Betænkning afgivet 2/9-25

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning L 222

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l222/bilag/7/3062273.pdf

    Betænkning afgivet af Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget den 2. september 2025
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med
    væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål
    [af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget. Enheds-
    listens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
    1, 2, 5, 7 og 9-11, og Theresa Scavenius (UFG) har stillet
    ændringsforslag nr. 3, 4, 6, 8, 12 og 13.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, DD, M, KF, LA, RV, DF og
    IA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet
    vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
    vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de
    stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
    Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    de under nr. 1-5 og 7-13 stillede ændringsforslag. Såfremt
    det under nr. 7 stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil
    mindretallet stemme for det under nr. 6 stillede ændringsfor-
    slag.
    Et tredje mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
    get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
    me for de under nr. 1-6 og 8-13 stillede ændringsforslag. Så-
    fremt det under nr. 6 stillede ændringsforslag ikke vedtages,
    vil mindretallet stemme for det under nr. 7 stillede ændrings-
    forslag.
    Et fjerde mindretal i udvalget (Theresa Scavenius (UFG))
    vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behand-
    ling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-6 og 8-13
    stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 6 stillede
    ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme for
    det under nr. 7 stillede ændringsforslag.
    Borgernes Parti, Naleraq, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Danmarksdemokraterne
    Danmarksdemokraterne indstiller lovforslaget til vedta-
    gelse, men er bekymrede for, at klagemuligheden med lov-
    forslaget begrænses for borgere, der bliver naboer til anlæg
    med forsvarsformål. I stedet havde Danmarksdemokraterne
    gerne set, at klageadgangen i nogen form blev bevaret og
    eventuelt afkortet i stedet for helt afskåret. Danmarksdemo-
    kraterne havde et ønske om mulighed for at fastholde en
    form for administrativ klageadgang, som borgere, der bliver
    berørt af opførelsen af anlæg med forsvarsformål, ville kun-
    ne tilgå i en tidsbestemt periode med en hurtig ekspedition
    af klagen.
    Danmarksdemokraterne finder dog, at den nationale sik-
    kerhed er af så væsentlig karakter, at dette lovforslag er
    absolut nødvendigt for at sikre det danske forsvar og landets
    sikkerhed. Samtidig anerkender vi behovet for, at der skal
    bygges hurtigt, og en effektiv sagsbehandling er nødvendig
    for opførelsen af militære anlæg. Derudover hæfter vi os
    ved midlertidigheden af loven, samt at ministeren, jf. pro-
    portionalitetsprincippet, er forpligtet til at tage de mindst
    indgribende tiltag hvis muligt og dermed bruge denne lov
    som en undtagelse. Herudover er det for Danmarksdemo-
    kraterne vigtigt, at klageadgang igennem domstolene med
    lovforslaget stadig er en mulighed, selv om vi godt kunne
    have ønsket en løsning med bredere klageadgang.
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler,
    at med SF’s støtte til lovforslaget lægger partiet til grund, at
    forsvarsministeren i sit svar af 1. september 2025 på L 222
    – spørgsmål 53 vedrørende henvendelsen fra Advokatrådet
    Til lovforslag nr. L 222 Folketinget 2024-25
    AX031683
    Offentligt
    L 222 - Bilag 7
    Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
    og Danske Advokater, jf. L 122 – bilag 4, har svaret bekræf-
    tende på, at projekter og aktiviteter bør gennemføres ved
    anlægslov eller særlov, medmindre formålet herved forspil-
    des.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlem af udvalget udtaler, at Radi-
    kale Venstre bakker op om lovforslaget og anerkender nød-
    vendigheden af at iværksætte tiltag med henblik på gen-
    nemførelse af projekter og driftsaktiviteter på forsvars- og
    beredskabsområdet. Vi noterer os, at hensigten med lovfor-
    slaget er gennemførelse af en række specifikke projekter af
    væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile
    beredskabsformål.
    Radikale Venstre har stillet en række spørgsmål med hen-
    blik på at få klargjort og oplyst delelementer i lovforslaget,
    samt hvilke overvejelser der ligger bag lovforslaget. Vi note-
    rer os, at vores spørgsmål er blevet besvaret tilfredsstillende.
    Angående klageadgang noterer vi os, at det ikke er på-
    krævet af ministeren at ophæve klageadgang i forbindelse
    med gennemførelse af anlægsprojekter, men at det er et mu-
    ligt tiltag, som kan benyttes, alene såfremt det er nødvendigt
    for gennemførelsen af projektet. Vi noterer os også, at en
    afkortet klageadgang kan have negative konsekvenser for
    borgere, da sagerne ikke nødvendigvis kan belyses tilfreds-
    stillende på kort tid.
    Angående driften af projekter, der rækker ud over lovens
    solnedgangsklausul, noterer vi os, at driften kan fortsætte, jf.
    bemyndigelsen i loven, men at et flertal i Folketinget til hver
    en tid kan ophæve eller ændre rammerne. Det er ligeledes
    vores forståelse, at eventuelle gener ved drift højst sandsyn-
    ligt vil angå støj, og at det således ikke er hensigten med
    lovforslaget, at drift af visse projekter skal forårsage forure-
    ning og andre miljømæssige konsekvenser på ubestemt tid.
    Radikale Venstre anerkender ligeledes, at det alt andet
    lige er svært at forestille sig, at den til enhver tid sidden-
    de regering og et flertal i Folketinget ønsker at sidde en
    eventuel miljøkatastrofe overhørig som følge af loven. I den
    forbindelse – og generelt for projekter under lovforslaget –
    noterer vi os med tilfredshed, at Folketinget orienteres og
    inddrages løbende. Radikale Venstre noterer sig ligeledes,
    at fravigelse af regler i f.eks. naturbeskyttelses- og miljøbe-
    skyttelseslovgivningen, hvis det måtte være påkrævet, kun
    kan ske, i det omfang at det stadig er i overensstemmelse
    med EU-retten og andre internationale forpligtelser.
    Afslutningsvis noterer vi os, at loven indebærer en sol-
    nedgangsklausul med udgangen af 2028, og at såfremt loven
    forlænges, skal det ske på baggrund af en ny vurdering af
    den sikkerhedspolitiske situation. Vi hæfter os ligeledes ved,
    at der i forbindelse med lovens ophævelse udarbejdes en
    evaluering af erfaringerne med lovens anvendelse.
    Alternativet
    Alternativets medlem af udvalget kan ikke støtte lovfor-
    slaget. Det giver forsvarsministeren en helt usædvanlig magt
    til at sætte ti centrale love ud af kraft – herunder planloven,
    naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven – uden of-
    fentlighed, uden klageadgang og uden reel kontrol.
    Det betyder, at man kan ofre sårbar natur, truede arter
    og drikkevandsressourcer til fordel for militære projekter –
    uden at borgerne kan få indsigt eller retsgarantier.
    Organisationer som Justitia, Danske Advokater og Dan-
    marks Naturfredningsforening advarer alle om konsekven-
    serne: koncentration af magt, tab af retssikkerhed og poten-
    tielt uoprettelige miljøødelæggelser.
    Alternativet anerkender behovet for handlekraft i en al-
    vorlig sikkerhedspolitisk situation. Men det er netop i kri-
    setider, at demokratiet og retsstaten består sin prøve. At
    tilsidesætte natur, miljø og borgernes rettigheder på denne
    måde er en farlig vej, som Alternativet ikke kan støtte.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og There-
    sa Scavenius (UFG)):
    Til titlen
    1) I lovens titel udgår »samt driftsaktiviteter«.
    [Præcisering af lovens titel]
    Til § 1
    2) I § 1 udgår »samt driftsaktiviteter«.
