Svar på spm. nr. S 1403: Hvad er ministerens holdning til, at en ny stor undersøgelse om læselysten i Rudersdal Kommune viser, at afgangsprøverne og smartphones dræber læselysten for folkeskolelever, og til forskeren bag undersøgelsens udtalelse om, at »Al den frisættelse, vi taler om i folkeskolen, hjælper ikke en skid, hvis vi fortsætter med de samme stramme pensumkrav. Vores traditionelle prøver låser vores litteraturundervisning i udskolingen, og det smadrer læselysten«?

29. august 2025
Sagsnr.: 25/23477
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Lotte Rod (RV) har den 25. august 2025 stillet
spørgsmål nr. S 1403, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1403:
”Hvad er ministerens holdning til, at en ny stor undersøgelse om læsely-
sten i Rudersdal Kommune viser, at afgangsprøverne og smartphones
dræber læselysten for folkeskolelever, og til forskeren bag undersøgel-
sens udtalelse om, at »Al den frisættelse, vi taler om i folkeskolen, hjælper
ikke en skid, hvis vi fortsætter med de samme stramme pensumkrav. Vo-
res traditionelle prøver låser vores litteraturundervisning i udskolingen, og
det smadrer læselysten«?”
Begrundelse
Der henvises til artiklen »Ny stor læseundersøgelse: Afgangsprøverne og
smartphones dræber læselysten« bragt på folkeskolen.dk den 20. august
2025 og til undersøgelsen »Læselyst Rudersdal 2024. En systematisk un-
dersøgelse om læselyst og læseglæde blandt alle folkeskoleelever i Ru-
dersdal Kommune« fra 2025.”
Svar:
Undersøgelsen gør indtryk på mig. Med undersøgelsen får vi et indblik i,
hvordan elevernes læselyst udvikler sig i løbet af skolegangen i Rudersdal
Kommune, og mulige sammenhænge til, hvad der påvirker læselysten.
Der er særligt to ting, jeg hæfter mig ved ift. elevernes læselyst: at ele-
verne med alderen bruger mere tid på smartphones, og at eleverne ople-
ver at have stadigt mindre indflydelse på, hvad de skal læse, efterhånden
som de kommer op på de højere klassetrin.
Der er flere ting, der påvirker fastsættelsen af, hvad der skal læses i ud-
skolingen. Vi har en litteraturkanon og læreplaner i danskfaget, og vi har
prøver, som får større og større betydning for undervisningen efterhån-
den som eleverne nærmer sig afslutningen af 9. klasse.
Som bekendt har vi med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram igang-
sat Fagfornyelsen, som skal resultere i nye slankere læreplaner for folke-
skolens fag. Med de nye fagplaner skal der saneres grundigt i antallet af
Offentligt
S 1403 endeligt svar
2024-25
Side 2/2
mål, så der bliver plads til, at lærere i dialog med eleverne kan få større
frihed til at tilrettelægge undervisningen. Det vil også give bedre mulig-
heder for at inddrage elevernes ønsker og interesser i udvælgelsen af,
hvad der skal læses i udskolingen.
Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram har vi også nedsat en ek-
spertgruppe for folkeskolens prøver, som skal bidrage til mere konsolide-
ret viden om, hvordan prøverne virker i dag og komme med deres anbe-
falinger til, hvordan prøverne kan videreudvikles, og hvordan prøvetrykket
kan justeres yderligere på lang sigt. Jeg er særligt opmærksom på delprø-
ven i læsning, som lægger op til at træne læsehastighed og skimmetek-
nikker frem for fordybelse, læseforståelse og lystlæsning. I grundlaget for
ekspertgruppens arbejde kommer evalueringen af det forsøg med mere
praktisk orienterede prøver, som bliver omtalt i Rudersdal-undersøgelsen,
også til at indgå. Når evalueringen og ekspertgruppens anbefalinger lig-
ger klar i sommeren 2026, vil jeg tage initiativ til, at vi i Folkeskoleforligs-
kredsen kigger på det samlede billede af folkeskolens prøver.
Ift. betydningen af smartphones har regeringen med finanslovsforslaget
for 2026 sat penge af til, at smartphones m.v. kommer ud af folkeskoler
og fritidstilbud. For selvom mange skoler allerede er i gang, har vi fortsat
brug for at skærpe skolernes opmærksomhed på at få mobilen ud af klas-
selokalerne og styrke forudsætningerne for fordybelse og nærvær.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye