
i overensstemmelse med § 8, stk. 1.
Det fremgår endelig af § 8, stk. 5, at folketingsvirksomhed er undtaget fra
bestemmelserne i § 8.
Det fremgår af § 9 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at ud-
nævnes en tjenestemand til minister, kan den af ham hidtil beklædte tjene-
stemandsstilling holdes besat ved konstitution for hans funktionstid, hvis det
skønnes forsvarligt af hensyn til stillingens tarv, og for så vidt og så længe
konstitution i stillingen overhovedet er tilladt. Statsministeren skal herom
give meddelelse til det i § 8, stk. 1, nævnte udvalg, hvorefter der forholdes
i overensstemmelse med § 8, stk. 1.
3.5.2. Den foreslåede ordning
Finansministeriet foreslår, at der foretages enkelte ændringer i §§ 8 og 9 i
lov om vederlag og pension m.v. for ministre for at gøre formuleringerne i
bestemmelserne kønsneutrale. Forslagene vil ikke indebære indholdsmæs-
sige ændringer af bestemmelserne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11-14, der indeholder forslag
til ændring af §§ 8 og 9 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
3.6. Målgruppe
Det følger af »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og
ministres vederlæggelse«, at den foreslåede ordning med hensyn til veder-
læggelse vil gælde fremtidige ministre og ikke for tidligere og nuværende
ministre.
Den foreslåede ordning vil derfor alene gælde for ministre, der for første
gang udnævnes til minister uden tidligere at have været medlem af Folke-
tinget. Ordningen vil omfatte de ministre, der udpeges for første gang efter
det førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025, og som
UDKAST
34
ikke forud for denne dato har været medlem af Folketinget. For nærmere om
fremtidige ministres vederlæggelse henvises til forslaget til kapitel 2 i lov
om vederlag og pension m.v. for ministre.
De nuværende regler for den samlede vederlæggelse vil fortsat gælde for
tidligere og nuværende folketingsmedlemmer og ministre, der har varetaget
et af de to eller begge hverv inden det førstkommende folketingsvalg efter
den 31. december 2025. Det følger heraf, at en tidligere minister, der efter
den 31. december 2025 på ny udnævnes til minister, vil være omfattet af de
nugældende regler. Tilsvarende vil et tidligere eller nuværende folketings-
medlem, der efter den 31. december 2025 for første gang udnævnes til mi-
nister, være omfattet af de nugældende regler. For nærmere om tidligere og
nuværende ministres vederlæggelse henvises til forslaget til kapitel 1 i lov
om vederlag og pension m.v. for ministre.
En minister kan ikke være omfattet af begge regelsæt. Tidligere eller nuvæ-
rende ministre kan ikke vælge at skifte over til de foreslåede regler, ligesom
fremtidige ministre ikke vil kunne vælge at være omfattet af de nuværende
regler.
I forslaget til kapitel 3 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre er der
forslag til fælles bestemmelser for nuværende og fremtidige ministre.
4. Økonomiske konsekvenser for fremtidige ministre
Lovforslaget forventes at medføre offentlige besparelser på 5 mio. kr., når
reformen er fuldt indfaset omkring år 2090. Besparelserne indebærer, at
langt de fleste fremtidige ministre vil opleve en nedgang i livsindkomst på
den nye ordning sammenlignet med den nuværende ordning.
De økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget vil for den en-
kelte fremtidige minister variere betragteligt afhængig af en række indivi-
duelle forhold, herunder f.eks. hvornår vedkommende udpeges til hvervet,
hvor længe hvervet varetages, hvornår vedkommende går på pension, og
hvor længe vedkommende modtager pension.
For en omtrent gennemsnitlig person, der udpeges som minister som 44-årig
uden tidligere at have været minister og derefter er minister i 4 år, samtidig
med at vedkommende er folketingsmedlem, forventes lovforslaget at inde-
bære en nedgang i disponibel livsindkomst (dvs. efter skat) på 553.000 kr.
pr. år, vedkommende er minister.
For en person, der udpeges som finansminister som 44-årig uden tidligere
at have været minister og derefter er finansminister i 4 år, samtidig med at
UDKAST
35
vedkommende er folketingsmedlem, forventes lovforslaget at indebære en
nedgang i disponibel livsindkomst (dvs. efter skat) på 494.000 kr. pr. år,
vedkommende er finansminister.
For en person, som udpeges som statsminister som 44-årig uden tidligere at
have været minister og derefter varetager hvervet i 4 år, samtidig med at
vedkommende er folketingsmedlem, forventes lovforslaget at indebære en
nedgang i disponibel livsindkomst (dvs. efter skat) på 485.000 kr. pr. år,
vedkommende er statsminister.
Den samlede nedgang i livsindkomsten afspejler en forhøjelse af vederlaget,
afskaffelse af det skattefrie omkostningstillæg, en reduktion i efterveder-
lagsperioden og en reduktion i den disponible indkomst under pensionstil-
værelsen.
For næsten alle fremtidige ministre forventes lovforslaget over et livsforløb
at indebære en lavere indkomst sammenholdt med den nuværende ordning.
For en lille andel af fremtidige ministre valgt relativt sent i livet og med lang
funktionstid vil ordningen være neutral eller indebære en højere livsind-
komst sammenlignet med den nuværende ordning.
Eksempelvis forventes en person, der i 2026 udpeges som minister som 30-
årig, og som er minister i 4 år, at opleve en nedgang i sin disponible livsind-
komst svarende til 517.000 kr. pr. år i hvervet.
Den nye ordning kan i enkelte tilfælde samlet set give højere livsindkomst.
Eksempelvis forventes en person, som udpeges til minister som 60-årig og
er minister i 16 år, at opleve en stigning i sin disponible livsindkomst sva-
rende til ca. 22.000 kr. pr. år i hvervet.
Generelt er nedgangen i disponibel livsindkomst ved lovforslaget mindre,
jo tidligere man udpeges som minister, og jo længere tid man varetager hver-
vet. Det skyldes hovedsageligt, at der med den nye pensionsordning løbende
sker indbetaling til en arbejdsmarkedspension. Jo flere år hvervet varetages,
desto større bliver den samlede indbetaling, og jo tidligere indbetalingerne
sker, desto længere tid kan pensionsformuen generere afkast fra investerin-
ger og forrentes.
Dertil kommer, at der ikke er noget øvre loft for den samlede sum af pensi-
onsindbetalinger, da der, uanset hvor længe vedkommende er minister, ind-
betales et pensionsbidrag for hver måned, hvervet varetages. Dette adskiller
sig fra den nuværende ordning, hvor pensionsydelsen ligeledes forøges ved
UDKAST
36
flere år som minister, men kun indtil det maksimale niveau opnås for mini-
stre efter 8 år, og hvor pensionsydelsens størrelse er uafhængig af, hvornår
i livet den enkelte har varetaget hvervet.
5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysnin-
ger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) da-
tabehandling, og for anden ikkeautomatisk behandling af personoplysnin-
ger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 2, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 1, stk. 2.
Finansministeriet forestår administrationen af ministres vederlæggelse i
henhold til reglerne i lov om vederlag og pension m.v. for ministre og be-
handler til dette formål personoplysninger, sådan at ministre kan modtage
de ydelser, som efter loven tilkommer dem. I den forbindelse behandler Fi-
nansministeriet almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, følsomme personoplysninger, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9, og oplysninger om personnumre, jf. databeskyttelseslo-
vens § 11.
Finansministeriet behandler almindelige personoplysninger om ministre i
form af f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, boligforhold, alder,
køn, funktionsperioder, pensions- og indtægtsforhold og civilstand. Derud-
over behandler Finansministeriet oplysninger om ministres personnumre.
Finansministeriet behandler følsomme personoplysninger i form af mini-
strenes politiske tilhørsforhold til et bestemt politisk parti. Der kan også
blive behandlet følsomme personoplysninger i form af helbredsoplysninger
om ministre og forhenværende ministre til brug for behandling af sager om
pension.
Det er vurderingen, at Finansministeriets behandling af almindelige person-
oplysninger kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra c, hvoraf det fremgår, at behandlingen af almindelige personoplys-
ninger er lovlig, såfremt det er nødvendigt for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige.
Det er desuden vurderingen, at Finansministeriets behandling af følsomme
personoplysninger kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel
UDKAST
37
9, stk. 2, litra e, der vedrører behandling af personoplysninger, som tydelig-
vis er offentliggjort af den registrerede, og artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter
behandlingen bl.a. er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gæl-
dende eller forsvares. Begrebet »retskrav« ses i den forbindelse at svare til
begrebet »retlig forpligtelse«, jf. artikel 6, stk. 1, litra c.
Endelig er det vurderingen, at Finansministeriets behandling af person-
numre kan ske i medfør af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at medføre en besparelse på 5 mio. kr. om året sva-
rende til 26 pct. af de samlede udgifter, når reformen er fuldt indfaset om-
kring 2090. Besparelsen i procent er sat i forhold til et beregningsteknisk
skøn for de langsigtede udgifter til den nuværende ordning givet en frem-
skrevet sammensætning af ministre.
På kort og mellemlang sigt vil der være tale om merudgifter på op til ca. 5
mio. kr. om året som følge af indfasning af den nye ordning. Det skyldes
navnlig en fremrykning af udgifter til pension på den nye ordning, idet ud-
gifterne afholdes, mens hvervet varetages og ikke først i pensionsalderen,
som det er tilfældet under den nuværende ordning. Merudgifterne på kort og
mellemlang sigt skyldes således primært en teknisk ændring af tidspunktet
for de offentlige udgifter til pension. De økonomiske konsekvenser afhæn-
ger bl.a. af sammensætningen af ministre i fremtiden og er behæftet med
usikkerhed.
Beregning af de økonomiske konsekvenser af reformen følger Finansmini-
steriets sædvanlige praksis. De økonomiske konsekvenser omfatter såvel de
direkte offentlige udgifter til bl.a. vederlag, eftervederlag og pension samt
de afledte skattemæssige konsekvenser af ændringerne.
Efter førstkommende folketingsvalg skønnes det, at der er årlige merudgif-
ter på omkring 5 mio. kr., når såvel udgifter til vederlag, eftervederlag og
pension såvel som skattemæssige virkninger indregnes. Udgifterne vil bl.a.
afhænge af antallet, som udpeges til minister for første gang, og som ikke
tidligere har været medlem af Folketinget. Reformen forventes at medføre
besparelser fra omkring år 2075.
Samlet set over hele perioden skønnes besparelserne på lang sigt at udligne
de øgede udgifter på kort og mellemlang sigt. Det afspejles i en skønnet
varig virkning på ca. 0 mio. kr. (2025-niveau).
UDKAST
38
Den nye ordning vil samlet set være mere enkel og lettere at administrere
end den nuværende ordning. Det gælder særligt, når reformen er fuldt ind-
faset omkring 2090. Der vil i perioden frem mod 2090 være to ordninger for
vederlæggelse til ministre – henholdsvis den nuværende og den nye ordning
– som skal administreres.
For så vidt angår forslaget om ændring af bestemmelserne om godtgørelse
for dobbelt husførelse vurderes lovforslaget at medføre en merudgift for sta-
ten til godtgørelse for dobbelt husførelse pr. minister, der er berettiget til
godtgørelse for dobbelt husførelse som følge af, at den pågældende minister
får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget. Godtgørelsen ud-
gør 36.583 kr. årligt med de pr. 1. april 2025 gældende satser.
Lovforslaget vurderes samtidig at medføre en mindreudgift for staten til for-
holdsmæssig godtgørelse for dobbelt husførelse pr. minister, der ikke er
medlem af Folketinget, som får dækket sine udgifter til hotelovernatninger
i Københavnsområdet i forbindelse med sit hverv som minister. Godtgørel-
sen udgør 36.583 kr. årligt med de pr. 1. april 2025 gældende satser.
Lovforslaget vurderes desuden at medføre en besparelse for staten, der mak-
simalt kan udgøre 91.456 kr. årligt med de pr. 1. april 2025 gældende satser
pr. minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som får stillet en bolig
til rådighed af Folketinget, og dermed ikke kan få dækket udgifter til hotel-
overnatninger i Københavnsområdet eller få godtgørelse for fast supple-
rende bolig (boliggodtgørelse).
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-
konsekvenser for kommuner og regioner.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
UDKAST
39
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september til den 2. oktober
2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer m.v.:
Datatilsynet, Folketingets Administration, Folketingets Ombudsmand, For-
sikring & Pension, Rigsrevisionen, Statsrevisorerne og Udbetaling Dan-
mark.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslaget forventes at medføre
en besparelse på 5 mio. kr. om året
svarende 26 pct. af de samlede udgif-
ter, når reformen er fuldt indfaset om-
kring 2090.
Der forventes en besparelse på ho-
teludgifter og godtgørelse for fast
supplerende bolig.
På kort og mellemlang sigt vil der
være tale om merudgifter på op til
ca. 5 mio. kr. om året som følge af
indfasning af den nye ordning.
Der forventes en merudgift til
godtgørelse til dobbelt husførelse i
forbindelse med vederlagsfri bolig.
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Den nye ordning vil samlet set
være mere enkel og lettere at admini-
strere end den nuværende ordning.
Det gælder særligt, når reformen er
fuldt indfaset omkring 2090.
Der vil i perioden frem mod 2090
være to ordninger for vederlæggelse
til ministre – henholdsvis den nuvæ-
rende og den nye ordning – som
skal administreres.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
UDKAST
40
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja Nej
X
UDKAST
Side 41/77
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Som nævnt i pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget vil den
foreslåede ordning for ministres vederlæggelse alene gælde for de ministre,
der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden for
første gang er udnævnt som ministre og ikke forud herfor er indtrådt som
medlemmer af Folketinget.
De nuværende regler for den samlede vederlæggelse vil således fortsat
gælde for tidligere og nuværende ministre, der – også kortvarigt - har vare-
taget hvervet som minister inden det førstkommende folketingsvalg, efter at
lovændringerne er trådt i kraft.
En minister kan således ikke være omfattet af begge regelsæt. Tidligere eller
nuværende ministre kan ikke vælge at skifte over til de foreslåede regler,
ligesom fremtidige ministre ikke vil kunne vælge at være omfattet af de nu-
værende regler.
På den baggrund foreslås det at inddele loven i tre kapitler vedrørende tidli-
gere og nuværende henholdsvis fremtidige ministre samt fælles bestemmel-
ser.
Kapitel 1 med følgende overskrift: Vederlag og pension m.v. for ministre,
der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er ud-
nævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget.
Kapitlet omfatter §§ 1-6 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Kapitel 2 med følgende overskrift: Vederlag og pension m.v. for ministre,
der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025
for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for denne dato er
indtrådt som medlemmer af Folketinget.
Kapitlet omfatter §§ 6 a – 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Kapitel 3 med følgende overskrift: Fælles bestemmelser.
Kapitlet omfatter §§ 7-10 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
der skal gælde for såvel nuværende som fremtidige ministre. § 7 vedrører
dækning af ministres udgifter og ydelse af forskellige godtgørelser til mini-
UDKAST
Side 42/77
stre m.v., § 8 vedrører ministres varetagelse af hverv m.v., § 9 vedrører be-
sættelse af tjenestemandsstillinger ved konstitution, og § 10 vedrører virk-
ningsbestemmelser for lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Til nr. 1
(Til § 1)
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre udgør grundvederlaget til ministre 1.248.386 kr. i årligt
grundbeløb (31. marts 2017-niveau). Vederlaget til statsministeren udgør
125 pct. af grundvederlaget, og vederlaget til udenrigsministeren og finans-
ministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen,
udgør 110 pct. af grundvederlaget. Ingen minister kan oppebære mere end
ét vederlag efter denne bestemmelse.
Af § 1, stk. 2, fremgår, at grundvederlaget i perioden 1. april 2012-31. de-
cember 2024 udgjorde 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb. Denne bestem-
melse har ikke længere betydning efter periodens udløb og er ikke medtaget
i lovforslaget.
Vederlaget reguleres ifølge den gældende § 1, stk. 3, en gang årligt pr. 1.
april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklin-
gen på det offentlige arbejdsmarked. Finansministeren fastsætter årligt re-
guleringsprocenten. Der henvises herom til bekendtgørelse nr. 527 af 23.
maj 2017 om regulering af vederlag for ministre.
Til ministre ydes omkostningstillæg efter tilsvarende regler, som efter lov
om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketinget, jf. den gæl-
dende § 1, stk. 4.
Efter den gældende § 1, stk. 5, udbetales vederlag og tillæg m.v. med 1/12
månedlig forud fra den første dag i den efter udnævnelsen følgende måned
og til udgangen af den måned, i hvilken afgangen fra ministerstillingen fin-
der sted.
Det foreslås i stk. 1, at grundvederlaget til ministre angives i 31. marts 2026-
niveau. Dvs. at grundvederlaget skal udgøre 1.566.541 kr. årligt (31. marts
2026-niveau). Vederlaget til statsministeren skal udgøre 125 pct. af grund-
vederlaget. Vederlaget til udenrigsministeren, finansministeren og den mi-
nister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, skal udgøre 110 pct. af
UDKAST
Side 43/77
grundvederlaget. Ingen minister kan oppebære mere end ét vederlag efter
denne bestemmelse.
Den foreslåede ændring vil indebære, at grundbeløbsniveauet for grundve-
derlaget til nuværende ministre ændres fra 31. marts 2017-niveau til 31.
marts 2026-niveau svarende til det aktuelle niveau. Grundbeløbet vil således
blive fastsat i samme niveau som vederlag til fremtidige ministre, jf. forsla-
get til § 6 a, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Det vil
gøre det nemmere at sammenligne vederlagene på den nuværende og nye
ordning og samtidig forenkle administrationen af vederlæggelsen til mini-
stre på den nuværende ordning. Omlægning til nyt grundbeløb vil være ud-
giftsneutral.
Det foreslås i stk. 2, at vederlag efter stk. 1 reguleres som anført i § 6 a, stk.
2. Vederlag til nuværende ministre vil således blive reguleret efter samme
regler som vederlag til fremtidige ministre.
Det foreslås i stk. 3, at der til nuværende ministre ydes omkostningstillæg
efter tilsvarende regler, som gælder for medlemmer af Folketinget efter §
108, stk. 1 og 3-5, i lov om valg til Folketinget.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 1, stk.
4. Forslaget vil således ikke indebære ændringer med hensyn til ydelse af
omkostningstillæg til nuværende ministre.
Det foreslås i stk. 4, at vederlag og omkostningstillæg udbetales med 1/12
månedlig forud fra den første dag i den efter udnævnelsen følgende måned
og til udgangen af den måned, i hvilken afgangen fra ministerstillingen fin-
der sted.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 1, stk.
5. Forslaget vil således ikke indebære ændringer med hensyn til udbetaling
af vederlag og omkostningstillæg til nuværende ministre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
(Til § 2)
UDKAST
Side 44/77
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre, at for en minister, som modtager grund-
vederlag eller eftervederlag efter lov om valg til Folketinget, nedsættes ve-
derlaget efter § 1, stk. 1-3, med et beløb, der svarer til det af Folketinget
ydede grundvederlag eller eftervederlag.
Efter § 2, stk. 1, 2. pkt., gælder tilsvarende for eftervederlag efter lov om
vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Af § 2, stk. 2, fremgår, at for en minister, som modtager omkostningstillæg
efter lov om valg til Folketinget, nedsættes det i § 1, stk. 4, nævnte omkost-
ningstillæg med et beløb, der svarer til det af Folketinget ydede tillæg.
Det foreslås i stk. 1, at for en minister, som modtager grundvederlag som
medlem af Folketinget eller eftervederlag for hvervet som folketingsmed-
lem eller som Folketingets formand efter § 108, stk. 1, eller § 109, stk. 2, i
lov om valg til Folketinget, nedsættes vederlaget efter § 1, stk. 1 og 2, med
et beløb, der svarer til det af Folketinget ydede grundvederlag eller efterve-
derlag.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 2, stk.
1, 1. pkt. Forslaget vil således ikke indebære ændringer med hensyn til ned-
sættelse af vederlag for nuværende ministre.
Bestemmelsen om eftervederlag for de danske medlemmer af Europa-Par-
lamentet er ikke medtaget i lovforslaget, da der ikke længere er personer,
der er eller kan omfattes af bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 2, at for en minister, som modtager omkostningstillæg
efter § 108, stk. 1 og 3-5, i lov om valg til Folketinget, nedsættes det i § 1,
stk. 3, anførte omkostningstillæg med et beløb, der svarer til det af Folke-
tinget ydede tillæg.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 2, stk.
2. Forslaget vil således ikke indebære ændringer med hensyn til nedsættelse
af vederlag for nuværende ministre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
UDKAST
Side 45/77
Til nr. 2
Med henblik på at skabe bedre overblik over loven foreslås det at indsætte
overskrifter til de enkelte bestemmelser i loven.
Det foreslås derfor, at der før den gældende bestemmelse i lovens § 3 om
eftervederlag indsættes overskriften Eftervederlag.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre svarer eftervederlaget til en minister til vedkommende mi-
nisters vederlag efter lovens § 1, stk. 1-3.
Det foreslås, at henvisningen til § 1, stk. 1-3, ændres til en henvisning til §
1, stk. 1 og 2.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 1 om at ophæve § 1, stk. 2, om
midlertidig nedsættelse af grundvederlag, som ikke længere har betydning.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 4
Det foreslås, at det i forbindelse med henvisninger i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke be-
stemmelser der specifikt henvises til.
Det foreslås derfor, at der i § 3, stk. 3, nr. 2, indsættes en henvisning til §§
108, 109 og 110 i lov om valg til Folketinget.
Bestemmelsen vedrører nedsættelse af eftervederlag til ministre med grund-
vederlag, eftervederlag eller egenpension som folketingsmedlem.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 5
Det foreslås, at det i forbindelse med henvisninger i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke be-
stemmelser der specifikt henvises til.
UDKAST
Side 46/77
Det foreslås derfor, at der i § 3, stk. 3, nr. 3, indsættes en henvisning til §§
120-122 i lov om valg til Folketinget.
Bestemmelsen vedrører nedsættelse af eftervederlag til ministre med veder-
lag, eftervederlag eller egenpension som formand for Folketinget.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 6
Med henblik på at skabe bedre overblik over loven foreslås det at indsætte
overskrifter til de enkelte bestemmelser i loven.
Det foreslås derfor, at der før den gældende bestemmelse i lovens § 4 om
pension indsættes overskriften Pension.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 7
Det foreslås, at det i forbindelse med henvisninger i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke be-
stemmelser der specifikt henvises til.
Det foreslås derfor, at der i § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes en henvisning til §§
108, 109 og 110 i lov om valg til Folketinget.
Bestemmelsen vedrører nedsættelse af egenpension til ministre med grund-
vederlag, eftervederlag eller egenpension som folketingsmedlem.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 8
Det foreslås, at det i forbindelse med henvisninger i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke be-
stemmelser der specifikt henvises til.
Det foreslås derfor, at der i § 5, stk. 4, nr. 3, indsættes en henvisning til §§
120-122 i lov om valg til Folketinget.
Bestemmelsen vedrører nedsættelse af egenpension til ministre med veder-
lag, eftervederlag eller egenpension som formand for Folketinget.
UDKAST
Side 47/77
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 9
Det foreslås, at henvisningen i § 5, stk. 4, nr. 4, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre til lovens § 1, stk. 1-3, ændres til en henvisning til § 1, stk.
1 og 2.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 1 om at ophæve § 1, stk. 2, om
midlertidig nedsættelse af grundvederlag, som ikke længere har betydning.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 10
(Til § 6)
Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre anviser Udbetaling Danmark pension og efterindtægt efter
denne lov og træffer i forbindelse hermed afgørelse om tilbagebetaling og
forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.
Udbetaling Danmarks afgørelser efter § 6, stk. 1, kan påklages til finansmi-
nisteren.
Finansministeren kan fastsætte regler om, at Udbetaling Danmarks afgørel-
ser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der er for tiden
ikke fastsat sådanne regler.
Det foreslås, at en tilsvarende bestemmelse om Udbetaling Danmarks admi-
nistration indsættes som § 6 i lovens kapitel 1, der vedrører nuværende mi-
nistres forhold, idet Udbetaling Danmark ikke vil få opgaver med admini-
stration af de fremtidige ministres vederlæggelse.
Det foreslås i den forbindelse, at det fastsættes, at Udbetaling Danmark ikke
blot anviser pension og efterindtægt, men også kan beregne disse ydelser,
og at der er tale om pension og efterindtægt efter de foreslåede bestemmelser
i lovens §§ 4 og 5, der vedrører nuværende ministres pension og efterind-
tægt.
(Til kapitel 2)
Det foreslåede kapitel 2 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre ved-
rører vederlag og pension m.v. for ministre, der tidligst ved førstkommende
UDKAST
Side 48/77
folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som
ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som medlemmer af Folke-
tinget.
Kapitlet indeholder forslag til bestemmelser vedrørende fremtidige mini-
stres vederlag, jf. §§ 6 a og 6 b, eftervederlag, jf. § 6 c, pension, jf. §§ 6 d
og 6 e, samt pligt til at modtage vederlæggelse, jf. § 6 f.
(Til § 6 a)
Den foreslåede bestemmelse i § 6 a i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre vedrører vederlag til ministre, der tidligst ved førstkommende fol-
ketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som
ministre uden tidligere at have været medlemmer af Folketinget.
Det foreslås i stk. 1, at vederlaget til fremtidige ministre skal udgøre
2.053.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau). Vederlaget til
udenrigsministeren, finansministeren og den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, skal udgøre 2.290.000 kr. i årligt grundbeløb (31.
marts 2026-niveau), og vederlaget til statsministeren skal udgøre 2.527.000
kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gennemsnitslønnen for mini-
stre, der udnævnes som ministre tidligst ved førstkommende folketingsvalg
efter den 31. december 2025 for første gang uden tidligere at have været
medlemmer af Folketinget, hæves. Vederlaget til almindelige ministre vil
stige fra 1.566.541 kr. til 2.053.000 kr. årligt (31. marts 2026-niveau). For
udenrigsministeren, finansministeren og den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, vil vederlaget stige fra 1.723.195 kr. til 2.290.000 kr.
årligt (31. marts 2026-niveau), og for statsministeren vil vederlaget stige fra
1.958.176 kr. til 2.527.000 kr. årligt (31. marts 2026-niveau).
Efter forslaget i stk. 2 reguleres vederlag efter stk. 1 en gang årligt pr. 1.
april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklin-
gen på det offentlige arbejdsmarked. Finansministeren fastsætter årligt re-
guleringsprocenten. Bestemmelsen vil ligeledes omfatte regulering af nu-
værende ministres vederlag, jf. forslaget til § 1, stk. 2, i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre i lovforslagets § 1, nr. 1. Dette vil medføre en
administrativ enklere regulering af vederlag.
Den foreslåede reguleringsordning er nærmere beskrevet i pkt. 3.1.2 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
UDKAST
Side 49/77
Det foreslås i stk. 3, at vederlag skal udbetales månedsvis bagud med virk-
ning fra udnævnelsen og indtil afgangen fra ministerstillingen. Ved udnæv-
nelse og afgang på andre tidspunkter end den 1. i en måned forudsættes ve-
derlaget for den pågældende del af måneden beregnet som en brøkdel af det
månedlige vederlag (1/12 af det årlige vederlag) svarende til antallet af pe-
riodens kalenderdage divideret med antallet af månedens kalenderdage.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finansministeriet vil skulle ud-
betale vederlag til fremtidige ministre månedsvis bagud med virkning fra
den dag, udnævnelsen har virkning, og indtil den dag, afgangen har virk-
ning.
Dette vil svare til de vilkår, som gælder på det statslige arbejdsmarked, hvor
løn til overenskomstansatte udbetales månedsvis bagud.
De nuværende ministre vil fortsat få vederlag udbetalt forud, jf. forslaget til
§ 1, stk. 4, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre i lovforslagets §
1, nr. 1. Efter den foreslåede bestemmelse vil vederlag og omkostningstillæg
blive udbetalt med 1/12 månedlig forud fra den første dag i den efter ud-
nævnelsen følgende måned og til udgangen af den måned, i hvilken afgan-
gen fra ministerstillingen finder sted.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
(Til § 6 b)
I den foreslåede bestemmelse i § 6 b i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre foreslås, at for en minister, som modtager vederlag eller efterve-
derlag efter § 119 a, stk. 1, eller § 119 e, stk. 1, i lov om valg til Folketinget,
nedsættes vederlaget efter § 6 a, stk. 1 og 2, med et beløb, der svarer til det
af Folketinget ydede vederlag eller eftervederlag.
En tilsvarende bestemmelse vil gælde for nuværende ministre, jf. forslaget
til § 2, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre i lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
(Til § 6 c)
UDKAST
Side 50/77
Den foreslåede bestemmelse i § 6 c i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre vedrører eftervederlag til ministre, der tidligst ved førstkommende
folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som
ministre uden tidligere at have været medlemmer af Folketinget.
Det foreslås i stk. 1, at ved afgang fra en ministerstilling uden umiddelbar
overgang til en anden ministerstilling har en minister ret til eftervederlag.
