Orientering om ministerredegørelse til Statsrevisorerne: Rigsrevisionens beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ministerredegørelse til Statsrevisorerne: Rigsrevisionens
beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af
reaktioner ved lovbrud
1. Indledende bemærkninger
Statsrevisorerne har den 2. juni 2025 afgivet bemærkninger til Rigsrevisionens
beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud. I
den forbindelse har Statsrevisorerne bedt om en redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.
Redegørelsen adresserer både beretningens indhold og konklusioner samt
Statsrevisorernes bemærkninger. Der er indhentet en udtalelse fra Ankestyrelsen,
som kommenteres i redegørelsen.
Det bemærkes, at social- og boligministeren ligeledes afgiver en redegørelse om
Rigsrevisionens beretning.
Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse var at vurdere, om Ankestyrelsen fører
et tilfredsstillende tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet.
Rigsrevisionens beretning fokuserer på, om Ankestyrelsen tilrettelægger og udfører
et tilfredsstillende tilsyn. Derudover fokuserer beretningen på, om Ankestyrelsen i sit
tilsyn på socialområdet anvender de reaktionsmuligheder, som er givet i
lovgivningen.
Rigsrevisionen konkluderer i beretning nr. 18/2024, at Ankestyrelsen samlet set ikke
fører et tilfredsstillende tilsyn.
Rigsrevisionen konkluderer, at Ankestyrelsens tilrettelæggelse af tilsynet er
tilfredsstillende, men at der er mangler i måden, som tilsynet udføres på.
Det skyldes ifølge undersøgelsen, at tilsynet er præget af lange sagsbehandlingstider.
Samtidig arbejder tilsynet ikke systematisk med at indhente dokumentation og følge
op på sager. Endelig konstaterer Rigsrevisionen, at så længe lovens betingelser for at
anvende sanktioner, er som de er, vil tilsynet sjældent kunne anvende disse.
2. Baggrund
Det kommunale og regionale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og
Sundhedsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed. Det kommunale og regionale
tilsyn er et retligt tilsyn. Det fører tilsyn med, at kommunerne og regionerne
overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W ism.dk
Dato: 03-09-2025
Enhed: Kommunalret
Sagsbeh.: Linnea Withøft Nielsen,
Rikke Dupont
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 9950
Dok. nr.: 356564
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 448
Socialudvalget 2024-25
Side 2
Ankestyrelsens tilsyn er reguleret i kapitel VI i lov om kommunernes styrelse.
2.1. Sagsbehandlingstider
Der er ikke fastsat regler i lov om kommunernes styrelse om tilsynets
sagsbehandlingstider.
Ankestyrelsen rejser tilsynssager af egen drift og foretager selv prioritering af
tilsynssager. Det forudsættes dog i loven, at tilsynet i sin udvælgelse af sager har
fokus på, om en sag rejser spørgsmål om overholdelsen af kommunalfuldmagten,
myndighedsfuldmagten, lov om kommunernes styrelse, regionsloven og aktindsigt
efter offentlighedsloven.
Ankestyrelsen hører organisatorisk og bevillingsmæssigt under Social- og
Boligministeriets ressort. Som det fremgår af Rigsrevisionens beretning, har Social- og
Boligministeriet således et overordnet ansvar for bl.a. at følge med i, hvordan
Ankestyrelsen prioriterer fordelingen af styrelsens bevilling.
Jeg bemærker, at spørgsmålet om sagsbehandlingstid hænger sammen med
spørgsmålet om ressourcer.
2.2. Dokumentation og opfølgning
Der er ikke fastsat særlige regler om tilsynets indhentelse af dokumentation i
konkrete tilsynssager. Ankestyrelsens tilsyn er omfattet af det almindelige
forvaltningsretlige officialprincip, som gælder for alle offentlige myndigheder. Det
følger af officialprincippet, at Ankestyrelsen har pligt til at fremskaffe de oplysninger,
der er nødvendige for, at der kan tages stilling til sagen.
Der er ikke fastsat regler om Ankestyrelsens opfølgning. Den opfølgning, der i dag
sker i sager, hvor der konstateres en ulovlighed, og i sager, der afsluttes efter
nærmere undersøgelse, sker således på ulovbestemt grundlag.
2.3. Sanktioner
Tilsynet har under visse betingelser følgende reaktionsmuligheder:
1. afgive vejledende udtalelser, herunder forhåndsudtalelser
2. annullere og suspendere kommunale beslutninger, der strider mod
lovgivningen,
3. pålægge kommunalbestyrelsesmedlemmer tvangsbøder,
4. anlægge erstatningssag mod ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer
eller kræve betaling af erstatningsretlig bod, samt
5. anlægge anerkendelsessøgsmål mod en kommunalbestyrelse.
For så vidt angår tvangsbøder, kan tilsynet pålægge de ansvarlige
kommunalbestyrelsesmedlemmer tvangsbøder, hvis kommunalbestyrelsen med den
fornødne klarhed undlader at udføre en handling, som den efter lovgivningen er
forpligtet til at udføre. Formålet med anvendelse af tvangsbøder (dagbøder) er at
fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt for kommunalbestyrelsen.
Side 3
Ud over klarhedskriteriet gælder også proportionalitetsprincippet. Tvangsbøder kan
således kun anvendes, når det er påkrævet for at få kommunalbestyrelsen til at
handle lovligt.
Tvangsbøder kan ikke anvendes som en straf for en eventuel konstateret
overtrædelse af lovgivningen. Tilsynet har ikke hjemmel til at pålægge bødestraffe.
Sanktionerne anvendes næsten aldrig. Ankestyrelsen anvender således som
hovedregel vejledende udtalelser i de sager, hvor tilsynet konstaterer, at en
kommune har brudt lovgivningen.
3. Konkrete bemærkninger
I nedenstående kommenteres beretningens hovedpunkter:
3.1. Sagsbehandlingstid
3.2. Dokumentation
3.3. Opfølgning
3.4. Sanktioner
Jeg har indhentet Ankestyrelsens bemærkninger til beretningen. Ankestyrelsens
bidrag vedlægges i sin helhed som bilag.
3.1. Sagsbehandlingstid
Rigsrevisionen konstaterer, at tilsynet udmelder en forventet sagsbehandlingstid på 8
måneder. Den forventede sagsbehandlingstid er ikke indfriet i 34 % af sagerne i 2023
og i 25 % af sagerne i 2024. I 2023 og 2024 var den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for de undersøgte sager ca. 1 år. Det betyder, at der går lang tid,
før tilsynet reagerer på en ulovlig praksis.
Rigsrevisionen peger blandt andet på, at de i deres sagsgennemgang har set mange
eksempler på sager, der ligger stille i tilsynet i længere perioder. Der er tale om sager,
der venter på, at tilsynet anmoder kommunen om en redegørelse, eller at tilsynet
afviser sagen. Der er også tale om sager, hvor kommunen har sendt sin redegørelse,
men hvor sagen ligger stille i en længere periode og afventer, at tilsynet behandler
redegørelsen. Sagsbehandlingstiden kan generelt ikke forklares med, at fx kommuner
ikke svarer rettidigt.
Endvidere anfører Rigsrevisionen, at det fremgår af lovbemærkningerne, at tilsynet
skal have fokus på visse sagsemner. Det fremgår også, at det bl.a. omfatter sager om,
hvorvidt kommunerne overholder reglerne om aktindsigt. Ankestyrelsen har oplyst,
at de bruger væsentlige resurser på at sikre, at sager om aktindsigt kan behandles
hurtigt. Konsekvensen er ifølge Ankestyrelsen, at sager på øvrige områder, herunder
sager på socialområdet, alt andet lige bliver behandlet senere.
Rigsrevisionen anbefaler, at tilsynet fastsætter egentlige målsætninger for
sagsbehandlingstiden, og at målsætningerne er forskellige for de sager, som afvises,
og de sager, som undersøges.
Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefalinger om, at tilsynet fastsætter
egentlige målsætninger for sagsbehandlingstiden, og at målsætningerne er forskellige
for de sager, som afvises, og de sager, som undersøges.
Side 4
3.1.1. Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har bemærket, at omprioriteringen af ressourcer fra tilsynsområdet til
klagesagsområdet på socialområdet pr. 1. maj 2025 vil føre til stigende gennemsnitlig
sagsbehandlingstid på tilsynsområdet.
Ankestyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt dermed fortsat, at 8 måneder er en
retvisende forventet sagsbehandlingstid, da den nuværende sagsbehandlingstid på
33 uger inden for tilsynssager, dog tilsynssager om aktindsigt undtaget, svarer til ca. 8
måneder.
Ankestyrelsen oplyser endvidere, at den løbende følger udviklingen i
sagsbehandlingstider inden for tilsynet, og hvis fx antallet af indkomne sager stiger,
eller hvis sagerne bliver mere ressourcekrævende, så vil Ankestyrelsen justere den
forventede sagsbehandlingstid, hvis der er flere sager, end det er muligt at afgøre
inden for styrelsens bevilling.
3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen vurderer, at der går lang tid, før tilsynet
reagerer på en ulovlig praksis.
Jeg bemærker, at Ankestyrelsen organisatorisk og bevillingsmæssigt hører under
Social- og Boligministeriet. Jeg henviser derfor til social- og boligministerens
redegørelse til Statsrevisorerne for så vidt angår spørgsmålet om ressourcer og
sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen.
Jeg er imidlertid enig i, at det er et problem, når sagsbehandlingstiden er for lang,
navnlig i tilsynssager, som har stor betydning for borgerne. Jeg overvejer derfor, om
Rigsrevisionens beretning giver anledning til, at vi via en ændring af reglerne i den
kommunale styrelseslov i højere grad bør sikre, at de vigtigste og alvorligste
tilsynssager prioriteres. Jeg vil drøfte dette nærmere med Folketingets partier.
For så vidt angår Statsrevisorernes anbefaling om, at Ankestyrelsen fastsætter
egentlige målsætninger for sagsbehandlingstiden, bemærker jeg, at Ankestyrelsen er
uafhængig af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og at styrelsen selv tilrettelægger sit
arbejde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil som led i dialogen med Ankestyrelsens tilsyn
opfordre til, at Ankestyrelsen overvejer, om der kan indføres egentlige målsætninger
for sagsbehandlingstiden i tilsynet.
3.2. Dokumentation
Rigsrevisionen konstaterer, at tilsynet primært baserer sig på redegørelser fra
kommuner og regioner. Det betyder, at tilsynet kun ser kommunens eller regionens
version af sagen og sjældent ser dokumentation for, at en kommune eller region
retter op på et ulovligt forhold. Konsekvensen er, at tilsynet er afhængige af, at
borgere eller andre gør tilsynet opmærksom på kommuner og regioner, som alligevel
ikke etablerer en lovlig praksis.
Side 5
Rigsrevisionen anbefaler, at Ankestyrelsens tilsyn overvejer, om det – henset til
sagernes alvorlige karakter – er nødvendigt at indhente dokumentation mere
systematisk.
Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefalinger om, at Ankestyrelsens tilsyn
bør overveje at indhente dokumentation systematisk.
3.2.1. Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har oplyst, at tilsynet som følge af Rigsrevisionens anbefalinger har
udarbejdet nye skriftlige retningslinjer om, at tilsynets sagsbehandlere altid skal tage
stilling til, om kommunen - sammen med kommunens redegørelse til tilsynet - også
skal fremsende eventuelle skriftlige praksisbeskrivelser eller lignende. Ankestyrelsen
bemærker, at det dog ikke kan forventes, at kommunen i alle tilfælde har skriftlig
dokumentation for fx deres praksis på et område.
3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger
Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne anbefaler, at Ankestyrelsens tilsyn overvejer,
om det – henset til sagernes alvorlige karakter – er nødvendigt at indhente
dokumentation mere systematisk.
Selvom tilsynet allerede i dag har pligt til at fremskaffe de oplysninger, herunder
eventuel dokumentation, der er nødvendige for, at der kan tages stilling til sagerne,
er det centralt, at tilsynet går kritisk til værks – også selvom det er offentlige
myndigheder, man fører tilsyn med.
Jeg har noteret mig, at Ankestyrelsen som følge af Rigsrevisionens anbefalinger har
udarbejdet nye skriftlige retningslinjer om dokumentation.
Jeg overvejer dog, om vi via en ændring af den kommunale styrelseslov yderligere
kan sikre, at Ankestyrelsen systematisk beder om dokumentation fra kommunerne,
når det er nødvendigt for sagen. Jeg vil drøfte dette nærmere med Folketingets
partier.
3.3 Opfølgning
Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke er fastsat regler for, om eller hvordan tilsynet
skal følge op på sager, der undersøges. Opfølgning kan dog være et relevant middel
til at sikre, at kommunerne efterlever loven. Ved at følge op kan tilsynet efter en
periode vende tilbage til sager for at undersøge, om kommunens praksis er blevet
lovlig, eller om kommunen har gennemført de tiltag, som kommunen tidligere har
redegjort for. Det er særligt vigtigt, når tilsynet afslutter sager, fordi kommunen
oplyser, at de vil rette op, men endnu ikke har gjort det.
Ankestyrelsen har fra 2023 haft en strategisk målsætning om at forholde sig mere
systematisk til behovet for opfølgning, når en sag afsluttes. Undersøgelsen viser, at
tilsynet trods den strategiske målsætning ikke har en systematisk praksis for, hvordan
de følger op i sager.
Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefalinger om, at Ankestyrelsens tilsyn
bør overveje at følge mere systematisk op på afsluttede sager.
Side 6
3.3.1. Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har oplyst, at tilsynet som følge af Rigsrevisionens anbefalinger er i
gang med at udbygge de allerede foreliggende retningslinjer for tilsynets
sagsbehandlere. De nye retningslinjer skal sikre, at tilsynets sagsbehandlere altid
tager stilling til, om der skal ske opfølgning, herunder om kommunen skal indsende
dokumentation i forhold til ny lovlig praksis, når en tilsynssag er afsluttet.
3.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger
Jeg har noteret mig Statsrevisorernes anbefaling om, at Ankestyrelsens tilsyn bør
overveje at følge mere systematisk op på afsluttede sager.
Jeg er enig i, at opfølgning kan være et relevant middel til at sikre, at kommunerne
efterlever loven.
Der er ingen regler i dag om opfølgning i den kommunale styrelseslov.
Jeg har noteret mig, at det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at tilsynet siden
2023 har haft en strategisk målsætning om at forholde sig mere systematisk til
behovet for opfølgning, når en sag afsluttes. Det fremgår videre, at Ankestyrelsen
trods den strategiske målsætning ikke har en systematisk praksis for, hvordan de
følger op i sager.
Jeg har endvidere noteret mig, at Ankestyrelsen på baggrund af Rigsrevisionens
anbefalinger er i gang med at udbygge deres retningslinjer for tilsynets
sagsbehandlere i forhold til opfølgning i tilsynssager.
Jeg mener, der er brug for et tilsyn, der mere systematisk følger op, så vi sikrer, at
ulovlige forhold i kommunerne bliver standset. Jeg overvejer derfor, om vi bør
indføre regler i den kommunale styrelseslov, som forpligter Ankestyrelsen til at følge
op, når det er nødvendigt. Reglerne vil samtidig kunne sikre, at der er klare rammer
for, hvornår og hvordan opfølgningen foregår. Jeg vil drøfte dette nærmere med
Folketingets partier.
3.4 Sanktioner
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Ankestyrelsens tilsyn i forhold til
reaktionsmuligheder alene har anvendt den vejledende udtalelse. Det gælder for alle
sager på det sociale område, dvs. både sager, der vedrører børneområdet, og sager,
der vedrører voksenområdet.
