L 222 - svar på spm. 56 om at præcisere svar på spm. 9 om, hvilke konkrete konsekvenser det kan have for opdagelse, forebyggelse og oprydning af miljøskader, hvis miljøregler fraviges i fortrolighed, uden offentlighedens kendskab

Tilhører sager:

Aktører:


FOU L 222 - svar på spm. 56.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l222/spm/56/svar/2159441/3063179.pdf

Side 1 af 1
Dato: 3. september 2025
Enhed: Lovgivning
Sagsnr.: 2025/008958
Dok.nr.: 1130330
Bilag: 1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 3. september 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 56 til L 222, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe
(ALT).
Spørgsmål nr. 56:
”Ministeren forholder sig i besvarelsen af L 222 – spm. 9 ikke konkret til,
hvilke konsekvenser loven kan have for opdagelse, forebyggelse og op-
rydning af miljøskader. Ministeren bedes derfor præcisere sit svar på
selve spørgsmålet om, hvilke konkrete konsekvenser det kan have for
opdagelse, forebyggelse og oprydning af miljøskader, hvis miljøregler
fraviges i fortrolighed, uden offentlighedens kendskab, og uden at faglige
myndigheder eller borgere har mulighed for at reagere.”
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af 29. august 2025 af spørgsmål nr. 9
til L 222, vil eventuelle konsekvenser af fravigelser i medfør af lovforsla-
gets § 3 afhænge af omstændighederne ved det konkrete bygge- og an-
lægsprojekt eller den konkrete driftsaktivitet omfattet af lovforslagets §
1.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Offentligt
L 222 - endeligt svar på spørgsmål 56
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25


FOU L 222 - svar på spm. 9.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l222/spm/56/svar/2159441/3063180.pdf

Side 1 af 2
Dato: 29. august 2025
Enhed: Lovgivning
Sagsnr.: 2025/008190
Dok.nr.: 1116786
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 13. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 9 til L 222, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det kan have for op-
dagelse, forebyggelse og oprydning af miljøskader, hvis miljøregler fra-
viges i fortrolighed, uden offentlighedens kendskab, og uden at faglige
myndigheder eller borgere har mulighed for at reagere?”
Svar:
Lovforslagets § 3 giver mulighed for, at vedkommende minister i helt
særlige tilfælde kan fravige anden lovgivning uden offentlighedens ind-
dragelse for så vidt angår bygge- og anlægsprojekter og driftsaktiviteter
omfattet af lovforslagets § 1.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 3, at det forudsæt-
tes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i yderst begrænset omfang,
hvor afgørende hensyn til den nationale sikkerhed og projektets eller
aktivitetens fortrolighed indebærer, at de fravegne forpligtelser for det
offentlige og rettigheder og pligter for private i den sammenhæng må
anses for at være af mere underordnet betydning. Det forudsættes i den
forbindelse, at centrale forvaltningsretlige og civilprocesretlige partsret-
tigheder ikke vil kunne anses for at være af underordnet betydning, li-
gesom grundlæggende rettigheder i medfør af Danmarks internationale
forpligtelser heller ikke vil kunne undtages eller fraviges i medfør af den
foreslåede § 3.
Vedkommende minister vil altså på baggrund af ovenstående skulle fo-
retage en afvejning, og fravigelser efter bestemmelsen vil skulle be-
grænses til det absolut nødvendige i forhold til gennemførelsen af det
konkrete projekt eller den konkrete aktivitet. Dette indebærer bl.a., at
vedkommende minister, når hensynet til projektet eller aktivitetens for-
trolighed eventuelt ikke længere gør sig gældende, forudsættes at regu-
lere den fortsatte gennemførelse af projektet eller aktiviteten gennem
fastsættelse af regler efter den foreslåede § 2. Det indebærer også, at
vedkommende minister løbende skal vurdere, om fravigelser i medfør af
Offentligt
L 222 - endeligt svar på spørgsmål 9
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
Offentligt
L 222 - endeligt svar på spørgsmål 56
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
Sagsnr.: 2025/008190
Dok.nr.: 1116786
Side 2 af 2
bestemmelsen af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed fortsat er
påkrævet for at opnå formålet med det pågældende projekt eller den
pågældende aktivitet.
Eventuelle konsekvenser af fravigelser i medfør af lovforslagets § 3 vil
afhænge af omstændighederne ved det konkrete bygge- og anlægspro-
jekt eller den konkrete driftsaktivitet omfattet af lovforslagets § 1.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen