Grund- og nærhedsnotat om en europæisk strategi for vandresiliens (ferskvandsforsyning)

Den 17. juli 2025
MIM 39-25
Grund- og nærhedsnotat
om Kommissionens meddelelse om en Europæisk Strategi for Vandresiliens og
henstilling om Vejledende Principper for Vandeffektivitet Først
Kommissionens COM (2025) 280 og C (2025) 3580
Nyt notat
Notatet oversendes parallelt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (MOF) og Folketingets
Europaudvalg (EUU).
Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 4. juni 2025 en meddelelse om en europæisk strategi for
vandresiliens samt en henstilling om vejledende principper for vandeffektivitet først.
Strategien består af en overordnet analyse af de vandrelaterede udfordringer, som EU står overfor
samt en samlet tilgang til, hvordan Unionen kan håndtere disse. Strategien indeholder ingen ny
lovgivning. Henstillingen består af en række konkrete anbefalinger til en mere effektiv
vandforvaltning samt en fælles EU-målsætning for vandeffektivitet inden 2030.
Regeringen er overordnet set positivt indstillet overfor Kommissionens analyse og intentioner med
strategien og henstillingen.
Baggrund
Kommissionen har ved COM (2025) 280 og C (2025) 3580 af den 4. juni 2025 fremsendt meddelelse
om Europæisk Strategi for Vandresiliens samt henstilling om Vejledende Principper om
Vandeffektivitet Først. Meddelelsen og henstillingen er oversendt til Rådet den 24. juni 2025 i en
dansk sprogudgave. Meddelelsen og henstillingen har ingen lovgivningsmæssige implikationer. Det
danske EU-formandskab har til hensigt at vedtage rådskonklusioner om strategien.
Formål og indhold
Formålet med strategien er at fremhæve de mange forskellige typer af vandrelaterede udfordringer,
som EU står over for med henblik på at bidrage til en højere grad af helhedstænkning omkring disse.
Offentligt
KOM (2025) 0280 - Bilag 1
Europaudvalget 2025
2
Strategien skal hjælpe hele EU med at forbedre forvaltningen af sine vandområder, håndtere
vandmangel, håndtere klimarelaterede udfordringer med for meget eller for lidt vand, reducere
forurening, skærpe vandindustriens konkurrencedygtige og innovative fordele samt fokusere på
cirkulær økonomi. Strategien indeholder tre nøglemålsætninger samt seks støtteområder i EU og
internationalt. Kommissionen har fokus på en række flagskibsforanstaltninger, der er samlet i bilag I
til strategien.
Introduktion
Kommissionen fremhæver betydningen af rent ferskvand i de rette mængder for økonomi,
fødevaresikkerhed, energiforsyning, livskvalitet, sikkerhed, konkurrencedygtighed, industri, sundhed
og samfundet generelt. Kommissionen fremhæver endvidere, at vand ikke kan tages for givet, hvilket
har konsekvenser for borgere, virksomheder og miljøet, og at adgang til rent og prisoverkommeligt
vand er en menneskerettighed og et offentligt gode. Vandresiliens er afgørende for EU’s sikkerhed og
beredskab og tilstrækkeligt rent og prisoverkommeligt ferskvand bør være en ”vejledende prioritet” for
Unionen.
De tre nøglemålsætninger
Strategien skal ses i forlængelse af den 2050-vision, som EU præsenterede på FN’s vandkonference i
2023. Kommissionen understreger, at medlemsstaternes regeringer og regionale og lokale
myndigheder ofte kan håndtere udfordringerne med vandplanlægning bedst, men at EU-lovgivning og
erfaringsudveksling kan bidrage til håndteringen.
Nøglemålsætning 1: Genopretning og beskyttelse af vandkredsløbet som grundlag for bæredygtig
vandforsyning
Kommissionen fremhæver, at et velfungerende vandkredsløb er afgørende for vandresiliens, da det
naturlige vandkredsløb tilbageholder, renser og afgiver vand. Overudnyttelse og fejlforvaltning,
forurening, klimaforandringer og miljøforringelse har påvirket kredsløbet afgørende og har drastisk
reduceret vandkvalitet- og mængde. Eksisterende lovgivning i form af Vandrammedirektivet og dets
underdirektiver, Oversvømmelsesdirektivet og Naturgenopretningsforordningen udgør allerede en
omfattende lovgivningsmæssig ramme for det europæiske vandkredsløb, men implementering bør
prioriteres. Kommissionen vil starte dialoger med medlemsstaterne om implementering af
Vandrammedirektivet og Oversvømmelsesdirektivet og vil fremsætte et forslag til revidering af
havstrategirammedirektivet. Det er nødvendigt at forbedre evnen til at tilbageholde vandet i
landskabet igennem naturbaserede løsninger såsom naturlige økosystemer, der naturligt
tilbageholder, renser og frigiver ferskvand. Kommissionen vil fremme koordination af initiativer, der
forbedrer tilbageholdelsen, både igennem fokus på den naturlige ”sponge” funktion i landskab og byer,
fokus på landbrugspraksis, forvaltning af vandløb, søer og kystvande samt kystbeskyttelse. Grundig og
gennemtænkt planlægning er vigtig ved etablering af nye dæmninger og vandreservoir. Det er
afgørende at stoppe vandforurening ved kilden og beskytte vores drikkevand mod forurening af
miljøfremmede farlige stoffer. EU bør handle resolut for at rense allerede forurenede områder.
Rensning bør finansieres gennem princippet om, at forureneren betaler, mens offentlige midler bør
bruges, hvor det ikke er muligt at identificere en ansvarlig aktør. De betydelige omkostninger, dette vil
medføre, kan i nogen grad reduceres gennem forskning og innovation på området. En reduktion af
forurening fra næringsstoffer bør være et centralt element i indsatsen for at forbedre vandkvalitet, og
der er behov for en bedre implementering af nitratdirektivet. Kommissionen vil assistere
medlemsstaterne i denne indsats gennem en række forskellige tiltag.
Nøglemålsætning nr. 2: Opbygning af en vandmæssig intelligent økonomi, der ikke lader nogen i
stikken, støtter EU’s konkurrenceevne og tiltrækker investorer
3
Kommissionen understreger nødvendigheden af at reducere efterspørgslen på vand i alle sektorer
gennem vandbesparelse, effektivitet og genanvendelse. Det er vigtigt fortsat at sikre vandforsyningen,
imødekomme efterspørgsel fra forskellige vandbrugere på en retfærdig måde og understøtte vand- og
vandbaserede økosystemer, især i regioner med systemisk vandmangel og med fokus på de mest
vandintensive sektorer. Kommissionen fokuserer på følgende elementer:
• Vandeffektivitet bør være førsteprioritet, og strategien akkompagneres af en henstilling om
principper for vandeffektivitet først, inspireret af energisektoren, til at vejlede beslutningstagere
og investorer. Princippet tilsiger, at første skridt bør være at reducere efterspørgsel og
overindvinding, dernæst effektivitet gennem design, genanvendelse og øget vandudbud som en
sidste udvej. Kommissionen foreslår en målsætning om, at EU øger vandeffektiviteten med 10%
inden 2030, og at medlemsstaterne fastsætter nationale målsætninger i overensstemmelse med
nationale omstændigheder. Bekæmpelse af læk og andet uønsket vandtab, blandt andet ved hjælp
af digitale værktøjer, er centralt for EU’s vandforsyning, og der er et stort potentiale for
forbedring.
• De fleste medlemsstater har meget begrænset overblik over ferskvandsindvinding og –
tilgængelighed, og der er behov for mere retvisende data i overensstemmelse med
vandrammedirektivet. Smart metering (elektroniske vandmålere der måler vandforbrug i realtid
og deler informationen med vandselskaberne i realtid) bør udbredes på tværs af sektorer, og
Kommissionen vil i 2026 lave en vurdering af kvaliteten af tilgængelige data.
• Det er særligt vigtigt at vurdere og begrænse vandforbruget forbundet med den industrielle og
digitale omstilling, specielt når det kommer til centrale sektorer for EU’s strategiske autonomi så
som batteriproduktion, halvledere, brint, mikrochips og datacentre, som anvender store
mængder af rent vand. Sikker genanvendelse af vand i landbrug, energiproduktion og
industriprocesser er afgørende vigtigt. Kommissionen vil i 2028 evaluere forordningen om
genanvendelse af vand og overveje, om den skal revideres med henblik på eventuelt at udvide den
til andre sektorer end landbrug.
• Bæredygtige fødevaresystemer spiller en central rolle i at gøre EU mere vandresilient, da land- og
skovbrug kan bidrage med løsninger til dette, samtidig med, at de står for en betydelig del af EU’s
vandforbrug og -forurening. EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) spiller en vigtig rolle, og det er
afgørende, at medlemslandene udnytter mulighederne i den fælles landbrugspolitik til at forbedre
vandeffektivitet og vandretention, reducere forurening med næringsstoffer og
plantebeskyttelsesmidler, samt fremme vandresiliente landbrugspraksisser. Kommissionen
fremhæver endvidere vigtigheden af vidensudveksling og bedriftsrådgivning om innovative
løsninger til at sikre vandresiliens. Kommissionen vil i den kommende CAP-periode fortsat skabe
incitamenter for landbrugere til at forbedre deres miljø- og klimaindsats herunder bedre
vandforvaltning.
• Der er et stort potentiale i at forbedre vandeffektiviteten i energisektoren, og Kommissionen
fremhæver tørkøling.
• Bæredygtig afsaltning af havvand kan i nogle tilfælde være en løsning for øget vandforsyning i
områder med stor vandmangel.
Nøglemålsætning nr. 3: Sikring af rent og billigt vand for alle samt styrkelse af forbrugerne og
andre brugere
Kommissionen fremhæver, at adgang til rent drikkevand og sanitet er menneskerettigheder, og EU’s
vandlovgivning har medført store fremskridt på disse områder. Yderligere handling er dog nødvendig,
især for udsatte befolkningsgrupper (heriblandt kvinder, minoriteter og folk med handicap) og mindre
velstående regioner. Kommissionen fokuserer på følgende elementer:
• Forbrugere har en nøglerolle i at opnå vandresiliens, og Ecolabel samt den nye Ecodesign-
forordning kommer til at gøre det nemmere at vælge mindre vandintensive produkter.
4
• Energi- og vandbesparelser bør gå hånd i hånd i byplanlægning og beboelse, og både det nye
Europæiske Bauhaus og det nye Bygningsdirektiv er muligheder for at øge vandresiliens, hvilket
også vil blive afspejlet i den kommende Plan for Økonomisk Overkommelige Boliger.
• Større offentlig bevidsthed om og involvering i vandforvaltning og digitale værktøjer kan både øge
borgernes villighed til at spare på vandet og reducere deres udsathed overfor tørke og
oversvømmelse. Der er derfor behov for fuld implementering af EU-krav til offentlig tilgængelig
information og gennemsigtighed.
• Det er nødvendigt med vandtakstpolitikker, der afspejler reelt forbrug og miljøpåvirkning, og
som samtidig sikrer, at forbrugerne kan betale for og have adgang til vand ved at skabe
hensigtsmæssige incitamentsstrukturer.
De fem støtteområder
Støtteområde nr. 1: Styring og gennemførelse, der sætter skub i forandringer
Kommissionen har fokus på at styrket implementering af EU’s vandlovgivning samt øget synergi
mellem lovgivning inden for landbrug, industri, energi, transport og forbrugerbeskyttelse.
Kommissionen vil skærpe håndhævelsen af implementering baseret på de EU- og landespecifikke
anbefalinger der blev udarbejdet på baggrund af Vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3) og vil
påbegynde strukturerede dialoger om dette med medlemsstaterne. Simplificering af vandlovgivning
kan hjælpe med implementeringen, og Kommissionen arbejder på dette i evaluering af
Nitratdirektivet, revideringen af Havstrategirammedirektivet og i elektronisk afrapportering under
Vandrammedirektivet. Kommissionen vil foretage et nyt studie af omkostningerne og mulige
konsekvenser af det udvidede producentansvar under det nyligt reviderede Byspildevandsdirektiv.
