Redegørelse vedr. rådsmøde RIA 26-27/4-12
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Rådsmøde nr. 3162 (retlige og indre anliggender) den 26.- 27. april 2012 (Bilag 2)
- Hovedtilknytning: Rådsmøde nr. 3162 (retlige og indre anliggender) den 26.- 27. april 2012 (Bilag 2)
Aktører:
Redegørelse vedr. rådsmøde RIA 26-27/4-12
https://www.ft.dk/samling/20111/raadsmoede/534747/bilag/2/1117127.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk R E D E G Ø R E L S E for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 26.-27. april 2012 Henvisningerne til dagsordenspunkterne svarer til den systematik, der er anvendt i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg, som også er sendt til Retsudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Dagsordenspunkt 1: Køreplan for at sikre en fælles EU-tilgang til be- kæmpelse af ulovlig indvandring Rådet vedtog på mødet en handleplan til styrket bekæmpelse af ulovlig indvandring, som det danske formandskab har udarbejdet med bidrag fra Kommissionen og medlemsstaterne. Dagsordenspunkt 2: SIS II Kommissionen orienterede på mødet kort om status for SIS II-projektet. Dagsordenspunkt 3: Det fælles europæiske asylsystem* Formandskabet orienterede på mødet kort om status for forhandlingerne af retsakterne til gennemførelse af anden fase af det fælles europæiske asyl- system. * Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, vil finde anvendelse, hvilket indebærer, at foran- staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Civil- og Politiafdelingen Udlændingeafdelingen Dato: 8. maj 2012 Kontor: Koordinationskontoret Sagsbeh.: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2012-3051/01-0007 Dok.: 411080 Offentligt Rådsmøde 3162 - RIA - Bilag 2 Europaudvalget 2011 2 Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk- tiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet* Rådet vedtog på mødet en generel indstilling til forslaget. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet om forslaget forventes indledt under dansk for- mandskab. Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for- ordning om markedsføring og brug af sprængstofprækursorer Rådet drøftede på mødet et kompromisforslag, som formandskabet havde udarbejdet for at sikre fremskridt i forhandlingerne. Der var generel op- bakning til kompromisforslaget, som indebærer, at der som hovedregel skal indføres en licensordning, hvis medlemsstaterne vil fravige det gene- relle forbud mod salg til private af stoffer, som er omfattet af forordnings- forslaget. De medlemsstater, der allerede har registreringsordninger, vil ef- ter kompromisforslaget kunne opretholde disse. Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner om af-radikalisering og til- skyndelse til opgivelse af terroristiske aktiviteter Rådet vedtog på mødet konklusioner om af-radikalisering og afstandtagen fra terrorvirksomhed. Rådskonklusionerne indeholder opfordringer til medlemsstaterne og Kommissionen om at iværksætte en række tiltag, der kan styrke indsatsen for at få radikaliserede personer til at ændre holdnin- ger og opgive deres tilknytning til voldelige ekstremistiske miljøer. Dagsordenspunkt 7: EU’s samlede strategi for migration og mobilitet Rådet drøftede på mødet et udkast til rådskonklusioner om EU’s samlede strategi for migration og mobilitet. Rådskonklusionerne, der forventes ved- taget på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj 2012, omfatter tiltag og prioriteringer med henblik på at styrke og udvikle den samlede migrationsstrategi. Dagsordenspunkt 8: Tilbagetagelsesaftaler* Rådet drøftede bl.a. spørgsmålet om indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Tyrkiet. 3 Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk- tiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union* Kommissionen præsenterede sit direktivforslag om indefrysning og konfi- skation af udbytte fra strafbart forhold i EU. Rådet havde i forlængelse heraf en indledende drøftelse af forslaget, der generelt blev positivt mod- taget af medlemsstaterne. Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di- rektiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipu- lation* Rådet vedtog på mødet en generel indstilling til direktivforslagets artikel 5-12, der bl.a. indeholder bestemmelser om forsøg og medvirken, sankti- onsspørgsmålet og juridiske personers ansvar. Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for- ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i ci- vile sager* Rådet opnåede på mødet enighed om nogle overordnede retningslinjer for det videre arbejde med forordningsforslaget. Medlemsstaterne tilsluttede sig således bl.a., at der skal arbejdes hurtigt i retning af et instrument, som kan sikre en samlet retlig ramme for en sammenhængende offerbeskyttel- se, og at der skal etableres en enkel, hurtig og effektiv procedure for aner- kendelse af beskyttelsesforanstaltninger iværksat i andre EU-medlems- stater. Dagsordenspunkt 12: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske- rettighedskonvention Rådet drøftede på mødet et kompromisforslag, som formandskabet havde udarbejdet for at sikre fremskridt i sagen. Der var generel opbakning til kompromisforslaget, og Kommissionen vil nu genoptage forhandlingerne med Europarådet om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettig- hedskonvention. Rådet vil samtidig påbegynde drøftelserne om de interne EU-regler om betydningen af tiltrædelsen. Dagsordenspunkt 13: Gennemførelse af Rådets afgørelse 2009/316/RIA om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) og Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af op- lysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne 4 Kommissionen orienterede på mødet kort om status for medlemsstaternes gennemførelse af det europæiske informationssystem vedrørende straffe- registre (ECRIS).
Udenrigsministeriets følgeskrivelse
https://www.ft.dk/samling/20111/raadsmoede/534747/bilag/2/1117128.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. maj 2012 REDEGØRELSE Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministe- riets redegørelse vedrørende dagsordenspunkter på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012. Redegørelsen er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg og Ud- valget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Nicolai Wammen Offentligt Rådsmøde 3162 - RIA - Bilag 2 Europaudvalget 2011