Grund- og nærhedsnotat vedr. fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter
Tilhører sager:
Aktører:
FMNs grund- og nærhedsnotat vedr. fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter, KOM (2025) 0821.docx
https://www.ft.dk/samling/20251/kommissionsforslag/kom(2025)0821/bilag/1/3053672.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato 30-07-2025 Bilag 1 Sag/ID Nr. 25/01476 Enhed EUKOOR GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Forsvarsministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter, KOM (2025) 0821. Marie Bjerre Offentligt KOM (2025) 0821 - Bilag 1 Europaudvalget 2025
02 – Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag til forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for fors.docx
https://www.ft.dk/samling/20251/kommissionsforslag/kom(2025)0821/bilag/1/3053673.pdf
Side 1 af 5 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter KOM (2025) 821 Nyt notat 1. Resumé Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 17. juni 2025 fremsat forslag til forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabsprojekter (herefter forslag til forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsparathedsprojekter). For- slaget er en del af den samlede forenklingspakke på forsvarsområdet, jf. Kommissionens med- delelse af samme dato vedr. forenklingspakken på forsvarsområdet (KOM (2025) 820). Nær- værende forordningsforslag har til formål at etablere en dedikeret hasteprocedure for udste- delse af tilladelser, der har indvirkning på europæisk forsvarsparathed bredt set, og som lige- ledes kan bidrage til at skabe bedre og ens vilkår for europæiske forsvarsvirksomheder. Med forslaget stilles der krav til, at medlemsstater opretter 'centrale kontaktpunkter' som del af den accelerererede udstedelse af tilladelser, hvilket forventes at medføre betydeligt reduce- rede administrative byrder for virksomhederne. Grundet den hastende karakter af forslaget, har Kommissionen ikke udarbejdet en konse- kvensanalyse for forslaget. Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, herunder ambitionen om at tilpasse EU’s lovgivningsmæssige rammer til den nye sikkerhedspolitiske situation. Regeringen bakker op om etableringen af en hasteprocedure for forsvarsprojekter. Regeringen finder det særligt væsentligt, at forordningen lykkes med at strømline og accelerere processen med at indhente tilladelser for projekter, der bredt set bidrager til en øget europæisk forsvarsparathed. Rege- ringen finder det vigtigt, at forslaget ikke giver anledning til unødvendige statsfinansielle om- kostninger, og at de forventede gevinster står mål med de afledte økonomiske konsekvenser. Regeringen finder ligeledes, at der bør fremlægges en konsekvensvurdering, som kan belyse de forventede afledte økonomiske konsekvenser i Danmark. 2. Baggrund Europa-Kommissionen (Kommissionen) har ved KOM(2025) 821 af den 17. juni 2025 fremsat forslag til forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvarsberedskabspro- jekter (herefter forslag til forordning om fremskyndelse af tilladelsesproceduren for forsvars- parathedsprojekter). Forslaget er en del af den samlede forenklingspakke på forsvarsområdet, der har til formål at fjerne barrierer og tilpasse EU’s lovgivningsmæssige rammer, så de i højere grad understøtter medlemslandenes bestræbelser på at styrke den europæiske for- svarsindustri og EU’s forsvarsparathed, jf. Kommissionens meddelelse af den 17. juni vedr. forenklingspakken på forsvarsområdet (KOM(2025) 820). Forslaget har hjemmel i artikel 114 i Traktaten om en Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedr. det indre markeds funktion. TEUF-artikel 114 fastsætter, at Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgiv- ningsprocedure kan tilnærme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der Offentligt KOM (2025) 0821 - Bilag 1 Europaudvalget 2025 Sagsnr.: 2025/007091 Dok.nr.: 1095891 Side 2 af 5 vedrører det indre markeds oprettelse og funktion. Bestemmelsen tillader harmoniserende lovgivning under delt kompetence. 3. Formål og indhold Med forslaget lægges op til, at der etableres en dedikeret hasteprocedure for udstedelse af tilladelser, der har indvirkning på europæisk forsvarsparathed bredt set, og som ligeledes kan bidrage til at skabe bedre og ens vilkår for europæiske forsvarsvirksomheder. Konkret foreslås en afgrænset definition af projekter, der understøtter Europas forsvarsparathed (aktiviteter, investeringer og instrumenter, der er målrettet en styrkelse af forsvarsparatheden i et eller flere af EU’s medlemslande og styrkelsen af EU's forsvarsindustri) samt etablering af en ha- steprocedure for udstedelse af tilladelser specifikt for disse projekter. Anvendelsesområdet er kun i begrænset omfang tydeliggjort i forslaget, herunder hvad et forsvarsparathedsprojekt er, hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt kan afgrænses, hvilke tilladelser, der vil kunne være omfattet af forslaget. Kompetencen til at vurdere, hvornår der er tale om et projekt, der understøtter forsvarsparathed, vil ligge hos medlemsstaterne. Det vil derfor også være for- skelligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvordan forordningen implementeres. Der lægges med forslaget op til, at hasteproceduren for udstedelse af tilladelser for forsvars- parathedsprojekterne sker ved etableringen af følgende: Centralt kontaktpunkt Med forslaget lægges op til, at medlemslandene forpligtes til at etablere et centralt kontakt- punkt (Single Point of Contact (SPC)) for tilladelsesrelaterede procedurer for forsvarspara- thedsprojekter. Det centrale kontaktpunkt skal være ansvarlig for at facilitere og koordinere processen for udstedelsen af de nødvendige tilladelser, så processen strømlines, og al infor- mation gøres tilgængeligt ét sted. Den ansøgende part vil således kun skulle henvende sig hos én myndighed. Oprettelsen af et centralt kontaktpunkt har ligeledes til formål at lette samar- bejdet mellem EU’s forsvarsvirksomheder og deres internationale partnere og fremme udvik- lingen af fælles projekter og samarbejde. Online adgang til information Med forslaget lægges op til, at medlemsstater giver offentlig onlineadgang til informationer om tilladelsesprocedurer, der er relevante for forsvarsparathedsprojekter. Fremskyndelse af implementering Med forslaget lægges op til, at medlemslande tilbyder administrativ støtte til forsvarspara- thedsprojekter. Dette med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder og små mid- cap-selskaber, tilvejebringelse af rådgivning om overholdelse af administrative rapporterings- forpligtigelser samt støtte til ansøgningsprocesser for nødvendige tilladelser. Varigheden af processen for tilladelser Med forslaget lægges op til, at der fastsættes specifikke frister for, hvornår der skal træffes beslutning om ansøgninger vedr. forsvarsparathedsprojekter. Som udgangspunkt må sagsbe- handlingstiden for udstedelse af tilladelser ikke overskride 60 kalenderdage fra, at den an- svarlige myndighed har modtaget en fuldstændig ansøgning, til det vurderes, hvorvidt pro- jektet kan kategoriseres som understøttende for forsvarsparathed. Såfremt sagsbehandlings- tiden overskrider fristen på 60 dage, anses en ansøgning som godkendt. Dette kan potentielt medføre godkendelse af projekter, hvor alle væsentlige hensyn ikke vurderes. Der kan dog gøres undtagelser, hvis projektet har en særlig karakter, der kræver det (i tilfælde af arten, kompleksiteten, beliggenheden eller omfanget af det foreslåede forsvarsberedskabsprojekt), Sagsnr.: 2025/007091 Dok.nr.: 1095891 Side 3 af 5 hvor der kan gives udsættelse på yderligere 30 kalenderdage. Hvis der er væsentlige sund- heds- og sikkerhedsmæssige hensyn, kan beslutningen udsættes med 60 dage, såfremt det varsles inden for de første 30 dage efter indledningen af ansøgningsproceduren. Inden for de første 15 dage efter modtagelsen af ansøgning om tilladelse har projektaktøren desuden krav på en bekræftelse af, at den indsendte ansøgning indeholder de nødvendige informationer. Planlægning Med forslaget lægges op til, at der stilles krav til medlemsstaterne om at indarbejde relevant data og bestemmelser om udvikling af arealudlæg, fysisk planlægning og arealanvendelse ifm. forsvarsparathedsaktiviteter og –projekter samt den nødvendige infrastruktur. Oplysninger skal gøres tilgængelige online. Ligeledes lægges der med forslaget op til, at eventuel nødven- dige vurderinger under forskellige lovgivninger foretages samlet. Prioriteret status for forsvarsparathedsprojekter Med forslaget lægges op til, at juridiske forhandlinger og administrative processer, der relate- rer sig til projekter, der bidrager til forsvarsparathed, skal behandles så hurtigt, som det er muligt. Ligeledes skal projektaktører have mulighed for at deltage i disse processer, hvor muligt. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget. 5. Nærhedsprincippet Kommissionen vurderer, at forslagets mål om at sikre hastebehandling af tilladelser til pro- jekter, der understøtter forsvarsparathed, er grænseoverskridende af natur og kræver hand- ling på EU-plan. Dermed sikres lige vilkår for forsvarsvirksomheder, der ofte opererer på tværs af EU-landenes grænser, ligesom det også bedst muligt forebygges, at der opstår forskellig- artede tilgange til og fortolkninger af tilladelsesprocessen medlemsstaterne imellem. Regerin- gen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger, og det vurderes på det foreliggende grund- lag, at nærhedsprincippet er overholdt. 6. Gældende dansk ret Den danske lovgivning indeholder ikke nærmere regler om fremskyndelse af tilladelsesproce- dure for forsvarsrelaterede projekter, herunder etableringen af et centralt kontaktpunkt for projekter, der vedrører forsvarsparathed i henhold til forslagets definition heraf. 