    [Begrænsning af lovens anvendelsesområde]
    Af et mindretal (Theresa Scavenius (UFG)), tiltrådt af et
    mindretal (EL og ALT):
    3) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på bygge- og an-
    lægsprojekter, der alene har afledte virkninger med beskæf-
    tigelsesmæssige og økonomiske fordele for forsvars- og be-
    redskabsformål.«
    [Begrænsning af lovens anvendelsesområde]
    4) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 2. Der nedsættes en forsvars- og beredskabskom-
    mission til at foretage vurderingen af, hvornår loven finder
    anvendelse, og hvornår det vurderes, at der er »afgørende
    hensyn til den nationale sikkerhed«. Kommissionen skal
    inddrage faglige eksperter, relevante myndighedspersoner
    og politisk udpegede repræsentanter, der afspejler et bredere
    parlamentarisk grundlag.«
    [Nedsættelse af en forsvars- og beredskabskommission]
    Til § 2
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og There-
    sa Scavenius (UFG)):
    5) I stk. 1 udgår »eller en konkret driftsaktivitet«.
    [Begrænsning af bemyndigelse]
    2
    Af et mindretal (Theresa Scavenius (UFG)), tiltrådt af et
    mindretal (ALT):
    6) Stk. 1, nr. 3, affattes således:
    »3) Der er klageadgang efter gældende lovgivning. Ved
    særlige tilfælde, der kræver hurtig behandling, nedsæt-
    tes sagsbehandlingstiden af klager ved at tilføje ek-
    stra ressourcer til sekretariatet, der behandler klagerne,
    således at klagerne kan behandles på maksimalt 14
    dage.«
    [Regler om klageadgang]
    Af et mindretal (EL):
    7) Stk. 1, nr. 3, affattes således:
    »3) klagefrister inden for nærmere angivet lovgivning.«
    [Regler om klageadgang]
    Af et mindretal (Theresa Scavenius (UFG)), tiltrådt af et
    mindretal (EL og ALT):
    8) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 3. Regler, der fastsættes efter stk. 1, skal sendes i 4
    ugers offentlig høring forud for udstedelse. Loven giver ikke
    mulighed for en generel afvigelse fra den generelle praksis
    med hensyn til en offentlig høring. En specifik afvigelse vil
    kun kunne forekomme med en konkret begrundet vurdering,
    hvis der er en klar sikkerhedspolitisk risiko for at bringe
    aktivitetens formål og gennemførelse i fare.«
    [Krav om offentlig høring]
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og There-
    sa Scavenius (UFG)):
    Til § 3
    9) I stk. 1 udgår »eller en konkret aktivitet«.
    [Begrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde]
    10) I stk. 2 udgår »eller aktivitetens«.
    [Begrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde]
    Til § 4
    11) I stk. 1 udgår »samt driftsaktiviteter«.
    [Begrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde]
    Af et mindretal (Theresa Scavenius (UFG)), tiltrådt af et
    mindretal (EL og ALT):
    Til § 5
    12) I § 5, 2. pkt., udgår »og afholder udgifter hertil«, og
    »samt« ændres til: »og«.
    [Konsekvensændring]
    13) Som stk. 2 og 3 indsættes:
    »Stk. 2. Den, som gennemfører et konkret bygge- og an-
    lægsprojekt omfattet af § 1, afholder udgifter forbundet med
    arbejder på ledninger i eller over arealer, hvor projektet skal
    gennemføres.
    Stk. 3. Arbejder på ledninger i eller over arealer, hvor
    bygge- og anlægsprojekter omfattet af § 1 skal gennemføres,
    må kun udføres af hertil uddannet personale.«
    [Afholdelse af udgifter til ledningsarbejder og krav om sær-
    ligt uddannet personale ved ledningsarbejder]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget foreslås lovens titel ændret såle-
    des, at driftsaktiviteter udgår.
    Til nr. 2
    Med ændringsforslaget foreslås bestemmelsen i § 1 ænd-
    ret således, at driftsaktiviteter udgår af lovens anvendelses-
    område. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven
    alene vil finde anvendelse på gennemførelse af bygge- og
    anlægsprojekter og ikke også driftsaktiviteter.
    Til nr. 3
    Formålet med ændringsforslaget til et nyt stykke 2 er at
    sikre, at loven ikke finder anvendelse på andre projekter,
    hvis formål ikke snævert set kan defineres som nationale
    forsvars- og beredskabsformål. Det eksisterende lovforslag
    åbner nemlig for denne mulighed ved at bruge formulerin-
    gen »i almindelighed«.
    Til nr. 4
    Ændringsforslaget skal sikre, at loven ikke centraliserer
    al magt hos forsvars- og beredskabsministeren, men sikrer
    en bredere forankring både parlamentarisk, lokalt og fagligt.
    Når en minister ønsker at anvende afvigelserne i loven,
    skal ministeren have godkendelse af et kvalificeret flertal i
    forsvars- og beredskabskommissionen.
    Til nr. 5
    Med ændringsforslaget foreslås bemyndigelsen i § 2, stk.
    1, ændret således, at muligheden for at fastsætte regler ikke
    omfatter driftsaktiviteter. Den foreslåede bestemmelse vil
    medføre, at bemyndigelsen alene vil finde anvendelse på
    gennemførelse af et konkret bygge- og anlægsprojekt og
    ikke også en konkret driftsaktivitet.
    Til nr. 6
    Formålet med ændringsforslaget er at sikre retssikkerhed
    i Danmark ved at beholde klageadgangen og gældende
    lov. Klager er en vigtig funktion for demokratisk forvalt-
    ning. Klagemuligheden kvalificerer administrative beslut-
    ningsprocesser og opretholder borgernes retssikkerhed.
    Ved særlige tilfælde af tidsmæssig følsomhed vil der væ-
    re mulighed for at hastebehandle klagerne ved at tilføje ek-
    stra ressourcer hertil. Det er en ændring af regeringens lov-
    forslag, der sigter imod at afskære borgernes klageadgang på
    grund af tidsfølsomhed.
    3
    Til nr. 7
    Med ændringsforslaget foreslås bestemmelsen i § 2, stk.
    1, nr. 3, ændret, således at bemyndigelsen til at fastsætte
    regler om afskæring af klageadgang erstattes af en mulighed
    for at fastsætte regler om frister for klageadgang. Den fore-
    slåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne fastsættes
    regler om frister for indgivelse af klager inden for nærmere
    angivet lovgivning. Det forudsættes, at vedkommende mi-
    nister som minimum sikrer, at borgerne får 14 dages frist for
    indgivelse af klager.
    Til nr. 8
    Med ændringsforslaget foreslås det fastsat som § 2, stk.
    3, at regler, der fastsættes efter stk. 1, skal sendes i 4 ugers
    offentlig høring, forud for at reglerne udstedes.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bemyndigel-
    sen i stk. 1 til at fastsætte regler om fravigelse af anden
    lovgivning m.v. kun kan anvendes, når et udkast til reglerne
    har været i 4 ugers offentlig høring.
    Intentionen med ændringsforslaget er at sikre mest mulig
    offentlighed om alle bygge- og anlægsprojekter, som det
    er i gældende lovgivning, og at sikre, at loven ikke bliver
    brugt bredere, end hvad der sikkerhedspolitisk kan begrun-
    des. Derfor præciseres det, at paragraffen kun åbner for en
    specifik undtagelse, hvis der er specifikke begrundelser rela-
    teret til en specifik forestående sikkerhedspolitisk trussel.
    Ændringsforslaget sørger for, at det kun er muligt at
    afvige fra offentlige høringer i særlige tilfælde, hvor der
    er specifikke sikkerhedspolitiske hensyn til væsentlige for-
    svarsformål og civile beredskabsformål, defineret af lovens
    nedsatte sikkerhedsudvalg.
    Til nr. 9
    Med ændringsforslaget foreslås bestemmelsen i § 3, stk.
    1, ændret, således at muligheden for at fravige pligter for
    det offentlige og privates rettigheder og pligter over for det
    offentlige i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af
    det offentlige i medfør af anden lovgivning ikke omfatter
    driftsaktiviteter. Den foreslåede bestemmelse vil medføre,
    at muligheden for at fravige pligter m.v. alene vil finde
    anvendelse på gennemførelse af et konkret projekt og ikke
    også en konkret aktivitet.
    Til nr. 10
    Med ændringsforslaget foreslås bestemmelsen i § 3, stk.
    2, ændret således, at der ved fravigelse af pligter m.v. efter
    stk. 1 ikke lægges vægt på hensyn til formålet med en drifts-
    aktivitet. Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af
    ændringsforslag nr. 9.
    Til nr. 11
    Med ændringsforslaget foreslås bestemmelsen i § 4, stk.
    1, ændret således, at muligheden for at foretage ekspropri-
    ation ikke omfatter driftsaktiviteter. Den foreslåede bestem-
    melse vil medføre, at ekspropriation alene vil kunne foreta-
    ges med henblik på gennemførelse af bygge- og anlægspro-
    jekter og ikke også driftsaktiviteter.
    Til nr. 12
    Med ændringsforslaget foreslås det, at i § 5, 2. pkt., ud-
    går »og afholder udgifter hertil«. Derudover foreslås det, at
    »samt« ændres til »og«. Den foreslåede bestemmelse er en
    konsekvens af det foreslåede ændringsforslag nr. 12, og be-
    stemmelsen vil indebære, at forsvarsministeren ikke vil kun-
    ne fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om, hvem
    der afholder udgifter forbundet med arbejder på ledninger
    i eller over arealer, hvor bygge- og anlægsprojekter med
    væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile
    beredskabsformål skal gennemføres.
    Til nr. 13
    Med ændringsforslaget foreslås det fastsat som § 5, stk.
    2, at den, som gennemfører et konkret bygge- og anlægs-
    projekt omfattet af § 1, afholder udgifter forbundet med
    arbejder på ledninger i eller over arealer, hvor projektet skal
    gennemføres.
    Det vil således altid være den, som gennemfører bygge-
    og anlægsprojekter med væsentlige nationale forsvarsformål
    eller væsentlige civile beredskabsformål, som afholder ud-
    gifter til ledningsarbejder som led i projektet eller aktivite-
    ten. Bestemmelsen vil indebære, at ledningsejere ikke vil
    skulle afholde udgifter forbundet med flytning af ledninger
    som følge af bygge- og anlægsprojekter med væsentlige
    nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabs-
    formål.
    Med ændringsforslaget foreslås der endvidere indsat et
    stk. 3, hvorefter arbejder på ledninger i eller over arealer,
    hvor bygge- og anlægsprojekter omfattet af § 1 skal gen-
    nemføres, kun må udføres af hertil uddannet personale. Den
    foreslåede bestemmelse vil indebære, at det alene vil være
    uddannet personale, som må udføre ledningsarbejderne.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 26. juni 2025 og var til 1.
    behandling den 14. august 2025. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Forsvars-, Samfundssik-
    kerheds- og Beredskabsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og forsvarsministeren sendte den 19. maj
    2025 dette udkast til udvalget, jf. FOU alm. del – bilag
    142. Den 11. juli 2025 sendte forsvarsministeren hørings-
    svarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
    get.
    4
    Teknisk gennemgang
    Forsvarsministeren gav udvalget en teknisk gennemgang
    af lovforslaget den 12. august 2025.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
    tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-
    slaget.
    Samråd
    Udvalget har stillet 2 spørgsmål til forsvarsministeren
    til mundtlig besvarelse, som forventes besvaret inden 3. be-
    handling.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 55 spørgsmål
    til forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministe-
    ren har besvaret 53 spørgsmål. De sidste 2 spørgsmål for-
    ventes besvaret inden 2. behandling.
    Benny Engelbrecht (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kasper Roug (S)
    Mogens Jensen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Simon Kollerup (S) Christian Friis Bach (V) Hans Andersen (V)
    Peter Juel-Jensen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V) Peter Have (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Aaja Chemnitz (IA)
    Lise Bech (DD) Søren Espersen (DD) Carsten Bach (LA) Theresa Scavenius (UFG) Rasmus Jarlov (KF) fmd.
    Mai Mercado (KF) Mads Fuglede (DD) Alex Ahrendtsen (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Karsten Hønge (SF)
    Trine Pertou Mach (EL) Søren Søndergaard (EL) Stinus Lindgreen (RV) Sascha Faxe (ALT)
    Borgernes Parti, Naleraq, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 12
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 6
    Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
    Naleraq (N) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    5