Svar på spm. nr. S 1340: Hvad mener ministeren om, at omkring hver tredje lærer potentielt er i tvivl om, hvad der er beredskabsplanen i en krisesituation som et skoleskyderi, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at landets skoler har opdaterede beredskabsplaner, som lærerne er bekendte med og i stand til at handle efter i tilfælde af en krisesituation, som f.eks. et skoleskyderi?

Børne- og Undervisningsministeriet
18. august 2025
Sagsnr.: 25/22185
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har den 8. august 2025 stillet
spørgsmål nr. S 1340, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1340:
Hvad mener ministeren om, at omkring hver tredje lærer potentielt er i
tvivl om, hvad der er beredskabsplanen i en krisesituation som et skole-
skyderi, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at landets skoler har op-
daterede beredskabsplaner, som lærerne er bekendte med og i stand til
at handle efter i tilfælde af en krisesituation, som f.eks. et skoleskyderi?
Begrundelse
Der henvises til artiklen »Skoleskyderi: Hver tredje lærer er i tvivl om, hvad
de skal gøre« bragt på Fagbladet Folkeskolens hjemmeside den 8. august
2025.
Svar:
Det er bekymrende, at der er en betragtelig del af lærerne, som er i tvivl
om, hvordan de bør forholde sig i en krisesituation.
På Børne- og undervisningsministeriets område følger det af undervis-
ningsmiljølovens § 1, stk. 1, at elever, studerende og andre deltagere i of-
fentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, såle-
des at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt. Undervisningsmiljøloven stiller ikke krav til, hvordan denne ret
sikres eller reguleres, herunder at det skal ske i form af lokale beredskabs-
planer. Det er derfor op til en lokal vurdering, hvordan dette udmøntes.
I praksis betyder det, at man lokalt skal overveje, hvordan man bedst op-
fylder lovens krav om, at undervisningen skal kunne foregå sikkerheds-
og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder også, at man skal tage ak-
tivt stilling til beredskabsmæssige forhold.
Det er derfor relevant, at kommuner, skoler og uddannelsessteder orien-
terer sig i regler og vejledninger om beredskaber. Foruden undervisnings-
miljøloven, kan det blandt andet være arbejdsmiljøloven samt bered-
skabsloven.
Offentligt
S 1340 endeligt svar
2024-25
Side 2/2
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet publikationen ”Sik-
kerhed og kriseberedskab - råd og vejledning til skoler og uddannelsesste-
der” i dialog med bl.a. Kommunernes Landsforening, Politiets Efterret-
ningstjeneste, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Publikationen har til
formål at skabe overblik over viden og give anbefalinger om forebyggelse
samt håndtering af alvorlige hændelser i grundskolen og på ungdomsud-
dannelser såsom et skoleskyderi. Publikationen henvender sig primært til
ledere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Publikationen kan
understøtte uddannelsesstedernes arbejde med et kriseberedskab, men
er ikke et udtømmende opslagsværk.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har desuden udarbejdet vejlednin-
gen ”Forebyg og håndter vold og trusler – vejledning til skoler og skolernes
fritidsordninger”, som indeholder regler og anbefalinger til skolernes le-
delse om forebyggelse og håndtering før, under og efter en episode med
vold. Denne vejledning har til formål at give inspiration til, hvordan man
kan udmønte lokale beredskaber relateret til hændelser med vold og
trusler. Vejledningen er målrettet ledelser i grundskoler og skolefritids-
ordninger (SFO).
Der findes således allerede lovgivningsmæssige rammer, der understøt-
ter, at kommuner og skoler er forberedt på kritiske hændelser. Når det er
sagt tyder resultaterne på, at der kan være brug for at sikre det brede
kendskab til reglerne. Jeg vil derfor drøfte med Kommunernes Landsfor-
ening (KL) og de øvrige parter i Sammen om Skolen, hvordan vi bedst un-
derstøtter kendskabet til reglerne.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye