NOR: Skriftligt spørgsmål om kriterier for anerkendelse af stater

Tilhører sager:

Aktører:


    Skriftligt spørgsmål om kriterier for anerkendelse af stater

    https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/nor/bilag/17/3063428.pdf

    SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL
    25-00329-2
    arfber
    Spørgsmål E 15/2025
    Stillet af Johan Dahl
    Til Islands, Sveriges og Norges regeringer
    Skriftligt spørgsmål om kriterier for anerkendelse af stater
    Til Islands, Sveriges og Norges regeringer
    I de nordiske lande har spørgsmålet om anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat
    været aktuelt i en årrække. Island anerkendte Palæstina som stat i 2011, Sverige i 2014
    og Norge i 2024.
    Det er velkendt, at Palæstina ikke er en fuldt suveræn stat, men et selvstyrende område
    inden for Israels grænser, med begrænsede statsfunktioner og afhængighed af både in-
    terne og eksterne faktorer. Alligevel har de nævnte nordiske lande valgt at give Palæstina
    fuld diplomatisk anerkendelse som stat.
    I Norden har vi Færøerne og Grønland, som sammen med Danmark udgør Kongeriget
    Danmark, og Åland, som sammen med Finland udgør Republikken Finland. Både Færø-
    erne, Grønland og Åland har en helt anden grad af udvikling, stabilitet og international
    anerkendelse end Palæstina, ligesom de har egne parlamenter og regeringer, omfat-
    tende selvstyre og fuldt ud fungerende demokratiske systemer, som lever op til alle in-
    ternationale krav til moderne statsdannelse.
    Trods dette er Færøerne, Grønland og Åland endnu ikke anerkendte som fuldgyldige
    medlemmer i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Disse tre selvstyrende lande har gen-
    nem årene arbejdet konstruktivt for at blive anerkendt som selvstændige medlemmer på
    lige fod med de nordiske lande, men uden resultat.
    Dette rejser flere spørgsmål om konsekvens og principper i nordisk udenrigs- og samar-
    bejdspolitik.
    På denne baggrund stilles følgende spørgsmål:
    1. Hvilke konkrete kriterier lægger Islands, Sveriges og Norges regeringer til grund
    for at kunne anerkende et selvstyrende område som selvstændig stat i folkeretlig
    henseende?
    2. Hvad er den folkeretlige og politiske begrundelse for, at Palæstina – som et selv-
    styrende område uden fuld statslig suverænitet – er blevet anerkendt som stat,
    mens Færøerne, Grønland og Åland ikke kan opnå en tilsvarende anerkendelse
    som selvstændige medlemmer i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd?
    Offentligt
    NOR Alm.del - Bilag 17
    Nordisk Råd 2024-25
    2/2
    3. Vurderer Islands, Sveriges og Norges regeringer, at der bør ske en revurdering af
    de nordiske landes holdning til repræsentation og medlemskab for Færøerne,
    Grønland og Åland i de fælles nordiske samarbejdsorganisationer?
    Tórshavn, den 2. september 2025
    Johan Dahl (sb)