Støtteområde nr. 2: Stabil forsyning i kraft af finansiering, investeringer og infrastruktur
Kommissionen har fokus på, at der er behov for betydelige offentlige og private investeringer for at
sikre vandresiliens. Det estimeres, at der årligt mangler investeringer for 171,6 milliarder kroner i EU
for at leve op til eksisterende EU-vandlovgivning. Der skal investeres, men miljøskadelig statsstøtte
skal undgås. I forlængelse af den nylige midtvejsevaluering af Samhørighedspolitikken foreslår
Kommissionen en specialpakke af tiltag, der ekstraordinært tillader 100% EU-finansiering og op til
30% præfinansiering af vandrelaterede investeringer. Manglende kapacitet samt retslige og
organisatoriske forhindringer betyder i nogle tilfælde, at medlemsstater ikke benytter sig af
tilgængelige EU-midler. Kommissionen vil i 2027 lancere et ’Green and Blue Corridors’ initiativ, der
skal støtte genopretning af miljømæssig infrastruktur, inkl. floder, vådområder og kystområder.
Kommissionen vil styrke sit samarbejde med den Europæiske Investeringsbank (EIB), der har udviklet
et nyt vandinvesteringsprogram på over 112 milliarder kroner for perioden 2025-2027, der er målrettet
denne strategi. Der vil også komme en ny ”Sustainable Water Advisory Facility”, der skal give teknisk
vejledning og estimere finansieringsbehov. Kommissionen vil præsentere et Roadmap for
Naturkreditter. Det simplificerede EU Rammeværk for Bæredygtig Finans og udrulningen af
Opsparings- og Investeringsunionen bør også generere investeringer, der blandt andet kan gå til vand.
Kommissionen vil derfor etablere en Investeringsaccelerator for Vandresiliens og vil desuden
undersøge mulige måder at reducere det eksisterende hul i investeringsbeskyttelse.
Støtteområde nr. 3: Brug af digitalisering og kunstig intelligens til at fremskynde og forenkle
forsvarlig vandforvaltning
Kommissionen fremhæver, at der er et stort potentiale for at fremme bæredygtig vandforvaltning
gennem digitalisering, der kan forbedre beslutningsprocesser samt design og drift af
vandinfrastruktur- og services. Kommissionen vil derfor præsentere en EU-Handleplan for
Digitalisering i Vandsektoren. En ”one stop shop” for Earth Observation-produkter relateret til
5
vandforvaltning (en ”Water Thematic Hub”) vil udbrede de gode erfaringer fra forudsigelse af tørke og
oversvømmelse til daglig vandforvaltning ved hjælp af Copernicus på en gratis og åben basis.
Kommissionen er i gang med at udvikle digitale modeller som Digital Twin of the Ocean og
Destination Earth, der skal hjælpe med at estimere forhold og tilgængelighed af vand under forskellige
klima- og aktivitetsscenarier.
Støtteområde nr. 4: Forskning og innovation, vandindustri og færdigheder til styrkelse af
konkurrenceevne
Kommissionen fremhæver, at vandinnovation bør opskaleres i tråd med EU’s Strategi for Opstart og
Opskalering. Kommissionen vil lancere en Vandsmart Industrialliance, undersøge hvordan offentlige
indkøb kan promovere vandresiliens gennem udbud og lettere markedsadgang for SMV’er og etablere
et EU Vandakademi for at sikre de færdigheder, som vandsektoren har brug for. Der er behov for, at
flere på tværs af aldersgrupper og discipliner udvikler nye færdigheder inden for vandteknologi- og
forvaltning, og Kommissionen vil præsentere en Forsknings- og Innovationsstrategi for Vandresiliens.
Kommissionen vil også igangsætte et videns- og innovationsfællesskab (KIC) for vand, hav, marine
sektorer og økosystemer under det Europæiske Teknologiinstitut (EIT).
Støtteområde nr. 5: Sikkerhed og beredskab skal styrke kollektiv modstandsdygtighed
Medlemsstaterne identificerer klimarelaterede trusler, angreb på kritisk vandinfrastruktur og
utilsigtede forureninger af indre vandområder eller havområder som centrale vandrelaterede risici, og
denne type hændelser har medført en stigning i anmodninger om assistance under EU
civilbeskyttelsesmekanismen (UCPM) i Europa og andre steder i verden. Borgere har behov for lokale
løsninger, der kan beskytte og forberede dem i overensstemmelse med EU’s beredskabsstrategi. Dette
gælder især byplanlægning, der takler forurening, klimahandling- og tilpasning, forbedret håndtering
af risiko for tørke og oversvømmelser og optimering af brugen af digitale redskaber og
varslingssystemer. Kommissionen vil styrke det Europæiske Oversvømmelsesvarslingssystem og det
Europæiske Tørkeobservatorium.
Tilstrækkelig bevidsthed om sårbarheder er afgørende for modstandsdygtighed, og i lyset af det
stigende antal cyberangreb mod europæiske vandfaciliteter bør der foretage den nødvendige
sikkerhedsmæssig planlægning i tråd med Direktivet om Kritiske Enheders Modstandsdygtighed
(CERD) og Direktivet om Cybersikkerhed. Kommissionen vil i 2026 fremlægge en Europæisk
Klimatilpasningsplan.
En indsats på globalt plan – gå foran med et godt eksempel, engagement og initiativer
Kommissionen fremhæver, at målsætningerne i FNs verdensmål nr. 6 (om vand og sanitet) ikke er
opnået, og at der er stor mangel på rent vand og sanitetsforhold globalt set. Kommissionen vil bidrage
til at sikre målsætningerne i denne strategi globalt set gennem den Globale Gateway-strategi.
Kommissionen vil udvide strategiske partnerskaber og vanddiplomati i overensstemmelse med denne.
Kommissionen vil arbejde fokuseret for ambitiøse og konkrete resultater af FN’s kommende
vandkonferencer og vil støtte udvidelsen af FN’s vandkonvention. Kommissionen vil styrke bilaterale
og regionale vandpartnerskaber, heriblandt i Middelhavsregionen, med EU-kandidat- og nabolande, i
Sortehavsregionen og i Centralasien. Kommissionen vil foreslå, at Energifællesskabstraktaten skal
dække relevant vandlovgivning. Kommissionen vil arbejde for at imødekomme den globale mangel på
investeringer i vand gennem Global Gateway og andre mekanismer.
Henstilling om vejledende principper for vandeffektivitet først
Henstillingens formål er at uddybe Kommissionens analyse af og intentioner med de vejledende
principper for vandeffektivitet først, som er den primære nyskabelse i strategien for vandresiliens.
Princippet om vandeffektivitet først
6
Medlemsstaterne opfordres til at anvende princippet i national vandforvaltning. Princippet skal forstås
som, at der ”træffes alle nødvendige foranstaltninger for at reducere efterspørgslen efter vand som
en prioritet frem for at udnytte yderligere vandressourcer. I faldende prioriteret rækkefølge bør
forbruget reduceres først, efterfulgt af foranstaltninger til at øge effektiviteten og herefter genbrug
af spildevand og udvidelse af vandforsyningen.” EU bør sigte efter at øge vandeffektivitet med 10%
inden 2030. Medlemsstaterne tilskyndes til at vedtage egne mål baseret på nationale omstændigheder.
Kommissionen vil udvikle en metode sammen med medlemsstater og interessenter.
Effektiv forvaltning af vandressourcer
Medlemsstater opfordres til at følge eksempler på vandforvaltningspraksis i henstillingens bilag og
indregne konsekvensanalyser af klimaforandringer og sårbarhedsvurderinger. Vandeffektivitet bør
fremmes på alle niveauer af forsyningskæden og i alle sektorer.
Styring
Vandforvaltning bør være baseret på ”gennemsigtige, sikre, inklusive, retfærdige og forudsigelige
mekanismer for vandfordeling og skabe vished om fordelingsprioriteter blandt kategorier af
anvendelser i tilfælde af knaphed, samtidig med at sårbare og marginaliserede gruppers adgang til
økonomisk overkommeligt drikkevand og vand til sanitet garanteres.”
Uddannelse og oplysning
Medlemsstater bør investere i de nødvendige vandrelaterede færdigheder og menneskelige ressourcer
og øge kendskab til princippet for vandeffektivitet først på tværs af samfundet.
Samarbejde på tværs af grænserne og den internationale dimension
Medlemsstaterne bør samarbejde på tværs af vandoplande og arbejde for at fremme princippet for
vandeffektivitet først i internationalt samarbejde.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke nogen formel rolle og skal ikke høres, da der er tale om en meddelelse
uden lovgivningsmæssig karakter.
Europa-Parlamentet vedtog den 7. maj 2025 en initiativbetænkning (own-initiative report) med sin
holdning til Kommissionens plan om at offentliggøre en strategi om vandresiliens og sine generelle
tanker om EU’s udfordringer med vand bredt set. Initiativbetænkningen er ikke en præcis reaktion på
Kommissionens meddelelse, da den blev vedtaget inden offentliggørelsen af denne.
Betænkningen er relativt omfattende (35 sider) og er opdelt i følgende sektioner: generelle
bemærkninger; vandeffektivitet; vandforurening; tilpasning til klimaforandringer; finansiering og
prissætning; digitalisering, sikkerhed og teknologisk innovation; grænseoverskridende og
internationalt samarbejde. Det er blandt andet værd at bemærke, at betænkningen efterspørger sektor-
baserede målsætninger for vandeffektivitet og vandindvinding baseret på risikovurderinger og
efterspørger en målrettet EU-fond til at støtte strategiens målsætninger.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant, da der ikke er tale om lovgivning.
Gældende dansk ret
Ikke relevant, da der ikke er tale om lovgivning.
7
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser eller konsekvenser
for beskyttelsesniveauet. Gennemførelse af de enkelte initiativer i strategien kan have konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen medfører ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller erhvervslivet.
Det bemærkes, at evt. statslige meromkostninger som følge af EU-retsakter afholdes inden for berørte
ministeriers eksisterende økonomiske rammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Høring
Grund- og nærhedsnotat har været i høring i miljøspecialudvalg 4. juli til 9. juli 2025, hvor følgende
blev gjort gældende:
Branchehuset Branchehuset (den fælles organisation for Vvs-, Stål- og Metalbrancherne) hilser
strategien og henstillingen velkomne og er særligt positiv over Kommissionens fokus på adgang til rent
drikkevand, manglende implementering af drikkevandsdirektivet og øget harmonisering med henblik
på at sikre mere fri bevægelighed for vand og vvs-produkter. De beklager dog at Kommissionen ikke i
højere grad bruger strategien som løftestang til at adressere en række udfordringer for producenter af
produkter i kontakt med drikkevand. Specifikt fremhæver de en række konkrete udfordringer som
manglende retsakter og vejledninger mm. der skaber juridisk og økonomisk usikkerhed for
virksomheder på området.
Dansk Industri (DI) er meget positive over strategien som i deres opfattelse samler op på en række
udfordringer på vandområdet der er blevet påpeget over en årrække. De er særligt glade over den
brede tilgang, der gør op med de siloløsninger de mener præger vandreguleringsområdet. De glæder
sig over strategiens fokus på behovet for vand i forskellige sektorer og den medfølgende betydning for
økonomien. De anbefaler desuden at fremhæve strategiens ’source to sea’ tilgang i rammenotatet. DI
ønsker at følgende elementer føjes til regeringens generelle holdning: fokus på andre økonomiske
sektorer end landbruget der er afhængige af vandressourcer; fokus på vandgenbrug og teknisk vand;
fokus på ”allokering af passende finansiering” for så vidt angår optimeret vandeffektivitet på tværs af
sektorer. Endeligt efterspørger de en foreløbig generel holdning fra regeringen til de i strategien listede
initiativer.
Den Danske Vand- og Spildevandsforening (DANVA) er overordnet meget positiv over strategien og
bifalder særligt strategiens holistiske tilgang til vandresiliens på tværs af samfundet. De efterspørger
dog konkrete og forpligtende tiltag på både overforbrug, forurening og klimaforandringer. De mener
desuden at der er behov for politisk stillingtagen til allokering af vandressourcer mellem forskellige
sektorer og af nationale opgørelser af vandressourcer og deres kvalitet samt vandbehov til forskellige
samfundsbehov. De påpeger nødvendigheden af nationale vandressourceplaner til at skabe et
forvaltningsmæssigt overblik og sikre at vandet fordeles hensigtsmæssigt. Endvidere er de skuffede
over at strategien ikke i højere grad bygger på ECHA’s (det Europæiske Kemikalieagentur)
eksisterende strategi omkring PFAS og jordforurening og påpeger nødvendigheden af at fjerne PFAS
ved kilden. Desuden mener de, at der mangler fokus på sund jord, da dette er en forudsætning for rent
vand. Endelig understreger de nødvendigheden af at stå fast på den udvidede
producentansvarsordning under det reviderede byspildevandsdirektiv, som de mener er afgørende
vigtigt for at sikre rent og prisoverkommeligt vand til alle og for at leve op til princippet om at
forureneren betaler. De advarer i den forbindelse om at de aktuelle forsøg på at forsinke eller helt
droppe ordningen.
8
Kosmetik- og hygiejnebranchen fokuserer på den udvidede producentansvarsordning under det
reviderede byspildevandsdirektiv og er positive over den i strategien annoncerede ajourførte
undersøgelse af omkostningerne og ordningens potentielle indvirkning på de berørte sektorer. Dette
skal ses i lyset af, at de mener, at Kommissionens oprindelige konsekvensanalyse ikke tegner et
retvisende billede af kosmetikindustriens bidrag til den forurening, som producentansvarsordningen
skal betale for at rense.
Landbrug & Fødevarer (L&F) oplyser at vandeffektivitet er en stor prioritet blandt deres medlemmer,
og at de har arbejdet for at indarbejde danske erfaringer i BAT-konklusioner for
fødevarevirksomheder. De støtter strategiens mål om vandbesparelse, men understreger at det er
vigtigt at holde sig for øje at forholdene er meget forskellige på tværs af EU. De fremhæver, at
Danmark er nået langt. L&F fremhæver vigtigheden af at støtte op om forureneren betaler-princippet
for at sikre mere lige konkurrencevilkår og belønne indsatser. De støtter op om strategiens fokus på
reduktion i tab af næringsstoffer gennem rådgivning og innovation og understreger at dansk landbrug
er nået meget langt på dette punkt. Endeligt bakker de op om EU-løsninger til reduktion af
pesticidbrug, men peger på at dansk lovgivning er væsentligt mere restriktiv end resten af EU hvilket
påvirker danske landbrugeres adgang til alternativer negativt.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaternes holdninger forventes at afspejle de konkrete udfordringer, de pågældende
medlemsstater står overfor, som afhænger af de regionale udfordringer som tørke, oversvømmelse, og
forurening. Forhandlingerne om Rådkonklusionerne forventes at blive komplicerede, da vand er et
følsomt emne med store økonomiske og sociale implikationer og store forskelle medlemsstaterne
imellem.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over Kommissionens meddelelse, herunder initiativer beskrevet i strategien og
den supplerende henstilling. Regeringen er enig i vigtigheden af at få vand højere op på den politiske
dagsorden og i højere grad planlægge, samarbejde og lovgive strategisk på området. Regeringen er enig
i meddelelsens brede tilgang til vandrelaterede udfordringer, med fokus på miljø, forsyningssikkerhed,
effektivisering, forurening, klimatilpasning, anvendelse af naturbaserede løsninger, beredskab,
finansiering, investeringer, konkurrenceevne og global handling. Regeringen støtter op om
Kommissionens fokus på at styrke implementering af eksisterende lovgivning og på at basere
vandforvaltningsmæssige beslutninger på princippet om vandeffektivitet først. Regeringen er enig i
Kommissionens prioritering af den europæiske vandsektors konkurrenceevne og det globale
samarbejde inden for vandløsninger. Regeringen er desuden generelt positiv over for fokus på at
fremme princippet om, at forureneren betaler og på at stoppe forurening ved kilden. Regeringen
støtter, at Kommissionen vil skabe incitamenter for landbrugerne til at forbedre den miljø- og
klimamæssige indsats. Det er positivt, at strategien har fokus på, at forurening med miljøfremmede
farlige stoffer som PFAS bør håndteres gennem en fælles indsats i EU. Regeringen finder det vigtigt, at
mere forskning bliver bragt til markedet i form af vidensbaseret innovation. Endvidere bemærkes det,
at nye foreslåede initiativer på forsknings- og innovationsområdet skal være under hensyntagen til
allerede eksisterende initiativer i Horizon Europe.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
21-07-2025
Bilag
1
Sag/ID Nr.
25/01476
Enhed
EUKOOR
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Kommissionens meddelelse om en Europæisk Strategi for Vandresiliens og
henstilling om Vejledende Principper for Vandeffektivitet Først
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Ligestillings
ministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om
en Europæisk Strategi for Vandresiliens og henstilling om Vejledende Principper for
Vandeffektivitet Først, KOM (2025) 0280.
Marie Bjerre
Offentligt
KOM (2025) 0280 - Bilag 1
Europaudvalget 2025