Undersøgelsen viser videre, at lovens betingelser for, at tilsynet kan anvende
sanktioner, meget sjældent er opfyldt i socialsager. Lovbrud på socialområdet skyldes
i mange tilfælde fejl i sagsbehandlingen, fx på grund af manglende kompetencer eller
medarbejderresurser, og dermed ikke en bevidst beslutning fra
kommunalbestyrelsens side. Tvangsbøder kan heller ikke anvendes, hvis kommunen
er i gang med at rette op på det problem, som medfører lovbrud.
Rigsrevisionen konstaterer, at så længe lovens betingelser for at anvende sanktioner
er, som de er, vil tilsynet sjældent kunne anvende disse.
Side 7
Statsrevisorerne konstaterer, at lovgivningen gør det vanskeligt for tilsynet at
anvende sanktioner i sager på socialområdet.
3.4.1. Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har oplyst, at den ikke har bemærkninger til det Rigsrevisionen
konstaterer om sanktioner, og at Rigsrevisionen ikke ud over denne konstatering har
udtalt en kritik på dette punkt og heller ikke kommet med anbefalinger.
3.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger
Jeg har noteret mig Rigsrevisionens konklusion om, at Ankestyrelsens tilsyn
udelukkende anvender vejledende udtalelser som reaktion. Jeg har endvidere noteret
mig Rigsrevisionens konstatering af, at så længe lovens betingelser for at anvende
sanktioner er, som de er, vil tilsynet sjældent kunne anvende disse.
Jeg mener, at det er nødvendigt at se på, om de sanktioner, vi har i dag, er
tilstrækkelige til at sikre, at det har en konsekvens, når kommunerne bryder loven –
og for at sikre, at kommunerne retter ind, når det opdages, at der er sket lovbrud. Jeg
overvejer derfor, om der er anledning til at ændre reglerne i lov om kommunernes
styrelse, og vil i øvrigt drøfte dette nærmere med Folketingets partier.
4. Afsluttende bemærkninger
Samlet set understreger Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes
bemærkninger, at der er behov for overveje en justering af de lovgivningsmæssige
rammer for det kommunale og regionale tilsyn.
De overvejelser om tiltag, jeg har redegjort for ovenfor, gælder for det samlede tilsyn
og ikke alene tilsynet på socialområdet. Det skyldes, at reglerne i den kommunale
styrelseslov gælder, uanset hvilket område der føres tilsyn med.
Jeg har på et møde den 20. august 2025 haft en indledende drøftelse med
Folketingets partier om mulige tiltag som opfølgning på Rigsrevisionens undersøgelse
af tilsynet. Drøftelserne fortsætter og har til formål at bidrage til et samlet oplæg til
løsninger på de kritikpunkter, Rigsrevisionen har fremsat.
En kopi af dette brev er fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde


J.nr. 25-72316
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-tors kl. 9.00-15.00
fre kl. 9.00-13.00
Åbningstid - telefon:
man-tirs kl. 9.00-15.00
ons lukket
tors-fre kl. 9.00-15.00
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Ankestyrelsens bidrag til Ministerredegørelse til
Statsrevisorerne: Rigsrevisionens beretning nr. 18/2024 om
Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud
jeres j.nr. 2024-9950
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 11. juli 2025 anmodet
Ankestyrelsen om et bidrag til ministerredegørelsen vedrørende
Rigsrevisionens undersøgelse af tilsynet på socialområdet.
Rigsrevisionen konkluderer i beretning nr. 18/2024, at Ankestyrelsen
samlet set ikke fører et tilfredsstillende tilsyn.
Rigsrevisionen konkluderer, at Ankestyrelsens tilrettelæggelse af tilsynet
er tilfredsstillende, men at der er mangler i måden, som tilsynet udføres
på. Det skyldes ifølge undersøgelsen, at tilsynet er præget af lange
sagsbehandlingstider. Samtidig arbejder tilsynet ikke systematisk med at
indhente dokumentation og følge op på sager. Endelig konstaterer
Rigsrevisionen, at så længe lovens betingelser for at anvende sanktioner
er, som de er, vil tilsynet sjældent kunne anvende disse.
Ankestyrelsens bidrag:
1. Ankestyrelsens tilsyns sagsbehandlingstider
Ankestyrelsen bemærker, at Ankestyrelsens tilsyn i sine kvitteringsbreve
til interessenterne oplyser følgende: ”Vi skriver til dig igen, hvis du ikke
har fået svar fra os inden 8 måneder. Her vil vi oplyse, hvornår vi
forventer at kunne svare dig”.
19. august 2025
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 448
Socialudvalget 2024-25
2
I kvitteringsbrevet oplyses interessenten om den forventede
gennemsnitlige sagsbehandling på tilsynssager. Denne forventning er
blandt andet baseret på sagsbehandlingstiden i 80 procent af alle
tilsynssager, dog er tilsynssager om aktindsigt undtaget. Forventningen
er også baseret på Ankestyrelsens vurdering af, hvordan
sagsbehandlingstiden vil udvikle, fx i forhold til antallet af indkomne
sager og ressourcer til sagsbehandlingen. Denne praksis for meddelelse
af forventet sagsbehandlingstid anvender Ankestyrelsen også i
klagesagerne, og forventningen er differentieret i forhold til de konkrete
sagsområder.
Ankestyrelsens sagsbehandlingstider inden for tilsynssager – og alle
øvrige sagsområder inden for Ankestyrelsens bevillingsfinansierede
område – er afhængige af, om der er balance mellem antallet af
indkomne sager og Ankestyrelsens ressourcer til at afgøre det
tilsvarende antal sager. Tilsynet har fokus på de ældste sager, men
foretager løbende en konkret vurdering af, om der er sager, der skal
behandles forlods og således hurtigere end andre tilsynssager. Det kan
fx være tilfældet for fogedsager – hvor en kommune ikke vil følge en
afgørelse fra Ankestyrelsen som klageinstans – eller ved sager med stor
mediebevågenhed, hvor tilsynet skal reagere hurtigt.
I Ankestyrelsens resultatplan for 2025 er der to mål, som vedrører
sagsbehandlingstiderne på tilsynsområdet. Det første mål vedrører
aktindsigtssager på tilsynsområdet, hvor 80 pct. af sagerne skal afgøres
inden for 20 arbejdsdage. Derudover er der et mål om andelen af ældre
sager i tilsynet. Målet er max 130 verserende tilsynssager på over 12
måneder ved årets udgang.
Som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning, så har Ankestyrelsen
pr. 1. maj 2025 foretaget en organisationsændring. Ændringen
indebærer, at der bliver brugt færre ressourcer på tilsynet som helhed.
Ankestyrelsen bemærker i den forbindelse, at der særligt fra 1. januar
2024 og frem til maj 2025 har været prioriteret flere ressourcer til Tilsynet,
end Ankestyrelsen har modtaget bevilling til siden overtagelse af opgaven
fra Statsforvaltningen i 2017, henset til andelen af ældre tilsynssager.
Baggrunden for at bringe ressourceforbruget mere i overensstemmelse
med bevillingen til tilsynsområdet og overføre yderligere ressourcer fra
tilsynsområdet til klagesagsområdet pr. 1. maj 2025 har været, at
sagsbehandlingstiden i klagesager – på især det sociale område – er
blevet uforholdsmæssigt høj, henset til sagernes økonomiske og
3
personlige betydning for de konkrete borgere, som har påklaget en
afgørelse til Ankestyrelsen.
Som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning, så bliver
Ankestyrelsens tilsyn på socialområdet udført af 4-5 årsværk i 2024.
Styrelsen forventer at fastholde dette niveau indtil videre. Tilsynssager
på det sociale område har fortsat høj prioritet for Ankestyrelsen, blandt
andet som følge af aftalen om Børnene først fra 2021, hvor der blev tilført
en årlig varig bevilling på 3 millioner kr.
Ankestyrelsen bemærker, at omprioriteringen af ressourcer fra
tilsynsområdet til klagesagsområdet på socialområdet pr. 1. maj 2025 vil
føre til stigende gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tilsynsområdet.
Nedenfor ses en status på sagsbehandlingstider på afsluttede tilsynssager i
perioden 1. januar til 30. juni 2025:
Tabel 1 - Udvalgte sagsbehandlingstider inden for tilsynet (uger)
Gennemsnitlig
sagsbehandlingstid
80 pct. af
sagerne
er afgjort
indenfor
Tilsynssager i alt 19 uger 26 uger
Tilsynssager ekskl. tilsyn med
aktindsigt 24 uger 33 uger
Tilsynets socialsager i alt 17 uger 29 uger
- heraf tilsynets socialsager -
børn 11 uger 17 uger
- heraf tilsynets socialsager -
voksne 20 uger 33 uger
Fogedsager 11 uger 10 uger
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Data er trukket den 12. august 2025 og er
opgjort fra den 1. januar 2025 til og med 30. juni 2025.
Note: Bemærk, at der er tale om data, sådan som de på nuværende tidspunkt fremgår af
vores sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende
efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte
data for samme tidsperiode.
Med hensyn til, hvad der fremgår som forventet sagsbehandlingstid i
tilsynets kvitteringsbreve til interessenter, så vurderer Ankestyrelsen på
nuværende tidspunkt dermed fortsat, at 8 måneder er en retvisende
forventet sagsbehandlingstid, da den nuværende sagsbehandlingstid på
33 uger inden for tilsynssager, dog tilsynssager om aktindsigt undtaget,
svarer til ca. 8 måneder.
4
Ankestyrelsen følger løbende udviklingen i sagsbehandlingstider inden for
tilsynet, og hvis fx antallet af indkomne sager stiger, eller hvis sagerne
bliver mere ressourcekrævende, så vil Ankestyrelsen justere den
forventede sagsbehandlingstid, hvis der er flere sager, end det er muligt
at afgøre inden for styrelsens bevilling.
2. Dokumentation
En kommune er som offentlig myndighed underlagt en sandhedspligt,
der indebærer en forpligtelse til at give korrekte og retvisende
oplysninger fx til en anden offentlig myndighed. Når en kommune
således i en tilsynssag oplyser Ankestyrelsens tilsyn om, at der er eller
vil blive rettet op på en ulovlig praksis, skal tilsynet som udgangspunkt
skulle kunne lægge kommunens oplysninger til grund.
Tilsynet er som offentlig myndighed underlagt det forvaltningsretlige
undersøgelsesprincip. Princippet indebærer en pligt for tilsynet til at
undersøge en sag tilstrækkeligt og vurdere sagen ud fra objektive og
saglige hensyn. Princippet er samtidigt et udtryk for, at tilsynet som
myndighed ikke må overoplyse en sag og heller ikke inddrage
uvedkommende hensyn som fx en ubegrundet mistillid til en anden
myndighed (saglig sagsbehandling).
Sagsoplysningen og dokumentation
Når tilsynet retter henvendelse til en kommune og beder om en
redegørelse fx som følge af oplysninger fra flere borgere om en mulig
ulovlig praksis, kan tilsynet allerede i dag som følge af
undersøgelsesprincippet anmode kommunen om at indsende fx skriftlige
praksisbeskrivelser sammen med deres redegørelse.
Som følge af Rigsrevisionens anbefalinger har tilsynet udarbejdet nye
skriftlige retningslinjer om, at tilsynets sagsbehandlere altid skal tage
stilling til, om kommunen - sammen med kommunens redegørelse til
tilsynet - også skal fremsende eventuelle skriftlige praksisbeskrivelser
eller lignende. Det kan dog ikke forventes, at kommunen i alle tilfælde
har skriftlig dokumentation for fx deres praksis på et område.
Opfølgning og dokumentation
I forhold til spørgsmålet om opfølgning i afsluttede tilsynssager og
dokumentation for, at kommunen har rettet op på den ulovlige praksis
og etableret ny lovlig praksis, så kan der være tilfælde, hvor der er
konkret anledning til, at tilsynet beder kommunen om skriftlig
dokumentation, som kan understøtte, at en hidtidig ulovlig praksis er
5
ophørt. Det er fx tilfældet i sager, hvor en kommunes kvalitetsstandard
er i strid med regler og praksis og derfor skal ændres. I de sager beder
tilsynet kommunen om at indsende den nye kvalitetsstandard, når denne
er vedtaget i kommunen.
Som følge af Rigsrevisionens anbefalinger er Ankestyrelsen i gang med
at udbygge de allerede foreliggende retningslinjer for tilsynets
sagsbehandlere. De nye retningslinjer skal sikre, at tilsynets
sagsbehandlere altid tager stilling til, om der skal ske opfølgning,
herunder om kommunen skal indsende dokumentation i forhold til ny
lovlig praksis, når en tilsynssag er afsluttet.
3. Opfølgning
For at tilsynet kan tage en sag op skal der, jf. kommunestyrelseslovens §
48 a, være en tilstrækkelig anledning hertil. Tilsynets mest anvendte
reaktion er en vejledende udtalelse efter kommunestyrelseslovens § 50.
En udtalelse efter kommunestyrelseslovens § 50 har ikke en selvstændig
retsvirkning, men hvis udtalelsen ikke efterleves af kommunen, kan
Ankestyrelsen efter omstændighederne følge op ved at anvende de
reaktionsmuligheder, som tilsynet er tildelt i §§ 50 a-51 i
kommunestyrelsesloven.
Ved udtalelser efter kommunestyrelseslovens § 50 er det tilsynets praksis,
at kommunen som udgangspunkt altid skal oplyse, hvad udtalelsen giver
anledning til, mens det ved tilsynsager, der bliver afsluttet efter
undersøgelse - dvs. uden en reaktion efter kommunestyrelsesloven - vil
bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for, at tilsynet følger op
over for kommunen på et senere tidspunkt.
Der blev som led i aftalen om Barnets Lov fra maj 2021 afsat ressourcer til
en styrkelse af tilsynet på det sociale område. Tilsynet har som følge af
denne bevilling haft fokus på øget opfølgning i tilsynssager på det sociale
område. Det har fx været sager, hvor en kommune - for at rette op på
ulovlig sagsbehandling i forvaltningen - iværksætter en større
genopretningsplan, som skal implementeres over en længere periode.
Tilsynet beder allerede i dag i sådanne sager kommunen om en status i
forhold til de initiativer, som kommunen sætter i gang for at rette op på
en hidtidig forkert praksis.
Det kan også være sager om kvalitetsstandarder, hvor kommunen skal
ændre ordlyden i kvalitetsstandarden, fordi den har været i strid med
regler og praksis. Når kommunen i de sager tilkendegiver, at de vil
6
ændre i ordlyden i kvalitetsstandarden, så den er i overensstemmelse
med regler og praksis, følger tilsynet ved afslutningen af sagen op ved at
bede kommunen om at indsende den ændrede kvalitetsstandard, når
denne foreligger.
Tilsynet har således allerede i dag en praksis for opfølgning i visse typer
sager på socialområdet. Denne praksis er nu skriftligt beskrevet i
tilsynets håndbog for sagsbehandlere.
Yderligere systematisk opfølgning vil kræve lovændring og flere
økonomiske ressourcer.
4. Sanktioner
Rigsrevisionen konstaterer, at som reglerne er udformet, vil tilsynet
sjældent kunne anvende sanktioner som reaktion på en ulovlig
administration i en kommune.
Ankestyrelsen har ikke bemærkninger til denne konstatering, og
Rigsrevisionen har ikke ud over denne konstatering udtalt en kritik på
dette punkt og heller ikke kommet med anbefalinger.
Venlig hilsen
Cathrine Due Billing