Svar på spm. nr. S 1333: Mener ministeren, at det er betryggende for dansk cybersikkerhed, at Forsvarets Efteretningstjeneste har set sig nødsaget til at lukke ned for det sensornetværk, der blev oprettet tilbage i 2016?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1333.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1333/svar/2155134/3055139.pdf

Side 1 af 1
Dato: 12. august 2025
Enhed: Efterretninger og Cyber
Sagsnr.: 2025/007971
Dok.nr.: 1112822
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Sascha Faxe (ALT) har den 5. august 2025 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1333, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1333:
Mener ministeren, at det er betryggende for dansk cybersikkerhed, at
Forsvarets Efterretningstjeneste har set sig nødsaget til at lukke ned for
det sensornetværk, der blev oprettet tilbage i 2016?
Begrundelse
Spørgeren henviser til nyheden »FE lukker sensornetværk på grund af
sikkerhedsrisiko« af 4. august 2025 fra Forsvarets Efterretningstjene-
ste.”
Svar:
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at cybersikkerhed tages alvorligt.
Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst, at tjenesten som en præ-
ventiv foranstaltning har lukket sensornetværket på grund af en sikker-
hedsrisiko. Jeg hæfter mig ved, at Forsvarets Efterretningstjeneste fort-
sat vil bistå omfattede virksomheder og myndigheder med at undersøge
relevante cybersikkerhedshændelser. Det bemærkes, at Forsvarets Ef-
terretningstjeneste oplyser, at overvågningen via sensornetværket ud-
gjorde en begrænset del af kundernes samlede IT-sikkerhedstiltag.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Offentligt
S 1333 endeligt svar
2024-25