Henvendelse af 19/8-25 fra Menighedsrådet ved Hjerting Kirke, Esbjerg om "Ny Menighedsrådslov"

Tilhører sager:

Aktører:


    Høringssvar fra Hjerting Kirke, Esbjerg til lovforslag om forenkling og større bæredygtighed i menighedsrådsarb..docx

    https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kiu/bilag/67/3060670.pdf

    Hjerting 18. august 2025
    Sagsnr. 2025-4679
    Høringssvar fra Menighedsrådet ved Hjerting Kirke, Esbjerg til lovforslag om forenkling og større
    bæredygtighed i menighedsrådsarbejdet
    Menighedsrådet ved Hjerting Kirke, Esbjerg har følgende bemærkninger til lovforslaget om
    forenkling og større bæredygtighed i menighedsrådsarbejdet.
    Menighedsrådet havde gerne set, at vi i langt højere grad var blevet inddraget i forbindelse med
    tilblivelsen af lovforslaget set i lyset af, at forslaget handler om ændringer i vi folkevalgte
    medlemmers arbejde for folkets kirke.
    Herudover vil vi gerne udtrykke vores forundring over, at et lovforslag med så vidt rækkende
    betydning for menighedsrådenes arbejde og indflydelse sendes i høring i sommerferieperioden.
    Overordnet finder menighedsrådet, at lovforslaget er for vidtgående i sine forslag om
    formindskelse af menighedsrådenes indflydelse. Vi er folkevalgte ansvarlige mennesker, som
    ønsker at påtage os et ansvar og er villige til at løfte opgaver til gavn for kirkelivet i vores sogn. Ved
    at tage ansvaret fra os, tager I også ejerskabet og dermed arbejdsglæden fra os.
    Vedr. kontaktpersonen:
    Vi kan helt tilslutte os forslaget om at ændre kontaktpersonens titel til personaleansvarlig.
    Ligeledes tilslutter vi os forslaget om obligatorisk uddannelse til den personaleansvarlige.
    Vedr. muligheden for at udelukke et medlem af menighedsrådet:
    At udelukke et folkevalgt medlem anser vi overordnet for at være et demokratisk problem, men vi
    kan alligevel give vores tilslutning til forslaget, da det handler om udelukkelse på grund af en
    adfærd som vedvarende skader arbejdsmiljøet.
    Vedr. præsteboliger:
    Vi ønsker ikke, at ansvaret for præsteboliger flyttes til provstiet.
    At ansvaret for præsteboligerne ligger hos menighedsrådet, oplever vi som en mulighed for
    styrkelse af samarbejdet mellem folkevalgte og præsterne. Endvidere mener vi, at en overflyttelse
    af ansvaret for præsteboligerne vil blive en unødvendig fordyrelse.
    Vi foreslår, at den nuværende ordning fastholdes, idet den jo også giver mulighed for, at et
    menighedsråd, hvis ønsket, kan få flyttet opgaven med præsteboligerne til provstiet.
    Vedr. menighedsrådets sammensætning:
    Vi ønsker at fastholde det nuværende antal af folkevalgte medlemmer i menighedsrådene. Der bør
    ikke være færre hænder at fordele opgaverne på, og man kan ikke på samme måde holde frivillige
    ansvarlige eller forvente kontinuitet.
    Vi ønsker også at fastholde det nuværende antal tillidsposter i menighedsrådet. Ved at reducere
    Offentligt
    KIU Alm.del - Bilag 67
    Kirkeudvalget 2024-25
    antallet af tillidsposter kan alt for mange opgaver ende hos en person.
    At provsten ikke skulle være medlem af menighedsrådet, stiller vi os helt uforstående over for.
    Provsten er jo medlem af menighedsrådet som præst ved kirken – og ikke som provst. Hvis ikke
    præsten er medlem af menighedsrådet, får vi ikke mulighed for at udveksle synspunkter og få gode
    og frugtbare debatter om præsters og lægmænds syn på liturgi, sogneaktiviteter m.m.
    På vegne af menighedsrådet ved Hjerting Kirke, Esbjerg
    Venlig hilsen
    Tove Porsholdt Andersen