Svar på spm. nr. S 1376: Mener ministeren, at det nye kommunale affaldstilsyn, som trådte i kraft den 1. januar 2025, er hensigtsmæssigt indrettet i forhold til mindre virksomheder, når ordningen ifølge KL er baseret på upræcise og uigennemsigtige udpegningsmodeller, rammer skævt og mangler klageadgang?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1376.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1376/svar/2157160/3058780.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Cirkulær Økonomi
J.nr. 2025 – 5056
Den 26. august 2025
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1376 stillet den 18. august 2025 af Kim Edberg
Andersen (DD).
Spørgsmål nr. S 1376
”Mener ministeren, at det nye kommunale affaldstilsyn, som trådte i kraft den 1. januar 2025, er
hensigtsmæssigt indrettet i forhold til mindre virksomheder, når ordningen ifølge KL er baseret
på upræcise og uigennemsigtige udpegningsmodeller, rammer skævt og mangler klageadgang?
(Spm. nr. S 1376).”
Svar
I august 2022 indgik et bredt flertal af folketingets partier: Socialdemokratiet, Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og
Alternativet, en opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.
Med aftalen sættes der en vision for affaldssektoren om, at 80 pct. dansk plast udsorteres fra
forbrændingen i 2030 og at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030. Det er vigtigt, at
affald, der kan genanvendes, ikke ender i et affaldsforbrændingsanlæg med CO2-udledninger til
følge.
Dette skal ske gennem implementering af en række initiativer, herunder et styrket affaldstilsyn,
som skal øge genanvendelsen og dermed reducere CO2-udledningen fra affaldshåndtering.
Den risikomodel, som Miljøstyrelsen anvender ved det administrative affaldstilsyn, udvælger
blandt andet ud fra en score på forskellige parametre som eksempelvis mængde af affald, antal
ansatte og sammenligning med branchens affaldsmængder. Hertil vil der være stikprøver,
hvorved der helt tilfældigt udpeges et antal virksomheder for blandt andet at sikre, at der ikke
sker en forkert eller ensidig udpegning. Miljøstyrelsen vil løbende foretage en evaluering af
risikomodellens udvælgelse til administrative affaldstilsyn. Miljøstyrelsen skal, ifølge aftalen.
udarbejde en evaluering af tilsynet i 2029.
I forhold til klageadgang ved fysiske affaldstilsyn er der klageadgang i forbindelse med eventuelle
håndhævelser i forbindelse med tilsynsmyndighedernes fysiske affaldstilsyn. De fysiske
affaldstilsyn vil i øvrigt bidrage til en løbende forbedring af Miljøstyrelsens risikomodel for
udvælgelse, blandt andet gennem indsamling af oplysninger og erfaringer.
Magnus Heunicke / Kasper Rise
Offentligt
S 1376 endeligt svar
2024-25