Svar på spm. nr. S 1396: Mener ministeren, at det er foreneligt med hensynet til den grønne omstilling, at gebyret for glasemballage under det udvidede producentansvar i Danmark ligger væsentligt højere end i andre EU-lande og højere end for plastemballage, når det ifølge Ardagh Glass Holmegaard risikerer at medføre lukning af produktionen i Danmark og et skifte fra glas til plast, og vil ministeren tage initiativ til en genberegning af taksterne for at kvalitetssikre niveauet?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Til: Magnus Heunicke
- Spørger: Mette Abildgaard
- Minister: miljøministeren
Svar på spm. S 1396.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1396/svar/2158674/3061620.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Cirkulær økonomi J.nr. 2025 - 5010 Den 1. september 2025 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1396 stillet den 22. august 2025 af Mette Abildgaard (KF). Spørgsmål nr. S 1396 ”Mener ministeren, at det er foreneligt med hensynet til den grønne omstilling, at gebyret for glasemballage under det udvidede producentansvar i Danmark ligger væsentligt højere end i andre EU-lande og højere end for plastemballage, når det ifølge Ardagh Glass Holmegaard risikerer at medføre lukning af produktionen i Danmark og et skifte fra glas til plast, og vil ministeren tage initiativ til en genberegning af taksterne for at kvalitetssikre niveauet?” Svar Jeg tager det meget alvorligt, hvis implementeringen af det udvidede producentansvar for emballage rammer skævt, som det ser ud til i tilfældet med bl.a. Ardagh Glass Holmegaard. Jeg er i fuld gang med at undersøge sagen og handlemuligheder for at finde en løsning hurtigst muligt, og jeg og mit ministerie mødes i den forbindelse med branchen og berørte virksomheder. Danmark skal ikke implementere EU’s krav om udvidet producentansvar på en måde, så gebyrerne ender med at blive så høje, at det bliver en trussel mod dansk erhvervsliv, herunder den grønne omstilling af glasindustrien. Jeg kan afslutningsvist bemærke, at glas er billigere end plastik i nogle kollektive ordninger, og at producenter frit kan vælge mellem kollektive ordninger. Derudover har den kollektive ordning VANA meddelt, at de sænker deres priser i september. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af S 1367. Magnus Heunicke / Martin Hansen Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Offentligt S 1396 endeligt svar 2024-25
Bilag - Svar på spørgsmål S 1367.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1396/svar/2158674/3061621.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Cirkulær økonomi J.nr. 2025 - 5010 Den 25. august 2025 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1367 stillet den 15. august 2025 af Leila Stockmarr (EL). Spørgsmål nr. S 1367 ”Vil ministeren sikre, inden producentansvarsgebyret træder i kraft den 1. oktober 2025, at afgiftsmodellen ikke giver virksomheder incitament til at skifte lettere genanvendelige emballagetyper som glas og pap ud med plastik?” Svar Med producentansvar for emballage skal virksomheder, der første gang markedsfører emballage på det danske marked, betale for affaldshåndtering af emballagen. Producenterne betaler for deres forpligtigelser via såkaldte kollektive ordninger, som varetager opgaver på vegne af producenterne, og opkræver omkostningerne til dette via medlemsbidrag. Det er hensigten, at medlemsbidragene miljøgradueres, så producenter med miljøvenlig emballage betaler mindre. Jeg er aktuelt ved at undersøge ordningen. Forskelle i priser for indsamling og behandling vil afspejle sig i emballageproducenternes omkostninger til udvidet producentansvar. Hvis det viser sig, at der er incitamenter til mindre genanvendelse, så er det noget, som jeg vil sætte fokus på. Magnus Heunicke / Martin Hansen Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Offentligt S 1367 endeligt svar 2024-25 Offentligt S 1396 endeligt svar 2024-25