Der ydes eftervederlag i mindst 3 måneder og højst i 12 måneder. Efter at
have varetaget hvervet i en sammenhængende periode på 1 år opnås ret til
eftervederlag i 6 måneder, efter 2 år opnås ret til eftervederlag i 9 måneder
og efter 3 år opnås ret til eftervederlag i 12 måneder. Eftervederlagsperioden
kan ikke udløbe på et tidligere tidspunkt end udløbstidspunktet for efterve-
derlagsperioden fra en tidligere ministerperiode. Eftervederlag kan efter for-
slaget ikke ydes samtidig med vederlag efter § 6 a, stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at eftervederlaget til ministre, der
tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for
første gang er udnævnt som ministre uden tidligere at have været medlem-
mer af Folketinget, maksimalt kan ydes i 12 måneder i stedet for 36 måne-
der, og mindsteperioden for eftervederlaget forkortes fra 6 måneder til 3
måneder.
Efter forslaget i stk. 2 vil eftervederlaget svare til vedkommende ministers
vederlag efter § 6 a, stk. 1 og 2.
Efter forslaget i stk. 3 nedsættes eftervederlag efter stk. 2 med summen af
1) de indtægter, der er anført i § 119 e, stk. 7, i lov om valg til Folketinget,
2) vederlag eller eftervederlag som folketingsmedlem efter § 119 a eller §
119 e i lov om valg til Folketinget og
3) vederlag eller eftervederlag som formand for Folketinget efter § 125 a
eller § 125 b i lov om valg til Folketinget.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 3, nr. 1, svarer med enkelte sproglige
ændringer til den gældende § 109, stk. 3, i lov om valg til Folketinget.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ud over nedsættelse af ef-
tervederlaget med udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbeta-
linger og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatnings-
loven samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger fra
et tidligere ansættelsesforhold også vil ske nedsættelse af eftervederlaget
med pensionsudbetalinger fra hverv som medlem af Folketinget, Folketin-
gets formand eller som minister.
UDKAST
Side 51/77
Det er uden betydning for adgangen til at nedsætte eftervederlaget, at der
er tale om udbetalinger fra flere forskellige af de i bestemmelsen omfat-
tede pensionsordninger eller fra én pensionsordning i de situationer, hvor
pensionsordningen består af pensionsindbetalinger fra både tidligere an-
sættelsesforhold og fra hverv som folketingsmedlem, Folketingets formand
eller minister. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en minister har valgt at få
pensionsbidrag af sit vederlag efter det foreslåede § 6 a, stk. 1 og 2, i lov
om vederlag og pension m.v. for ministre indbetalt til en eksisterende pen-
sionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 119 e, stk. 7, i det samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget.
Det foreslås i stk. 4, at finansministeren fastsætter nærmere regler om ned-
sættelse af ministereftervederlaget efter stk. 3 og om administration af mi-
nistereftervederlaget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
(Til § 6 d)
Den foreslåede bestemmelse i § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre vedrører pension til ministre, der tidligst ved førstkommende fol-
ketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt som
ministre uden tidligere at have været medlemmer af Folketinget.
Det foreslås i stk. 1, at der for fremtidige ministre indbetales et pensionsbi-
drag af det vederlag, som ministeren modtager efter § 6 a, stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fremtidige ministre vil få ind-
betalt et pensionsbidrag af det faktisk ydede vederlag, som ministeren vil
modtage efter den foreslåede § 6 a, stk. 1 og 2. For en minister, der samtidig
er medlem af Folketinget, indebærer det, at der ydes pensionsbidrag af mi-
nistervederlaget, efter at dette er nedsat med et beløb, der svarer til det af
Folketinget ydede vederlag eller eftervederlag, jf. den foreslåede § 6 b i lov
om vederlag og pension m.v. for ministre.
Den foreslåede bestemmelse vil tillige medføre, at der ikke vil blive indbe-
talt pensionsbidrag af eftervederlaget, når ministeren udtræder af minister-
hvervet.
UDKAST
Side 52/77
Det foreslås i § 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at ministre
er forpligtet til at modtage pensionsbidraget efter lovens § 6 d, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en minister ikke vil kunne fra-
sige sig indbetalingen af pensionsbidraget. Der henvises til pkt. 3.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at pensionsbidraget efter stk. 1 beregnes af vederlaget
efter den foreslåede § 6 a, stk. 1 og 2, med den til enhver tid gældende al-
mindelige pensionsbidragssats i overenskomst for akademikere i staten.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at pensionsbidragssatsen ved lo-
vens ikrafttræden vil udgøre 18,07 pct. af det faktisk ydede vederlag efter
den foreslåede § 6 a, stk. 1 og 2. Ved overenskomst for akademikere i staten
forstås den overenskomst, som Finansministeriet indgår med en række aka-
demikerorganisationer for akademikere i staten. Ved lovens ikrafttræden er
den seneste overenskomst for akademikere i staten fra 10. april 2025, der er
udsendt med Medarbejder- og Kompetencestyrelsens cirkulære nr. 9333 af
11. april 2025. Pensionsbidragsprocenten findes i denne overenskomsts §
10, stk. 1.
Hvis pensionsbidragssatsen i overenskomst for akademikere i staten vil
blive ændret, f.eks. enten ved aftale mellem overenskomstens parter eller
ved lovgivningsmagtens ophøjelse af et mæglingsforslag til lov, vil den æn-
drede pensionsbidragssats fremover skulle finde anvendelse for beregnin-
gen af pensionsbidrag for ministre. Ændringen vil uden videre få virkning
fra samme tidspunkt, som den ændrede pensionsbidragssats for overens-
komstansatte akademikere i staten får virkning.
Det foreslås i stk. 3, at pensionsbidraget efter stk. 1 indbetales til en pensi-
onsordning, som ministeren anviser. Hvis ministeren ikke anviser en pensi-
onsordning, indbetales pensionsbidraget efter stk. 1 til den pensionsordning,
som finansministeren har indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. § 6
e.-
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil skulle oplyse Fi-
nansministeriet om, hvilken pensionsordning pensionsbidraget skal indbe-
tales til, og hvilket pensionsinstitut der administrerer pensionsordningen.
Ministeren vil også skulle oplyse til Finansministeriet, hvis ministeren se-
nere ønsker, at pensionsbidraget skal indbetales til en anden pensionsord-
ning.
UDKAST
Side 53/77
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at hvis en minister ikke
anviser Finansministeriet en pensionsordning, som pensionsbidraget vil
kunne indbetales til, vil pensionsbidraget blive indbetalt til den pensions-
ordning, som finansministeren har indgået aftale med et pensionsinstitut om,
jf. den foreslåede § 6 e i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det vil være uden betydning, hvorfor ministeren ikke vil anvise Finansmi-
nisteriet en pensionsordning til at modtage pensionsbidrag af ministerveder-
laget. Det kan f.eks. være, fordi ministeren ikke har en pensionsordning,
eller at ministeren har en pensionsordning, som vedkommende ikke ønsker,
at pensionsbidraget fra ministervederlaget bliver indbetalt til.
Pensionsordninger i pensionskasser m.v. vil være omfattet af reglerne i pen-
sionsbeskatningslovgivningen. Det betyder bl.a., at pensionsordningen vil
være omfattet af reglerne i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1243 af 26. november
2024, med senere ændringer.
Ministeren vil inden for rammerne af pensionsordningens pensionsregulativ
kunne til- eller fravælge ydelser og forsikringer, f.eks. invalidedækning, æg-
tefælle- eller samleverpension og børnepension, hvis pensionsinstituttet til-
byder disse pensionsprodukter.
Det foreslås i stk. 4, at pensionsordningen efter stk. 3 skal klausuleres mod
tilbagekøb således, at den ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end efter
de til enhver tid gældende regler om tilbagekøb i »Aftale om generelle krav
til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten m.v. (ydelses-
sammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)«.
Ved tilbagekøb – også kaldet for genkøb – af pensionsordningen forstås, at
medlemmet af pensionsordningen får udbetalt værdien af sin pensionsop-
sparing som en samlet sum før pensionstidspunktet. Dette udløser normalt
en afgift til staten på op til 60 pct. af beløbet.
For overenskomstansatte i staten er der mellem Finansministeriet og cen-
tralorganisationerne indgået en aftale om generelle krav til indholdet af bi-
dragsdefinerede pensionsordninger i staten, jf. cirkulære nr. 9546 af 29. juni
2023 om aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensions-
ordninger i staten m.v. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning
i forbindelse med jobskifte).
UDKAST
Side 54/77
Aftalen fastsætter en række krav til pensionsordningerne, herunder at de
ikke må kunne tilbagekøbes i videre omfang end fastsat i aftalen. Det er
fastsat i aftalen, at det i den enkelte pensionsordning kan bestemmes, at pen-
sionsordningen kan tilbagekøbes i følgende tilfælde:
1) Den forsikrede har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskat-
ningslovens § 1 a, og udtræder af arbejdsmarkedet, eller hvor den forsikrede
er tilkendt invalidepension af pensionsordningen. Det er en betingelse for
tilbagekøbet, at de løbende ydelser, der ville kunne komme til udbetaling,
ikke kan overstige et grundbeløb på 9.700 kr. årligt, der reguleres efter per-
sonskattelovens § 20 (pr. 1. januar 2025 12.800 kr.).
2) Der er ikke foretaget indbetaling på pensionsordningen i de seneste 12
på hinanden følgende måneder, og hvor depotet ikke overstiger et grundbe-
løb på 30.000 kr. (31. marts 2012-niveau), der procentreguleres svarende til
statens lønninger (pr. 1. april 2025 36.992,85 kr.).
3) Den forsikrede tager varigt ophold i udlandet, dvs. framelder sig folke-
registeret i Danmark, har ikke ansættelse eller andet erhvervsarbejde i Dan-
mark, og hvor der ikke er sket indbetaling af pensionsbidrag de seneste 12
på hinanden følgende måneder, og hvor depotet ikke overstiger et grundbe-
løb på 30.000 kr. (31. marts 2012-niveau), der procentreguleres svarende til
statens lønninger (pr. 1. april 2025 36.992,85 kr.).
4) Den forsikrede er udenlandsk statsborger, fratræder sin stilling og tager
varigt ophold i udlandet.
Det foreslås i stk. 5, at pensionsordningen efter stk. 3 kan overflyttes til en
anden pensionsordning, der opfylder de i stk. 4 fastsatte bestemmelser om
tilbagekøb.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en minister efter ophør med
indbetalinger til pensionsordningen kan overflytte pensionsordningens de-
potværdi til et andet pensionsinstitut, hvis ministeren ønsker at få sine pen-
sioner samlet i ét eller flere pensionsinstitutter. Det modtagende pensions-
institut skal som betingelse for overførslen respektere den tilbagekøbsklau-
sul, som er tilknyttet den pensionsopsparing (depotet), der overføres.
Det foreslås i stk. 6, at hvis den pensionsordning, hvortil overflytning ønskes
foretaget, indeholder regler om tilbagekøb, der ikke opfylder betingelserne
i stk. 4, kan pensionsordningen dog overføres, hvis den klausuleres således,
UDKAST
Side 55/77
at den del, der er opsparet som minister, fortsat respekterer bestemmelsen
om tilbagekøb i stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ske overførsel af den
pensionsordning (depotet), der er optjent som minister, til en eksisterende
pensionsordning, der ikke overholder tilbagekøbsklausulen i stk. 4, såfremt
det modtagende pensionsinstitut klausulerer pensionsordningen således, at
den del af pensionsordningen, der er opsparet som minister, fortsat respek-
terer bestemmelsen om tilbagekøb i stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil samlet set medføre, at hvis ministeren øn-
sker at få pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, som ministeren
selv vælger, vil det være et krav, at pensionsordningen indeholder en tilba-
gekøbsklausul. Tilbagekøbsklausulen vil skulle sikre, at pensionsordningen
ikke vil kunne tilbagekøbes i utide og samtidig beskyttes mod kreditorfor-
følgning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
(Til § 6 e)
Den foreslåede bestemmelse i § 6 e i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre vedrører finansministerens indgåelse af aftale med et pensionsin-
stitut om en pensionsordning med garanteret optag af ministre, der ikke selv
anviser en pensionsordning.
Det foreslås i stk. 1, at finansministeren indgår aftale med et pensionsinstitut
om en pensionsordning med garanteret optag af ministre, der ikke selv an-
viser en pensionsordning til at modtage pensionsbidragene.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at finansministeren vil skulle
indgå en bindende aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning,
hvorefter pensionsinstituttet vil være forpligtet til at optage ministre, som
ikke selv anviser en pensionsordning.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke vil opstå en situation,
hvor der ikke er en pensionsordning, som ministerens pensionsbidrag kan
indbetales til.
UDKAST
Side 56/77
Det foreslås i stk. 2, at finansministeren kan fastsætte nærmere regler om
ministres anvisning af en pensionsordning, jf. den foreslåede § 6 d, stk. 3, i
lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at finansministeren bl.a. kan fast-
sætte nærmere regler om de oplysninger, som ministre skal give til Finans-
ministeriet som led i anvisningen af pensionsordningen og om frist for afgi-
velse af disse oplysninger. Det kan f.eks. være oplysninger om den pensi-
onsordning, som ministeren ønsker pensionsbidraget indbetalt til, herunder
en bekræftelse fra pensionsinstituttet om, at pensionsordningen er klausule-
ret således, at den ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end hvad der følger
af de til enhver tid gældende bestemmelser om tilbagekøb i »Aftale om ge-
nerelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten m.v.
(ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med job-
skifte)« indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.
Hvis den fastsatte frist for afgivelse af oplysninger overskrides, vil Finans-
ministeriet kunne indbetale pensionsbidraget til den pensionsordning, som
finansministeren har indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. stk. 1.
(Til § 6 f)
Efter den foreslåede bestemmelse i § 6 f i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre vil fremtidige ministre være forpligtet til at modtage vederlag,
eftervederlag og pensionsbidrag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en minister ikke vil kunne fra-
sige sig modtagelse af vederlag, eftervederlag eller indbetaling af pensions-
bidrag. Der henvises til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at udbetalingen af
det optjente eftervederlag vil kunne udsættes, hvis ministerens forventede
indtægter i eftervederlagsperioden vil overstige eftervederlaget. Viser det
sig, at indtægterne i eftervederlagsperioden ikke vil medføre bortfald af ef-
tervederlaget, vil den resterende del af eftervederlaget komme til udbetaling.
(Til kapitel 3)
Det foreslåede kapitel 3 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre ved-
rører fælles bestemmelser for nuværende og fremtidige ministre.
UDKAST
Side 57/77
Kapitlet indeholder forslag til bestemmelser om dækning af udgifter og
ydelse af godtgørelse m.v., jf. § 7, varetagelse af hverv m.v., jf. § 8, konsti-
tution i tjenestemandsstilling, jf. § 9, samt virkningsbestemmelser for lov
om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. §§ 10 og 11.
(Til § 7)
Den foreslåede bestemmelse i § 7 i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre vedrører dækning af udgifter og ydelse af godtgørelse m.v.
De gældende bestemmelser i § 1, stk. 6-11, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre indeholder regler om dækning af ministres udgifter og om
ydelse af forskellige godtgørelser til ministre m.v.
Efter Finansministeriets opfattelse vil disse regler fremover skulle omfatte
såvel nuværende som fremtidige ministre. Det foreslås derfor, at reglerne
indsættes i det foreslåede kapitel 3 i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre med fælles bestemmelser. I den forbindelse foreslås enkelte æn-
dringer i forhold til gældende ret, som gennemgås i det følgende i forbin-
delse med de enkelte forslag.
Det foreslås i stk. 1, at en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og
som har bopæl uden for det sjællandske område, kan få dækket udgifter til
hotelovernatninger i Københavnsområdet i forbindelse med sit hverv som
minister.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 1, stk.
6, 1. pkt. Forslaget vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer i
forhold til den gældende bestemmelse.
Det foreslås i stk. 2, at i stedet for dækning af udgifter til hotelovernatninger
efter stk. 1 kan en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har
bopæl uden for det sjællandske område, vælge at modtage godtgørelse for
en fast supplerende bolig i Københavnsområdet. Godtgørelsen kan ydes i op
til 3 måneder efter fratræden som minister.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 1, stk.
6, 2. pkt. Forslaget vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer i
forhold til den gældende bestemmelse.
UDKAST
Side 58/77
I stk. 3 foreslås, at der ikke kan ydes dækning for udgifter til hotelovernat-
ninger efter stk. 1 og godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 2,
hvis ministeren får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget i
henhold til § 109 a, stk. 13, i lov om valg til Folketinget.
Den foreslåede bestemmelsen er ny. Forslaget skal ses på baggrund af de
bestemmelser om tildeling af Folketingets boliger til ministre, der ikke er
medlemmer af Folketinget, der blev gennemført ved lov nr. 653 af 11. juni
2024 om ændring af lov om valg til Folketinget. Efter § 109 a, stk. 13, 2.
pkt., i lov om valg til Folketinget er det en betingelse, at ministeren ikke får
dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet eller modtager
godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet i henhold til
lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det foreslås i stk. 4, at det samlede beløb efter stk. 1 og 2 maksimalt kan
udgøre 75.698 kr. i årligt grundbeløb (oktober 2015-niveau), svarende til
91.456 kr. årligt pr. 1. april 2025. Beløbet udbetales mod dokumentation for
udgifter til hotelovernatninger og for egentlige boligudgifter. Beløbet regu-
leres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 1, stk.
7. Formuleringen »den samlede godtgørelse« i den gældende bestemmelse
foreslås dog ændret til »det samlede beløb« for at tydeliggøre, at beløbet
omfatter såvel udgifter til hotelovernatninger efter stk. 1 som godtgørelse
for en fast supplerende bolig efter stk. 2. Dette er i overensstemmelse med
forarbejderne til den gældende bestemmelse, jf. redegørelsen for gældende
ret i pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 8, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre kan der uden dokumentation ydes godtgørelse for dobbelt
husførelse til en minister, der efter den gældende lovs § 1, stk. 6, får dækning
af hoteludgifter eller godtgørelse for en fast supplerende bolig.
Efter forslaget i stk. 5 kan der uden dokumentation ydes godtgørelse for
dobbelt husførelse til en minister, der får godtgørelse for en fast supplerende
bolig efter stk. 2, eller som får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af
Folketinget i henhold til § 109 a, stk. 13, i lov om valg til Folketinget. Godt-
gørelsen udgør 30.208 kr. i årligt grundbeløb (oktober 2015-niveau), sva-
rende til 36.583 kr. årligt pr. 1. april 2025. Beløbet reguleres efter reglerne
i § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
UDKAST
Side 59/77
Forslaget vil indebære, at der ikke længere kan ydes godtgørelse for dobbelt
husførelse til en minister, der får dækning af udgifter til hotelovernatninger
efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1. Forslaget vil endvidere indebære,
at der fremadrettet kan ydes godtgørelse for dobbelt husførelse til en mini-
ster, som får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget.
Det foreslås i stk. 6, at en minister i 1 kalenderår kan få dækket udgifterne
til op til 12 hotelovernatninger i Danmark i forbindelse med varetagelsen af
sit hverv som minister. Der ydes dog ikke dækning til ministre, der får dæk-
ning af udgifter til hotelovernatninger efter stk. 1, godtgørelse for en fast
supplerende bolig efter stk. 2 eller godtgørelse for dobbelt husførelse efter
stk. 5, såfremt der er tale om hotelovernatning i Københavnsområdet.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 1, stk.
9. Forslaget vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold
til den gældende bestemmelse.
Efter forslaget i stk. 7 indgår værdien af hotelovernatninger, som dækkes
efter stk. 1 og 6, godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 2, jf. stk.
4, og godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 5 ikke i den skattepligtige
indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for
udgifter, der er forbundet med hvervet som minister, herunder boligudgifter,
indenlandsk befordring m.v.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 1, stk.
10. Forslaget vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer i for-
hold til den gældende bestemmelse.
Det bemærkes, at værdien af en bolig, som Folketinget stiller til rådighed
for en minister, der ikke er medlem af Folketinget, ikke indgår i den skatte-
pligtige indkomst, jf. § 109 a, stk. 13, 5. pkt., i lov om valg til Folketinget.
Det foreslås i stk. 8, at finansministeren fastsætter nærmere regler om udgif-
ter til hotelovernatning efter stk. 1, om godtgørelse af egentlige boligudgif-
ter efter stk. 2, om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter fratræden som
minister efter stk. 2, 2. pkt., om krav til dokumentation for egentlige bolig-
udgifter og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter stk. 4, om
dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 5, om dækning af udgif-
ter til hotelovernatning efter stk. 6 og om hotelovernatning i forbindelse med
UDKAST
Side 60/77
fratræden som minister. Finansministeren fastsætter endvidere regler om ad-
gang til ydelser efter stk. 1-6 under orlov og om adgangen til at bevare så-
danne ydelser efter en flytning.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 1, stk.
11. Der er dog rettet to redaktionelle fejl i den gældende bestemmelse, såle-
des at der nu to steder står »fratræden som minister« i stedet for henholdsvis
»medlemskabets ophør« og »udtræden af Folketinget«. Endvidere er det ty-
deliggjort, at bestemmelsen vedrører fastsættelse af nærmere regler om
godtgørelse af »egentlige boligudgifter« efter stk. 2.
Forslaget vil ikke herudover indebære ændringer i forhold til den gældende
bestemmelse.
Det foreslås, at godtgørelser så vidt muligt betales forud for nuværende og
tidligere ministre og bagud for fremtidige ministre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Til nr. 11
Med henblik på at skabe bedre overblik over loven foreslås det at indsætte
overskrifter til de enkelte bestemmelser i loven.
Det foreslås derfor, at der før den gældende bestemmelse i lovens § 8 ind-
sættes overskriften Varetagelse af hverv m.v. Overskriften dækker § 8 om
ministres varetagelse af hverv i offentlige eller private virksomheders, fore-
tagenders og institutioners tjeneste og § 9 om besættelse af tjenestemands-
stillinger ved konstitution i forbindelse med en tjenestemands udpegning til
minister.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne.
Der henvises til forslagene i nr. 12-14 om ændring af §§ 8 og 9 med henblik
på at gøre formuleringen kønsneutral.
Til nr. 12
Efter de gældende bestemmelser i § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre skal en minister, der ved sin tiltræden besidder
UDKAST
Side 61/77
hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller institutio-
ners tjeneste, fratræde disse. Dog kan han undtagelsesvis med foreløbig bil-
ligelse af statsministeren bevare sådanne hverv, hvis varetagelse efter den-
nes skøn ikke kan berede vanskeligheder i udførelsen af hans embedspligt
som minister eller i hans forhold til de forskellige statsforvaltningsgrene.
Det foreslås, at »han« ændres til: »ministeren«, og at »hans« to steder æn-
dres til: »ministerens« med henblik på at gøre formuleringen kønsneutral.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Til nr. 13
Af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 4, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre fremgår, at besidder statsministeren ved et ministeriums
tiltræden hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller
institutioners tjeneste, skal der ske meddelelse til et af Folketinget nedsat
udvalg, hvis han ønsker at bevare noget af disse.
Det foreslås, at »han« ændres til: »statsministeren« med henblik på at gøre
formuleringen kønsneutral.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Til nr. 14
Af den gældende bestemmelse i § 9, 1. pkt., i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre fremgår, at udnævnes en tjenestemand til minister, kan den
af ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling holdes besat ved konstitution
for hans funktionstid, hvis det skønnes forsvarligt af hensyn til stillingens
tarv, og for så vidt og så længe konstitution overhovedet er tilladt.
Det foreslås, at »ham« ændres til: »ministeren«, og at »hans« ændres til:
»ministerens« med henblik på at gøre formuleringen kønsneutral.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
UDKAST
Side 62/77
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
Til nr. 15
De foreslåede ændringer i §§ 10 og 11 i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre vedrører virknings- og overgangsbestemmelserne til lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre.
Det fremgår af den gældende § 10, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre, at de i loven indeholdte lønnings- og pensionsbestemmelser har
virkning fra 1. april 1959.
Af lovens § 10, stk. 2, fremgår, at for de i henhold til de hidtil gældende
bestemmelser ydede pensioner finder bestemmelserne i § 1 i lov nr. 81 af
21. marts 1959 om pensioner, der er fastsat i henhold til de før 1. april 1958
inden for staten gældende lønnings- og pensionslove, tilsvarende anven-
delse. I øvrigt omfattes ministre, der er afgået før 1. april 1959, samt sådanne
ministres efterladte ikke af loven.
Det foreslås, at § 10, stk. 2, ophæves, idet der ikke længere er personer, for
hvem bestemmelsen er relevant.
Efter den gældende § 11 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre
omberegnes pensioner efter lovens § 4, der er påbegyndt udbetalt pr. 31.
december 1993, pr. 1. januar 1994 efter bestemmelserne i lovens § 5. Hvor
denne omberegning medfører ændring i pensionen, ydes eventuelt person-
ligt tillæg, så det hidtidige pensionsniveau bevares.
Det foreslås, at § 11 ophæves, idet den nævnte omberegning er foretaget, og
der ikke er personer, der modtager personligt tillæg efter bestemmelsen.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026. De foreslåede
bestemmelser i §§ 6 a - 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for ministre
vil efter deres indhold få virkning fra det første folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for ministre, der udnævnes for første gang uden forud for
denne dato at have været medlemmer af Folketinget. Tilsvarende vil gælde
UDKAST
Side 63/77
for de foreslåede fælles bestemmelser i §§ 7-9 i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
UDKAST
Side 64/77
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 939 af 16. juni 2017, som
ændret ved lov nr. 1579 af 27. de-
cember 2019, lov nr. 2069 af 21.
december 2020, lov nr. 2609 af 28.
december 2021 og lov nr. 1775 af
28. december 2023, foretages føl-
gende ændringer:
§ 1. Grundvederlaget til ministre
udgør 1.248.386 kr. i årligt grund-
beløb (31. marts 2017-niveau), jf.
dog stk. 2. Vederlaget til statsmini-
steren udgør 125 pct. af grundve-
derlaget, og vederlaget til uden-
rigsministeren og finansministeren
samt til den minister, der er num-
1. §§ 1 og 2 ophæves, og i stedet
indsættes:
»Kapitel 1
Vederlag og pension m.v. for mini-
stre, der inden førstkommende fol-
ketingsvalg efter den 31. december
2025 er udnævnt som ministre el-
ler indtrådt som medlemmer af
Folketinget
Vederlag
§ 1. Grundvederlaget til ministre
udgør 1.566.541 kr. i årligt grund-
beløb (31. marts 2026-niveau). Ve-
derlaget til statsministeren udgør
125 pct. af grundvederlaget. Veder-
laget til udenrigsministeren, finans-
ministeren og den minister, der er
nummer 2 i statsrådsrækkefølgen,
udgør 110 pct. af grundvederlaget.
UDKAST
Side 65/77
mer 2 i statsrådsrækkefølgen, ud-
gør 110 pct. af grundvederlaget.
Ingen minister kan oppebære mere
end ét vederlag efter denne be-
stemmelse.
Stk. 2. I perioden 1. april 2012-31.
december 2024 udgør grundveder-
laget 1.185.966 kr. i årligt grund-
beløb (31. marts 2017-niveau).
Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2
reguleres en gang årligt pr. 1. april
med en reguleringsprocent, der be-
regnes på baggrund af lønudviklin-
gen på det offentlige arbejdsmar-
ked. Finansministeren fastsætter
årligt reguleringsprocenten.
Stk. 4. Til ministre ydes omkost-
ningstillæg efter tilsvarende regler,
som efter lov om valg til Folketin-
get gælder for medlemmer af Fol-
ketinget.
Stk. 5. Vederlag og tillæg m.v. ud-
betales med 1/12 månedlig forud
fra den første dag i den efter ud-
nævnelsen følgende måned og til
udgangen af den måned, i hvilken
afgangen fra ministerstillingen fin-
der sted.
Ingen minister kan oppebære mere
end ét vederlag efter denne bestem-
melse.
Stk. 2. Vederlag efter stk. 1 regule-
res som anført i § 6 a, stk. 2.
Stk. 3. Til ministre ydes omkost-
ningstillæg efter tilsvarende regler,
som gælder for medlemmer af Fol-
ketinget efter § 108, stk. 1 og 3-5, i
lov om valg til Folketinget.
Stk. 4. Vederlag og omkostningstil-
læg udbetales med 1/12 månedlig
forud fra den første dag i den efter
udnævnelsen følgende måned og til
udgangen af den måned, i hvilken
afgangen fra ministerstillingen fin-
der sted.
§ 2. For en minister, som modtager
grundvederlag eller eftervederlag
efter lov om valg til Folketinget,
nedsættes vederlaget efter § 1, stk.
1-3, med et beløb, der svarer til det
af Folketinget ydede grundveder-
lag eller eftervederlag. Tilsvarende
gælder for eftervederlag efter lov
§ 2. For en minister, som modtager
grundvederlag eller eftervederlag
efter § 108, stk. 1, eller § 109, stk.
2, i lov om valg til Folketinget, ned-
sættes vederlaget efter § 1, stk. 1 og
2, med et beløb, der svarer til det af
Folketinget ydede grundvederlag
eller eftervederlag.
UDKAST
Side 66/77
om vederlag og pension m.v. for
de danske medlemmer af Europa-
Parlamentet.
Stk. 2. For en minister, som modta-
ger omkostningstillæg efter lov om
valg til Folketinget, nedsættes det i
§ 1, stk. 4, anførte tillæg med et be-
løb, der svarer til det af Folketinget
ydede tillæg.
Stk. 2. For en minister, som modta-
ger omkostningstillæg efter § 108,
stk. 1 og 3-5, i lov om valg til Fol-
ketinget, nedsættes det i § 1, stk. 3,
anførte omkostningstillæg med et
beløb, der svarer til det af Folketin-
get ydede tillæg.«
§ 3. ---
Stk. 2. Eftervederlaget svarer til
vedkommende ministers vederlag
efter § 1, stk. 1-3.
Stk. 3. Eftervederlag efter stk. 2
nedsættes med summen af
1) de indtægter, der er anført i §
109, stk. 3, nr. 1-4 og 6-11, i lov
om valg til Folketinget,
2) grundvederlag, eftervederlag el-
ler egenpension som folketings-
medlem og
3) vederlag, eftervederlag eller
egenpension som formand for Fol-
ketinget.
2. Før § 3 indsættes:
»Eftervederlag«.
3. I § 3, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 1-
3« til: »§ 1, stk. 1 og 2«.
4. I § 3, stk. 3, nr. 2, indsættes efter
»folketingsmedlem«: »efter §§
108, 109 og 110 i lov om valg til
Folketinget«.
5. I § 3, stk. 3, nr. 3, indsættes efter
»formand for Folketinget«: »efter
§§ 120-122 i lov om valg til Folke-
tinget«.
§ 5. --- 6. Før § 4 indsættes:
UDKAST
Side 67/77
Stk. 4. Egenpensionen nedsættes
med det beløb, hvormed summen
af
1) de indtægter, der er anført i §
109, stk. 3, nr. 1, 4 og 6, i lov om
valg til Folketinget,
2) grundvederlag, eftervederlag el-
ler egenpension som folketings-
medlem,
3) vederlag, eftervederlag eller
egenpension som formand for Fol-
ketinget,
4) folkepension og egenpension
som minister overstiger vedkom-
mendes vederlag efter § 1, stk. 1-3.
»Pension«.
7. I § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes efter
»folketingsmedlem«: »efter §§108,
109 og110 i lov om valg til Folke-
tinget«.
8. I § 5, stk. 4, nr. 3, indsættes efter
»formand for Folketinget«: »efter
§§ 120-122 i lov om valg til Folke-
tinget«.
9. I § 5, stk. 4, nr. 4, ændres »§ 1,
stk. 1-3« til: »§ 1, stk. 1 og 2«.
§ 6. Udbetaling Danmark anviser
pension og efterindtægt efter
denne lov og træffer i forbindelse
hermed afgørelse om tilbagebeta-
ling og forældelse af ydelser og
om andre forhold af formueretlig
karakter.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgø-
relser efter stk. 1 kan påklages til
finansministeren.
10. § 6 ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Administration
§ 6. Udbetaling Danmark beregner
og anviser pension og efterindtægt
efter §§ 4 og 5 og træffer i forbin-
delse hermed afgørelse om tilbage-
betaling og forældelse af ydelser
og om andre forhold af formueret-
lig karakter.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgø-
relser efter stk. 1 kan påklages til
finansministeren.
UDKAST
Side 68/77
Stk. 3. Finansministeren kan fast-
sætte regler om, at Udbetaling Dan-
marks afgørelser ikke kan indbrin-
ges for anden administrativ myn-
dighed.
Stk. 3. Finansministeren kan fast-
sætte regler om, at Udbetaling Dan-
marks afgørelser ikke kan indbrin-
ges for anden administrativ myn-
dighed.
Kapitel 2
Vederlag og pension m.v. for mini-
stre, der tidligst ved førstkom-
mende folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for første gang er
udnævnt som ministre og ikke
forud for denne dato er indtrådt
som medlemmer af Folketinget
Vederlag
§ 6 a. Vederlaget til ministre udgør
2.053.000 kr. i årligt grundbeløb
(31. marts 2026-niveau). Vederla-
get til statsministeren udgør
2.527.000 kr. i årligt grundbeløb
(31. marts 2026-niveau). Vederla-
get til udenrigsministeren, finans-
ministeren og den minister, der er
nummer 2 i statsrådsrækkefølgen,
udgør 2.290.000 kr. i årligt grund-
beløb (31. marts 2026-niveau). In-
gen minister kan oppebære mere
end ét vederlag efter denne bestem-
melse.
Stk. 2. Vederlag efter stk. 1 regule-
res en gang årligt pr. 1. april med en
reguleringsprocent, der beregnes på
baggrund af lønudviklingen på det
UDKAST
Side 69/77
offentlige arbejdsmarked. Finans-
ministeren fastsætter årligt regule-
ringsprocenten.
Stk. 3. Vederlag udbetales måneds-
vis bagud med virkning fra udnæv-
nelsen og indtil afgangen fra mini-
sterstillingen.
§ 6 b. For en minister, som modta-
ger vederlag eller eftervederlag ef-
ter § 119 a, stk. 1, eller § 119 e, stk.
1, i lov om valg til Folketinget, ned-
sættes vederlaget efter § 6 a, stk. 1
og 2, med et beløb, der svarer til det
af Folketinget ydede vederlag eller
eftervederlag.
Eftervederlag
§ 6 c. Ved afgang fra en minister-
stilling uden umiddelbar overgang
til en anden ministerstilling har en
minister ret til eftervederlag. Der
ydes eftervederlag i mindst 3 måne-
der og højst 12 måneder. Efter at
have varetaget hvervet i en sam-
menhængende periode på 1 år op-
nås ret til eftervederlag i 6 måneder,
efter 2 år opnås ret til eftervederlag
i 9 måneder, og efter 3 år opnås ret
til eftervederlag i 12 måneder. Ef-
tervederlagsperioden kan ikke ud-
løbe på et tidligere tidspunkt end
udløbstidspunktet for efterveder-
lagsperioden fra en tidligere mini-
sterperiode. Eftervederlag kan ikke
ydes samtidig med vederlag efter §
6 a, stk. 1 og 2.
UDKAST
Side 70/77
Stk. 2. Eftervederlaget svarer til
vedkommende ministers vederlag
efter § 6 a, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Eftervederlag efter stk. 2
nedsættes med summen af
1) de indtægter, der er anført i § 119
e, stk. 7, i lov om valg til Folketin-
get,
2) vederlag eller eftervederlag som
folketingsmedlem efter § 119 a el-
ler § 119 e i lov om valg til Folke-
tinget og
3) vederlag eller eftervederlag som
formand for Folketinget efter § 125
a eller § 125 b i lov om valg til Fol-
ketinget.
Stk. 4. Finansministeren fastsætter
nærmere regler om nedsættelse af
ministereftervederlaget efter stk. 3
og om administration af ministeref-
tervederlaget.
Pension
§ 6 d. For ministre indbetales et
pensionsbidrag af det vederlag,
som ministeren modtager efter § 6
a, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Pensionsbidraget efter stk. 1
beregnes af vederlaget efter § 6 a,
stk. 1 og 2, med den til enhver tid
gældende pensionsbidragssats i
overenskomst for akademikere i
staten.
Stk. 3. Pensionsbidraget efter stk. 1
indbetales til en pensionsordning,
UDKAST
Side 71/77
som ministeren anviser. Hvis mini-
steren ikke anviser en pensionsord-
ning, indbetales pensionsbidraget
efter stk. 1 til den pensionsord-
ning, som finansministeren har
indgået aftale med et pensionsin-
stitut om, jf. § 6 e.
Stk. 4. Pensionsordningen efter stk.
3 skal klausuleres mod tilbagekøb
således, at den ikke kan tilbagekø-
bes i videre omfang end efter de til
enhver tid gældende regler om til-
bagekøb i »Aftale om generelle
krav til indhold af bidragsdefine-
rede pensionsordninger i staten
m.v. (ydelsessammensætning, til-
bagekøb og overflytning i forbin-
delse med jobskifte)«.
Stk. 5. Pensionsordningen efter stk.
3 kan overflyttes til en anden pen-
sionsordning, der opfylder betin-
gelserne i stk. 4 om tilbagekøb.
Stk. 6. Hvis den pensionsordning,
hvortil overflytning ønskes foreta-
get, indeholder regler om tilbage-
køb, der ikke opfylder betingel-
serne i stk. 4, kan pensionsordnin-
gen dog overføres, hvis den klau-
suleres således, at den del, der er
opsparet som minister, fortsat re-
spekterer bestemmelsen om tilba-
gekøb i stk. 4.
§ 6 e. Finansministeren indgår af-
tale med et pensionsinstitut om en
pensionsordning med garanteret
UDKAST
Side 72/77
optag af ministre, der ikke selv an-
viser en pensionsordning.
Stk. 2. Finansministeren kan fast-
sætte nærmere regler om ministres
anvisning af en pensionsordning,
jf. § 6 d, stk. 3.
Pligt til at modtage vederlæggelse
§ 6 f. Ministre er forpligtet til at
modtage vederlag, eftervederlag og
pensionsbidrag.
§ 1. ---
Stk. 6. En minister, der ikke er
medlem af Folketinget, og som har
bopæl uden for det sjællandske
område, kan få dækket udgifter til
hotelovernatninger i Københavns-
området i forbindelse med sit
hverv som minister. I stedet for
dækning af udgifter til hotelover-
natninger efter 1. pkt. kan en mini-
ster, der ikke er medlem af Folke-
tinget, og som har bopæl uden for
det sjællandske område, vælge at
modtage godtgørelse for en fast
supplerende bolig i Københavns-
området. Godtgørelsen kan ydes i
op til 3 måneder efter fratræden
som minister.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
Dækning af udgifter og ydelse af
godtgørelse m.v.
§ 7. En minister, der ikke er med-
lem af Folketinget, og som har bo-
pæl uden for det sjællandske om-
råde, kan få dækket udgifter til ho-
telovernatninger i Københavnsom-
rådet i forbindelse med sit hverv
som minister.
Stk. 2. I stedet for dækning af udgif-
ter til hotelovernatninger efter stk.
1 kan en minister, der ikke er med-
lem af Folketinget, og som har bo-
pæl uden for det sjællandske om-
råde, vælge at modtage godtgørelse
for en fast supplerende bolig i Kø-
benhavnsområdet. Godtgørelsen
kan ydes i op til 3 måneder efter fra-
træden som minister.
UDKAST
Side 73/77
Stk. 7. Den samlede godtgørelse
efter stk. 6 kan maksimalt udgøre
75.698 kr. pr. år i oktober 2015-ni-
veau og udbetales mod dokumen-
tation til dækning af egentlige bo-
ligudgifter. Beløbet i 1. pkt. regu-
leres efter reglerne i § 109 a, stk.
12, i lov om valg til Folketinget.
Stk. 8. Der kan uden dokumenta-
tion ydes godtgørelse for dobbelt
husførelse til en minister, der efter
stk. 6 får dækning af hoteludgifter
eller godtgørelse for en fast sup-
plerende bolig. Godtgørelsen ud-
gør 30.208 kr. pr. år i oktober
2015-niveau og reguleres efter reg-
lerne i § 109 a, stk. 12, i lov om
valg til Folketinget.
Stk. 9. En minister kan i 1 kalen-
derår få dækket udgifterne til op til
12 overnatninger på hotel i Dan-
mark i forbindelse med varetagel-
sen af sit hverv som minister. Der
ydes dog ikke dækning til ministre,
Stk. 3. Der kan ikke ydes dækning
for udgifter til hotelovernatninger
efter stk. 1 og godtgørelse for en
fast supplerende bolig efter stk. 2,
hvis ministeren får stillet en bolig
vederlagsfrit til rådighed af Folke-
tinget i henhold til § 109 a, stk. 13,
i lov om valg til Folketinget.
Stk. 4. Det samlede beløb efter stk.
1 og 2 kan maksimalt udgøre
75.698 kr. i årligt grundbeløb (ok-
tober 2015-niveau). Beløbet udbe-
tales mod dokumentation for udgif-
ter til hotelovernatninger og for
egentlige boligudgifter. Beløbet re-
guleres efter reglerne i § 109 a, stk.
12, i lov om valg til Folketinget.
Stk. 5. Der kan uden dokumentation
ydes godtgørelse for dobbelt husfø-
relse til en minister, der får godtgø-
relse for en fast supplerende bolig
efter stk. 2, eller som får stillet en
bolig vederlagsfrit til rådighed af
Folketinget i henhold til § 109 a,
stk. 13, i lov om valg til Folketin-
get. Godtgørelsen udgør 30.208 kr.
i årligt grundbeløb (oktober 2015-
niveau). Beløbet reguleres efter
reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om
valg til Folketinget.
Stk. 6. En minister kan i 1 kalen-
derår få dækket udgifterne til op til
12 hotelovernatninger i Danmark i
forbindelse med varetagelsen af sit
hverv som minister. Der ydes dog
ikke dækning til ministre, der får
UDKAST
Side 74/77
der modtager godtgørelse efter stk.
6 og 8, såfremt der er tale om ho-
telovernatning i Københavnsområ-
det.
Stk. 10. Værdien af hotelovernat-
ninger, som dækkes efter stk. 6, 1.
pkt., og stk. 9, godtgørelse for fast
supplerende bolig efter stk. 6, 2.
pkt., jf. stk. 7, og godtgørelse for
dobbelt husførelse efter stk. 8 ind-
går ikke i den skattepligtige ind-
komst. Der kan ikke foretages fra-
drag i den skattepligtige indkomst
for udgifter, der er forbundet med
hvervet som minister, herunder bo-
ligudgifter, indenlandsk befordring
m.v.
Stk. 11. Finansministeren fastsæt-
ter nærmere regler om udgifter til
hotelovernatning efter stk. 6, 1.
pkt., om godtgørelse for boligud-
gifter efter stk. 6, 2. pkt., om godt-
gørelse af egentlige boligudgifter
efter medlemskabets ophør efter
stk. 6, 3. pkt., om krav til doku-
mentation for egentlige boligudgif-
ter og om beregning af udgifter til
ejerbolig og lign. efter stk. 7, om
dækning af udgifter til dobbelt
husførelse efter stk. 8, om dækning
af udgifter til hotelovernatning ef-
ter stk. 9 og om hotelovernatning i
forbindelse med udtræden af Fol-
ketinget. Finansministeren fastsæt-
ter endvidere regler om adgang til
dækning af udgifter til hotelover-
natninger efter stk. 1, godtgørelse
for en fast supplerende bolig efter
stk. 2 eller godtgørelse for dobbelt
husførelse efter stk. 5, såfremt der
er tale om hotelovernatning i Kø-
benhavnsområdet.
Stk. 7. Værdien af hotelovernatnin-
ger, som dækkes efter stk. 1 og 6,
godtgørelse for en fast supplerende
bolig efter stk. 2, jf. stk. 4, og godt-
gørelse for dobbelt husførelse efter
stk. 5 indgår ikke i den skatteplig-
tige indkomst. Der kan ikke foreta-
ges fradrag i den skattepligtige ind-
komst for udgifter, der er forbundet
med hvervet som minister, herun-
der boligudgifter, indenlandsk be-
fordring m.v.
Stk. 8. Finansministeren fastsætter
nærmere regler om udgifter til ho-
telovernatning efter stk. 1, om godt-
gørelse af egentlige boligudgifter
efter stk. 2, om godtgørelse af
egentlige boligudgifter efter fratræ-
den som minister efter stk. 2, 2.
pkt., om krav til dokumentation for
egentlige boligudgifter og om be-
regning af udgifter til ejerbolig og
lign. efter stk. 4, om dækning af ud-
gifter til dobbelt husførelse efter
stk. 5, om dækning af udgifter til
hotelovernatning efter stk. 6 og om
hotelovernatning i forbindelse med
fratræden som minister. Finansmi-
nisteren fastsætter endvidere regler
om adgang til ydelser efter stk. 1-6
UDKAST
Side 75/77
ydelser efter stk. 6-9 under orlov
og om adgangen til at bevare så-
danne ydelser efter en flytning.
under orlov og om adgangen til at
bevare sådanne ydelser efter en
flytning.«
§ 8. Besidder en minister ved sin
tiltræden hverv i offentlige eller
private virksomheders, foretagen-
ders eller institutioners tjeneste, vil
disse være at fratræde. Dog kan
han undtagelsesvis med foreløbig
billigelse af statsministeren bevare
sådanne hverv, hvis varetagelse ef-
ter dennes skøn ikke kan berede
vanskeligheder i udførelsen af
hans embedspligt som minister el-
ler i hans forhold til de forskellige
statsforvaltningsgrene. Statsmini-
steren skal i så fald straks skriftligt
tilstille et af Folketinget nedsat ud-
valg meddelelse herom. Udvalget
kan inden forløbet af 14 dage efter
meddelelsens modtagelse nægte
vedkommende minister tilladelse
til at bevare sådanne hverv. Efter
forløbet af dette tidsrum meddeler
statsministeren Folketingets for-
mand, hvilke hverv den vedkom-
mende minister har tilladelse til at
varetage.
Stk. 4. Besidder statsministeren
ved et ministeriums tiltræden
hverv af den heromhandlede art,
skal meddelelse til udvalget finde
11. Før § 8 indsættes:
»Varetagelse af hverv m.v.«.
12. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres
»han« til: »ministeren«, og to steder
ændres »hans« til: »ministerens«.
13. I § 8, stk. 4, ændres »han« til:
»statsministeren«.
UDKAST
Side 76/77
sted derom, hvis han ønsker at be-
vare noget af disse, hvorefter der
forholdes i overensstemmelse med
stk. 1.
§ 9. Udnævnes en tjenestemand til
minister, kan den af ham hidtil be-
klædte tjenestemandsstilling hol-
des besat ved konstitution for hans
funktionstid, hvis det skønnes for-
svarligt af hensyn til stillingens
tarv, og for så vidt og så længe
konstitution i stillingen overhove-
det er tilladt. Statsministeren skal
herom give meddelelse til det i § 8,
stk. 1, nævnte udvalg, hvorefter
der forholdes i overensstemmelse
med § 8, stk. 1.
14. I § 9, 1. pkt., ændres »ham« til:
»ministeren«, og »hans« ændres til:
»ministerens«.
§ 10. ---
Stk. 2. For de i henhold til de hidtil
gældende bestemmelser ydede
pensioner finder bestemmelserne i
§ 1 i lov nr. 81 af 21. marts 1959
om pensioner, der er fastsat i hen-
hold til de før 1. april 1958 inden
for staten gældende lønnings- og
pensionslove, tilsvarende anven-
delse. I øvrigt omfattes ministre,
der er afgået før 1. april 1959, samt
sådanne ministres efterladte ikke
af nærværende lov.
15. § 10, stk. 2, og § 11 ophæves.
§ 11. Pensioner efter § 4, der er på-
begyndt udbetalt pr. 31. december
1993, omberegnes pr. 1. januar
1994 efter bestemmelserne i § 5.
Hvor denne omberegning medfører
UDKAST
Side 77/77
ændring i pensionen, ydes eventu-
elt personligt tillæg, så det hidti-
dige pensionsniveau bevares.