L 222 - svar på spm. 54 om ministeren vil genfremsende svar på L 222 – spm. 28, fordi ministeren refererede til en forkert artikel i det første svar
Tilhører sager:
Aktører:
FOU L 222 - svar på spm. 54.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l222/spm/54/svar/2159440/3063177.pdf
Side 1 af 2 Dato: 3. september 2025 Enhed: Lovgivning Sagsnr.: 2025/008895 Dok.nr.: 1129246 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg Christiansborg Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har den 2. september 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 54 til L 222, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scave- nius (UFG). Spørgsmål nr. 54: ”Vil ministeren genfremsende svar på L 222 – spm. 28, fordi ministeren refererede til en forkert artikel i det første svar?” Svar: Det anførte om, at der skulle være refereret til en forkert artikel i besva- relsen af spørgsmål nr. 28 til L 222, bygger på en misforståelse. Som anført i første afsnit af besvarelsen af spørgsmål nr. 28, vedrører Århus-konventionen af 25. juni 1998 adgangen til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprø- velse på miljøområdet. Andet afsnit af besvarelsen af spørgsmål nr. 28 vedrører herefter Århus- konventionens artikel 6 om offentlig deltagelse i beslutningsprocesser. Tredje afsnit af besvarelsen af spørgsmål nr. 28 vedrører adgangen til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Det fremgår bl.a. af afsnit- tet, at forpligtelser i henhold til Århus-konventionen er opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et civilt søgsmål. Det bemærkes i den forbindelse, at det bl.a. følger af Århus-konventio- nens artikel 9, at enhver skal have adgang til at få nærmere bestemte afgørelser på miljøområdet prøvet enten ved en domstol eller ved et an- det uafhængigt og upartisk organ, etableret ved lov. Der stilles således ikke efter Århus-konventionen krav om, at der skal være adgang til administrativ rekurs, så længe der er adgang til at an- lægge civile søgsmål ved domstolene. Offentligt L 222 - endeligt svar på spørgsmål 54 Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25 Sagsnr.: 2025/008895 Dok.nr.: 1129246 Side 2 af 2 Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen