INU alm. del - svar på spm. 84 om ministeren kan oplyse om Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) i 2024

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på INU-spm. 84.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/inu/bilag/0/3061625.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Indenrigsudvalget
Christiansborg
1. september 2025
Svar på Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 84 (Alm. del) af 15. juli
2025 stillet efter ønske fra Indenrigsudvalget
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse følgende om Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S
(SKI) i 2024
i) Hvor meget af den samlede omsætning på SKI-aftalerne tilfalder SKI,
ii) Hvor meget har kommunerne hver især købt ind for gennem SKI,
iii) og hvad var købesummen for den ejendom, som i dag huser SKI, er ejendom-
men offentligt ejet, og hvad har i givet fald været bevæggrunden for købet?
Svar
Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) er et aktieselskab ejet af sta-
ten (55 pct.) og KL (45 pct.). SKI er en central aktør i den offentlige sektors ar-
bejde med effektivisering og professionalisering af indkøb.
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra SKI, som oplyser:
”Ad i) Den samlede omsætning på SKI-aftalerne var i 2024 på knap 16
mia. kr. SKI finansieres næsten udelukkende af den såkaldte rabatandel.
Rabatandelen er en procentdel af leverandørernes omsætning på SKI-afta-
lerne, som leverandøren skal betale til SKI. Leverandørerne kender rabat-
andelssatsen, når de skal afgive deres tilbud, og dermed kan leverandø-
rerne indregne rabatandelsbetalingen til SKI i de priser, som leverandø-
rerne opkræver fra deres kunder. Når en SKI-aftale genererer besparelser
på fx 20 pct., er der således taget højde for finansieringen af SKI’s arbejde
med at udbyde og drive aftalen samt SKI’s øvrige virksomhed. I 2024 var
den gennemsnitlige rabatandelssats på knap 1,49 pct., hvilket genererede
rabatandelsindtægter til SKI for knap 238 mio. kr. For de såkaldte fælles-
kommunale aftaler var den gennemsnitlige rabatandelssats på 1,31 pct.
Ad ii) SKI kan ikke oplyse om enkeltkunders brug af SKI’s aftaler uden
deres forudgående samtykke. SKI kan dog oplyse, at ifølge leverandører-
nes indrapporteringer til SKI købte kommunerne under ét ind for ca. 6,3
mia. kr. på SKI’s aftaler i 2024. Dermed stod kommunerne for knap 40
pct. af omsætningen på SKI’s aftaler.
Offentligt
INU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 84
Indenrigsudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Ad iii) I december 2020 købte SKI ejendommen Pakkerivej 6, 2500 Valby
for 108.463.774 kr. (2021-pl). SKI overtog ejendommen i august 2021.
SKI var nødsaget til at fraflytte SKI’s daværende lejemål, da lejemålet ikke
længere kunne rumme SKI’s medarbejdere inden for arbejdsmiljøreglerne.
Den konkrete ejendom, Pakkerivej 6, blev valgt efter en længere proces,
hvor SKI afsøgte markedet for potentielle lejemål og ejendomskøb. SKI
havde en ekstern rådgiver til at vurdere udbuddet i markedet af leje- og
købsløsninger, og om købsprisen på ejendommen svarede til markedspri-
sen. SKI valgte at købe ejendommen frem for at leje, da de samlede ejen-
domsomkostninger for SKI var lavere i et købsscenarium end i et lejesce-
narium.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister