Svar på spm. nr. S 1344: Agter regeringen at tage initiativer i FN’s Sikkerhedsråd eller som formandsland i EU-kredsen, herunder i forhold til at aktivere princippet om Responsibility to Protect (»ansvar for at beskytte«) i anledning af den israelske regerings planer bebudet den 8. august 2025 om at intensivere krigsførelsen og indtage og kontrollere Gaza by?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Til: Lars Løkke Rasmussen
- Spørger: Trine Pertou Mach
- Minister: udenrigsministeren
Svar på spm. nr.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1344/svar/2155712/3056221.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2 Folketingets Lovsekretariat Dato 16. august 2025 Sag 25/00179 Enhed MENA Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1344 stillet den 11. august 2025 af Trine Pertou Mach (EL) til udenrigsministeren. Spørgsmål Agter regeringen at tage initiativer i FN’s Sikkerhedsråd eller som formandsland i EU-kredsen, herunder i forhold til at aktivere princippet om Responsibility to Protect (»ansvar for at beskytte«) i anledning af den israelske regerings planer bebudet den 8. august 2025 om at intensivere krigsførelsen og indtage og kontrollere Gaza by? Offentligt S 1344 endeligt svar 2024-25 2/2 Svar Regeringen har fordømt den israelske beslutning om at ville intensivere kamphandlingerne og erobre Gaza by. Danmark var senest med til at indkalde til et hastemøde i Sikkerhedsrådet søndag den 10. august 2025 sammen med de øvrige europæiske medlemmer (Frankrig, Grækenland, Slovenien og Storbritannien). På mødet appellerede Danmark kraftigt til Israel om straks at omgøre beslutningen, og stort set alle øvrige medlemmer protesterede ligeledes kraftigt mod beslutningen. Derudover deltog jeg dagen efter i et hasteindkaldt EU-møde om samme emne, hvor jeg understregede behovet for, at EU træder langt mere i karakter mhp. at presse på for, at Israel ændrer kurs. Jeg forventer, at vi i EU-kredsen på det kommende uformelle udenrigsministermøde i København i slutningen af august vil have en drøftelse af mulige konkrete tiltag, hvor jeg vil gøre mit for at forsøge at generere den nødvendige opbakning. Det gælder bl.a. i forhold til Kommissionens seneste forslag om at begrænse Israels adgang til Horizon-programmet og også gerne yderligere tiltag. For så vidt angår konceptet om ’Responsibility to Protect’ (R2P) – som blev anerkendt i sluterklæringen fra FN-verdenstopmødet i 2005 – har Danmark spillet en aktiv rolle i tilblivelsen og udviklingen. Det er klart, at verden har ændret sig i de seneste 20 år, men vores tilgang til mange af de aktuelle konflikter i verden er fortsat præget af de principper, der ligger bag R2P. Grundtanken i R2P handler om staters ansvar over for deres egne befolkninger, og det internationale samfunds ansvar for at hjælpe stater på rette vej – inden for FN-pagtens rammer. I forhold til konflikten i Gaza, er regeringens fokus først og fremmest på at få skabt en våbenhvile hurtigst muligt, sikre frigivelsen af gidslerne samt sikre uhindret humanitær adgang. Vi har i den forbindelse bl.a. tidligere været med til at fremsætte en resolution i Sikkerhedsrådet om disse elementer, som desværre blev mødt af et amerikansk veto. Vi vil fortsat arbejde for at få standset lidelserne i Gaza, og også bidrage til at skabe momentum henimod en to-statsløsning som den eneste holdbare løsning på sigt. Samtidig vil vi selvsagt blive ved med at insistere på, at alle parter i konflikten efterlever den humanitære folkeret, herunder ikke mindst forpligtelsen til beskyttelse af civile. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen