NOR: E 13/2025 skriftlig fråga om implementeringen av EU:s AI-förordning

Tilhører sager:

Aktører:


    E 13-2025 skriftlig fråga om implementeringen av EUs AI-förordning

    https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/nor/bilag/19/3063442.pdf

    Kulturministeren
    Kulturministeriet
    Nybrogade 2
    1203 København K
    Tel : 33 92 33 70
    E-mail : kum@kum.dk
    Web : www.kum.dk
    Dok. nr. 229144
    Lars Mejern Larsson
    Nordisk Råd
    2. september 2025
    Kære Lars Mejern Larsson
    Tak for dit spørgsmål vedrørende AI-forordningen, og hvordan jeg som kulturminister
    vil sørge for, at ophavsretten respekteres i implementeringen heraf.
    Som følge af AI-forordningen har der pågået et arbejde i Kommissionen med udarbej-
    delse af Code of Practice, som trådte i kraft den 2. august 2025. Danmark har afgivet
    bemærkninger til udkast til kodekset, hvoraf det blandt andet fremgår, at udbydere af
    AI-modeller skal overholde ophavsretten. Interessenter har ligeledes ved flere hørings-
    runder i EU-regi haft mulighed for at deltaget i arbejdet med kodekset.
    Jeg finder det derfor positivt, at det nu fremgår af kodeksets indledning, at underskri-
    vere anerkender EU-ophavsretten og de grundlæggende principper heri. Udbyderne af
    AI-modeller forpligter sig desuden ved underskrift til at sikre, at deres modeller ikke er
    trænet på pirattjenester – dette er vigtige tiltag i beskyttelsen af ophavsretten.
    Angående skabelonen for den tilstrækkelige detaljerede træningsdata blev denne of-
    fentliggjort pr. 24. juli af Kommissionen. Skabelonen blev udarbejdet med input fra en
    høring med flere interessenter om AI-modeller til almen brug. Den nuværende udgave
    af skabelonen afspejler bemærkninger fra 111 interessenter, herunder udbydere af AI-
    modeller til almen brug, erhvervssammenslutninger, rettighedshaverorganisationer,
    den akademiske verden, civilsamfundet og offentlige myndigheder.
    Derudover har jeg sat mit ministerium i gang med at udarbejde en beskyttelse af digi-
    tale efterligninger af personlige kendetegn. Dette ser jeg som et vigtigt tiltag for at
    sikre ophavsretten, når nu det snart er umuligt at skelne ægte og manipuleret materi-
    ale fra hinanden. Derudover har jeg nedsat en ekspertgruppe for kunstig intelligens,
    der har arbejdet på en række anbefalinger, som offentliggøres inden længe.
    Offentligt
    NOR Alm.del - Bilag 19
    Nordisk Råd 2024-25
    Side 2
    Med venlig hilsen
    Jakob Engel-Schmidt