FOU alm. del -- svar på spm. 96 om ansatte i Forsvaret eller Forsvarsministeriet i årene 2018-23 har fået betalt rejser, ophold, bespisning eller andet af forsvarsindustrielle firmaer i forbindelse med en eller flere af følgende internationale messer

Tilhører sager:

Aktører:


FOU alm. del - svar på spm. 96.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fou/spm/96/svar/2158348/3060838.pdf

Side 1 af 2
Dato: 29. august 2025
Enhed: Industrisamarbejde
Sagsnr.: 2024/004321
Dok.nr.: 953356
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 9. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 96 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Sønder-
gaard (EL).
Spørgsmål nr. 96:
Ministeren bedes oplyse, om ansatte i Forsvaret eller Forsvarsministeriet
i årene 2018-23 har fået betalt rejser, ophold, bespisning eller andet af
forsvarsindustrielle firmaer i forbindelse med en eller flere af følgende
internationale messer: Eurosatory (Frankrig), DSEI (UK), World Defense
Show (Saudi-Arabien), Euronaval (Frankrig), Imdex Asia (Singapore) og
IndoDefense (Indonesien). I givet fald ønskes værdien af de modtagne
ydelser samt regelgrundlaget for deres modtagelse angivet.
Svar:
Først og fremmest skal jeg meget beklage det sene svar på spørgsmålet.
Hovedreglen er, at ansatte på Forsvarsministeriets område ikke må mod-
tage gaver, fordele eller andre ydelser fra virksomheder eller andre ak-
tører, hvilket er i overensstemmelse med Medarbejder- og Kompetence-
styrelsens Vejledning om god adfærd i det offentlige. Dette gælder, uag-
tet om Forsvaret indgår handelsaftaler med et firma eller ej.
Tjenesterejser tilrettelægges jævnfør bestemmelsen om tjenesterejser
inden for Forsvarsministeriets område. Bestemmelsen tager udgangs-
punkt i Finansministeriets Personaleadministrative Vejledning (PAV), ka-
pitel 21 om tjenesterejser. Endvidere er samarbejdet med industrien for-
valtet ved bestemmelsen for Forsvarets samarbejde og dialog med indu-
strien.
Således forudsættes tjenesterejser mv. gennemført i overensstemmelse
med bestemmelserne, hvor det klare udgangspunkt er, at der ikke må
modtages gaver, fordele eller andre ydelser fra virksomheder eller andre
aktører. Ansatte kan dog, i visse tilfælde og i et ikke upassende omfang,
modtage forplejning som en del af samarbejdsrelationer, faglige arran-
gementer og ved formel repræsentation fra myndigheden.
Forsvarsministeriets myndigheder registrerer ikke systematisk de til-
fælde, hvor gaver, fordele eller andre ydelser fra virksomheder eller an-
dre aktører berettiget modtages. Det er derfor heller ikke muligt at an-
give værdien af eventuelt modtagne ydelser på de nævnte forsvarsindu-
strimesser.
Offentligt
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 96
Forsvarsudvalget 2023-24
Sagsnr.: 2024/004321
Dok.nr.: 953356
Side 2 af 2
I de få tilfælde, hvor der berettiget modtages gaver, fordele eller andre
ydelser fra virksomheder eller andre aktører, vil jeg bede Forsvarsmini-
steriet og dets underliggende myndigheder om at sikre sig den nødven-
dige registrering af disse ydelser, så der fremadrettet kan tilvejebringes
en samlet opgørelse og et overblik i Forsvarsministeriets koncern. Der
vil på baggrund heraf blive udarbejdet en årlig redegørelse over de mod-
tagne ydelser.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen