L 222 - svar på spm. 18 om, hvordan medlemmerne af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne må håndtere de fortrolige oplysninger, de kommer til at modtage om ministerens brug af L 222, således at de respektive folketingsgrupper på en eller anden måde orienteres om, hvad der er besluttet
Tilhører sager:
Aktører:
FOU L 222 - svar på spm. 18.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l222/bilag/0/3060744.pdf
Side 1 af 2 Dato: 29. august 2025 Enhed: Lovgivning Sagsnr.: 2025/008356 Dok.nr.: 1119393 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg Christiansborg Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har den 19. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 18 til L 222, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise Bech (DD). Spørgsmål nr. 18: ”Hvordan må medlemmerne af Udvalget vedrørende Efterretningstjene- sterne håndtere de fortrolige oplysninger, de kommer til at modtage om ministerens brug af L 222, således at de respektive folketingsgrupper på en eller anden måde orienteres om, hvad der er besluttet?” Svar: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at det forudsættes, at Folketinget vil skulle orienteres i de helt særlige tilfælde, hvor det på grund af afgørende hensyn til den nationale sikkerhed i medfør af den foreslåede § 3 er nødvendigt at fravige regler uden offentlighedens kend- skab for at opnå projektets eller aktivitetens formål, herunder om den sikkerhedsmæssige vurdering, som er indgået i beslutningsgrundlaget. Det fremgår endvidere, at henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vil inddrage efterretningstjene- sterne som led i ministrenes vurdering af, om der foreligger sådanne afgørende hensyn til den nationale sikkerhed, som kan begrunde anven- delsen af den foreslåede § 3. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Udvalget vedrørende Efterretningstje- nesterne (UET-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 26. august 2014 med senere ændringer, at regeringen orienterer Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om væsentlige omstændigheder af sikkerheds- mæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Regeringens ori- entering af Folketinget vil på den baggrund i de omhandlede tilfælde ske i regi af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som har særlige rammer for fortrolighed og indseende med efterretningstjenesterne. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af UET-lovens § 5, at udvalgets medlemmer og sekretærer er forpligtede til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget. Offentligt L 222 - endeligt svar på spørgsmål 18 Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25 Sagsnr.: 2025/008356 Dok.nr.: 1119393 Side 2 af 2 Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen