Høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om vederlæggelse af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«)

Side 1 | 1
OFFENTLIG
Datatilsynet
Finansministeriet
Folketingets Ombudsmand
Forsikring & Pension
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Rigsrevisionen
Skatteministeriet
Statens Administration
Statsrevisorerne
Udbetaling Danmark
Økonomistyrelsen
Høringsliste
4. september 2025
Lovsekretariatet
J.nr.: 25-000757-2
Jesper Schaumburg-
Müller
Chefkonsulent
jesper.schaumburg-
muller@ft.dk
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
3337 5500
ft@ft.dk
www.ft.dk
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 64
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25


Side 1 | 2
OFFENTLIG
Folketingets Administration sender hermed udkast til forslag til lov om ændring
af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmers vederlæg-
gelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlem-
mers og ministres vederlæggelse«) i offentlig høring.
Udkastet til lovforslag udmønter den del af aftalen, der angår fremtidige folke-
tingsmedlemmer. Det foreslås, at vederlaget til fremtidige folketingsmedlem-
mer hæves til gennemsnitslønnen for chefer i lønramme 38 i staten (afdelings-
chefer m.v.). Samtidig foreslås det skattefrie omkostningstillæg til fremtidige
folketingsmedlemmer afskaffet. For fremtidige folketingsmedlemmer valgt i
Grønland og på Færøerne foreslås en mindre del af omkostningstillægget dog
omdannet til et særligt tillæg, der er skattepligtigt. Det foreslås også, at efter-
vederlag til fremtidige folketingsmedlemmer maksimalt kan ydes i 3-12 måne-
der i stedet for som i dag 6-24 måneder. Det foreslås desuden, at pensions-
ordningen til fremtidige folketingsmedlemmer ændres fra en tjenestemands-
pension til en bidragsdefineret arbejdsmarkedspension.
Det foreslås, at vederlag, eftervederlag og pension til et fremtidigt folketings-
medlem, der vælges som formand for Folketinget, ydes på samme måde som
til statsministeren efter de regler, der samtidig foreslås for fremtidige ministre
ved en ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Der henvises
herom til det af Finansministeriet offentliggjorte udkast til lovforslag på Hø-
ringsportalen.
Folketingets Administration skal anmode om at modtage eventuelle bemærk-
ninger til udkastet til lovforslag senest torsdag den 2. oktober 2025 kl. 12.00.
Høringsbrevet, høringslisten og udkastet til lovforslag er offentliggjort på Hø-
ringsportalen.
Høringssvar bedes sendt til undertegnede.
Til de på høringslisten anførte myndigheder og organisationer
Offentlig høring over udkast til lovforslag
4. september 2025
Lovsekretariatet
J.nr.: 25-000757-2
Jesper Schaumburg-
Müller
Chefkonsulent
jesper.schaumburg-
muller@ft.dk
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
3337 5500
ft@ft.dk
www.ft.dk
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 64
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
Side 2 | 2
OFFENTLIG
De modtagne høringssvar, herunder kontaktoplysninger på afsenderen af hø-
ringssvaret, offentliggøres på Høringsportalen og på Folketingets hjemmeside,
når lovforslaget er fremsat for Folketinget.
Med venlig hilsen
Jesper Schaumburg-Müller
Chefkonsulent


UDKAST
OFFENTLIG
UDKAST pr. 4. september 2025
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
(Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på
»Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres
vederlæggelse«)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1380 af 5. december
2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 1703 af 30. december 2024 og § 8 i lov
nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 14 affattes således:
»Kapitel 14
Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der inden førstkom-
mende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som med-
lemmer af Folketinget eller udnævnt som ministre«.
2. I § 108, stk. 2, 1. pkt., ændres »638.351 kr. årligt (31. marts 2017-niveau)«
til: »801.037 kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.
3. I § 108, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 1, stk. 2, i«.
4. I § 109, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Vederlaget udbetales månedsvis forud.«
5. I § 109, stk. 3, nr. 2, ændres »hjemmestyre« til: »Selvstyre«.
6. I § 109, stk. 3, nr. 5, indsættes efter »efter«: »§§ 4 og 5 i«.
7. I § 109, stk. 3, nr. 6, ændres »Kommissionen« til: »Europa-Kommissio-
nen«.
8. I § 109, stk. 3, nr. 8, ændres »§§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag«
til: »arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5«.
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 64
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
UDKAST
2
OFFENTLIG
9. I § 109, stk. 3, nr. 11, ændres »afsnit I i pensionsbeskatningsloven« til:
»pensionsbeskatningslovens afsnit I«.
10. I § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres »135.930 kr. årligt (31. marts 2017-ni-
veau)« til: »170.572 kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.
11. I § 109, stk. 5, ændres »vederlag og eftervederlag« til »vederlag, jf. § 1,
stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 3,«, og »henhold til« udgår.
12. I § 109, stk. 10, ændres »Færøernes Lagting eller Grønlands Landsting«
til: »Lagtinget eller Inatsisartut«, og »henholdsvis Landstingets« ændres til:
»eller Inatsisartuts«.
13. I § 109, stk. 12, ændres »ham« til: »vedkommende«.
14. I § 109, stk. 12, indsættes som 2. pkt.:
»Vederlaget udbetales månedsvis bagud.«
15. I § 109 a, stk. 13, 2. pkt., ændres »i henhold til« til: », jf. § 7, stk. 1 og
2, i«.
16. Efter kapitel 14 indsættes:
»Kapitel 14 a
Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der tidligst ved først-
kommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er
indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato har
været udnævnt som ministre
Vederlag
§ 119 a. Folketingets medlemmer modtager et vederlag, der udgør
1.100.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau). Ethvert folke-
tingsmedlem er forpligtet til at modtage vederlaget efter 1. pkt.
Stk. 2. Vederlaget efter stk. 1 reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme
reguleringsprocent som ministres vederlag, jf. § 6 a, stk. 2, i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre.
§ 119 b. Et ordinært medlem modtager vederlag, jf. § 119 a, fra den dag,
medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et an-
det medlems død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at
UDKAST
3
OFFENTLIG
det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og
indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører med at
være medlem af Folketinget.
Stk. 2. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems
orlov, modtager vederlag, jf. § 119 a, fra den dag, Folketinget har besluttet
at indkalde vedkommende, dog tidligst fra den dag, den nævnte orlov be-
gynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.
Stk. 3. Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, pleje af alvorligt syge
børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, midlertidig udsendelse
i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller
Grønland begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovsperio-
den.
Stk. 4. Et ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov på grund af
graviditet og fødsel eller adoption, modtager vederlag i orlovsperioden.
Stk. 5. Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Lagtinget eller
Inatsisartut, og som på grund af midlertidigt fravær som følge af deltagelse
i Lagtingets eller Inatsisartuts møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslut-
ning dertil begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovsperio-
den.
Stk. 6. Et ordinært medlem, der af andre grunde end de i stk. 3-5 nævnte
begærer og får bevilget orlov, modtager ikke vederlag i orlovsperioden.
Stk. 7. Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov, modtager
ikke vederlag i orlovsperioden.
Stk. 8. Vederlag efter stk. 1-5 udbetales månedsvis bagud.
Bolig m.v., befordringsgodtgørelse og efteruddannelse
§ 119 c. §§ 109 a og 109 b og § 109 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-8, finder
tilsvarende anvendelse. § 109 c, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse
for et medlem, der af andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte får
bevilget orlov.
Særligt tillæg til folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne
§ 119 d. Folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne modtager
samtidig med vederlag, jf. § 119 b, stk. 1-5, et særligt tillæg, der udgør
53.000 kr. årligt. Tillægget udbetales månedsvis bagud. Ethvert folketings-
medlem valgt i Grønland og på Færøerne er forpligtet til at modtage det
særlige tillæg efter 1. pkt.
Stk. 2. Beløbet i stk. 1, 1. pkt., er angivet i 31. marts 2026-niveau og regule-
res efter reglen i § 119 a, stk. 2.
UDKAST
4
OFFENTLIG
Eftervederlag
§ 119 e. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketings-
valg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, modtager efter-
vederlag. Eftervederlaget svarer til vederlag efter § 119 a.
Stk. 2. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov,
og hvis medlemskab ophører i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller
medlemmets tilbagevenden, modtager eftervederlag, jf. stk. 1, 2. pkt., når
orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.
Stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage eftervederlaget
efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ved tiltræden af hvervet som folketingsmedlem optjenes 3 måneders
eftervederlag, jf. dog stk. 2. Der optjenes herefter 3 måneders eftervederlag
for hvert sammenhængende hele medlemsår. Der kan maksimalt optjenes
12 måneders eftervederlag.
Stk. 5. I medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4 indgår ikke
orlov bevilget af andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte for den del
af orlovsperioden, der udgør mere end 60 dage.
Stk. 6. I medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4 indgår en
medlemsperiode i Europa-Parlamentet, der ligger umiddelbart forud for fol-
ketingsperioden.
Stk. 7. I eftervederlaget efter stk. 1 og 2 modregnes for medlemmer for føl-
gende indtægter, jf. dog stk. 8:
1) Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand.
2) Løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for sta-
ten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunes
skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands Selvstyre, i en kommune, et
koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed.
3) Løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning va-
retager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget
som ansat i staten eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af
aktierne.
4) Vederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor, borgmester, regi-
onsrådsformand eller rådmand.
5) Løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-
Parlamentet og Europa-Kommissionen samt fra hverv i internationale orga-
nisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske stat.
6) Løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af
nr. 1-3 eller 5.
UDKAST
5
OFFENTLIG
7) Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrund-
laget efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
8) Vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for
ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksom-
hed, samt vederlag for udnyttelse af immaterielle rettigheder.
9) Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende
ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller
erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af nr.
1 eller 5.
10) Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og rate-
pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I samt ud-
betalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har
sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold og hvervene som folke-
tingsmedlem, Folketingets formand og minister. Dette gælder dog ikke pen-
sioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra c-e,
samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 8. Stk. 7 gælder ikke, i det omfang der udbetales vederlag, jf. § 6 a, stk.
1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 6 c, i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
Stk. 9. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om su-
spendering af eftervederlagsperioden, jf. stk. 4, for et tidligere folketings-
medlem, der genindtræder som midlertidigt medlem af Folketinget, og reg-
ler om modregning efter stk. 7.
Pension
§ 119 f. For ordinære og midlertidige folketingsmedlemmer indbetales et
pensionsbidrag af det vederlag, som folketingsmedlemmet modtager, jf. §
119 b, stk. 1-5. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage pensi-
onsbidraget efter 1. pkt.
Stk. 2. Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., beregnes af vederlaget, jf. §
119 a, med den til enhver tid gældende pensionsbidragssats i overenskom-
sten for akademikere i staten.
Stk. 3. Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., indbetales til en pensionsord-
ning, som folketingsmedlemmet anviser. Hvis folketingsmedlemmet ikke
anviser en pensionsordning, indbetales pensionsbidraget efter stk. 1, 1.
pkt., til den pensionsordning, som Folketingets formand har indgået aftale
med et pensionsinstitut om, jf. § 119 g, stk. 1.
Stk. 4. Pensionsordningen efter stk. 3 skal klausuleres mod tilbagekøb såle-
des, at den ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end de til enhver tid gæl-
dende regler om tilbagekøb i »Aftale om generelle krav til indhold af
UDKAST
6
OFFENTLIG
bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning,
tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)«.
Stk. 5. Pensionsordningen efter stk. 3 kan overflyttes til en anden pensions-
ordning, der opfylder de i stk. 4 fastsatte bestemmelser om tilbagekøb.
Stk. 6. Hvis den pensionsordning, hvortil overflytning ønskes foretaget, in-
deholder regler om tilbagekøb, der ikke opfylder betingelserne i stk. 4, kan
pensionsordningen dog overføres, hvis den klausuleres således, at den del,
der er opsparet som medlem af Folketinget, fortsat respekterer bestemmel-
sen om tilbagekøb i stk. 4.
§ 119 g. Folketingets formand indgår efter forhandling med næstformæn-
dene aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning med garanteret
optag af folketingsmedlemmer, der ikke selv anviser en pensionsordning.
Stk. 2. Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte nærmere regler om
folketingsmedlemmers anvisning af pensionsordning, jf. § 119 f, stk. 3.«
17. Overskriften til kapitel 15 affattes således:
»Kapitel 15
Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der inden førstkom-
mende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som medlem
af Folketinget eller udnævnt som minister«.
18. I § 120, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 1, stk. 1, 1. pkt., i«.
19. § 120, stk. 2, ophæves.
20. I § 121, stk. 1, indsættes efter »efter«: »§ 3 i«.
21. § 121, stk. 2, ophæves.
22. I § 122, stk. 1, indsættes efter »ministre«: », jf. §§ 4 og 5 i lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre«.
23. I § 123, stk. 1, indsættes efter »ministers efterlevende ægtefælle«: », jf.
§ 4, stk. 3 og 4, og § 5, stk. 1-3, i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre«.
24. Kapitel 15 a ophæves, og i stedet indsættes i afsnit II:
»Kapitel 15 a
UDKAST
7
OFFENTLIG
Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der tidligst ved først-
kommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er
indtrådt som medlem af Folketinget og ikke forud for denne dato har været
udnævnt som minister
§ 125 a. Folketingets formand modtager vederlag efter samme regler som
for hvervet som statsminister, jf. § 6 a i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
§ 125 b. Folketingets formand modtager eftervederlag efter samme regler
som for hvervet som statsminister i § 6 c i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre.
§ 125 c. Folketingets formand har ret til pensionsbidrag efter samme regler
som for hvervet som statsminister i § 6 d, stk. 1, 2 og 4-6, i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre.
§ 125 d. § 119 b, stk. 3-7, § 119 c, § 119 f, stk. 3, §§ 124 og 125 finder
tilsvarende anvendelse. § 119 d finder tilsvarende anvendelse, når Folketin-
gets formand er valgt som folketingsmedlem i Grønland eller på Færøerne.
Kapitel 15 b
Administration
§ 125 e. Udbetaling Danmark beregner og anviser ydelser efter §§ 110-116,
118, 119, 122 og 123 og træffer i forbindelse hermed afgørelse om tilbage-
betaling og forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig ka-
rakter.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Folke-
tingets formand. Folketingets formand træffer afgørelse efter forhandling
med næstformændene.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
UDKAST
8
OFFENTLIG
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Vederlagskommissionen
2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
2.2.1. Vederlag til folketingsmedlemmer
2.2.2. Eftervederlag til folketingsmedlemmer
2.2.3. Pension til folketingsmedlemmer
2.3. Stemmeaftalen om fuldtidspolitikeres vederlæggelse
2.4. Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers
og ministres vederlæggelse
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Grundvederlag og omkostningstillæg til folketingsmed-
lemmer
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Den foreslåede ordning
3.2. Eftervederlag til folketingsmedlemmer
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Den foreslåede ordning
3.3. Pension til folketingsmedlemmer
3.3.1. Gældende ret
UDKAST
9
OFFENTLIG
3.3.2. Den foreslåede ordning
3.4. Grundvederlag og omkostningstillæg til Folketingets for-
mand
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Den foreslåede ordning
3.5. Eftervederlag til Folketingets formand
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Den foreslåede ordning
3.6. Pension til Folketingets formand
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Den foreslåede ordning
3.7. Målgruppe
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser for fremtidige medlemmer af
Folketinget
5. Forholdet til grundlovens § 58
6. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
UDKAST
10
OFFENTLIG
10. Klimamæssige konsekvenser
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
12. Forholdet til EU-retten
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
14. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 27. maj 2025 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale
Venstre og Alternativet en aftale om en reform af fremtidige folketingsmed-
lemmers og ministres vederlæggelse. Aftalen tog afsæt i Vederlagskommis-
sionens anbefalinger fra 2016. Flere af Vederlagskommissionens anbefalin-
ger blev dog fraveget til fordel for en samlet set mere enkel og mindre gun-
stig ordning. For en nærmere beskrivelse af aftalens indhold henvises til pkt.
2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der angår fremtidige folketings-
medlemmer, det vil sige personer, der efter det førstkommende folketings-
valg efter lovens ikrafttræden for første gang vælges som medlemmer af
Folketinget uden tidligere at have været ministre.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af finansministeren samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for
ministre, der udmønter den del af aftalen, der angår fremtidige ministre.
Det foreslås, at vederlaget til fremtidige folketingsmedlemmer hæves til
gennemsnitslønnen for chefer i lønramme 38 i staten (afdelingschefer m.v.).
Samtidig foreslås det skattefrie omkostningstillæg til fremtidige folketings-
medlemmer afskaffet. For fremtidige folketingsmedlemmer valgt i Grøn-
land og på Færøerne foreslås en mindre del af omkostningstillægget dog
omdannet til et særligt tillæg, der er skattepligtigt.
Det foreslås også, at eftervederlag til fremtidige folketingsmedlemmer mak-
simalt kan ydes i 12 måneder i stedet for som i dag 24 måneder. Det foreslås
også at forkorte mindsteperioden for eftervederlag til fremtidige folketings-
medlemmer fra 6 måneder til 3 måneder. Den fulde ret til eftervederlag op-
tjenes efter 3 års sammenhængende medlemstid. Der foretages modregning
UDKAST
11
OFFENTLIG
i hele eftervederlaget for fremtidige folketingsmedlemmer på samme måde,
som allerede gælder for ministre.
Det foreslås desuden, at pensionsordningen til fremtidige folketingsmed-
lemmer ændres fra en tjenestemandspension til en bidragsdefineret arbejds-
markedspension. Fremtidige folketingsmedlemmer vil modtage et pensions-
bidrag beregnet af vederlaget med den til enhver tid gældende pensionsbi-
dragssats for overenskomstansatte akademikere i staten, der aktuelt er på
18,07 pct. Pensionsbidraget indbetales til den pågældendes pensionskasse.
Endelig foreslås det, at det for fremtidige folketingsmedlemmer vil være
pligtmæssigt at modtage de ydelser i form af vederlag, særligt tillæg, efter-
vederlag og pensionsbidrag, der tilkommer den pågældende.
Det foreslås, at vederlag, eftervederlag og pension til et fremtidigt folke-
tingsmedlem, der vælges som formand for Folketinget, ydes på samme
måde som til statsministeren efter de regler, der samtidig foreslås for frem-
tidige ministre ved en ændring af lov om vederlag og pension m.v. for mi-
nistre som led i udmøntningen af den politiske aftale af 27. maj 2025. End-
videre ydes det særlige tillæg, hvis vedkommende er valgt som folketings-
medlem i Grønland eller på Færøerne.
2. Baggrund
2.1. Vederlagskommissionen
I marts 2014 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale
Venstre) en politisk aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti om en mere tidssvarende vederlæggelse af politikere.
Med aftalen forpligtede aftaleparterne sig til at fremsætte forslag til folke-
tingsbeslutning om nedsættelse af en kommission, der på baggrund af det
kommissorium, der indgik som bilag til aftalen, skulle have til opgave at
udarbejde et forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af borgmestre,
regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre fremadrettet skulle
være.
Med folketingsbeslutning af 20. maj 2014 om udmøntning af politisk aftale
om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikere op-
fordrede Folketinget regeringen til at nedsætte en kommission vedrørende
den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketings-
medlemmer og ministre. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke-
tingstidende 2013-14, tillæg C, beslutningsforslag nr. B 96 som vedtaget.
UDKAST
12
OFFENTLIG
Vederlagskommissionen blev nedsat i sommeren 2014 og afgav sin rapport
den 18. januar 2016.
2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
Vederlagskommissionens rapport baserede sig på principper om afspejling
af ligheder med andre ansvarsfulde poster i respekt for de politiske hvervs
særlige karakter, fastholdelse af kendte rationaler for vederlæggelsen, til-
pasning i forhold til udviklingen på det offentlige arbejdsmarked, en gen-
nemsigtig og tidssvarende vederlæggelse, nutidsvederlæggelse frem for
fremtidshonorering samt en tilbageholdenhed med anbefalinger, hvor der
ligger andre hensyn bag reglerne.
Rapporten indeholder en række anbefalinger om den fremtidige vederlæg-
gelse af politikere i form af vederlag, ny regulering af vederlag, efterveder-
lag og pension. Anbefalingerne finder både anvendelse for nuværende og
fremtidige politikere.
2.2.1. Vederlag til folketingsmedlemmer
Vederlagskommissionen foreslår, at folketingsmedlemmer bringes på ni-
veau med gennemsnitslønnen i lønramme 38 i staten inklusive tillæg og va-
riable ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag. Kom-
missionen anbefaler, at det præcise vederlagsniveau beregnes på baggrund
af den på tidspunktet for forhøjelsen værende gennemsnitsløn i lønramme
38 inklusive tillæg og variable ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og
pensionsbidrag.
Folketingsmedlemmernes vederlag består i dag af et grundbeløb. Hertil
kommer et skattefrit omkostningstillæg. Det er kommissionens opfattelse,
at begrundelsen for omkostningstillægget i dag er faldet bort, idet de om-
kostninger, som tillægget tidligere sigtede at dække, i dag i det væsentligste
afholdes af Folketinget. Kommissionen finder derfor, at tillægget har karak-
ter af vederlag.
Kommissionen foreslår på den baggrund, at der ikke længere ydes omkost-
ningstillæg, men at der ydes et samlet vederlag svarende til gennemsnitsløn-
nen for offentlige chefer i lønramme 38 inklusive tillæg og variable ydelser,
eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag. Kommissionen anbe-
faler, at der fortsat skal ydes et ensartet vederlag til samtlige medlemmer
med undtagelse af hvervet som Folketingets formand, der vederlægges på
samme måde som statsministeren.
UDKAST
13
OFFENTLIG
Kommissionens forslag indebærer, at folketingsmedlemmernes vederlag
ikke længere vil tage afsæt i tjenestemandssystemet, men at vederlaget an-
gives som ét ensartet beløb, der løbende reguleres.
Kommissionen foreslår endvidere ud fra et hensyn til et ensartet og gennem-
sigtigt vederlag, at der ikke fremover ydes efterindtægt til et afdød folke-
tingsmedlems ægtefælle eller børn under 21 år.
Det er kommissionens opfattelse, at vederlaget til folketingsmedlemmer på
denne baggrund bliver mere gennemsigtig og umiddelbar sammenligneligt
med anden lønindkomst. Det sker særligt ved, at der med forslaget vil blive
ydet ét samlet fuldt ud skattepligtigt vederlag. Kommissionen finder, at det
foreslåede niveau er tidssvarende i forhold til folketingsmedlemmernes an-
svar og arbejdsvilkår. Kommissionen bemærker samtidigt, at vederlaget til
folketingsmedlemmer stadig ligger på et niveau, der ikke adskiller sig væ-
sentligt fra vederlaget for borgmestre i de kommuner, som folketingsmed-
lemmerne traditionelt har foretaget en vis spejling i.
Kommissionen foreslår, at modtagelsen af vederlaget fremover gøres pligt-
mæssigt. Kommissionen finder, at frasigelser af enkelte dele af vederlæg-
gelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse folketings-
medlemmer om at frasige sig vederlag, som tilkommer de pågældende efter
lovgivningen.
2.2.2. Eftervederlag til folketingsmedlemmer
Vederlagskommissionen bemærker i relation til spørgsmålet om efterveder-
lag, at for kontraktansatte chefer i staten gælder et opsigelsesvarsel på op til
6 måneder samt ret til en fratrædelsesgodtgørelse på op til et års løn i tilfælde
af uansøgt afsked, der ikke skyldes chefens væsentlige misligholdelse. Vil-
kårene for fratræden af de politiske hverv lader sig vanskelig sammenligne
direkte hermed, idet der ikke på samme måde kan tales om varsel for opsi-
gelse af varetagelse af de politiske hverv, og idet eftervederlaget generelt set
primært udbetales som månedlige ydelser. Uanset denne principielle forskel
kan det anføres, at et opsigelsesvarsel og en eftervederlagsperiode tjener
samme formål nemlig, at den pågældende kan indstille sig på at fratræde og
søge ny form for beskæftigelse. Hvor denne omstilling sker i opsigelsespe-
rioden og dermed inden selve afskedigelsen for almindeligt ansatte, sker
omstillingen for politikere efter fratræden af det politiske hverv.
Vederlagskommissionen finder bl.a. på baggrund heraf det passende, at der
som minimum ydes 6 måneders eftervederlag ved fratræden som folketings-
medlem. Perioden svarer dermed til det længste opsigelsesvarsel for
UDKAST
14
OFFENTLIG
funktionærer og kontraktansatte offentlige chefer. Kommissionen foreslår
endvidere, at Folketingets formand modtager eftervederlag på samme måde
som statsministeren.
Kommissionen finder det endvidere passende, at der i lighed med, hvad gæl-
der for borgmestre og regionsrådsformænd, maksimalt skal kunne ydes ef-
tervederlag svarende til 1 års vederlag til folketingsmedlemmer.
Kommissionen anbefaler, at retten til eftervederlag optjenes forholdsmæs-
sigt afhængigt af funktionstidens varighed i lighed med, hvad gælder efter
de nuværende eftervederlagsordninger. Dermed tages der hensyn til, at der
for folketingsmedlemmer med en længere funktionstid kan være særlige ud-
fordringer i forhold til at vende tilbage til tidligere beskæftigelse. Der kan
således over tid være opstået et behov for efteruddannelse inden for et givent
fagområde, og det enkelte folketingsmedlem vil måske have oplevet en
gradvist løsere tilknytning til relevante faglige miljøer og netværk m.v.
Kommissionen foreslår, at optjeningen sker pr. påbegyndte år funktionsti-
den varer. Det vil sige, at der for folketingsmedlemmer optjenes 3 måneders
eftervederlag pr. påbegyndte år, dog minimum 6 måneder. Fuld optjening
sker således ved en sammenhængende funktionstid ud over 3 år svarende til
ved det 4. påbegyndte år, og dermed inden for en hel valgperiode på 4 år.
Eftervederlag ydes på baggrund af den sammenhængende funktionstid, ind-
til det pågældende politiske hverv fratrædes. Et folketingsmedlem, der f.eks.
i en valgperiode ikke er blevet valgt, men efterfølgende vælges på ny, vil
alene optjene ret til eftervederlag på grundlag af den seneste funktionsperi-
ode. Funktionstiden for den tidligere funktionsperiode vil således ikke indgå
i beregningen, da der ikke er tale om sammenhængende funktionstid.
Kommissionen betragter eftervederlagsordningen som en midlertidig sik-
ring af folketingsmedlemmers indtægtsniveau, når hvervet fratrædes. Ker-
nen i denne sikring er rettet mod de folketingsmedlemmer, der fratræder,
uden at dette sker frivilligt, herunder når vedkommende ikke genvælges el-
ler må fratræde i løbet af valgperioden f.eks. på grund af sygdom eller tab
af valgbarhed. Kommissionen ser derimod ikke samme beskyttelseshensyn
i de tilfælde, hvor et folketingsmedlem frivilligt fratræder i løbet af valgpe-
rioden, da den pågældende i disse tilfælde typisk vil have bedre mulighed
for at planlægge fratrædelsen, herunder på forhånd søge ny beskæftigelse,
end et folketingsmedlem, der ufrivilligt fratræder uden eller med kort varsel.
UDKAST
15
OFFENTLIG
Kommissionen foreslår derfor i lighed med, hvad gælder for folketingsmed-
lemmer i dag, at der ydes eftervederlag til folketingsmedlemmer, der fratræ-
der i løbet af valgperioden, uden at dette kan tilskrives et frivilligt ønske.
Dette indebærer, at der ydes eftervederlag, når fratræden skyldes sygdom
eller tab af valgbarhed.
Kommissionens forslag indebærer dermed, at retten til eftervederlag som
det klare udgangspunkt bortfalder ved frivillig fratræden. Dette udgangs-
punkt fraviges imidlertid i to situationer.
For det første bortfalder retten til eftervederlag ikke, når folketingsmedlem-
met fratræder frivilligt ved valgperiodens udløb. I praksis ved beslutning om
ikke at genopstille. En sådan regel gælder på nuværende tidspunkt for fol-
ketingsmedlemmer. Kommissionen finder det uheldigt, hvis der uden mu-
lighed for eftervederlag i denne situation blev skabt et økonomisk incita-
ment for at lade sig genopstille uden reelt ønske om at blive valgt.
For det andet bortfalder retten til eftervederlag ikke ved frivillig fratræden,
når folketingsmedlemmet fortsætter med at varetage et andet politisk fuld-
tidshverv. Kommissionen finder det fremmende for mobiliteten mellem de
politiske hverv, at eftervederlagsreglerne i en begrænset periode sikrer po-
litikeren sit hidtidige indtægtsniveau, hvis denne overgår til at varetage et
politisk hverv med et lavere vederlag end vederlaget som folketingsmedlem.
Ordningen skal ses i sammenhæng med, at eftervederlaget, som beskrevet
nedenfor, nedsættes med vederlaget for det hidtidige eller nye hverv, således
at det alene er differencen mellem de to vederlag, der udbetales. Politikerne
får således i eftervederlagsperioden maksimalt det højeste vederlag, enten
for det hverv, der fratrædes, eller for det hverv som herefter varetages.
Kommissionen anbefaler, at eftervederlaget svarer til det vederlag, som den
pågældende ville have oppebåret ved fortsat varetagelse af hvervet som fol-
ketingsmedlemmer i lighed med, hvad der i dag gælder for folketingsmed-
lemmer. Kommissionen foreslår, at modtagelsen af eftervederlaget frem-
over gøres pligtmæssigt. Kommissionen finder, i lighed med begrundelsen
for at det almindelige vederlag bør være pligtmæssigt, at frasigelser af en-
kelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et
pres på visse folketingsmedlemmer om at frasige sig eftervederlag, som til-
kommer de pågældende efter lovgivningen.
Kommissionen foreslår, at der skabes enkle og ensartede regler om nedsæt-
telse af eftervederlag baseret på et hensyn om, at det ikke bør være muligt
at modtage fuldt vederlag og eftervederlag på samme tid. Kommissionen
UDKAST
16
OFFENTLIG
foreslår nærmere, at eftervederlaget nedsættes med vederlaget for et nyt po-
litisk fuldtidshverv, således at det alene er differencen mellem de to veder-
lag, der udbetales. Politikerne får således maksimalt, hvad der svarer til det
højeste vederlag for de hverv, der skiftes mellem. Overgår et folketingsmed-
lem til et bedre vederlagt hverv, bortfalder eftervederlaget således helt.
Kommissionen foreslår, at der skal ske nedsættelse af eftervederlag med ve-
derlag for alle andre politiske fuldtidshverv. Det vil sige for hvervet som
borgmester, herunder magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kom-
mune med delt administrativ ledelse, regionsrådsformand, lagtingsmedlem,
landstingsmedlem, medlem af det grønlandske landsstyre, medlem af det
færøske landsstyre, minister, medlem af Europa-Parlamentet og medlem af
Europa-Kommissionen. Derimod finder kommissionen, at reglen ikke bør
omfatte hverv i internationale organisationer, hvortil udpegningen sker efter
indstilling af den danske stat, idet sådanne hverv efter kommissionens op-
fattelse ikke i lige så høj grad er af udelukkende politisk karakter og derfor
nærmere bør sidestilles med almindelig lønindkomst.
Det er kommissionens opfattelse, at hensynet til at opnå en enkel efterve-
derlagsordning, der er nem at administrere i praksis taler mod en modreg-
ningsordning, når der henses til de vilkår for eftervederlag, der i øvrigt an-
befales.
Det bemærkes således, at der for det første med kommissionens forslag er
lagt op til en væsentlig begrænsning af den periode, hvor der kan ydes ef-
tervederlag til folketingsmedlemmer.
For det andet står det klart for kommissionen, at de gældende regler om
nedsættelse for folketingsmedlemmer har vist sig yderst komplicerede at
forstå og vanskelige at administrere i praksis. Reglerne beror således på, at
folketingsmedlemmet selv indberetter relevant indkomst, som eftervederla-
get skal nedsættes med. Kommissionen bemærker i den forbindelse, at hen-
synet til gennemsigtighed og transparens også bør gælde i forhold til folke-
tingsmedlemmerne selv, og at de derfor ikke bør være undergivet regler om
oplysningspligt, der er så vanskelige at forstå, at det ofte er nødvendigt med
vejledning fra bl.a. de administrerende myndigheder.
For det tredje er der med kommissionens forslag lagt op til at begrænse ret-
ten til eftervederlag ved frivillig fratræden i løbet af valgperioden. Det vil
sige, at et folketingsmedlem, der fratræder, uden at det sker i forbindelse
med et valg, for at overgå til en anden lønnet stilling ikke har ret til efterve-
derlag.
UDKAST
17
OFFENTLIG
Det er på baggrund af ordningens udformning og efter en afvejning mellem
hensynet til enkle og gennemsigtige regler over for hensyn om at undgå
dobbelt indtægt betalt af det offentlige kommissionens anbefaling, at der
ikke bør ske nedsættelse i eftervederlaget af andet end vederlag for andet
politisk hverv.
2.2.3. Pension til folketingsmedlemmer
Vederlagskommissionen foreslår, at folketingsmedlemmer overgår til en bi-
dragsdefineret arbejdsmarkedspension med samme overordnede rammer
som offentligt ansatte i øvrigt.
Kommissionen anbefaler et pensionsbidrag for folketingsmedlemmer på
17,42 pct. af vederlaget. Pensionsbidraget for folketingsmedlemmer er sam-
mensat som et uvægtet gennemsnit af pensionsbidraget for akademikere i
henholdsvis staten og kommunerne. Kommissionen anbefaler, at en gen-
nemførelse af kommissionens anbefalinger tager udgangspunkt i de på tids-
punktet for gennemførelsen aktuelle niveauer. Det aktuelle niveau pr. 1.
april 2025 er på 19,54 pct.
Kommissionen foreslår, at pensionsbidraget for Folketingets formand er det
samme som til statsministeren.
For så vidt angår beregningsgrundlaget foreslår Kommissionen, at der op-
tjenes pension af selve vederlaget for det politiske hverv.
For så vidt angår folketingsmedlemmer, der samtidig er ministre, bemærker
kommissionen, at det følger af de gældende regler, at der ikke ydes selv-
stændigt vederlag for folketingshvervet. Kommissionen anbefaler på bag-
grund heraf, at der tilsvarende ikke ydes pension af vederlaget for folke-
tingshvervet. Kommissionen bemærker i den sammenhæng, at mens der for
borgmestre og regionsrådsformænd kan ske en nedsættelse af vederlaget
uden, at dette modsvares af andet vederlag, der er pensionsgivende, bortfal-
der vederlaget for folketingsmedlemmer på grund af ministervederlaget, der
omvendt er pensionsgivende. Kommissionen finder således, at der for et fol-
ketingsmedlem, der samtidig er minister, sker en passende optjening af pen-
sionsydelser gennem vederlaget for ministerhvervet. Kommissionen be-
mærker i den sammenhæng, som nævnt ovenfor, at der efter de gældende
regler findes regler om samordning mellem pensionen for folketingshvervet
og ministerhvervet, der begrænser udbetaling af pension for begge hverv.
Der ydes således heller ikke i dag i fuldt omfang pension fra begge hverv.
UDKAST
18
OFFENTLIG
Kommissionen foreslår, at modtagelsen af pensionsbidrag fremover gøres
pligtmæssigt. Kommissionen finder, i lighed med begrundelsen for at det
almindelige vederlag bør være pligtmæssigt, at frasigelser af enkelte dele af
vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse
folketingsmedlemmer om at frasige sig pensionsbidrag, som tilkommer de
pågældende efter lovgivningen.
Kommissionens forslag indebærer, at det enkelte folketingsmedlem selv
skal etablere sin pensionsordning og dermed anvise det pensionsinstitut
m.v., som pensionsbidraget skal indbetales til. Medlemmet vælger således
selv pensionsinstitut og indgår i dialog med det valgte pensionsinstitut om
den ønskede ydelsessammensætning. Kommissionens forslag indebærer på
dette punkt en øget fleksibilitet for det enkelte folketingsmedlem i forhold
til at tilrettelægge sin pension, herunder i forhold til at samle pensionsbidra-
get med pensionsrettigheder for anden beskæftigelse m.v.
En arbejdsmarkedspensionsordning er karakteriseret ved, at der optjenes
pensionsrettigheder i alle de erhvervsaktive år. For et folketingsmedlem, der
under forudgående beskæftigelse har været medlem af en kollektiv pensi-
onsordning, vil det være nærliggende at undersøge, om den pågældende vil
kunne indbetale pensionsbidrag beregnet af vederlaget til denne kollektive
pensionsordning. På linje hermed vil et folketingsmedlem, der uddannelses-
mæssigt opfylder betingelsen for at blive optaget i en tværgående pensions-
kasse, kunne bede pensionskassen vurdere, om pågældende kan optages i
den kollektive ordning med indbetaling af pensionsbidrag af vederlaget eller
en del heraf.
Livsvarige pensionsydelser kan kun tegnes i livsforsikringsselskaber, tvær-
gående pensionskasser m.v., mens opsparingsordninger også kan etableres i
et pengeinstitut. Af den grund vil et folketingsmedlem typisk skulle hen-
vende sig til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, når en pensi-
onsordning skal sammensættes.
Bortset fra de løbende indbetalinger af pensionsbidrag vil administrationen
af ordningen ligge i det pensionsinstitut, hvor ordningen etableres. Kommis-
sionens forslag vil således på dette punkt indebære en administrativ forenk-
ling for de myndigheder, der i dag administrerer folketingsmedlemmers ve-
derlæggelse.
Kommissionen anbefaler, at indholdet af pensionsdækningen alene bør re-
guleres af pensionsbeskatningslovgivningen, dog kombineret med en tilba-
gekøbsklausul. Kommissionen har herved lagt vægt på at skabe størst mulig
UDKAST
19
OFFENTLIG
fleksibilitet i forhold til valg af ydelsessammensætning m.v. Der stilles så-
ledes ikke nærmere krav til sammensætningen af ydelser for så vidt angår
ægtefælle-, børne- og invalidepension. Pensionsbeskatningsloven sætter
alene lofter for bidrag til opsparingsordninger, herunder ratepensioner. Bi-
drag udover disse lofter skal gå til livsvarige pensionsydelser.
Kommissionen anbefaler videre, at pensionsordningerne klausuleres, så de
ikke kan tilbagekøbes »i utide«, hvormed pensionsordningerne også kredi-
torbeskyttes. Et folketingsmedlem har således kun mulighed for at hæve sin
pensionsordning til udbetaling ved opnåelse af den pensionsudbetalingsal-
der, der gælder for den almindelige befolkning, eller hvis det skulle blive
aktuelt med udbetaling af invalidepension.
Kommissionens forslag i forhold til ydelsessammensætning indebærer, at
der ikke længere automatisk ydes ægtefællepension til en efterladt ægtefælle
og tilsvarende børnepension eller børnepensionstillæg til efterladte børn un-
der 21 år. Kommissionen bemærker om disse, set i forhold til almindelige
pensionsvilkår, gunstige ordninger, der gælder i dag, at det enkelte folke-
tingsmedlem fremover vil kunne vælge en ydelsessammensætning af sin
pension, der indeholder lignende begunstigelser af nærmeste pårørende.
Den pågældende vil på linje med andre medlemmer af en almindelig ar-
bejdsmarkedspensionsordning i så fald selv skulle finansiere denne begun-
stigelse inden for rammerne af pensionsordningens samlede værdi.
Der henvises til Vederlagskommissionens rapport fra januar 2016, der er
offentliggjort på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.
2.3. Stemmeaftalen om fuldtidspolitikeres vedlæggelse
Den daværende regering (Venstre) indgik den 9. maj 2016 en stemmeaftale
med Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konser-
vative Folkeparti om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som op-
følgning på Vederlagskommissionens anbefalinger.
Stemmeaftalen lagde op til en række ændringer i fuldtidspolitikeres veder-
lag, eftervederlag og pension. For folketingsmedlemmer indebar aftalen, at
vederlaget årligt skulle reguleres på baggrund af den faktiske lønudvikling
i den offentlige sektor. Aftalen indebar nærmere, at vederlaget hvert år
skulle reguleres med et uvægtet gennemsnit af den statslige og den kommu-
nale og regionale lønudvikling. Det fremgik videre af stemmeaftalen, at fol-
ketingsmedlemmer skulle have afkortet deres mindsteperiode for efterve-
derlag fra 12 til 6 måneder. Aftalen indebar endelig, at
UDKAST
20
OFFENTLIG
folketingsmedlemmers pensionsalder skulle hæves fra efterlønsalderen til
folkepensionsalderen.
Stemmeaftalen blev efterfølgende revideret i form af en stemmeaftale af 3.
oktober 2016 mellem de samme partier. Den nye stemmeaftale havde over-
vejende samme indhold som den tidligere stemmeaftale, dog var der taget
stilling til ikrafttrædelses- og overgangsspørgsmål i større detaljeringsgrad
og medtaget en bestemmelse om, at der i forbindelse med forhøjelsen af
fuldtidspolitikeres pensionsalder skulle være mulighed for førtidspensione-
ring mod livslang reduktion i pensionen.
For folketingsmedlemmers vedkommende blev ændringerne gennemført
ved lov nr. 493 af 22. maj 2017 om ændring af lov om valg til Folketinget
(Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold
som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.). Der hen-
vises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A,
lovforslag nr. L 106 som fremsat.
2.4. Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og mini-
stres vederlæggelse
Der er den 27. maj 2025 indgået en aftale mellem Socialdemokratiet, Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konserva-
tive Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om en reform af fremtidige
folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse. Aftalepartierne har
valgt at tage udgangspunkt i de principper, som Vederlagskommissionen
lagde til grund for en reform af politikernes vederlæggelse, men har valgt at
fravige nogle af kommissionens anbefalinger til fordel for en samlet set
mere enkel og mindre gunstig ordning.
Grundtanken i den nye ordning er som foreslået af Vederlagskommissionen,
at politikerne primært skal vederlægges, mens de varetager deres hverv frem
for senere i form af eftervederlags- og pensionsydelser. Desuden skal veder-
læggelsen så vidt muligt svare til de vilkår, som gælder for overenskomst-
ansatte på arbejdsmarkedet.
Aftalen finder anvendelse på fremtidige folketingsmedlemmer og ministre,
hvorimod nuværende og forhenværende folketingsmedlemmer og ministre
vedbliver med at være omfattet af de hidtil gældende regler. Aftalen inde-
bærer dermed, at der i en længere årrække vil være to separate ordninger for
vederlæggelsen af folketingsmedlemmer og ministre.
UDKAST
21
OFFENTLIG
Aftalen om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres ve-
derlæggelse forventes at medføre en samlet besparelse på 30 mio. kr. om
året, når reformen er fuldt indfaset omkring år 2090, heraf ca. 25 mio. kr.
vedrørende folketingsmedlemmer og 5 mio. kr. vedrørende ministre. Det
svarer til en samlet besparelse på ca. 20 pct. i den samlede vederlæggelse af
folketingsmedlemmer og ministre i forhold til den nuværende ordning. Heri
er medregnet udgifter til vederlag, omkostningstillæg, eftervederlag og pen-
sion for både folketingsmedlemmer og ministre.
På kort og mellemlang sigt vil der være tale om merudgifter på op til ca. 35
mio. kr. om året som følge af indfasning af den nye ordning. Det skyldes
navnlig en fremrykning af udgifter til pension på den nye ordning, idet ud-
gifterne afholdes, mens hvervet varetages og ikke først i pensionsalderen,
som det er tilfældet under den nuværende ordning. Merudgifterne på kort og
mellemlang sigt skyldes således primært en teknisk ændring af tidspunktet
for de offentlige udgifter til pension.
For størstedelen af fremtidige folketingsmedlemmer og næsten alle fremti-
dige ministre forventes reformen over et livsforløb at indebære en lavere
indkomst sammenholdt med den nuværende ordning. Den nye ordning er
således samlet set en mindre gunstig ordning end den nuværende ordning.
Konsekvenserne vil dog variere betydeligt afhængig af en række individu-
elle forhold.
For en nærmere beskrivelse af lovforslagets hovedpunkter henvises til pkt.
3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. For en nærmere beskrivelse af
de økonomiske konsekvenser for fremtidige folketingsmedlemmer henvises
til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Grundvederlag og omkostningstillæg til folketingsmedlemmer
3.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 108, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets
medlemmer modtager et grundvederlag og et omkostningstillæg til dækning
af omkostningerne i forbindelse med hvervet som folketingsmedlem. Et-
hvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage grundvederlaget og om-
kostningstillægget.
Efter § 108, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, udgør grundvederlaget
638.351 kr. årligt (31. marts 2017-niveau). Pr. 31. marts 2026 udgør grund-
vederlaget 801.037 kr. årligt, hvilket svarer til det aktuelt gældende vederlag
pr. 1. april 2025.
UDKAST
22
OFFENTLIG
Grundvederlaget reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme regule-
ringsprocent som ministres grundvederlag, jf. lov om vederlag og pension
m.v. for ministre. Reguleringen foretages på baggrund af lønudviklingen på
det offentlige arbejdsmarked baseret på et uvægtet gennemsnit af lønudvik-
lingen i Danmarks Statistiks implicitte lønindeks på henholdsvis det stats-
lige (ILON22 »Erhverv i alt«) samt det kommunale og regionale arbejds-
marked (ILON32 »Erhverv i alt«).
Efter § 108, stk. 3, i lov om valg til Folketinget, udgør omkostningstillægget
60.984 kr. årligt for medlemmer valgt i Danmark og 81.312 kr. årligt for
medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne. Efter § 108, stk. 5, er belø-
bene angivet i oktober 2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk.
12, 3.-5. pkt., i lov om valg til Folketinget. Pr. 31. marts 2026 udgør om-
kostningstillægget 72.791 kr. årligt for medlemmer valgt i Danmark og
97.055 kr. årligt for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne, hvilket er
svarende til det aktuelt gældende niveau pr. 1. april 2025. Omkostningstil-
lægget medregnes ikke i den skattepligtige indkomst, jf. § 108, stk. 4, i lov
om valg til Folketinget.
Efter § 109, stk. 1, i lov om vederlag til Folketinget, oppebærer et ordinært
medlem vederlag fra den dag, medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet
er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af
Folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået ved døden
eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det or-
dinære medlem ophører at være medlem af Folketinget.
Efter § 109, stk. 12, i lov om vederlag til Folketinget, oppebærer et midler-
tidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, vederlag, jf.
§ 108, stk. 1-3, og opnår pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget har
besluttet at indkalde vedkommende, dog tidligst fra den dag, da den nævnte
orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab op-
hører.
Der findes regler om ret til vederlag for folketingsmedlemmer på orlov i §
109, stk. 8-11 og 13, i lov om valg til Folketinget.
Efter § 115 i lov om valg til Folketinget finder bestemmelserne i kapitel 6 i
lov om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse med hensyn til efter-
indtægt, dog således at det i § 108, stk. 2, nævnte grundvederlag træder i
stedet for den i tjenestemandspensionslovens kapitel 6 omtalte lønning og
lønningsindtægt.
UDKAST
23
OFFENTLIG
Under hvervet er folketingsmedlemmer omfattet af en gruppelivsordning,
der giver samme dækninger, som gælder for tjenestemænd og en række
overenskomstgrupper i staten. Gruppelivsordningen er en forsikringsord-
ning, der yder en engangssum til de nærmeste pårørende ved medlemmets
død under hvervet. Gruppelivsordningen giver også medlemmer ret til en
engangssum ved visse kritiske sygdomme som f.eks. kræft, der diagnostice-
res under hvervet.
3.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at vederlaget for fremtidige folketingsmedlemmer ændres, så-
dan at det vil svare til niveauet for gennemsnitslønnen inklusive tillæg og
variable tillæg, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag for che-
fer i staten i lønramme 38, som bl.a. omfatter visse afdelingschefer, vicedi-
rektører og dommere m.v.
Den foreslåede ordning vil medføre, at vederlaget forhøjes fra 801.037 kr.
til 1.100.000 kr. årligt (31. marts 2026-niveau). Forhøjelsen af vederlaget
skal ses i lyset af de forringelser, der samtidig gennemføres i omkostnings-
tillæg, eftervederlag og pension.
Det foreslås endvidere, at det skattefrie omkostningstillæg, der ydes til fol-
ketingsmedlemmer valgt i Danmark på 72.791 kr. (31. marts 2026-niveau),
afskaffes. Forslaget følger anbefalingen fra Vederlagskommissionen, der i
sin rapport argumenterer for, at tillægget har fået karakter af vederlag. Om-
regnet til skattepligtig indkomst har det nuværende omkostningstillæg en
værdi på 164.740 kr. før skat (31. marts 2026-niveau) for folketingsmed-
lemmer valgt i Danmark.
Omkostningstillægget skal derfor reelt tillægges de nuværende vederlagsni-
veauer. Med den foreslåede ændring i grundvederlag og omkostningstillæg
vil det samlede vederlag for folketingsmedlemmer valgt i Danmark derfor
reelt blive forhøjet fra 966.000 kr. til 1.100.000 kr. årligt (31. marts 2026-
niveau).
Endelig foreslås det, at det forhøjede skattefrie omkostningstillæg for folke-
tingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne på 97.055 kr. (31. marts
2026-niveau) afskaffes. Tillægget svarer til en omregnet skattepligtig ind-
komst på 220.651 kr. om året (31. marts 2026-niveau). En mindre del af
omkostningstillægget foreslås omdannet til et nyt særligt skattepligtigt til-
læg til medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne på 53.000 kr. årligt før
skat (31. marts 2026-niveau). Tillægget vil svare til den særlige forhøjelse
af det nuværende omkostningstillæg, som tildeles medlemmer valgt i
UDKAST
24
OFFENTLIG
Grønland og på Færøerne, og har til formål at kompensere for forskelle i
leveomkostninger mellem medlemmer valgt i Danmark og medlemmer
valgt i Grønland og på Færøerne. Det foreslås, at tillægget ikke vil være
pensionsgivende.
Den løbende regulering af vederlaget for folketingsmedlemmer på den nu-
værende og nye ordning vil blive foretaget på samme måde på baggrund af
den faktiske lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked. Dette indebærer,
for så vidt angår den nye ordning, at vederlaget ikke nødvendigvis vil følge
den eksakte lønudvikling for lønramme 38 i staten. Reguleringen vil følge
samme princip som den nuværende reguleringsordning for fuldtidspoliti-
kere, men vil aktuelt blive baseret på Danmarks Statistiks standardbereg-
nede lønindeks for det samlede offentlige arbejdsmarked (SBLON1 »Of-
fentlig forvaltning og service«) i 4. kvartal året før reguleringsåret, der giver
en mere korrekt vægtning af de offentlige delsektorer. Det særlige skatte-
pligtige tillæg til folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne vil
blive reguleret på samme måde som vederlaget. Første regulering af veder-
lag og det særlige tillæg vil ske den 1. april 2026.
I overensstemmelse med gældende ret foreslås det, at ethvert folketingsmed-
lem vil være forpligtet til at modtage vederlaget, og at folketingsmedlemmer
valgt på i Grønland og på Færøerne tillige vil være forpligtede til at modtage
det særlige tillæg.
Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at retten til efterindtægt efter §
115 ikke vil blive videreført for Folketingets medlemmer, der tidligst ved
førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang
er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato har
været udnævnt som ministre.
Fremtidige folketingsmedlemmer kan være omfattet forsikringsdækninger i
den pensionskasse, hvortil deres pensionsbidrag af vederlaget indbetales, jf.
pkt. 3.3.2 og 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Sådanne dæk-
ninger kan f.eks. være engangsudbetalinger ved død (dødsfaldssum) til med-
lemmets nærmeste pårørende eller udbetaling af en sum til medlemmet ved
en række nærmere angivne kritiske sygdomme. Fremtidige folketingsmed-
lemmer vil derfor ikke være omfattet af gruppelivsordningen, jf. pkt. 3.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
For nærmere om fremtidige folketingsmedlemmers vederlag og det særlige
tillæg henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.
UDKAST
25
OFFENTLIG
3.2. Eftervederlag til folketingsmedlemmer
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 109, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at et ordinært
medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund
af sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der svarer til
grundvederlag efter § 108, stk. 2, i det antal måneder, der svarer til det halve
af det hele antal måneder, den pågældende senest i en sammenhængende
periode har været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamen-
tet. Eftervederlaget ydes i mindst 6 måneder og højest i 24 måneder. Et mid-
lertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, oppebærer
efter sin udtræden i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det ordi-
nære medlems tilbagevenden eftervederlag i det halve af orlovsperiodens
hele antal måneder, såfremt orlovsperioden er sammenhængende og udgør
mindst 6 måneder.
Efter § 109, stk. 3, i lov om valg til Folketinget modregnes medlemmer af
Folketinget i eftervederlaget for en række indtægter i eftervederlagsperio-
den. Det indebærer, at eftervederlaget reduceres med disse indtægter. I de
første 12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode sker der dog ikke
modregning for indtægter op til 135.930 kr. (31. marts 2017-niveau), jf. lo-
vens § 109, stk. 4. Dette svarer til 170.572 kr. pr. 31. marts 2026.
Der findes regler om bortfald af ret til eftervederlag for folketingsmedlem-
mer på orlov i § 109, stk. 11 og 13, i lov om valg til Folketinget.
3.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den periode, hvori der kan ydes eftervederlag, forkortes i et
videre omfang end foreslået af Vederlagskommissionen. For fremtidige fol-
ketingsmedlemmer vil der være ret til eftervederlag i maksimalt 12 måneder
i stedet for som i dag 24 måneder. For fremtidige folketingsmedlemmer fo-
reslås mindsteperioden for eftervederlag reduceret fra 6 til 3 måneder.
Den foreslåede ordning vil medføre, at fremtidige ordinære folketingsmed-
lemmer, når de tiltræder hvervet, automatisk opnår ret til 3 måneders efter-
vederlag. Efter at have varetaget hvervet i 1 helt år opnås ret til eftervederlag
i 6 måneder, efter 2 hele år opnås ret til eftervederlag i 9 måneder og efter 3
hele år opnås ret til eftervederlag i 12 måneder. Der optjenes efter dette tids-
punkt ikke yderligere ret til eftervederlag. Fuld ret til eftervederlag opnås
således efter 3 år i hvervet som folketingsmedlem.
Det foreslås desuden, at fremtidige midlertidige folketingsmedlemmer op-
pebærer eftervederlag svarende til de gældende regler i § 109, stk. 2, 5. pkt.,
UDKAST
26
OFFENTLIG
i lov om valg til Folketinget, dog med den ændring at eftervederlag optjenes
efter samme regler som foreslås for ordinære medlemmer og derfor maksi-
malt kan ydes i 12 måneder. Der opnås fortsat ret til eftervederlag som mid-
lertidigt medlem efter 6 måneder.
Endvidere foreslås den ændring, at fremtidige midlertidige folketingsmed-
lemmer også i den situation, hvor vedkommende er indkaldt som stedfor-
træder for et andet midlertidigt medlem, optjener eftervederlag.
Det foreslås, at folketingsmedlemmer optjener ret til eftervederlag under or-
lov svarende til de gældende regler, bortset fra hvad der gælder ved med-
lemmers længerevarende orlov uden vederlag, jf. § 109, stk. 11 og 13. Ved
et medlems orlov uden vederlag foreslås, at der ikke optjenes ret til efterve-
derlag for den del af orlovsperioden, der overstiger 60 dage.
Afkortningen af eftervederlagsperioden fra maksimalt 24 måneder til 12
måneder vil indebære, at perioden for anvendelse af folketingsmedlemmer-
nes efteruddannelsesmidler ligeledes vil blive afkortet til 12 måneder efter,
at medlemmet er udtrådt af Folketinget. Det skyldes, at det følger af reglerne
for folketingsmedlemmernes efteruddannelse, at opsparede uddannelses-
midler kan anvendes i den periode, hvor et folketingsmedlem er medlem af
Folketinget og i eftervederlagsperioden, jf. § 109 c, stk. 2, i lov om valg til
Folketinget.
Reglerne om modregning af indtægter foreslås videreført med de ændringer,
at bundgrænsen for modregning af indtægter op til 170.572 kr. (31. marts
2026-niveau), der gælder for folketingsmedlemmer det første år af efterve-
derlagsperioden, foreslås afskaffet, sådan at der for fremtidige folketings-
medlemmer vil skulle ske modregning i hele eftervederlaget, og at folke-
tingsmedlemmer vil blive modregnet i eftervederlaget i udbetalinger fra
pensionsordninger, når disse har sammenhæng med hvervene som folke-
tingsmedlem, Folketingets formand og minister.
Det foreslås som noget nyt, at ethvert folketingsmedlem vil være forpligtet
til at modtage eftervederlaget. Dette er i overensstemmelse med Vederlags-
kommissionens forslag om, at modtagelsen af eftervederlaget fremover gø-
res pligtmæssigt. Kommissionen finder, at frasigelser af enkelte dele af ve-
derlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse
folketingsmedlemmer om at frasige sig eftervederlag, som tilkommer de på-
gældende efter lovgivningen.
UDKAST
27
OFFENTLIG
Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at den gældende bestemmelse
i § 109, stk. 6, hvorefter Folketingets formand efter forhandling med næst-
formændene ved beslutning i ganske særlige tilfælde, hvor det pågældende
folketingsmedlems helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold taler
derfor, kan bevilge eftervederlag i yderligere indtil 12 måneder, ikke vil
blive videreført for Folketingets medlemmer, der tidligst ved førstkom-
mende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er ind-
trådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato har været
udnævnt som ministre.
For nærmere om fremtidige folketingsmedlemmers eftervederlag henvises
til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.
3.3. Pension til folketingsmedlemmer
3.3.1. Gældende ret
Reglerne om pension til folketingsmedlemmer og deres ægtefæller og børn
findes i §§ 110-114, 116, 118 og 119 i lov om valg til Folketinget.
Det fremgår af § 110, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, at et
folketingsmedlem er berettiget til egenpension, når medlemmet i én eller
flere perioder har været medlem af Folketinget i mindst 1 år. Der findes
regler om ret til pension for folketingsmedlemmer på orlov i § 109, stk. 8-
13. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt
grundvederlag, såfremt den pågældende på dette tidspunkt har nået folke-
pensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers fra den dag, da
medlemmet opnår denne alder.
Efter § 110, stk. 2, i lov om valg til Folketinget opnås den højeste egenpen-
sion ved 20 års medlemstid og udgør 57 pct. af den til enhver tid gældende
løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd) før fradrag af arbejds-
markedsbidraget på tidspunktet for pensioneringen. De enkelte medlemsal-
derår indgår i beregningsprocenten således, at 1.-9. medlemsår indgår med
hver 3,25 procentpoint, at 10.-17. medlemsår indgår med hver 2,80 procent-
point, at 18.-19. medlemsår indgår med hver 1,80 procentpoint, og at det 20.
medlemsår indgår med 1,75 procentpoint. De for tjenestemænd gældende
regler om beregning af fratrædelsesgodtgørelse finder tilsvarende anven-
delse.
Det følger af § 110, stk. 3, i lov om valg til Folketinget, at et tidligere folke-
tingsmedlem kan vælge at få egenpensionen efter lovens § 110, stk. 1 og 2,
udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra vedkommendes pensions-
udbetalingsalder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a. Der ydes i så fald,
UDKAST
28
OFFENTLIG
indtil den pågældende når folkepensionsalderen, et tillæg, der for hvert med-
lemsår udgør en tyvendedel af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk.
3, til enhver tid gældende tillæg. Ved udbetaling mindre end 2 år efter pen-
sionsudbetalingsalderen udgør tillægget dog kun det halve heraf. Endvidere
fratrækkes varigt et førtidspensionsfradrag, jf. lovens § 110, stk. 4.
Det følger af § 111, stk. 1 og 2, i lov om valg til Folketinget, at ægtefællen
efter et folketingsmedlem, der afgår ved døden efter i én eller flere perioder
at have været medlem af Folketinget i mindst 1 år, har, uanset om folke-
tingsmedlemmet ved sin død var pensionsberettiget, og uanset om den på-
gældende på dette tidspunkt var ophørt at være medlem af Folketinget, ret
til ægtefællepension, såfremt ægteskabet blev indgået før det afdøde folke-
tingsmedlem var fyldt 65 år, og før afdødes medlemskab var ophørt. Endvi-
dere skal ægteskabet være indgået mindst 3 måneder før dødsfaldet, med-
mindre dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom
indtruffet efter ægteskabets indgåelse.
Efter § 111, stk. 3, i lov om valg til Folketinget udgør ægtefællepension 71
pct. af egenpensionen beregnet efter § 110, stk. 2.
Efter § 111, stk. 7, i lov om valg til Folketinget berøres retten til ægtefælle-
pension ikke af, at separation har fundet sted. Med hensyn til bevarelse af
retten til ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse finder de for statens tje-
nestemænd gældende regler tilsvarende anvendelse.
Efter § 111, stk. 8, i lov om valg til Folketinget sker der kun udbetaling af
den ægtefællepension, der er størst, såfremt et folketingsmedlems efterle-
vende ægtefælle efter foranstående regler er berettiget til mere end én ægte-
fællepension fra Folketinget.
Efter § 113 i lov om valg til Folketinget finder bestemmelserne i kapitel 4 i
lov om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse med hensyn til børne-
pensionstillæg og børnepension. Børnepensionstillæg eller børnepensioner
ydes dog ikke efter lov om valg til Folketinget i det omfang, sådanne pensi-
onsbeløb kommer til udbetaling på grundlag af et folketingsmedlems ansæt-
telse i statstjenestemandsstilling eller anden stilling af den i § 118, stk. 3, i
lov om valg til Folketinget nævnte art.
Efter § 114 i lov om valg til Folketinget sidestilles medlemsperioder i Eu-
ropa-Parlamentet med medlemsperioder i Folketinget ved beregningen af de
i §§ 110-113 omhandlede pensioner m.v., dog således at perioder, hvori den
pågældende samtidig har været medlem af Folketinget og af Europa-
UDKAST
29
OFFENTLIG
Parlamentet, kun medregnes én gang. Pensionen beregnes og udbetales af
Folketinget, såfremt den pågældendes medlemstid i Folketinget er længere
end medlemstiden i Europa-Parlamentet, og ellers af Finansministeriet, jf.
lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Par-
lamentet.
Efter § 116 i lov om valg til Folketinget finder bestemmelserne om regule-
ring af pensioner i § 27, stk. 1, 1. pkt., og § 27 a i lov om tjenestemandspen-
sion tilsvarende anvendelse ved regulering af pensioner i henhold til lov om
valg til Folketinget.
Efter § 118, stk. 1, i lov om valg til Folketinget er de i lovgivningen eller i
særlige vedtægter indeholdte bestemmelser om, at en tjenestemand ikke kan
indtage anden med pensionsret forbunden stilling, ikke til hinder for, at en
tjenestemand med bevarelse af sin tjenestemandsstilling opnår pensionsret
som folketingsmedlem.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en bidragsfinansieret arbejdsmarkedspensions-
ordning for fremtidige folketingsmedlemmer i stedet for den nuværende
ordning baseret på reglerne om tjenestemandspension.
Den foreslåede ordning vil medføre, at ordinære og midlertidige folketings-
medlemmer vil få indbetalt et pensionsbidrag af det faktisk ydede vederlag,
som medlemmet vil modtage. Der vil ikke blive indbetalt pensionsbidrag af
eftervederlaget. Det vil svare til de gældende regler, hvor der ikke optjenes
ret til pension i eftervederlagsperioden.
Pensionsbidragssatsen vil ved lovens ikrafttræden udgøre en procentsats på
18,07 pct. af det faktisk ydede vederlag for hvervet som folketingsmedlem.
Pensionsbidragssatsen vil være på niveau med pensionsbidraget for over-
enskomstansatte akademikere i staten. Pensionsbidraget for folketingsmed-
lemmer vil blive reguleret i takt med ændringer i pensionsbidragssatsen for
akademikere i staten.
Pensionsbidraget vil skulle indbetales til det pensionsinstitut, som folke-
tingsmedlemmet vælger. Vælger folketingsmedlemmet ikke et pensionsin-
stitut, indbetales pensionsbidraget på den pensionsordning, som Folketin-
gets formand har indgået aftale med et pensionsinstitut om. Det foreslås, at
Udvalget for Forretningsordenen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om folketingsmedlemmers anvisning af pensionsordning.
UDKAST
30
OFFENTLIG
For at skabe størst mulig fleksibilitet for den enkelte vil indholdet af pensi-
onsdækningen alene skulle reguleres af pensionsbeskatningslovgivningen
og derudover indeholde en tilbagekøbsklausul, sådan at pensionen som ud-
gangspunkt ikke kan tilbagekøbes i utide og samtidig beskyttes mod kredi-
torforfølgning. Den pågældende vil kunne tilvælge etablering af ægtefælle-
eller samleverpension og børnepension, hvis pensionsinstituttet tilbyder
disse pensionsprodukter. Pensionsinstitutterne vil ikke være forpligtet til at
optage folketingsmedlemmer, og der foreslås derfor indsat en bemyndigelse
for Folketingets formand til at indgå en aftale med et pensionsinstitut om
garanteret optag af folketingsmedlemmer, der måtte ønske det eller som ikke
anviser et pensionsinstitut.
Det foreslås, at ethvert folketingsmedlem vil være forpligtet til at modtage
pensionsbidraget og derfor ikke vil kunne frasige sig indbetaling af pensi-
onsbidraget. Dette er i overensstemmelse med Vederlagskommissionens
forslag om, at modtagelsen af pensionsbidrag fremover gøres pligtmæssigt.
Kommissionen finder, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke
bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse folketingsmedlemmer
om at frasige sig pensionsbidrag, som tilkommer de pågældende efter lov-
givningen.
For nærmere om fremtidige folketingsmedlemmers pension henvises til lov-
forslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.
3.4. Grundvederlag og omkostningstillæg til Folketingets formand
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 120, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at der tilkommer
Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af grundveder-
laget til ministre, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre, hvilket
svarer til vederlaget for statsministeren. Til Folketingets formand ydes end-
videre omkostningstillæg efter reglerne i § 108, stk. 3.
Det fremgår af § 120, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets
formand ikke kan oppebære vederlag efter stk. 1 samtidig med eftervederlag
eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
3.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Folketingets formand vil modtage vederlag efter samme reg-
ler som for hvervet som statsminister. Der vil være tale om de regler for
vederlag, der vil finde anvendelse for en statsminister, der tidligst ved først-
kommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang ud-
nævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som medlem af
UDKAST
31
OFFENTLIG
Folketinget, jf. det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af
lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det foreslås endvidere, at det skattefrie omkostningstillæg, der ydes til Fol-
ketingets formand, afskaffes. Er Folketingets formand valgt i Grønland eller
på Færøerne, foreslås det, at vedkommende modtager det særlige tillæg, jf.
den foreslåede § 119 d. Der henvises til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås endelig, at der fremover ydes vederlag til Folketingets formand
på den nuværende og nye ordning, uanset om formanden samtidig har ret til
eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pension m.v. for mini-
stre, idet det følger af denne og det af finansministeren fremsatte lovforslag
om ændring af loven, at eftervederlag og pension for ministre på den nuvæ-
rende ordning og eftervederlag på den nye ordning for ministre nedsættes,
hvis den pågældende modtager vederlag som Folketingets formand. At pen-
sion for ministre på den nye ordning ikke tilsvarende nedsættes som følge
af vederlag som Folketingets formand svarer til, at vederlaget til fremtidige
folketingsmedlemmer og ministre tilsvarende ikke nedsættes som følge af
pensionsudbetalinger på de nye ordninger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18, 19 og 24, og bemærkningerne her-
til.
3.5. Eftervederlag til Folketingets formand
3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 121, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets
formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som gælder for stats-
ministeren efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det fremgår af § 121, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets
formand ikke kan oppebære eftervederlag samtidig med vederlag, efterve-
derlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for mini-
stre.
3.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Folketingets formand vil modtage eftervederlag efter samme
regler som for hvervet som statsminister. Der vil være tale om de regler for
eftervederlag, der vil finde anvendelse for en statsminister, der tidligst ved
førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang
udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som medlem af
UDKAST
32
OFFENTLIG
Folketinget, jf. det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af
lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det foreslås endvidere, at der fremover ydes eftervederlag til Folketingets
formand på den nuværende og nye ordning, uanset om formanden samtidig
har ret til vederlag, eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre, idet det følger af denne og det af finansministeren
fremsatte lovforslag om ændring af loven, at vederlag, eftervederlag og pen-
sion for ministre på den nuværende ordning samt vederlag og eftervederlag
på den nye ordning for ministre nedsættes, hvis den pågældende modtager
eftervederlag som Folketingets formand. Modtager vedkommende minister-
pension på ny ordning vil eftervederlaget for hvervet som Folketingets for-
mand blive nedsat i henhold til det af finansministeren fremsatte lovforslag
om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, 21 og 24, og bemærkningerne her-
til.
3.6. Pension til Folketingets formand
3.6.1. Gældende ret
Det fremgår af § 122, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets
formand har ret til pension efter samme regler, som gælder for ministre.
Det fremgår af § 122, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at formandspen-
sionen bortfalder, såfremt en pensionsnydende formand udnævnes til mini-
ster.
Det fremgår af § 122, stk. 3, i lov om valg til Folketinget, at for den, der
både har været formand og minister, fastsættes der en pension, og pensions-
alderen er de sammenlagte funktionstider.
Det fremgår af § 123, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at den efterlevende
ægtefælle efter en formand for Folketinget har ret til pension efter samme
regler, som gælder for en ministers efterlevende ægtefælle.
Det fremgår af § 123, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at bestemmelsen
i § 122, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af § 123, stk. 3, i lov om valg til Folketinget, at ægtefællepen-
sion efter stk. 1 og 2 i forbindelse med ægtefællepension, der hidrører fra
tjenestemandsstilling, ikke kan overstige den højeste ægtefællepension, der
kan opnås i henhold til loven om tjenestemandspension.
UDKAST
33
OFFENTLIG
3.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Folketingets formand vil have ret til pensionsbidrag efter
samme regler som for hvervet som statsminister. Der vil være tale om de
regler for pensionsbidrag, der vil finde anvendelse for en statsminister, der
tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for
første gang udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som med-
lem af Folketinget, jf. det af finansministeren fremsatte lovforslag om æn-
dring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det foreslås, at reglerne for folketingsmedlemmers anvisning af pensions-
bidrag tilsvarende finder anvendelse for Folketingets formand, jf. pkt. 3.3.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.
3.7. Målgruppe
3.7.1. Gældende ret
Det følger af afsnit II om vederlag og pension m.v. i lov om valg til Folke-
tinget, at reglerne om vederlag og pension m.v. gælder for Folketingets med-
lemmer. Herved forstås personer, der er opstillet som kandidater ved et fol-
ketingsvalg, og som enten vælges ved valget eller som senere i egenskab af
stedfortrædere indtræder som midlertidige eller nye ordinære medlemmer.
Når Folketinget har afgjort gyldigheden af et valg, er den pågældende valgt
til Folketinget og har adgang til ydelserne i afsnit II. Det har ingen betydning
for modtagelsen af ydelserne, hvornår den enkelte er valgt til Folketinget.
3.7.2. Den foreslåede ordning
Det følger af aftalen om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og
ministres vederlæggelse, at den foreslåede ordning vil gælde for fremtidige
folketingsmedlemmer og ikke for tidligere og nuværende folketingsmed-
lemmer eller ministre.
Den foreslåede ordning vil derfor alene gælde for folketingsmedlemmer, der
for første gang vælges til Folketinget uden tidligere at have været udnævnt
som minister. Ordningen vil omfatte de folketingsmedlemmer, der vælges
for første gang ved det førstkommende folketingsvalg eller senere folke-
tingsvalg efter den 31. december 2025, og som ikke forud for denne dato
har været udnævnt som ministre.
Den foreslåede ordning vil tillige omfatte personer, der har været opstillet
som kandidater ved et folketingsvalg inden det førstkommende folketings-
valg efter den 31. december 2025 uden at være indtrådt i Folketinget som
UDKAST
34
OFFENTLIG
ordinære eller midlertidige medlemmer i løbet af den pågældende valgperi-
ode.
De nuværende regler for den samlede vederlæggelse vil fortsat gælde for
tidligere og nuværende folketingsmedlemmer og ministre, der har varetaget
et af de to eller begge hverv inden det førstkommende folketingsvalg efter
den 31. december 2025. Ved folketingsmedlemmer forstås både ordinære
medlemmer og midlertidige medlemmer, der som stedfortrædere er indtrådt
i Folketinget under medlemmers orlov uanset orlovsperiodens længde. Det
følger heraf, at et tidligere folketingsmedlem der ved et folketingsvalg efter
den 31. december 2025 genindtræder i Folketinget, vil være omfattet af de
nugældende regler. Tilsvarende vil en tidligere eller nuværende minister,
der ved et folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang vælges
som medlem af Folketinget, være omfattet af de nuværende regler.
Et folketingsmedlem, der vælges som formand for Folketinget, vil uanset
tidspunktet for dette valg, være omfattet af det regelsæt, som vedkommende
er omfattet af som medlem af Folketinget. Et tidligere folketingsmedlem,
der ved et folketingsvalg efter den 31. december 2025 genvælges til Folke-
tinget og for første gang vælges som formand for Folketinget, vil derfor
være omfattet af de nuværende regler.
Aftalen indebærer, at et folketingsmedlem ikke kan være omfattet af begge
regelsæt. Tidligere eller nuværende folketingsmedlemmer vil ikke kunne
vælge at skifte over til de foreslåede regler, ligesom fremtidige folketings-
medlemmer ikke vil kunne vælge at være omfattet af de nuværende regler.
4. Økonomiske konsekvenser for fremtidige medlemmer af Folketinget
Lovforslaget forventes at medføre offentlige besparelser på 25 mio. kr., når
reformen er fuldt indfaset omkring år 2090. Besparelserne afspejler, at langt
de fleste fremtidige folketingsmedlemmer vil opleve en nedgang i livsind-
komst på den nye ordning sammenlignet med den nuværende ordning.
De økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget vil for det enkelte
fremtidige folketingsmedlem variere betragteligt afhængig af en række in-
dividuelle forhold, herunder f.eks. hvornår vedkommende indtræder i det
politiske hverv, hvor længe hvervet varetages, hvornår vedkommende går
på pension, og hvor længe vedkommende modtager pension.
For et omtrent gennemsnitligt folketingsmedlem valgt i Danmark, der væl-
ges første gang som 40-årig, og som varetager hvervet i 9 år, vil lovforslaget
indebære en nedgang i disponibel livsindkomst efter skat på 89.000 kr. pr.
UDKAST
35
OFFENTLIG
år personen sidder i Folketinget, når værdien af vederlag, omkostningstil-
læg, eftervederlag og pension indregnes.
Den samlede nedgang i livsindkomsten afspejler en forhøjelse af vederlaget,
afskaffelse af det skattefrie omkostningstillæg, en reduktion i efterveder-
lagsperioden og en reduktion i den disponible indkomst under pensionstil-
værelsen.
For størstedelen af fremtidige folketingsmedlemmer forventes lovforslaget
over et livsforløb at indebære en lavere indkomst sammenholdt med den
nuværende ordning. For en lille andel af fremtidige folketingsmedlemmer
valgt relativt sent i livet og med lang medlemstid vil ordningen være neutral
eller indebære en højere livsindkomst sammenlignet med den nuværende
ordning.
De fleste fremtidige folketingsmedlemmer vil opleve en nedgang i deres di-
sponible livsindkomst ved den nye ordning sammenlignet med den nuvæ-
rende ordning. Eksempelvis vil en person, der i 2026 indtræder i Folketinget
som 30-årig og er medlem i 12 år, opleve en nedgang i sin disponible livs-
indkomst svarende til 56.000 kr. pr. år i Folketinget.
Omvendt kan den nye ordning samlet set give højere livsindkomst, hvis per-
sonen er medlem af Folketinget i over 20 år eller fortsætter som folketings-
medlem efter folkepensionsalderen. Eksempelvis stiger den disponible livs-
indkomst med 34.000 kr. pr. år i Folketinget for en person, som vælges som
18-årig og er medlem af Folketinget i 24 år.
De beskrevne økonomiske konsekvenser adskiller sig ikke væsentligt for
fremtidige folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.
Generelt er nedgangen i disponibel livsindkomst ved lovforslaget mindre,
jo tidligere man vælges som folketingsmedlem, og jo længere tid man vare-
tager hvervet. Det skyldes hovedsageligt, at der med den nye pensionsord-
ning løbende sker indbetaling til en arbejdsmarkedspension. Jo flere år hver-
vet varetages, desto større bliver den samlede indbetaling, og jo tidligere
indbetalingerne sker, desto længere tid kan pensionsformuen generere af-
kast fra investeringer og forrentes.
Dertil kommer, at der ikke er noget øvre loft for den samlede sum af pensi-
onsindbetalinger, da der, uanset hvor længe vedkommende er folketings-
medlem, indbetales et pensionsbidrag for hver måned, hvervet varetages.
Dette adskiller sig fra den nuværende ordning, hvor pensionsydelsen ligele-
des forøges ved flere år i Folketinget, men kun indtil det maksimale niveau
UDKAST
36
OFFENTLIG
opnås for folketingsmedlemmer efter 20 år, og hvor pensionsydelsens stør-
relse er uafhængig af, hvornår i livet den enkelte har varetaget hvervet.
5. Forholdet til grundlovens § 58
Det følger af grundlovens § 58, at Folketingets medlemmer oppebærer et
vederlag, hvis størrelse fastsættes i valgloven (lov om valg til Folketinget).
Bestemmelsen er et delegationsforbud, der betyder, at vederlagets størrelse
ikke kan fastsættes ved bekendtgørelse eller i Folketingets forretningsorden.
Bestemmelsen indeholder ikke et krav om, at vederlagets størrelse skal an-
gives i loven som et beløb i kroner og øre.
I lov nr. 171 af 31. marts 1953 om valg til Folketinget blev vederlagets stør-
relse angivet som et kronebeløb, hvis størrelse afhang af afstanden mellem
folketingsmedlemmets bopæl og Københavns Hovedbanegård, jf. § 83, stk.
1. Der henvises til e-Folketingstidende på www.folketingstidende.dk, Rigs-
dagstidende 1952-53 (1. samling), Folketingets forhandlinger, spalte 2062,
2426, 2470, 2964 og 3097, tillæg A, spalte 3917, tillæg B, spalte 437 og
447, Landstingets forhandlinger, spalte 642, 1064 og 1066, tillæg B, spalte
1305 og tillæg C, spalte 225 og 1557.
Ved lov nr. 331 af 26. juni 1975 om ændring af lov om valg til Folketinget
(Om folketingsvederlagets størrelse m.v.) blev bestemmelsen ændret, sådan
at vederlagets størrelse blev angivet som det samme beløb som den til en-
hver tid gældende samlede løn for en tjenestemand på skalatrin 40, jf. § 83,
stk. 1, 2. pkt. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
1974-75 (2. samling), forhandlingerne, spalte 5425, 5929, 6225 og 6411,
tillæg A, spalte 5061 og tillæg C, spalte 601.
Ved lov nr. 311 af 4. juni 1986 om ændring af lov om valg til Folketinget
(Om folketingsvederlaget, pension m.v.) blev henvisningen ændret til løn
for en statstjenestemand på skalatrin 49, inkl. generelt tillæg, jf. § 83, stk. 1,
2. pkt. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 1985-
86, forhandlingerne, spalte 10394, 10588, 11585 og 11970, tillæg A, spalte
5873, tillæg B, spalte 1809 og tillæg C, spalte 901.
Ved lov nr. 1101 af 29. december 1999 om ændring af lov om valg til Fol-
ketinget (Ændring af folketingsvederlaget m.v.) blev henvisningen ændret
til den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjene-
stemænd), jf. § 108, stk. 2. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Fol-
ketingstidende 1999-2000, forhandlingerne, side 2313, 2566 og 2794, tillæg
A, side 3548, tillæg B, side 275 og tillæg C side 326.
UDKAST
37
OFFENTLIG
Lov nr. 493 af 22. maj 2017 om ændring af lov om valg til Folketinget (Æn-
dring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold som
opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.), der trådte i
kraft den 24. maj 2017, indførte en ny reguleringsordning for folketings-
medlemmers grundvederlag. Vederlagets størrelse er i § 108, stk. 2, 1. pkt.,
angivet som 638.351 kr. årligt pr. 31. marts 2017-niveau. Efter § 108, stk.
2, 2. pkt., reguleres grundvederlaget en gang årligt pr. 1. april med samme
reguleringsprocent som ministres grundvederlag, jf. § 1, stk. 3, i lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre. Der henvises til www.folketingsti-
dende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 106 som
fremsat.
Med den foreslåede § 119 a videreføres måden, hvorpå vederlagets størrelse
angives i lov om valg til Folketinget. Vederlagets størrelse er angivet som
et årligt beløb pr. 31. marts 2026-niveau, og vederlaget reguleres en gang
årligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres vederlag, jf.
det foreslåede § 6 a, stk. 2, i det af finansministeren fremsatte lovforslag om
ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
6. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der
helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databe-
handling, og for anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der
er eller vil blive indeholdt i et register, jf. databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 2, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 1, stk. 2.
Det følger af grundlovens § 58, at Folketingets medlemmer oppebærer et
vederlag, hvis størrelse fastsættes i valgloven (lov om valg til Folketinget).
Det følger desuden af afsnit II om vederlag og pension m.v. i lov om valg
til Folketinget, at folketingsmedlemmer modtager forskellige ydelser under
varetagelsen af hvervet, og når hvervet er fratrådt.
Folketingets Administration forestår administrationen af folketingsmedlem-
mers vederlæggelse i henhold til grundlovens § 58 og afsnit II i lov om valg
til Folketinget og behandler til dette formål personoplysninger, sådan at fol-
ketingsmedlemmerne kan modtage de ydelser, som efter loven tilkommer
dem. I den forbindelse behandler Folketingets Administration almindelige
personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, følsomme
personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, og oplysnin-
ger om personnumre, jf. databeskyttelseslovens § 11.
UDKAST
38
OFFENTLIG
Folketingets Administration behandler almindelige personoplysninger om
folketingsmedlemmer i form af f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer,
boligforhold, alder, køn, medlemsperioder og -anciennitet, nummerplade-
oplysninger, oplysninger om brobizz, frikort til offentlig transport, pasinfor-
mationer, pensions- og indtægtsforhold, tjenesterejser, herunder bonuspo-
int, og civilstand (ægtefælle eller partner) og børn. Derudover behandler
Folketingets Administration oplysninger om folketingsmedlemmers person-
numre.
Folketingets Administration behandler følsomme personoplysninger i form
af folketingsmedlemmers politiske tilhørsforhold til et bestemt politisk
parti. Der kan også blive behandlet følsomme personoplysninger i form af
helbredsoplysninger om folketingsmedlemmer til brug for behandling af ek-
sempelvis sager om pension og tilskadekomst.
Det er vurderingen, at Folketingets Administrations behandling af alminde-
lige personoplysninger kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandlingen af almindelige personoplys-
ninger er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige.
Det er desuden vurderingen, at Folketingets Administrations behandling af
følsomme personoplysninger kan ske i medfør af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra e, hvorefter behandlingen vedrører personoplys-
ninger, som tydeligvis er offentliggjort af den registrerede, og artikel 9, stk.
2, litra f, hvorefter behandlingen bl.a. er nødvendig, for at retskrav kan fast-
lægges, gøres gældende eller forsvares. Begrebet »retskrav« ses i den for-
bindelse af svare til begrebet »retlig forpligtelse«, jf. artikel 6, stk. 1, litra c.
Endelig er det vurderingen, at Folketingets Administrations behandling af
personnumre kan ske i medfør af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at medføre en besparelse på 25 mio. kr. om året sva-
rende til 20 pct. af de samlede udgifter, når reformen er fuldt indfaset om-
kring 2090.
På kort og mellemlang sigt vil der være tale om merudgifter på op til ca. 30
mio. kr. om året som følge af indfasning af den nye ordning. Det skyldes
navnlig en fremrykning af udgifter til pension på den nye ordning, idet ud-
gifterne afholdes, mens hvervet varetages og ikke først i pensionsalderen,
UDKAST
39
OFFENTLIG
som det er tilfældet under den nuværende ordning. Merudgifterne på kort og
mellemlang sigt skyldes således primært en teknisk ændring af tidspunktet
for de offentlige udgifter til pension. De økonomiske konsekvenser afhæn-
ger bl.a. af sammensætningen af Folketinget i fremtiden og er behæftet med
usikkerhed.
Beregning af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget følger Finansmi-
nisteriets sædvanlige praksis. De økonomiske konsekvenser omfatter såvel
de direkte offentlige udgifter til bl.a. vederlag, eftervederlag og pension
samt de afledte skattemæssige konsekvenser af ændringerne.
Efter det førstkommende folketingsvalg må der forventes årlige merudgifter
på 10-15 mio. kr. for det offentlige, når såvel udgifter til vederlag, efterve-
derlag og pension som skattemæssige virkninger indregnes. Reformen for-
ventes at medføre besparelser fra omkring 2075.
Samlet set over hele perioden skønnes besparelserne på lang sigt at opveje
de øgede udgifter på kort og mellemlang sigt. Det afspejles i en skønnet
varig virkning på ca. 10 mio. kr. (2025-niveau), der er udtryk for den faste
årlige besparelse med samme nutidsværdi, som de skønnede saldovirknin-
ger over hele perioden.
Den nye ordning vil samlet set være mere enkel og lettere at administrere
end den nuværende ordning. Det gælder særligt, når reformen er fuldt ind-
faset omkring 2090. Der vil i perioden frem mod 2090 være to ordninger for
vederlæggelse til folketingsmedlemmer – henholdsvis den nuværende og
den nye ordning – som skal administreres.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-
konsekvenser for kommuner og regioner.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
10. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
UDKAST
40
OFFENTLIG
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september til den 2. oktober
2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer m.v.:
Datatilsynet, Finansministeriet, Folketingets Ombudsmand, Forsikring &
Pension, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Medarbejder- og Kompeten-
cestyrelsen, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Statens Administration,
Statsrevisorerne, Udbetaling Danmark og Økonomistyrelsen.
14. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslaget forventes at medføre
en besparelse på 25 mio. kr. om året
svarende til 20 pct. af de samlede ud-
gifter, når reformen er fuldt indfaset
omkring 2090.
På kort og mellemlang sigt vil der
være tale om merudgifter på op til
ca. 30 mio. kr. om året som følge af
indfasning af den nye ordning.
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Den nye ordning vil samlet set
være mere enkel og lettere at admini-
strere end den nuværende ordning.
Det gælder særligt, når reformen er
fuldt indfaset omkring 2090.
Der vil i perioden frem mod 2090
være to ordninger for vederlæggelse
til folketingsmedlemmer – hen-
holdsvis den nuværende og den nye
ordning – som skal administreres.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
UDKAST
41
OFFENTLIG
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja Nej
X
UDKAST
42
OFFENTLIG
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af overskriften til kapitel 14 i lov om valg til Folketinget, at
kapitlet omfatter regler om vederlag og pension m.v. til Folketingets med-
lemmer.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 14 nyaffattes, sådan at det fremgår, at
kapitlet omfatter regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets med-
lemmer, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december
2025 er indtrådt som medlemmer af Folketinget eller udnævnt som ministre.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre en tydelig afgrænsning af
kapitlets anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 108, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, at grund-
vederlaget udgør 638.351 kr. årligt (31. marts 2017-niveau).
Det foreslås, at det i § 108, stk. 1, 2. pkt., angivne beløb ændres til »801.037
kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at niveauet for grundvederlaget
efter § 108, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget ændres til 31. marts
2026-niveau svarende til det aktuelle niveau. Grundvederlaget angives der-
med i samme niveau som vederlag, jf. det foreslåede § 119 a, stk. 1, 1. pkt.,
for fremtidige folketingsmedlemmer. Det vil gøre det nemmere at sammen-
ligne vederlagene på nuværende og ny ordning og samtidig forenkle admi-
nistrationen af vederlæggelsen af folketingsmedlemmer på den nuværende
ordning. Omlægning til nyt grundbeløb vil være udgiftsneutral.
Til nr. 3
Det fremgår af § 108, stk. 2, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, at grund-
vederlaget reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme reguleringspro-
cent som ministres grundvederlag, jf. lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
UDKAST
43
OFFENTLIG
Det foreslås, at der i § 108, stk. 2, 2. pkt., indsættes en henvisning til den
relevante bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der
med det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre foreslås to særskilte regelsæt for mini-
stre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025
er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og
for ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. de-
cember 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for
denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget. For at modvirke den
tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om hvilken del af lov om vederlag
og pension m.v. for ministre, der henvises til i § 108, stk. 2, 2. pkt., foreslås
der indsat en udtrykkelig henvisning til § 1, stk. 2, i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
om den fremadrettede regulering af vederlag efter § 108, stk. 2, 1. pkt., i lov
om valg til Folketinget.
Til nr. 4
Det fremgår af § 109, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at et ordinært
medlem oppebærer vederlag fra den dag, medlemmet er valgt, eller, hvis
medlemmet er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige
udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået
ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned,
hvori det ordinære medlem ophører at være medlem af Tinget.
Det foreslås i § 109, stk. 1, at indsætte et nyt 2. pkt., hvorefter vederlaget
udbetales månedsvis forud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets Administrations
praksis med at udbetale vederlag i form af grundvederlag og omkostnings-
tillæg månedsvis forud til ordinære medlemmer af Folketinget omfattet af
kapitel 14 skrives ind i loven.
At vederlag til ordinære folketingsmedlemmer omfattet af lovens kapitel 14
udbetales månedsvis forud svarer til, at udbetalingen af løn til tjenestemænd
i staten udbetales månedsvis forud, jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 943 af
UDKAST
44
OFFENTLIG
4. juli 2017 om bestemmelser efter den tidligere statstjenestemandslovgiv-
ning, der forbliver i kraft.
Til nr. 5
Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 2, i lov om valg til Folketinget, at medlem-
mer af Folketinget modregnes i eftervederlaget for løn fra ansættelse på an-
dre vilkår end tjenestemandsvilkår under bl.a. Grønlands hjemmestyre.
Det foreslås, at »hjemmestyre« i § 109, stk. 3, nr. 2, ændres til »Selvstyre«,
da Grønlands Selvstyre er betegnelsen for den lovgivende og udøvende
magt i Grønland inden for overtagne sagsområder, jf. § 1, 1. pkt., i lov om
Grønlands Selvstyre.
Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at betegnelsen »Grønlands
Selvstyre« vil svare til den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede § 119
e, stk. 7, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 6
Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 5, i lov om valg til Folketinget, at der i
folketingsmedlemmers eftervederlag efter stk. 2 modregnes for indtægter
fra pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det foreslås, at der i § 109, stk. 3, nr. 5, indsættes en henvisning til de rele-
vante bestemmelser i §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for mini-
stre.
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der
med det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre foreslås to særskilte regelsæt for mini-
stre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025
er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og
for ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. de-
cember 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for
denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget. For at modvirke den
tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om hvilken del af lov om vederlag
og pension m.v. for ministre, der henvises til i § 109, stk. 3, nr. 5, foreslås
der indsat en udtrykkelig henvisning til §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre.
Til nr. 7
UDKAST
45
OFFENTLIG
Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 6, i lov om valg til Folketinget, at medlem-
mer af Folketinget modregnes i eftervederlaget for løn, vederlag, efterve-
derlag eller pension fra medlemskab af bl.a. Kommissionen.
Det foreslås, at »Kommissionen« i § 109, stk. 3, nr. 6, ændres til »Europa-
Kommissionen«, der er den officielle betegnelse for kollektivet af kommis-
særer.
Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at betegnelsen »Europa-
Kommissionen« vil svare til den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede §
119 e, stk. 7, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 8
Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 8, i lov om valg til Folketinget, at medlem-
mer af Folketinget modregnes i eftervederlaget for indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter §§ 4 og 5 i lov om
arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås, at »§§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag« i § 109, stk. 3,
nr. 8, ændres til »arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5«.
Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at »arbejdsmarkedsbidrags-
lovens §§ 4 og 5« vil svare til den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede
§ 119 e, stk. 7, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 9
Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 11, i lov om valg til Folketinget, at medlem-
mer af Folketinget modregnes i eftervederlaget for udbetalinger fra pensi-
onsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet
af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt udbetalinger fra tilsvarende
udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere
ansættelsesforhold, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond.
Det foreslås, at »afsnit I i pensionsbeskatningsloven« i § 109, stk. 3, nr. 11,
ændres til »pensionsbeskatningslovens afsnit I«.
Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at »pensionsbeskatningslo-
vens afsnit I« vil svare til den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede §
119 e, stk. 7, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
UDKAST
46
OFFENTLIG
Til nr. 10
Det fremgår af § 109, stk. 4, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, at der i de
første 12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode ikke sker modreg-
ning for indtægter op til 135.930 kr. (31. marts 2017-niveau).
Det foreslås, at det i § 109, stk. 4, 1. pkt., angivne beløb ændres til »170.572
kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at niveauet for bundgrænsen for
modregning af indtægter ændres til 31. marts 2026-niveau svarende til det
aktuelle niveau. Bundgrænsen angives dermed i samme niveau som foreslås
for vederlag, jf. § 108, stk. 2, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget. Omlæg-
ning til nyt grundbeløb vil være udgiftsneutral.
Til nr. 11
Det fremgår af § 109, stk. 5, i lov om valg til Folketinget, at stk. 3 ikke
gælder, i det omfang der udbetales vederlag og eftervederlag i henhold til
lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det foreslås i § 109, stk. 5, at »vederlag og eftervederlag« ændres til »ve-
derlag, jf. § 1, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 3,«, og »henhold til«
udgår.
Det fremgår af § 3, stk. 1, 5. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre, at der ikke kan ydes eftervederlag samtidig med vederlag. Derfor
foreslås ordet »og« ændret til »eller« i § 109, stk. 5, i lov om valg til Folke-
tinget for at tydeliggøre, at det enten er vederlag eller eftervederlag, der ud-
betales.
Ændringen, der i øvrigt er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold,
at der med det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre foreslås to særskilte regelsæt for
ministre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december
2025 er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget,
og for ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for
denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget. For at modvirke den
tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om hvilken del af lov om vederlag
og pension m.v. for ministre, der henvises til i § 109, stk. 5, foreslås der
UDKAST
47
OFFENTLIG
indsat en udtrykkelig henvisning til § 1, stk. 1 og 2, og § 3 i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre.
Til nr. 12
Det fremgår af § 109, stk. 10, i lov om valg til Folketinget, at et ordinært
medlem, der tillige er medlem af Færøernes Lagting eller Grønlands Lands-
ting, og som på grund af midlertidigt fravær som følge af deltagelse i Lag-
tingets henholdsvis Landstingets møder og i udvalgsmøder i umiddelbar til-
slutning dertil begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og
pensionsanciennitet i orlovsperioden.
Det foreslås, at i 109, stk. 10, ændres »Færøernes Lagting eller Grønlands
Landsting« til »Lagtinget eller Inatsisartut«, og »henholdsvis Landstingets«
ændres til »eller Inatsisartuts«.
De foreslåede sproglige ændringer vil medføre, at betegnelserne i loven vil
være i overensstemmelse med den måde, som myndighederne betegnes i ny
lovgivning.
Til nr. 13
Det fremgår af § 109, stk. 12, i lov om valg til Folketinget, at et midlertidigt
medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, oppebærer veder-
lag, jf. § 108, stk. 1-3, og opnår pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget
har besluttet at indkalde ham, dog tidligst fra den dag, da den nævnte orlov
begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.
I overensstemmelse med brugen af kønsneutrale betegnelser for personer i
lovgivningen foreslås det i § 109, stk. 12, at ændre »ham« til »vedkom-
mende«.
Til nr. 14
Det fremgår af § 109, stk. 12, i lov om valg til Folketinget, at et midlertidigt
medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, oppebærer veder-
lag, jf. § 108, stk. 1-3, og opnår pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget
har besluttet at indkalde ham, dog tidligst fra den dag, da den nævnte orlov
begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.
Det foreslås i § 109, stk. 12, at indsætte et nyt 2. pkt., hvorefter vederlaget
udbetales månedsvis bagud.
UDKAST
48
OFFENTLIG
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets Administrations
praksis med at udbetale vederlag i form af grundvederlag og omkostnings-
tillæg månedsvis bagud til midlertidige medlemmer af Folketinget omfattet
af kapitel 14 skrives ind i loven.
At vederlag til midlertidige medlemmer af Folketinget omfattet af kapitel
14 udbetales månedsvis bagud og ikke månedsvis forud som ordinære med-
lemmer skyldes bl.a., at den forventede medlemsperiode ikke på forhånd
kendes med sikkerhed ved et midlertidigt medlems indtræden i Folketinget.
Til nr. 15
Det fremgår af § 109 a, stk. 13, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, at det
er en betingelse, at ministeren ikke får dækket udgifter til hotelovernatnin-
ger i Københavnsområdet eller modtager godtgørelse for en fast supple-
rende bolig i Københavnsområdet i henhold til lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
Det foreslås, at der i § 109 a, stk. 13, 2. pkt., indsættes en henvisning til de
relevante bestemmelser i § 7, stk. 1 og 2, i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre.
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, skal ses i sammenhæng med, at
der med lovforslaget i øvrigt foreslås indsat paragrafhenvisninger i de dele
af lov om valg til Folketinget, hvor der henvises til lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre.
Til nr. 16
Kapitel 14 i lov om valg til Folketinget indeholder regler om vederlag og
pension m.v. for Folketingets medlemmer. For en gennemgang af gældende
ret om grundvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension hen-
vises til pkt. 3.1.1, 3.2.1 og 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Kapitel 14 foreslås afgrænset til at omfatte regler om vederlag og pension
m.v. for Folketingets medlemmer, der inden førstkommende folketingsvalg
efter den 31. december 2025 er indtrådt som medlemmer af Folketinget eller
udnævnt som ministre, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 14 a i loven, der indeholder regler om
vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der tidligst ved først-
kommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er
UDKAST
49
OFFENTLIG
indtrådt som medlemmer af Folketinget uden tidligere at have været ud-
nævnt som ministre.
Med ordet »tidligere« menes tidligere end førstkommende folketingsvalg
efter den 31. december 2025, og ikke tidligere end det tidspunkt, hvor fol-
ketingsmedlemmet vælges første gang. Reglerne i kapitel 14 a vil således
også finde anvendelse, hvis eksempelvis et folketingsmedlem valgt for før-
ste gang i 2032 i 2028 har været udnævnt som minister.
(Til § 119 a)
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Folketingets medlemmer, hvorved forstås
ordinære og midlertidige folketingsmedlemmer, modtager et vederlag, der
udgør 1.100.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det årlige beløb, som Folketin-
gets medlemmer vil modtage i vederlag, fastsættes i loven i form af et årligt
grundbeløb pr. 31. marts 2026-niveau. Grundbeløbet vil være beregnet som
gennemsnitslønnen inklusive tillæg og variable tillæg, eksklusive ferierela-
terede ydelser og pensionsbidrag for chefer i staten i lønramme 38, som bl.a.
omfatter visse afdelingschefer, vicedirektører og dommere m.v. Vederlaget
vil være skattepligtigt og pensionsgivende, jf. den foreslåede § 119 f.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at
modtage vederlaget efter 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et folketingsmedlem ikke vil
kunne frasige sig modtagelsen af vederlaget. Dette er en videreførelse af
gældende ret, jf. pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at vederlaget efter stk. 1 reguleres en gang årligt pr. 1.
april med samme reguleringsprocent som ministres vederlag, jf. det foreslå-
ede § 6 a, stk. 2, i det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring
af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at størrelsen af det vederlag, som
et folketingsmedlem modtager efter stk. 1, vil blive reguleret en gang årligt
pr. 1. april med den samme reguleringsprocent, som ministres vederlag vil
blive reguleret med. Vederlaget vil første gang blive reguleret pr. 1. april
2026.
Forslaget vil betyde, at folketingsmedlemmernes vederlag fremover forven-
tes at blive reguleret med en reguleringsprocent fastsat på baggrund af den
UDKAST
50
OFFENTLIG
faktiske lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked baseret på Danmarks
Statistiks standardberegnede lønindeks for det samlede offentlige arbejds-
marked, jf. det af finansministeren samtidig fremsatte lovforslag om æn-
dring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
(Til § 119 b)
Det foreslås i stk. 1, at et ordinært medlem modtager vederlag fra den dag,
medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et an-
det medlems død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at
det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og
indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører med at
være medlem af Folketinget.
Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende §
109, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den periode, hvori
et ordinært medlem vil modtage vederlag, som hidtil vil fremgå af loven.
Det foreslås i stk. 2, at et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af
et medlems orlov, modtager vederlag, jf. § 119 a, stk. 1 og 2, fra den dag,
Folketinget har besluttet at indkalde vedkommende, dog tidligst fra den dag,
den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige med-
lemskab ophører.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 109, stk.
12, med den ændring, at bestemmelsen ikke omfatter pensionsanciennitet,
da fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet vil være sam-
let i de foreslåede §§ 119 f og 119 g. Den foreslåede bestemmelse vil med-
føre, at den periode, hvori et midlertidigt medlem vil modtage vederlag, som
hidtil vil fremgå af loven.
Det foreslås i stk. 3, at et ordinært medlem, der på grund af sygdom, pleje af
alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, midlerti-
dig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til
Færøerne eller Grønland begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i
orlovsperioden.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 109, stk.
8, med den ændring, at bestemmelsen ikke omfatter pensionsanciennitet, da
fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet vil være samlet i
de foreslåede §§ 119 f og 119 g. Den foreslåede bestemmelse vil medføre,
UDKAST
51
OFFENTLIG
at et ordinært medlem, der er bevilget orlov efter § 41, stk. 3, litra a eller d,
i Folketingets forretningsorden, vil modtage vederlag i orlovsperioden.
Det foreslås i stk. 4, at et ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov
på grund af graviditet og fødsel eller adoption, modtager vederlag i orlovs-
perioden.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 109, stk.
9, med den ændring, at bestemmelsen ikke omfatter pensionsanciennitet, da
fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet vil være samlet i
de foreslåede §§ 119 f og 119 g. Den foreslåede bestemmelse vil medføre,
at et ordinært medlem, der er bevilget orlov efter § 41, stk. 4, i Folketingets
forretningsorden, vil modtage vederlag i orlovsperioden.
Det bemærkes, at det følger af aftalen om en reform af fremtidige folke-
tingsmedlemmers og ministres vederlæggelse, at aftalepartierne har taget
initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe under Folketingets Administration
med teknisk bistand fra Beskæftigelsesministeriet og Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen med henblik på at udarbejde forslag til ny ordning for
barsels- og forældreorlov m.v. til nuværende og fremtidige folketingsmed-
lemmer, der i videst muligt omfang svarer til de almindelige vilkår på ar-
bejdsmarkedet for statsansatte med de enkeltstående undtagelser, der er nød-
vendige af hensyn til Folketingets funktionsdygtighed. Aftalepartierne er
enige om at foretage de nødvendige justeringer i reglerne, som forslaget
måtte give anledning til, herunder fremsættelse af lovforslag.
Det foreslås i stk. 5, at et ordinært medlem, der tillige er medlem af Lagtinget
eller Inatsisartut, og som på grund af midlertidigt fravær som følge af delta-
gelse i Lagtingets eller Inatsisartuts møder og i udvalgsmøder i umiddelbar
tilslutning dertil begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovs-
perioden.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 109, stk.
10, med den ændring, at bestemmelsen ikke omfatter pensionsanciennitet,
da fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet vil være sam-
let i de foreslåede §§ 119 f og 119 g. Den foreslåede bestemmelse vil med-
føre, at et ordinært medlem, der er bevilget orlov efter § 41, stk. 3, litra b, i
Folketingets forretningsorden, vil modtage vederlag i orlovsperioden.
Det foreslås i stk. 6, at et ordinært medlem, der af andre grunde end de i stk.
3-5 nævnte begærer og får bevilget orlov, ikke modtager vederlag i orlovs-
perioden.
UDKAST
52
OFFENTLIG
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 109, stk.
11, 1. pkt., med den ændring, at bestemmelsen ikke omfatter pensionsanci-
ennitet, da fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet vil
være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119 g. Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at et ordinært medlem, der er bevilget orlov efter § 41, stk. 3,
litra c eller e, i Folketingets forretningsorden, ikke vil modtage vederlag i
orlovsperioden.
Det foreslås i stk. 7, et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget
orlov, modtager ikke vederlag i orlovsperioden.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 109, stk.
13, 1. pkt., med den ændring, at bestemmelsen ikke omfatter pensionsanci-
ennitet, da fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet vil
være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119 g. Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at et midlertidigt medlem, der er bevilget orlov efter § 41, stk.
3 eller 4, i Folketingets forretningsorden, ikke vil modtage vederlag i or-
lovsperioden.
Det foreslås i stk. 8, at vederlag efter stk. 1-5 udbetales månedsvis bagud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets Administration vil
skulle udbetale vederlag til ordinære og midlertidige folketingsmedlemmer
omfattet af det foreslåede kapitel 14 a månedsvis bagud.
Dette vil svare til de vilkår, som gælder på det statslige område, hvor løn til
overenskomstansatte som klar hovedregel udbetales månedsvis bagud.
(Til § 119 c)
Det foreslås i 1. pkt., at §§ 109 a og 109 b og § 109 c, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2-7, finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gældende regler om Folke-
tingets boligordning, tillæg for dobbelt husførelse og dækning af udgifter til
hotelovernatninger, jf. § 109 a, og befordringsgodtgørelse, jf. § 109 b, finder
tilsvarende anvendelse på fremtidige medlemmer af Folketinget omfattet af
det foreslåede kapitel 14 a. Den foreslåede bestemmelse vil desuden med-
føre, at de gældende regler om optjening af midler til dækning af udgifter til
efteruddannelse, jf. § 109 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-7, vil finde tilsvarende
anvendelse på fremtidige medlemmer af Folketinget omfattet af det foreslå-
ede kapitel 14 a, ligesom bemyndigelsen i stk. 8 for Udvalget for
UDKAST
53
OFFENTLIG
Forretningsordenen til at fastsætte nærmere regler om dækning af udgifter
til efteruddannelse m.v. også vil finde anvendelse for fremtidige medlem-
mer af Folketinget omfattet af det foreslåede kapitel 14 a.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at perioden hvori efterud-
dannelsesmidler vil kunne anvendes, jf. det foreslåede § 109 c, stk. 2, vil
blive forkortet som følge af den forkortede eftervederlagsperiode, jf. den
foreslåede § 119 e.
Det foreslås i 2. pkt., at § 109 c, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse
for et medlem, der af andre grunde end de § 119 b, stk. 3-5, nævnte får
bevilget orlov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gældende regler om suspen-
dering af optjening af midler til dækning af udgifter til efteruddannelse vil
finde tilsvarende anvendelse på fremtidige medlemmer af Folketinget om-
fattet af det foreslåede kapitel 14 a, der vil få bevilget orlov af andre grunde
end de, der foreslås i § 119 b, stk. 3-5.
(Til § 119 d)
Det foreslås i stk. 1, 1. og 2. pkt., at folketingsmedlemmer valgt i Grønland
og på Færøerne, hvorved forstås ordinære og midlertidige medlemmer, sam-
tidig med vederlag, jf. de foreslåede § 119 b, stk. 1-5, modtager et særligt
tillæg, der udgør 53.000 kr. årligt, og som udbetales månedsvis bagud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det årlige beløb, som Folke-
tingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne vil modtage som særligt
tillæg, vil blive fastsat i loven. Tillægget vil være skattepligtigt. Tillægget
vil ikke være pensionsgivende.
Den foreslåede særlige tillæg vil være en omdannelse af forskellen mellem
det forhøjede skattefrie omkostningstillæg, der efter de gældende regler
ydes til folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne, og det al-
mindelige skattefrie omkostningstillæg til folketingsmedlemmer valgt i
Danmark.
Tillægget er begrundet i højere leveomkostninger i Grønland og på Færø-
erne, men ydelsen af tillægget vil ikke være betinget af, at medlemmet har
bopæl i disse dele af riget.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at ethvert folketingsmedlem valgt i Grønland og
på Færøerne er forpligtet til at modtage det særlige tillæg efter 1. pkt.
UDKAST
54
OFFENTLIG
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et folketingsmedlem valgt i
Grønland og på Færøerne ikke vil kunne frasige sig modtagelsen af det sær-
lige tillæg. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. pkt. 3.1.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at beløbet i stk. 1, 1. pkt., angives i 31. marts 2026-
niveau og reguleres efter reglen i 119 a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at størrelsen af det særlige tillæg,
som folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne modtager efter
stk. 1, 1. pkt., vil blive reguleret en gang årligt pr. 1. april med den samme
reguleringsprocent, som folketingsmedlemmers vederlag vil blive reguleret
med, jf. det foreslåede § 119 a, stk. 2.
(Til § 119 e)
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører
ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget,
modtager eftervederlag. Eftervederlaget svarer efter stk. 1, 2. pkt. til veder-
lag efter § 119 a.
Den foreslåede bestemmelse vil, svarende til hvad der gælder efter de nu-
gældende regler, medføre, at eftervederlaget kun vil kunne oppebæres af det
forhenværende ordinære medlem, når den pågældendes medlemskab af Fol-
ketinget er ophørt ved et folketingsvalg – enten ved at medlemmet ikke er
blevet genvalgt eller ved at medlemmet ikke har genopstillet – eller når det
forhenværende ordinære medlem er udtrådt af Folketinget på grund af syg-
dom. Størrelsen af eftervederlaget vil svare til størrelsen af vederlaget efter
den foreslåede § 119 a, som folketingsmedlemmet vil modtage efter det fo-
reslåede § 119 b, stk. 1-5.
Det foreslås i stk. 2, at et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af
et medlems orlov, og hvis medlemskab ophører i forbindelse med folke-
tingsvalg, sygdom eller medlemmets tilbagevenden, modtager efterveder-
lag, jf. stk. 1, 2. pkt., når orlovsperioden er sammenhængende og udgør
mindst 6 måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et midlertidigt medlem ikke vil
optjene 3 måneders eftervederlag allerede ved tiltræden, sådan som ordi-
nære medlemmer vil efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Det midlertidige med-
lem vil først have optjent 3 måneders eftervederlag, når orlovsperioden er
sammenhængende og udgør mindst 12 måneder.
UDKAST
55
OFFENTLIG
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at fremtidige midlerti-
dige folketingsmedlemmer også i den situation, hvor vedkommende vil
være indkaldt som stedfortræder for et andet midlertidigt medlem, vil op-
tjene eftervederlag.
Størrelsen af eftervederlaget vil svare til størrelsen af vederlaget, som fol-
ketingsmedlemmet vil modtage efter den foreslåede § 119 a.
Det foreslås i stk. 3, at ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage
eftervederlaget efter stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et folketingsmedlem ikke vil
kunne frasige sig modtagelsen af eftervederlaget. Der henvises til pkt. 3.2.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at udbetaling af det
optjente eftervederlag vil kunne udsættes, hvis folketingsmedlemmets for-
ventede indtægter i eftervederlagsperioden vil overstige eftervederlaget. Vi-
ser det sig, at indtægterne i eftervederlagsperioden ikke vil medføre bortfald
af eftervederlaget, vil den resterende del af eftervederlaget komme til udbe-
taling.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at ved tiltræden af hvervet som folketingsmed-
lem optjenes 3 måneders eftervederlag, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når et ordinært medlem af Fol-
ketinget tiltræder hvervet, vil den pågældende fra datoen for tiltrædelsen
optjene 3 måneders eftervederlag. Henvisningen til stk. 2 vil medføre, at et
midlertidigt medlem først vil modtage eftervederlag, når orlovsperioden er
sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at der herefter optjenes 3 måneders eftervederlag
pr. sammenhængende hele medlemsår. Der kan maksimalt optjenes 12 må-
neders eftervederlag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et ordinært og et midlertidigt
medlem, der har varetaget hvervet i 1 helt år, vil optjene 6 måneders efter-
vederlag. Efter 2 hele år vil medlemmet optjene 9 måneders eftervederlag,
og efter 3 hele år vil medlemmet optjene 12 måneders eftervederlag. Der vil
efter dette tidspunkt ikke kunne optjenes yderligere eftervederlag. Maksi-
malt eftervederlag på 12 måneder vil således blive opnået efter 3 hele år i
hvervet som ordinært medlem.
UDKAST
56
OFFENTLIG
Det foreslås i stk. 5, at orlov bevilget af andre grunde end de i § 119 b, stk.
3-5, nævnte ikke indgår i medlemmets sammenhængende medlemstid efter
stk. 4 for den del af orlovsperioden, der udgør mere end 60 dage, svarende
til hvad der efter de nuværende regler gælder for optjening af beløb til dæk-
ning af udgifter til efteruddannelse m.v., jf. § 109 c, stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis medlemmet har begæret
og fået bevilget orlov af andre grunde end de i §119 b, stk. 3-5, nævnte –
dvs. hvis orloven er bevilget efter § 41, stk. 3, litra c eller e, i Folketingets
forretningsorden – så vil varigheden af den pågældende orlov ikke skulle
indgå i beregningen af medlemmets sammenhængende medlemstid efter
stk. 4 for den del af orlovsperioden, der udgør mere end 60 dage. Medlem-
mets medlemstid betragtes uanset orlovens længde som sammenhængende.
Det foreslås i stk. 6, at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet, der ligger
umiddelbart forud for folketingsperioden, indgår i medlemmets sammen-
hængende medlemstid efter stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil, svarende til hvad der gælder efter de nu-
gældende regler, medføre, at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet, der
ligger umiddelbart forud for folketingsperioden, vil indgå i beregningen af
medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4. Ved »umiddelbart
forud« forstås, at der vil skulle ske direkte overgang uden pause fra hvervet
som medlem af Europa-Parlamentet til hvervet som medlem af Folketinget.
Det foreslås i stk. 7, at medlemmer modregnes i eftervederlaget efter stk. 1
og 2 for en række nærmere angivne indtægter.
Bestemmelsen svarer med enkelte sproglige ændringer til det gældende §
109, stk. 3. Om baggrunden for § 109, stk. 3, nr. 1-8, 10 og 11, henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side
3555. Om baggrunden for § 109, stk. 3, nr. 9, henvises til www.folketings-
tidende.dk, Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 7240.
Det foreslås i nr. 10, at medlemmer vil blive modregnet i eftervederlaget
efter stk. 1 og 2 for udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbe-
talinger og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatnings-
loven samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når
disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, og som noget
nyt når disse har sammenhæng med hvervene som medlem af Folketinget,
Folketingets formand og minister. Undtaget for modregning vil være
UDKAST
57
OFFENTLIG
pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra c-
e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der udover modregning i efter-
vederlaget af udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger
og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven
samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger fra et tid-
ligere ansættelsesforhold også vil ske modregning i eftervederlaget af pen-
sionsudbetalinger fra hvervene som medlem af Folketinget, jf. § 119 f, Fol-
ketingets formand, jf. § 125 c, og minister, jf. § 6 d i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.
Det er uden betydning for modregningsadgangen, om der er tale om udbe-
talinger fra flere forskellige af de i bestemmelsen omfattede pensionsord-
ninger eller fra én pensionsordning i de situationer, hvor pensionsordningen
består af pensionsindbetalinger fra både tidligere ansættelsesforhold og fra
hverv som folketingsmedlem, Folketingets formand eller minister. Det vil
f.eks. være tilfældet, hvis et medlem af Folketinget har valgt at få pensions-
bidrag af vederlag efter § 119 b, stk. 1-5, indbetalt til en eksisterende pensi-
onsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.
Som følge af den foreslåede bestemmelse videreføres det gældende § 109,
stk. 3, nr. 5, ikke i den foreslåede § 119 e.
Det foreslås i stk. 8, at det foreslåede stk. 7 ikke gælder, i det omfang der
udbetales vederlag, jf. § 6 a, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 6 c, i lov
om vederlag og pension m.v. for ministre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke vil ske nedsættelse i et
folketingsmedlems eftervederlag i medfør af det foreslåede stk. 7, i det om-
fang folketingsmedlemmet i eftervederlagsperioden vil modtage vederlag
eller eftervederlag som minister i medfør af de foreslåede § 6 a, stk. 1 og 2,
og § 6 c i det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre, idet vederlaget og eftervederlaget ef-
ter disse regler vil blive nedsat med et beløb, der svarer til folketingsefter-
vederlaget.
Det foreslås i stk. 9, at Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere
regler om suspendering af eftervederlagsperioden, jf. stk. 4, for et tidligere
folketingsmedlem, der genindtræder som midlertidigt medlem af Folketin-
get, og regler om modregning efter stk. 7.
UDKAST
58
OFFENTLIG
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Udvalget for Forretningsorde-
nen bemyndiges til at fastsætte regler for folketingsmedlemmer omfattet af
kapitel 14 a svarende til bemyndigelsen i § 109, stk. 7, for folketingsmed-
lemmer omfattet af kapitel 14. De gældende regler om suspendering af et
tidligere folketingsmedlems eftervederlagsperiode fremgår af § 2 i bekendt-
gørelse nr. 496 af 15. maj 2023 om eftervederlag til tidligere medlemmer af
Folketinget.
(Til § 119 f)
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der for ordinære og midlertidige folketings-
medlemmer indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som folketings-
medlemmet modtager, jf. § 119 b, stk. 1-5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ordinære og midlertidige folke-
tingsmedlemmer vil modtage et pensionsbidrag af det faktisk ydede veder-
lag, jf. den foreslåede § 119 a, som medlemmet vil modtage efter de fore-
slåede § 119 b, stk. 1-5. For et folketingsmedlem, der samtidig er minister,
indebærer det, at der ydes pensionsbidrag af folketingsvederlaget, og at der
derudover i medfør af lov om vederlag og pension m.v. for ministre ydes
pensionsbidrag af ministervederlaget, efter dette vederlag er blevet nedsat
med et beløb, der svarer til folketingsvederlaget, jf. den foreslåede § 6 b i
det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov om vederlag
og pension m.v. for ministre.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at et ordinært medlem,
der begærer og får bevilget orlov efter grundene nævnt i de foreslåede § 119
b, stk. 3-5, vil få indbetalt pensionsbidrag af det vederlag, som den pågæl-
dende vil modtage i orlovsperioden.
Den foreslåede bestemmelse vil således også medføre, at der derimod ikke
vil blive indbetalt pensionsbidrag, når folketingsmedlemmet har begæret og
fået bevilget orlov af andre grunde end de i de foreslåede § 119 b, stk. 3-5,
nævnte. Tilsvarende vil midlertidige medlemmer ikke få indbetalt pensions-
bidrag, hvis medlemmet er bevilget orlov uanset årsag, da medlemmet under
orloven ikke vil modtage vederlag, jf. det foreslåede § 119 b, stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil endelig medføre, at der ikke vil blive ind-
betalt pensionsbidrag af eftervederlaget.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at
modtage pensionsbidraget efter 1. pkt.
UDKAST
59
OFFENTLIG
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et folketingsmedlem ikke vil
kunne frasige sig indbetaling af pensionsbidraget. Der henvises til pkt. 3.3.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., beregnes af
vederlaget, jf. § 119 a, med den til enhver tid gældende almindelige pensi-
onsbidragssats i overenskomst for akademikere i staten.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at pensionsbidragssatsen ved lo-
vens ikrafttræden vil udgøre 18,07 pct. af det faktisk ydede vederlag efter
de foreslåede § 119 a og § 119 b, stk. 1-5. Ved overenskomst for akademi-
kere i staten forstås den overenskomst, som Finansministeriet indgår med
en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. Ved lovens
ikrafttræden er den seneste overenskomst for akademikere i staten fra 10.
april 2025, der er udsendt med Medarbejder- og Kompetencestyrelsens cir-
kulære nr. 9333 af 11. april 2025. Pensionsbidragsprocenten findes i denne
overenskomsts § 10, stk. 1.
Hvis pensionsbidragssatsen i overenskomst for akademikere i staten vil
blive ændret, f.eks. enten ved aftale mellem overenskomstens parter eller
ved lovgivningsmagtens ophøjelse af et mæglingsforslag til lov, vil den æn-
drede pensionsbidragssats fremover skulle finde anvendelse for beregnin-
gen af folketingsmedlemmers pensionsbidrag. Ændringen vil uden videre få
virkning fra samme tidspunkt, som den ændrede pensionsbidragssats for
overenskomstansatte akademikere i staten får virkning.
Det foreslås i stk. 3, at pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., indbetales til en
pensionsordning, som folketingsmedlemmet anviser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at folketingsmedlemmet vil skulle
oplyse Folketingets Administration om, hvilken pensionsordning pensions-
bidraget skal indbetales til, og hvilket pensionsinstitut der administrerer
pensionsordningen. Medlemmet vil også skulle oplyse Folketingets Admi-
nistration, hvis medlemmet senere ønsker, at pensionsbidraget skal indbeta-
les til en anden pensionsordning.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at hvis et folketingsmed-
lem ikke anviser Folketingets Administration en pensionsordning, som pen-
sionsbidraget vil kunne indbetales til, vil pensionsbidraget blive indbetalt til
den pensionsordning, som Folketingets formand har indgået aftale med et
pensionsinstitut om, jf. § 119 g, stk. 1.
UDKAST
60
OFFENTLIG
Det vil være uden betydning, hvorfor folketingsmedlemmet ikke anviser
Folketingets Administration en pensionsordning. Det kan f.eks. være fordi
folketingsmedlemmet ikke har en pensionsordning, eller at folketingsmed-
lemmet har en pensionsordning, som vedkommende ikke ønsker, at pensi-
onsbidraget fra vederlaget bliver indbetalt til.
Pensionsordningen skal være omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1243 af 26. november 2024.
Folketingsmedlemmet vil inden for rammerne af pensionsordningen kunne
tilvælge andre ydelser, f.eks. ægtefælle- eller samleverpension og børnepen-
sion, hvis pensionsinstituttet tilbyder disse pensionsprodukter.
Det foreslås i stk. 4, at pensionsordningen efter stk. 3 skal klausuleres mod
tilbagekøb således, at den ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end de til
enhver tid gældende regler om tilbagekøb i »Aftale om generelle krav til
indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessam-
mensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)«.
Ved tilbagekøb – også kaldet for genkøb – af pensionsordningen forstås, at
medlemmet af pensionsordningen får udbetalt værdien af sin pensionsop-
sparing som en samlet sum før pensionstidspunktet. Dette udløser normalt
en afgift til staten på op til 60 pct. af beløbet.
For overenskomstansatte i staten er der mellem Finansministeriet og cen-
tralorganisationerne indgået en aftale om generelle krav til indholdet af bi-
dragsdefinerede pensionsordninger i staten, jf. cirkulære nr. 9546 af den 29.
juni 2023 om aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pen-
sionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflyt-
ning i forbindelse med jobskifte).
Aftalen fastsætter en række krav til pensionsordningerne, herunder at de
ikke må kunne tilbagekøbes i videre omfang end fastsat i aftalen. Det er
fastsat i aftalen, at det i den enkelte pensionsordning kan bestemmes, at pen-
sionsordningen kan tilbagekøbes i følgende tilfælde:
1) Den forsikrede har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskat-
ningslovens § 1 a, og udtræder af arbejdsmarkedet, eller hvor den forsikrede
er tilkendt invalidepension af pensionsordningen. Det er en betingelse for
tilbagekøbet, at de løbende ydelser, der ville kunne komme til udbetaling,
ikke kan overstige et grundbeløb på 9.700 kr. årligt, der reguleres efter per-
sonskattelovens § 20 (pr. 1. januar 2025 12.800 kr.)
UDKAST
61
OFFENTLIG
2) Der er ikke foretaget indbetaling på pensionsordningen i de seneste 12 på
hinanden følgende måneder, og hvor depotet ikke overstiger et grundbeløb
på 30.000 kr. (31. marts 2012-niveau), der procentreguleres svarende til sta-
tens lønninger (pr. 1. april 2025 36.992,85 kr.)
3) Den forsikrede tager varigt ophold i udlandet, dvs. framelder sig folkere-
gistret i Danmark, har ikke ansættelse eller andet erhvervsarbejde i Dan-
mark, og hvor der ikke er sket indbetaling af pensionsbidrag de seneste 12
på hinanden følgende måneder, og hvor depotet ikke overstiger et grundbe-
løb på 30.000 kr. (31. marts 2012-niveau), der procentreguleres svarende til
statens lønninger (pr. 1. april 2025 36.992,85 kr.)
4) Den forsikrede er udenlandsk statsborger, fratræder sin stilling og tager
varigt ophold i udlandet.
Det foreslås i stk. 5, at pensionsordningen efter stk. 3 kan overflyttes til en
anden pensionsordning, der opfylder de i stk. 4 fastsatte bestemmelser om
tilbagekøb.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at folketingsmedlemmet efter op-
hør med indbetalinger til pensionsordningen vil kunne overflytte pensions-
ordningens depotværdi til en andet pensionsinstitut, hvis folketingsmedlem-
met ønsker at samle sine pensioner i ét eller flere pensionsinstitutter. Det
modtagende pensionsinstitut skal som betingelse for overførslen respektere
den tilbagekøbsklausul, som er tilknyttet den pensionsopsparing (depotet),
der overføres.
Det foreslås i stk. 6, hvis den pensionsordning, hvortil overflytning ønskes
foretaget, indeholder regler om tilbagekøb, der ikke opfylder betingelserne
i stk. 4, kan pensionsordningen dog overføres, hvis den klausuleres således,
at den del, der er opsparet som medlem af Folketinget, fortsat respekterer
bestemmelsen om tilbagekøb i stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne ske overførsel af
den pensionsordning (depotet), der er optjent som folketingsmedlem, til en
eksisterende pensionsordning, der ikke overholder tilbagekøbsklausulen i
stk. 4, såfremt det modtagende pensionsinstitut klausulerer pensionsordnin-
gen således, at den del af pensionsordningen, der er opsparet som folketings-
medlem, fortsat respekterer bestemmelsen om tilbagekøb i stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at hvis folketingsmedlemmet
ønsker at få pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, som
UDKAST
62
OFFENTLIG
folketingsmedlemmet selv vælger, vil det være et krav, at pensionsordnin-
gen indeholder en tilbagekøbsklausul. Tilbagekøbsklausulen vil skulle
sikre, at pensionsordningen ikke vil kunne tilbagekøbes i utide og samtidig
beskyttes mod kreditorforfølgning.
(Til § 119 g)
Det foreslås i stk. 1, at Folketingets formand efter forhandling med næstfor-
mændene indgår aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning med
garanteret optag af folketingsmedlemmer, der ikke selv anviser en pensions-
ordning til at modtage pensionsbidragene.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand vil skulle
indgå en bindende aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning,
hvorefter pensionsinstituttet vil være forpligtet til at optage folketingsmed-
lemmer, herunder Folketingets formand, som ikke anviser en pensionsord-
ning til Folketingets Administration.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke vil opstå en situation,
hvor der ikke er en pensionsordning, som folketingsmedlemmets pensions-
bidrag kan indbetales til.
Det foreslås i stk. 2, at Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte nær-
mere regler om folketingsmedlemmers anvisning af pensionsordning, jf. §
119 f, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udvalget kan fastsætte nærmere
regler om de oplysninger, som folketingsmedlemmet, herunder Folketingets
formand, skal give til Folketingets Administration som led i anvisningen af
pensionsordningen og om frist for afgivelse af disse oplysninger. Det kan
f.eks. være oplysninger om den pensionsordning, som folketingsmedlemmet
ønsker pensionsbidraget indbetalt til, herunder en bekræftelse fra pensions-
instituttet om, at pensionsordningen er klausuleret således, at den ikke kan
tilbagekøbes i videre omfang end hvad der følger af de til enhver tid gæl-
dende bestemmelser om tilbagekøb i »Aftale om generelle krav til indhold
af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensæt-
ning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)« indgået mel-
lem Finansministeriet og centralorganisationerne.
Hvis den fastsatte frist for afgivelse af oplysninger overskrides, vil Folke-
tingets Administration kunne indbetale pensionsbidraget til den
UDKAST
63
OFFENTLIG
pensionsordning, som Folketingets formand har indgået aftale med et pen-
sionsinstitut om, jf. stk. 1.
Til nr. 17
Det fremgår af overskriften til kapitel 15 i lov om valg til Folketinget, at
kapitlet omfatter regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets for-
mand.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 15 nyaffattes, sådan at det fremgår, at
kapitlet omfatter regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets for-
mand, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025
er indtrådt som medlem af Folketinget eller udnævnt som minister.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre en tydelig afgrænsning af
kapitlets anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitel 15 afgrænses til at om-
fatte regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der inden
førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som
medlem af Folketinget eller udnævnt som minister.
Kapitlet vil som hidtil kun gælde for et folketingsmedlem, der er valgt til
Folketingets formand, jf. § 3, stk. 1, 1. og 2. pkt., i Folketingets forretnings-
orden. Det vil ikke gælde for andre folketingsmedlemmer, der i kortere eller
længere tid faktisk fungerer som formand i egenskab af aldersformand, mid-
lertidig formand, næstformand eller tingssekretær.
Afgørende for anvendelsen af reglerne i kapitlet vil være, hvornår Folketin-
gets formand er indtrådt som medlem af Folketinget, hvorimod det ikke har
betydning, hvornår vedkommende vælges til formand for Folketinget.
Til nr. 18
Det fremgår af § 120, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, at der
tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af
grundvederlaget til ministre, jf. lov om vederlag og pension m.v. for mini-
stre.
Det foreslås, at der i § 120, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til den
relevante bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
UDKAST
64
OFFENTLIG
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der
med det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre foreslås to særskilte regelsæt for mini-
stre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025
er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og
for ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. de-
cember 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for
denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget. For at modvirke den
tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om hvilken del af lov om vederlag
og pension m.v. for ministre, der henvises til i § 120, stk. 1, 1. pkt., foreslås
der indsat en udtrykkelig henvisning til § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre.
Til nr. 19
Det fremgår af § 120, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets
formand ikke kan oppebære vederlag samtidig med eftervederlag eller pen-
sion i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det foreslås, at § 120, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand vil oppe-
bære vederlag efter § 120 i lov om valg til Folketinget, uanset om formanden
samtidig har ret til eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre, idet det følger af denne lovs § 3, stk. 3, nr. 3, at efter-
vederlag for hvervet som minister nedsættes med summen af vederlag, ef-
tervederlag eller egenpension som formand for Folketinget, og af § 5, stk.
4, at egenpension for en minister nedsættes med det beløb, hvormed sum-
men af en række indtægter, herunder vederlag som formand for Folketinget,
sammen med ministerpensionen overstiger det vederlag, den pågældende vil
have haft som minister.
Det vurderes i lyset af de nævnte bestemmelser i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre at bidrage til uklarhed, hvis der også i lov om valg til Fol-
ketinget medtages en bestemmelse, der sigter til samme formål, nemlig at
sikre at Folketingets formand ikke modtager dobbelt vederlæggelse i form
af formandsvederlag og eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.
Til nr. 20
UDKAST
65
OFFENTLIG
Det fremgår af § 121, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets
formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som gælder for stats-
ministeren efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det foreslås, at der i § 121, stk. 1, indsættes en henvisning til den relevante
bestemmelse i § 3 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der
med det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre foreslås to særskilte regelsæt for mini-
stre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025
er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og
for ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. de-
cember 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for
denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget. For at modvirke den
tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om hvilken del af lov om vederlag
og pension m.v. for ministre, der henvises til i § 121, stk. 1, foreslås der
indsat en udtrykkelig henvisning til § 3 i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre.
Til nr. 21
Det fremgår af § 121, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets
formand ikke kan oppebære eftervederlag samtidig med vederlag, efterve-
derlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for mini-
stre.
Det foreslås, at § 121, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand vil oppe-
bære eftervederlag efter § 121 i lov om valg til Folketinget, uanset om for-
manden samtidig har ret til vederlag, eftervederlag eller pension efter lov
om vederlag og pension m.v. for ministre, idet det følger af denne lovs § 2,
stk. 1, at vederlag som minister nedsættes med et beløb, der svarer til efter-
vederlag for hvervet som Folketingets formand, af § 3, stk. 3, nr. 3, at efter-
vederlag for hvervet som minister nedsættes med summen af vederlag, ef-
tervederlag eller egenpension som formand for Folketinget, og af § 5, stk.
4, at egenpension for en minister nedsættes med det beløb, hvormed sum-
men af en række indtægter, herunder eftervederlag som formand for Folke-
tinget, sammen med ministerpensionen overstiger det vederlag, den pågæl-
dende vil have haft som minister.
UDKAST
66
OFFENTLIG
Det vurderes i lyset af de nævnte bestemmelser i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre at bidrage til uklarhed, hvis der også i lov om valg til Fol-
ketinget medtages en bestemmelse, der sigter til samme formål, nemlig at
sikre at Folketingets formand ikke modtager dobbelt vederlæggelse i form
af formandseftervederlag og vederlag, eftervederlag eller pension efter lov
om vederlag og pension m.v. for ministre.
Til nr. 22
Det fremgår af § 122, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets
formand har ret til pension efter samme regler, som gælder for ministre.
Det foreslås, at der i § 122, stk. 1, indsættes en henvisning til de relevante
bestemmelser i §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der
med det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre foreslås to særskilte regelsæt for mini-
stre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025
er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og
for ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. de-
cember 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for
denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget. For at modvirke den
tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om hvilken del af lov om vederlag
og pension m.v. for ministre, der henvises til i § 122, stk. 1, foreslås der
indsat en udtrykkelig henvisning til §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
Til nr. 23
Det fremgår af § 123, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at den efterlevende
ægtefælle efter en formand for Folketinget har ret til pension efter samme
regler, som gælder for en ministers efterlevende ægtefælle.
Det foreslås, at der i § 123, stk. 1, indsættes en henvisning til de relevante
bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og § 5, stk. 1-3, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
UDKAST
67
OFFENTLIG
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der
med det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre foreslås to særskilte regelsæt for mini-
stre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025
er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og
for ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. de-
cember 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for
denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget. For at modvirke den
tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om hvilken del af lov om vederlag
og pension m.v. for ministre, der henvises til i § 123, stk. 1, foreslås der
indsat en udtrykkelig henvisning til § 4, stk. 3 og 4, og § 5, stk. 1-3, i lov
om vederlag og pension m.v. for ministre.
Til nr. 24
Kapitel 15 a i lov om valg til Folketinget indeholder regler om Udbetaling
Danmarks beregning og anvisning af ydelser efter loven, Udbetaling Dan-
marks afgørelsesvirksomhed, adgangen til at klage over Udbetaling Dan-
marks afgørelser til Folketingets formand, og Folketingets formands afgø-
relser efter forhandling med næstformændene.
Det foreslås at ophæve kapitel 15 a, og i stedet indsætte et nyt kapitel 15 a
og 15 b.
Kapitel 15 a vil indeholde regler om vederlag og pension m.v. for Folketin-
gets formand, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for første gang er indtrådt som medlem af Folketinget og
ikke forud for denne dato har været udnævnt som minister.
Kapitel 15 a vil kun gælde for et folketingsmedlem, der er valgt til Folke-
tingets formand, jf. § 3, stk. 1, 1. og 2. pkt., i Folketingets forretningsorden.
Det vil ikke gælde for andre folketingsmedlemmer, der i kortere eller læn-
gere tid faktisk fungerer som formand i egenskab af aldersformand, midler-
tidig formand, næstformand eller tingssekretær.
Den foreslåede nyaffattelse af kapitel 15 a vil skulle ses i lyset af den fore-
slåede ændring af overskriften til kapitel 15, der foreslås afgrænset til at
omfatte regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der
inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er ind-
trådt som medlem af Folketinget eller udnævnt som minister, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.
UDKAST
68
OFFENTLIG
Kapitel 15 b vil bortset fra en lovteknisk konsekvensændring indeholde de
gældende regler om Udbetaling Danmarks beregning og anvisning af ydel-
ser efter loven, Udbetaling Danmarks afgørelsesvirksomhed, adgangen til at
klage over Udbetaling Danmarks afgørelser til Folketingets formand og Fol-
ketingets formands afgørelser efter forhandling med næstformændene.
(Til § 125 a)
Det foreslås, at folketingets formand modtager vederlag efter samme regler
som for hvervet som statsminister, jf. den foreslåede § 6 a i det af finansmi-
nisteren fremsatte lovforslag om ændring af lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, der finder anvendelse for en statsminister, der tidligst ved
førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang
udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som medlem af Fol-
ketinget. Det er uden betydning for reglernes anvendelse, hvilken vederlæg-
gelsesordning, som den på tidspunktet værende statsminister er omfattet af,
og Folketingets formand og statsministeren vil derfor kunne modtage veder-
lag efter forskellige regler.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand vil mod-
tage et vederlag af samme størrelse og under de vilkår, som vil følge af den
foreslåede § 6 a i det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring
af lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Dette vil bl.a. indebære
forpligtelsen til at modtage vederlaget. Vederlaget vil udgøre 2.527.000 kr.
i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau), svarende til gennemsnitslønnen
for chefer i centraladministrationen i lønramme 42+ inklusive tillæg og va-
riable ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag.
§ 119 b, stk. 3-7, om udbetaling af vederlag, herunder under orlov, finder
tilsvarende anvendelse, jf. det foreslåede § 125 d, stk. 1.
(Til § 125 b)
Det foreslås, at Folketingets formand modtager eftervederlag efter samme
regler som for hvervet som statsminister i den foreslåede § 6 c i det af fi-
nansministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre, der finder anvendelse for en statsminister, der tidligst
ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første
gang udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som medlem af
Folketinget. Det er uden betydning for reglernes anvendelse, hvilken veder-
læggelsesordning, som den på tidspunktet værende statsminister er omfattet
af.
UDKAST
69
OFFENTLIG
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand vil mod-
tage et eftervederlag af samme størrelse og under de vilkår, som vil følge af
den foreslåede § 6 c i det af finansministeren fremsatte lovforslag om æn-
dring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Dette vil bl.a. inde-
bære, at vedkommende vil modtage eftervederlaget, uanset af hvilken grund
hvervet som Folketingets formand fratrædes, og at vedkommende vil have
pligt til at modtage eftervederlaget.
(Til § 125 c)
Det foreslås, at Folketingets formand vil have ret til pensionsbidrag efter
samme regler som for hvervet som statsminister i de foreslåede § 6 d, stk. 1,
2 og 4-6, i det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre, der finder anvendelse for en stats-
minister, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. de-
cember 2025 for første gang udnævnes som minister uden tidligere at være
indtrådt som medlem af Folketinget. Det er uden betydning for reglernes
anvendelse, hvilken vederlæggelsesordning, som den på tidspunktet væ-
rende statsminister er omfattet af.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand vil mod-
tage et pensionsbidrag af samme størrelse og under de vilkår, som vil følge
af de foreslåede § 6 d, stk. 1, 2 og 4-6, i det af finansministeren fremsatte
lovforslag om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Dette vil bl.a. indebære, at vedkommende vil være forpligtet til at modtage
pensionsbidraget.
§ 119 f, stk. 3, om indbetaling af pensionsbidrag til den pensionsordning,
som folketingsmedlemmet anviser, vil finde tilsvarende anvendelse, jf. det
foreslåede § 125 d, stk. 1.
Den pågældende vil kunne tilvælge etablering af ægtefælle- eller samlever-
pension og børnepension, hvis pensionsinstituttet tilbyder disse pensions-
produkter.
(Til § 125 d)
Det foreslås i 1. pkt., at § 119 b, stk. 3-7, § 119 c, § 119 f, stk. 3, §§ 124 og
125 finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne om modtagelse af ve-
derlag i en orlovsperiode, jf. § 119 b, stk. 3-7, bolig, tillæg for dobbelt
UDKAST
70
OFFENTLIG
husførelse og dækning af udgifter til hotelovernatninger, befordringsgodt-
gørelse og efteruddannelse, jf. § 119 c, anvisning af pensionsbidrag, jf. §
119 f, stk. 3, Folketingets formands varetagelse af hverv, jf. § 124, og valg
af en tjenestemand til Folketingets formand, jf. § 125, vil finde anvendelse
for Folketingets formand omfattet af kapitel 15 a.
Det foreslås i 2. pkt., at § 119 d finder tilsvarende anvendelse, når Folketin-
gets formand omfattet af kapitel 15 a er valgt som folketingsmedlem i Grøn-
land eller på Færøerne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets formand, når
denne er valgt som folketingsmedlem i Grønland eller på Færøerne, samti-
dig med vederlaget som Folketingets formand, jf. § 125 a, modtager det sær-
lige tillæg, jf. § 119 d.
(Til § 125 e)
Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark beregner og anviser ydelser
efter §§ 110-116, 118, 119, 122 og 123 og træffer i forbindelse hermed af-
gørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om andre forhold af
formueretlig karakter.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestem-
melse i § 125 a, stk. 1, med den ændring, at § 117 ikke længere indgår i
opregningen af bestemmelser, som Udbetaling Danmark vil skulle beregne
og anvise ydelser efter. Det skyldes, at § 117 blev ophævet den 1. januar
1994, jf. § 1, nr. 9, i lov nr. 1087 af 22. december 1993 om ændring af lov
om valg til Folketinget (Ændring i pensionsbestemmelserne). Der er således
tale om en lovteknisk konsekvensændring, og Udbetaling Danmark vil hver-
ken få tilført eller frataget opgaver i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan på-
klages til Folketingets formand. Folketingets formand træffer afgørelse efter
forhandling med næstformændene.
Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af den gældende
bestemmelse i § 125 a, stk. 2.
Om baggrunden for § 125 a henvises til www.folketingstidende.dk, Folke-
tingstidende 2015-16, tillæg A, lovforslag nr. L 151 som fremsat, side 28 og
89.
Til § 2
UDKAST
71
OFFENTLIG
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026. De foreslåede
kapitler 14 a og 15 a vil efter deres indhold få virkning fra det første folke-
tingsvalg efter den 31. december 2025 for de af Folketingets medlemmer,
der for første gang vil indtræde i Folketinget uden forud for denne dato at
have været udnævnt som ministre.
UDKAST
72
OFFENTLIG
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1380 af 5. de-
cember 2024, som ændret ved § 18
i lov nr. 1703 af 30. december 2024
og § 8 i lov nr. 719 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
Kapitel 14
Vederlag og pension m.v. for Fol-
ketingets medlemmer
1. Overskriften til kapitel 14 affat-
tes således:
»Kapitel 14
Vederlag og pension m.v. for Fol-
ketingets medlemmer, der inden
førstkommende folketingsvalg efter
den 31. december 2025 er indtrådt
som medlemmer af Folketinget el-
ler udnævnt som ministre«.
§ 108. ---
Stk. 2. Grundvederlaget udgør
638.351 kr. årligt (31. marts 2017-
niveau). Grundvederlaget reguleres
en gang årligt pr. 1. april med
samme reguleringsprocent som mi-
nistres grundvederlag, jf. lov om
vederlag og pension m.v. for mini-
stre.
Stk. 3-4. ---
2. I § 108, stk. 2, 1. pkt., ændres
»638.351 kr. årligt (31. marts 2017-
niveau)« til: »801.037 kr. årligt (31.
marts 2026-niveau)«.
3. I § 108, stk. 2, 2. pkt., indsættes
efter »jf.«: »§ 1, stk. 2, i«.
§ 109. Et ordinært medlem oppe-
bærer vederlag fra den dag, med-
lemmet er valgt, eller, hvis med-
lemmet er indtrådt i anledning af et
4. I § 109, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»Vederlaget udbetales månedsvis
forud.«
UDKAST
73
OFFENTLIG
andet medlems død eller endelige
udtræden af Folketinget, fra dagen
efter, at det hidtidige medlem er
afgået ved døden eller udtrådt af
Folketinget, og indtil udgangen af
den måned, hvori det ordinære
medlem ophører at være medlem
af Tinget.
Stk. 2. ---
Stk. 3. I eftervederlaget efter stk. 2
modregnes for medlemmer for føl-
gende indtægter, jf. dog stk. 4-6:
1) ---
2) løn fra ansættelse på andre vil-
kår end tjenestemandsvilkår inden
for staten, folkeskolen, folkekir-
ken, Folketinget, under Køben-
havns Kommunes skolevæsen, Fæ-
røernes landsstyre, Grønlands
hjemmestyre, i en kommune, et
koncessioneret selskab eller en
stats- eller kommunegaranteret
virksomhed,
3)-4) ---
5) pension efter lov om vederlag
og pension m.v. for ministre,
6) løn, vederlag, eftervederlag eller
pension fra medlemskab af Eu-
ropa-Parlamentet og Kommissio-
nen samt fra hverv i internationale
organisationer, hvortil udpegning
sker efter indstilling af den danske
stat,
7) ---
8) indkomst fra selvstændig er-
hvervsvirksomhed svarende til bi-
dragsgrundlaget efter §§ 4 og 5 i
lov om arbejdsmarkedsbidrag,
9)-10) ---
5. I § 109, stk. 3, nr. 2, ændres
»hjemmestyre« til: »Selvstyre«.
6. I § 109, stk. 3, nr. 5, indsættes ef-
ter »efter«: »§§ 4 og 5 i«.
7. I § 109, stk. 3, nr. 6, ændres
»Kommissionen« til: »Europa-
Kommissionen«.
8. I § 109, stk. 3, nr. 8, ændres »§§
4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbi-
drag« til: »arbejdsmarkedsbidrags-
lovens §§ 4 og 5«.
UDKAST
74
OFFENTLIG
11) udbetalinger fra pensionsord-
ninger med løbende udbetalinger
og ratepensionsordninger omfattet
af afsnit I i pensionsbeskatningslo-
ven samt udbetalinger fra tilsva-
rende udenlandske pensionsord-
ninger, når disse har sammenhæng
med et tidligere ansættelsesfor-
hold, dog ikke pensioner omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 2,
nr. 3, og nr. 4, litra c-e, samt op-
sparing fra Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond.
Stk. 4. I de første 12 måneder af et
medlems eftervederlagsperiode
sker der dog ikke modregning for
indtægter op til 135.930 kr. (31.
marts 2017-niveau). Beløbet regu-
leres på samme måde som grund-
vederlaget, jf. § 108, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke, i det om-
fang der udbetales vederlag og ef-
tervederlag i henhold til lov om
vederlag og pension m.v. for mini-
stre.
Stk. 6-9. ---
Stk. 10. Et ordinært medlem, der
tillige er medlem af Færøernes
Lagting eller Grønlands Landsting,
og som på grund af midlertidigt
fravær som følge af deltagelse i
Lagtingets henholdsvis Landstin-
gets møder og i udvalgsmøder i
umiddelbar tilslutning dertil begæ-
rer og får bevilget orlov, bevarer
retten til vederlag og pensionsanci-
ennitet i orlovsperioden.
Stk. 11. ---
Stk. 12. Et midlertidigt medlem,
der er indtrådt i anledning af et
9. I § 109, stk. 3, nr. 11, ændres »af-
snit I i pensionsbeskatningsloven«
til: »pensionsbeskatningslovens af-
snit I«.
10. I § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres
»135.930 kr. årligt (31. marts 2017-
niveau)« til: »170.572 kr. årligt (31.
marts 2026-niveau)«.
11. I § 109, stk. 5, ændres »vederlag
og eftervederlag« til »vederlag, jf. §
1, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf.
§ 3,«, og »henhold til« udgår.
12. I § 109, stk. 10, ændres »Færø-
ernes Lagting eller Grønlands
Landsting« til: »Lagtinget eller
Inatsisartut«, og »henholdsvis
Landstingets« ændres til: »eller
Inatsisartuts«.
13. I § 109, stk. 12, ændres »ham«
til: »vedkommende«.
UDKAST
75
OFFENTLIG
medlems orlov, oppebærer veder-
lag, jf. § 108, stk. 1-3, og opnår
pensionsanciennitet fra den dag,
Folketinget har besluttet at ind-
kalde ham, dog tidligst fra den
dag, da den nævnte orlov begynder
at løbe, og indtil den dag, det mid-
lertidige medlemskab ophører.
Stk. 13. ---
14. I § 109, stk. 12, indsættes som
2. pkt.:
»Vederlaget udbetales månedsvis
bagud.«
§ 109 a. ---
Stk. 2-12. ---
Stk. 13. Har Folketinget efter tilde-
lingen i henhold til stk. 1, 2 og 6
ledige boliger til rådighed, kan
disse efter ansøgning vederlagsfrit
stilles til rådighed for 1 folke-
tingsår ad gangen for en minister,
der ikke er medlem af Folketinget,
og som har bopæl uden for det
sjællandske område. Det er en be-
tingelse, at ministeren ikke får
dækket udgifter til hotelovernat-
ninger i Københavnsområdet eller
modtager godtgørelse for en fast
supplerende bolig i Københavns-
området i henhold til lov om ve-
derlag og pension m.v. for mini-
stre. Ved vurderingen af, hvilken
af flere ansøgende ministre der
skal tildeles en bolig, lægges der
vægt på samme forhold som ved
tildelingen af ledige boliger efter
stk. 6, jf. stk. 7. Boligen skal fra-
flyttes senest 2 uger efter fratræden
som minister. Værdien af en bolig,
der stilles til rådighed for en mini-
ster, der ikke er medlem af Folke-
tinget, indgår ikke i den skatteplig-
tige indkomst. En bolig, der stilles
15. I § 109 a, stk. 13, 2. pkt., ændres
»i henhold til« til: », jf. § 7, stk. 1
og 2, i«.
UDKAST
76
OFFENTLIG
til rådighed for en minister, der
ikke er medlem af Folketinget, kan
fra Folketingets side opsiges med 2
ugers varsel, hvis der er behov for
at stille boligen til rådighed for et
medlem, der er berettiget hertil ef-
ter stk. 1, 2 og 6. Ved vurderingen
af, hvilken minister der skal fra-
flytte en tildelt bolig, lægges der
vægt på samme forhold som ved
tildelingen af ledige boliger efter
stk. 6, jf. stk. 7.
Stk. 14-15. ---
16. Efter kapitel 14 indsættes:
»Kapitel 14 a
Vederlag og pension m.v. for Fol-
ketingets medlemmer, der tidligst
ved førstkommende folketingsvalg
efter den 31. december 2025 for
første gang er indtrådt som med-
lemmer af Folketinget og ikke forud
for denne dato har været udnævnt
som ministre
Vederlag
§ 119 a. Folketingets medlemmer
modtager et vederlag, der udgør
1.100.000 kr. i årligt grundbeløb
(31. marts 2026-niveau). Ethvert
folketingsmedlem er forpligtet til at
modtage vederlaget efter 1. pkt.
Stk. 2. Vederlaget efter stk. 1 regu-
leres en gang årligt pr. 1. april med
samme reguleringsprocent som mi-
nistres vederlag, jf. § 6 a, stk. 2, i
lov om vederlag og pension m.v.
for ministre.
UDKAST
77
OFFENTLIG
§ 119 b. Et ordinært medlem mod-
tager vederlag, jf. § 119 a, fra den
dag, medlemmet er valgt, eller, hvis
medlemmet er indtrådt i anledning
af et andet medlems død eller ende-
lige udtræden af Folketinget, fra da-
gen efter, at det hidtidige medlem
er afgået ved døden eller udtrådt af
Folketinget, og indtil udgangen af
den måned, hvori det ordinære
medlem ophører med at være med-
lem af Folketinget.
Stk. 2. Et midlertidigt medlem, der
er indtrådt i anledning af et med-
lems orlov, modtager vederlag, jf. §
119 a, fra den dag, Folketinget har
besluttet at indkalde vedkom-
mende, dog tidligst fra den dag, den
nævnte orlov begynder at løbe, og
indtil den dag, det midlertidige
medlemskab ophører.
Stk. 3. Et ordinært medlem, der på
grund af sygdom, pleje af alvorligt
syge børn eller nærtstående, der øn-
sker at dø i eget hjem, midlertidig
udsendelse i offentligt hverv til ud-
landet eller tilsvarende udsendelse
til Færøerne eller Grønland begærer
og får bevilget orlov, modtager ve-
derlag i orlovsperioden.
Stk. 4. Et ordinært medlem, der be-
gærer og får bevilget orlov på grund
af graviditet og fødsel eller adop-
tion, modtager vederlag i orlovspe-
rioden.
Stk. 5. Et ordinært medlem, der til-
lige er medlem af Lagtinget eller
Inatsisartut, og som på grund af
midlertidigt fravær som følge af
UDKAST
78
OFFENTLIG
deltagelse i Lagtingets eller
Inatsisartuts møder og i udvalgsmø-
der i umiddelbar tilslutning dertil
begærer og får bevilget orlov, mod-
tager vederlag i orlovsperioden.
Stk. 6. Et ordinært medlem, der af
andre grunde end de i stk. 3-5
nævnte begærer og får bevilget or-
lov, modtager ikke vederlag i or-
lovsperioden.
Stk. 7. Et midlertidigt medlem, der
begærer og får bevilget orlov, mod-
tager ikke vederlag i orlovsperio-
den.
Stk. 8. Vederlag efter stk. 1-5 udbe-
tales månedsvis bagud.
Bolig m.v., befordringsgodtgørelse
og efteruddannelse
§ 119 c. §§ 109 a og 109 b og § 109
c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-8, finder
tilsvarende anvendelse. § 109 c, stk.
1, 2. pkt., finder tilsvarende anven-
delse for et medlem, der af andre
grunde end de i § 119 b, stk. 3-5,
nævnte får bevilget orlov.
Særligt tillæg til folketingsmedlem-
mer valgt i Grønland og på Færø-
erne
§ 119 d. Folketingsmedlemmer
valgt i Grønland og på Færøerne
modtager samtidig med vederlag,
jf. § 119 b, stk. 1-5, et særligt tillæg,
der udgør 53.000 kr. årligt. Tillæg-
get udbetales månedsvis bagud. Et-
hvert folketingsmedlem valgt i
Grønland og på Færøerne er
UDKAST
79
OFFENTLIG
forpligtet til at modtage det særlige
tillæg efter 1. pkt.
Stk. 2. Beløbet i stk. 1, 1. pkt., er an-
givet i 31. marts 2026-niveau og re-
guleres efter reglen i § 119 a, stk. 2.
Eftervederlag
§ 119 e. Et ordinært medlem, hvis
medlemskab ophører ved et folke-
tingsvalg, eller som på grund af
sygdom udtræder af Folketinget,
modtager eftervederlag. Efterve-
derlaget svarer til vederlag efter §
119 a.
Stk. 2. Et midlertidigt medlem, der
er indtrådt som følge af et medlems
orlov, og hvis medlemskab ophører
i forbindelse med folketingsvalg,
sygdom eller medlemmets tilbage-
venden, modtager eftervederlag, jf.
stk. 1, 2. pkt., når orlovsperioden er
sammenhængende og udgør mindst
6 måneder.
Stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er
forpligtet til at modtage efterveder-
laget efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ved tiltræden af hvervet som
folketingsmedlem optjenes 3 måne-
ders eftervederlag, jf. dog stk. 2.
Der optjenes herefter 3 måneders
eftervederlag for hvert sammen-
hængende hele medlemsår. Der kan
maksimalt optjenes 12 måneders
eftervederlag.
Stk. 5. I medlemmets sammenhæn-
gende medlemstid efter stk. 4 ind-
går ikke orlov bevilget af andre
grunde end de i § 119 b, stk. 3-5,
UDKAST
80
OFFENTLIG
nævnte for den del af orlovsperio-
den, der udgør mere end 60 dage.
Stk. 6. I medlemmets sammenhæn-
gende medlemstid efter stk. 4 ind-
går en medlemsperiode i Europa-
Parlamentet, der ligger umiddelbart
forud for folketingsperioden.
Stk. 7. I eftervederlaget efter stk. 1
og 2 modregnes for medlemmer for
følgende indtægter, jf. dog stk. 8:
1) Løn, rådighedsløn, ventepenge
eller pension som tjenestemand.
2) Løn fra ansættelse på andre vil-
kår end tjenestemandsvilkår inden
for staten, folkeskolen, folkekirken,
Folketinget, under Københavns
Kommunes skolevæsen, Færøernes
landsstyre, Grønlands Selvstyre, i
en kommune, et koncessioneret sel-
skab eller en stats- eller kommune-
garanteret virksomhed.
3) Løn fra ansættelse i et aktiesel-
skab, som efter en opgaveomlæg-
ning varetager de arbejdsopgaver,
inden for hvilke den pågældende
var beskæftiget som ansat i staten
eller folkekirken, og hvori staten
ejer mere end 50 pct. af aktierne.
4) Vederlag, eftervederlag eller
pension som statsrevisor, borgme-
ster, regionsrådsformand eller råd-
mand.
5) Løn, vederlag, eftervederlag el-
ler pension fra medlemskab af Eu-
ropa-Parlamentet og Europa-Kom-
missionen samt fra hverv i interna-
tionale organisationer, hvortil ud-
pegning sker efter indstilling af den
danske stat.
UDKAST
81
OFFENTLIG
6) Løn for personligt arbejde i an-
sættelsesforhold, som ikke er om-
fattet af nr. 1-3 eller 5.
7) Indkomst fra selvstændig er-
hvervsvirksomhed svarende til bi-
dragsgrundlaget efter arbejdsmar-
kedsbidragslovens §§ 4 og 5.
8) Vederlag, honorarer eller anden
indkomst for personligt arbejde
uden for ansættelsesforhold, som
ikke kan henføres til selvstændig
erhvervsvirksomhed, samt vederlag
for udnyttelse af immaterielle ret-
tigheder.
9) Fratrædelsesgodtgørelser, efter-
betalinger, efterløns- og pensions-
lignende ydelser, når disse har sam-
menhæng med et tidligere ansættel-
sesforhold eller erhvervsforhold, i
det omfang de nævnte indkomster
ikke er omfattet af nr. 1 eller 5.
10) Udbetalinger fra pensionsord-
ninger med løbende udbetalinger
og ratepensionsordninger omfattet
af pensionsbeskatningslovens af-
snit I samt udbetalinger fra tilsva-
rende udenlandske pensionsordnin-
ger, når disse har sammenhæng
med et tidligere ansættelsesforhold
og hvervene som folketingsmed-
lem, Folketingets formand og mini-
ster. Dette gælder dog ikke pensio-
ner omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra
c-e, samt opsparing fra Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond.
Stk. 8. Stk. 7 gælder ikke, i det om-
fang der udbetales vederlag, jf. § 6
a, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf.
UDKAST
82
OFFENTLIG
§ 6 c, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
Stk. 9. Udvalget for Forretningsor-
denen fastsætter nærmere regler om
suspendering af eftervederlagsperi-
oden, jf. stk. 4, for et tidligere fol-
ketingsmedlem, der genindtræder
som midlertidigt medlem af Folke-
tinget, og regler om modregning ef-
ter stk. 7.
Pension
§ 119 f. For ordinære og midlerti-
dige folketingsmedlemmer indbe-
tales et pensionsbidrag af det ve-
derlag, som folketingsmedlemmet
modtager, jf. § 119 b, stk. 1-5. Et-
hvert folketingsmedlem er forplig-
tet til at modtage pensionsbidraget
efter 1. pkt.
Stk. 2. Pensionsbidraget efter stk.
1, 1. pkt., beregnes af vederlaget,
jf. § 119 a, med den til enhver tid
gældende pensionsbidragssats i
overenskomsten for akademikere i
staten.
Stk. 3. Pensionsbidraget efter stk.
1, 1. pkt., indbetales til en pensi-
onsordning, som folketingsmed-
lemmet anviser. Hvis folketings-
medlemmet ikke anviser en pensi-
onsordning, indbetales pensionsbi-
draget efter stk. 1, 1. pkt., til den
pensionsordning, som Folketingets
formand har indgået aftale med et
pensionsinstitut om, jf. § 119 g,
stk. 1.
Stk. 4. Pensionsordningen efter stk.
3 skal klausuleres mod tilbagekøb
UDKAST
83
OFFENTLIG
således, at den ikke kan tilbagekø-
bes i videre omfang end de til en-
hver tid gældende regler om tilba-
gekøb i »Aftale om generelle krav
til indhold af bidragsdefinerede
pensionsordninger i staten mv.
(ydelsessammensætning, tilbage-
køb og overflytning i forbindelse
med jobskifte)«.
Stk. 5. Pensionsordningen efter stk.
3 kan overflyttes til en anden pen-
sionsordning, der opfylder de i stk.
4 fastsatte bestemmelser om tilba-
gekøb.
Stk. 6. Hvis den pensionsordning,
hvortil overflytning ønskes foreta-
get, indeholder regler om tilbage-
køb, der ikke opfylder betingel-
serne i stk. 4, kan pensionsordnin-
gen dog overføres, hvis den klau-
suleres således, at den del, der er
opsparet som medlem af Folketin-
get, fortsat respekterer bestemmel-
sen om tilbagekøb i stk. 4.
§ 119 g. Folketingets formand ind-
går efter forhandling med næstfor-
mændene aftale med et pensionsin-
stitut om en pensionsordning med
garanteret optag af folketingsmed-
lemmer, der ikke selv anviser en
pensionsordning.
Stk. 2. Udvalget for Forretningsor-
denen kan fastsætte nærmere regler
om folketingsmedlemmers anvis-
ning af pensionsordning, jf. § 119 f,
stk. 3.«
Kapitel 15 17. Overskriften til kapitel 15 affat-
tes således:
UDKAST
84
OFFENTLIG
Vederlag og pension m.v. for Fol-
ketingets formand »Kapitel 15
Vederlag og pension m.v. for Fol-
ketingets formand, der inden først-
kommende folketingsvalg efter den
31. december 2025 er indtrådt som
medlem af Folketinget eller ud-
nævnt som minister«.
§ 120. Der tilkommer Folketingets
formand et grundvederlag sva-
rende til 125 pct. af grundvederla-
get til ministre, jf. lov om vederlag
og pension m.v. for ministre. Til
Folketingets formand ydes endvi-
dere omkostningstillæg efter reg-
lerne i § 108, stk. 3.
Stk. 2. Vederlaget kan ikke oppe-
bæres samtidig med eftervederlag
eller pension i henhold til lov om
vederlag og pension m.v. for mini-
stre.
18. I § 120, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »jf.«: »§ 1, stk. 1, 1. pkt., i«.
19. § 120, stk. 2, ophæves.
§ 121. Folketingets formand har
ret til eftervederlag efter samme
regler, som gælder for statsmini-
steren efter lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.
Stk. 2. Eftervederlag kan ikke op-
pebæres samtidig med vederlag,
eftervederlag eller pension i hen-
hold til lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre.
20. I § 121, stk. 1, indsættes efter
»efter«: »§ 3 i«.
21. § 121, stk. 2, ophæves.
§ 122. Folketingets formand har
ret til pension efter samme regler,
som gælder for ministre.
Stk. 2-3. ---
22. I § 122, stk. 1, indsættes efter
»ministre«: », jf. §§ 4 og 5 i lov om
vederlag og pension m.v. for mini-
stre«.
UDKAST
85
OFFENTLIG
§ 123. Den efterlevende ægtefælle
efter en formand for Folketinget
har ret til pension efter samme reg-
ler, som gælder for en ministers ef-
terlevende ægtefælle.
Stk. 2-3. ---
23. I § 123, stk. 1, indsættes efter
»ministers efterlevende ægte-
fælle«: », jf. § 4, stk. 3 og 4, og § 5,
stk. 1-3, i lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre«.
Kapitel 15 a
Administration
§ 125 a. Udbetaling Danmark be-
regner og anviser ydelser efter §§
110-119, 122 og 123 og træffer i
forbindelse hermed afgørelse om
tilbagebetaling og forældelse af
ydelser og om andre forhold af for-
mueretlig karakter.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgø-
relser efter stk. 1 kan påklages til
Folketingets formand. Folketingets
formand træffer afgørelse efter for-
handling med næstformændene.
24. Kapitel 15 a ophæves, og i ste-
det indsættes i afsnit II:
»Kapitel 15 a
Vederlag og pension m.v. for Fol-
ketingets formand, der tidligst ved
førstkommende folketingsvalg efter
den 31. december 2025 for første
gang er indtrådt som medlem af
Folketinget og ikke forud for denne
dato har været udnævnt som mini-
ster
§ 125 a. Folketingets formand mod-
tager vederlag efter samme regler
som for hvervet som statsminister,
jf. § 6 a i lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre.
§ 125 b. Folketingets formand
modtager eftervederlag efter
samme regler som for hvervet som
statsminister i § 6 c i lov om veder-
lag og pension m.v. for ministre.
§ 125 c. Folketingets formand har
ret til pensionsbidrag efter samme
regler som for hvervet som statsmi-
nister i § 6 d, stk. 1, 2 og 4-6, i lov
om vederlag og pension m.v. for
ministre.
UDKAST
86
OFFENTLIG
§ 125 d. § 119 b, stk. 3-7, § 119 c,
§ 119 f, stk. 3, §§ 124 og 125 finder
tilsvarende anvendelse. § 119 d fin-
der tilsvarende anvendelse, når Fol-
ketingets formand er valgt som fol-
ketingsmedlem i Grønland eller på
Færøerne.
Kapitel 15 b
Administration
§ 125 e. Udbetaling Danmark be-
regner og anviser ydelser efter §§
110-116, 118, 119, 122 og 123 og
træffer i forbindelse hermed afgø-
relse om tilbagebetaling og foræl-
delse af ydelser og om andre for-
hold af formueretlig karakter.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgø-
relser efter stk. 1 kan påklages til
Folketingets formand. Folketingets
formand træffer afgørelse efter for-
handling med næstformændene.«


Side 1 | 1
FOLKETINGET INTERN
Udvalget for Forretningsordenen
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 4. september 2025
Efter anmodning fra partierne bag »Aftale om en reform af fremtidige folke-
tingsmedlemmers og ministres vederlæggelse« omdeles hermed til oriente-
ring:
• Høringsbrev.
• Høringsliste.
• Udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget
(Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning
på »Aftale om vederlæggelse af fremtidige folketingsmedlemmers og
ministres vederlæggelse«).
Udkastet til lovforslag er d.d. sendt i offentlig høring med frist for høringssvar
torsdag den 2. oktober 2025. Materialet er desuden offentliggjort på Hørings-
portalen.
Med venlig hilsen
Sekretariatet
Offentligt
UFO Alm.del - Bilag 64
Udvalget for Forretningsordenen 2024-25