7. Konsekvenser Kommissionen har oplyst, at der ikke er fortaget en konsekvensanalyse som følge af forslagets hastende karakter. Kommissionen vil i stedet præsentere et arbejdsdokument inden for tre måneder fra forslagets vedtagelse, der begrunder forslagets lovgivningsmæssige elementer og forklarer, om de er hensigtsmæssige mhp. at nå fastlagte politikmål i overensstemmelse med de relevante regler om bedre regulering. Forslaget vedrører begrænsede og målrettede ændringer af lovgivningen. Lovgivningsmæssige konsekvenser Der er tale om en forordning, som er direkte gældende i dansk ret. Ved gennemførelsen vil det blive vurderet, hvorvidt der er behov for at supplere forordningen med nationale regler i forbindelse med den konkrete udmøntning. Sagsnr.: 2025/007091 Dok.nr.: 1095891 Side 4 af 5 Statsfinansielle konsekvenser Der vil være betydelige statslige meromkostninger forbundet med at etablere hasteproceduren for behandling af ansøgninger om tilladelser, der understøtter forsvarsparathed. Meromkost- ningerne forventes særligt forbundet med etablering af et centralt kontaktpunkt samt krav om hurtigere sagsbehandlingstider på ansøgninger om tilladelser i forbindelse med et forsvarspa- rathedsprojekt. Dette kan potentielt også medføre længere sagsbehandlingstid for øvrige an- søgninger grundet behov for prioritering. De variable omkostninger ved forslaget afhænger af antallet af ansøgninger og projekter, der skal behandles ved det centrale kontaktpunkt. Det foreløbige estimat er, at der per godkendelsesforløb eller projekt vil være omkostninger for 0,2-0,4 mio. kr. til tværgående koordinering og reguleringsmæssig støtte. Eventuelle statslige meromkostninger afholdes inden for berørte ministeriers eksisterende økonomiske rammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget om et centralt kontaktpunkt forventes at medføre betydeligt reducerede administra- tive byrder for virksomhederne som følge af etableringen af en enkel myndighedsindgang, selvom de konkrete krav til virksomhederne ikke forenkles. Det ventes også at kunne under- støtte en mere langsigtet planlægning af f.eks. etablering af ny produktionskapacitet som følge af en højere grad af forudsigelighed og mindre investeringsusikkerhed. Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet Forslaget kan understøtte den bredere indsats med at skabe et reelt indre marked for for- svarsprodukter, da forsvarsvirksomheders betingelser som følge af en hurtigere proces for de tilladelser, der er nødvendige for virksomheder. 8. Høring Kommissionens meddelelse om forenklingspakken på forsvarsområdet (KOM(2025) 820) og tilhørende forslag til retsakter har været i høring i Regeringens Rådgivende Gruppe for For- svarsindustri. Høringssvar fremgår af særskilt grund- og nærhedsnotat om meddelelsen. 9. Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger EU's medlemsstater har indledende budt forslaget velkomment, og der er generelt en bred opbakning til den væsentlige prioritering af forslaget. Der tegner sig overordnet forhandlings- vilje og tilslutning til forslaget, om end flere medlemsstater har peget på behovet for mere afklaring fra Kommissionen i de videre drøftelser. Dette gælder blandt andet, hvilke projekter, der måtte falde inden for forslagets genstandsfelt, samt de administrative og økonomiske konsekvenser, der kan opstå, særligt i forhold til det tidsmæssige krav på maksimalt 60 dages sagsbehandlingstid for ansøgninger og oprettelsen af et centralt kontaktpunkt. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, herunder ambitionen om at tilpasse EU’s lovgivningsmæssige rammer til den nye sikkerhedspolitiske situation. Regeringen bakker op om etableringen af en dedikeret hasteprocedure for udstedelse af tilla- delser, der har indvirkning på europæisk forsvarsparathed bredt set, og som ligeledes kan bidrage til at skabe bedre og ens vilkår for europæiske forsvarsvirksomheder. Regeringen vil Sagsnr.: 2025/007091 Dok.nr.: 1095891 Side 5 af 5 arbejde for, at anvendelsesområdet tydeliggøres, så der skabes mere klarhed omkring, hvad et forsvarsparathedsprojekt er, og dermed også hvilke tilladelser, der vil kunne blive omfattet af forordningen. Regeringen ser positivt på, at der med forslaget lægges op til at gøre processen med at ansøge om relevante tilladelser enkel ved at etablere et centralt kontaktpunkt. Regeringen finder det særligt væsentligt, at forordningen lykkes med at strømline processen med at indhente tilla- delser for projekter, der bidrager til europæisk forsvarsparathed. Regeringen finder det vigtigt, at forslaget ikke giver anledning til unødvendige statsfinansiel- le omkostninger, og at de forventede gevinster står mål med nye proceskrav og afledte øko- nomiske konsekvenser. Regeringen finder ligeledes, at der bør fremlægges en anvendelig kon- sekvensvurdering, som kan belyse de forventede afledte økonomiske konsekvenser i Dan- mark. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.