MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Et dynamisk EU-budget for fremtidens prioriteter – Flerårig finansiel ramme 2028-2034

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.7.2025
COM(2025) 570 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET
EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE
UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Et dynamisk EU-budget for fremtidens prioriteter – Flerårig finansiel ramme 2028-2034
{SWD(2025) 570 final} - {SWD(2025) 571 final}
Offentligt
KOM (2025) 0570 - Meddelelse
Europaudvalget 2025
1
1. INDLEDNING
Den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 skal være meget mere end blot en
økonomisk plan. Den skal være en strategisk erklæring om Unionens fælles politiske
ambition om at opfylde sine prioriterede mål og handle beslutsomt og samlet på den globale
scene i det næste årti. EU-budgettet er Unionens drivkraft og har igen og igen vist sig at
kunne skabe forandring både som løftestang for investeringer og vækst og som et kraftfuldt
udtryk for europæisk solidaritet. Alene i de seneste fem år har EU-budgettet bidraget til at
redde liv og levebrød under pandemien, gjort det muligt for Unionen at overvinde energi- og
forsyningskædekriser og understøttet Unionens urokkelige støtte til Ukraine.
Tiden er inde til at gøre Europa mere selvhjulpen, fordi Unionen ikke bare kan forlade
sig på, at andre vil sørge for dens sikkerhed og velstand på lang sigt. Ruslands
angrebskrig ved Unionens grænser, den generelle geopolitiske uro og forstyrrelser i de globale
handelsforbindelser har været en dramatisk opvågnen for Europa. Det har tvunget os til at tage
vores strategiske prioriteter op til fornyet overvejelse og hurtigt tage skridt til at blive mere
selvhjulpne og mindre sårbare over for en række trusler mod vores sikkerhed og levevis. Det
har gjort det nødvendigt at sætte fornyet fokus på vores konkurrenceevne, sikkerhed, forsvar,
migration, fødevaresikring og strategiske autonomi samt på vores forberedelser af den
kommende udvidelse af Unionen. Det har styrket vores tilslutning til de principper og
værdier, der forener Europa og gør Unionen til et forbillede på stabilitet og fremskridt i en
turbulent verden.
Vil vi tage vores fælles fremtid i egne hænder, må vi give Unionen et ambitiøst budget
både med hensyn til størrelse og udformning. Til at skabe muligheder for nulevende og
kommende generationer af europæere og til at hjælpe dem, der brug for det. Til at forsvare
vores strategiske interesser og værdier. Til at bygge videre på det indre markeds potentiale og
udnytte nye teknologier til at skabe vækst og innovation. Til at nå vores klimamål og støtte
virksomheder, især små virksomheder, og borgere i omstillingen til en nulemissionsøkonomi.
Til at beskytte miljøet, bevare vores naturressourcer, fremme cirkularitet og styrke Europas
konkurrenceevne og modstandsdygtighed, herunder vandresiliens. Til at sikre vores fælles
sikkerhed, genoprette Europas konkurrencefordel, styrke den økonomiske, sociale og
territoriale samhørighed og håndtere konsekvenserne af den demografiske udvikling. Til at
styrke EU's ydre grænser, styre migration og sikre et velfungerende Schengenområde. Til at
gribe den historiske mulighed for udvidelse og styrke Unionen yderligere. Og til at opbygge
strategiske globale partnerskaber, der gør Unionen til en stærk og pålidelig aktør på den
internationale scene, fast forankret i principperne om regelbaseret international handel.
Europa skal nu gøre tingene på en ny måde – og det gælder også EU-budgettet. I en tid
med øget geopolitisk og økonomisk usikkerhed hersker der store forventninger til, at Unionen
finder løsninger på en række generationsmæssige udfordringer. Kravene har aldrig været
større, og størrelsen af EU-budgettet må nødvendigvis stå i et rimeligt forhold til Unionens
stigende ansvar. Ressourcerne er dog begrænsede. De nationale budgetter er under pres, og
alene rækker de ikke til at løse grænseoverskridende problemer. Den fælles låntagning til
støtte for NextGenerationEU skal betales tilbage i de kommende år. Det betyder, at hver en
euro i EU-budgettet skal udnyttes bedst muligt til at investere i de områder, hvor EU-
merværdien er størst, og til at tiltrække private og offentlige investeringer.
Unionen har brug for et mere ambitiøst budget, der er enklere, mere fleksibelt og mere
strategisk. Og fremfor alt skal EU-budgettet føre til resultater. Det er det helt tydelige
budskab, som Kommissionen har fået via sine brede offentlige høringer om den flerårige
2
finansielle ramme1
, anbefalingerne fra et særligt EU-borgerpanel2
og det omfattende
opsøgende arbejde på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Nu er det tid til at
omsætte dette budskab i praksis og udstyre Unionen med et moderne budget, der er gearet til
en verden i hastig forandring.
Erfaringen viser, at fleksibilitet er afgørende. Den flerårige finansielle ramme skaber den
stabilitet og forudsigelighed, der gør EU-budgettet til en solid løftestang for langsigtede
investeringer. Men i en usikker og ustabil verden skal der også i EU-budgettet være langt
større strukturel kapacitet til at kunne reagere på det uventede. Budgetmæssigt set har
reaktionen på kriser og nye behov alt for ofte været ad hoc og improviseret. Det er ikke et
godt grundlag for langsigtet politik. Kommissionen foreslår derfor et budget, der er mere
fleksibelt og bedre egnet til at håndtere planlagte såvel som uventede situationer. Europa-
Parlamentets og Rådets rolle i budgetstyringen skal sikre, at der til enhver tid er en høj grad af
politisk tilsyn, gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed.
Kommissionen gør en hidtil uset indsats for at gøre Europa enklere – og det må også
omfatte EU-budgettet. De offentlige høringer har bekræftet, at EU's finansielle programmer
er blevet for fragmenterede med overlapninger, huller og divergerende regler. Dette skaber
forvirring og gør dem mindre tilgængelige, fleksible og virkningsfulde. Kommissionen
foreslår at strømline og harmonisere EU's finansielle programmer, så det bliver langt lettere at
finde frem til finansieringsmulighederne, opnå synergier og skabe et strømlinet,
gennemsigtigt og sammenhængende budget til gavn for alle europæere.
Forhandlingerne om det langsigtede EU-budget er en lejlighed til igen at bekræfte
Europas engagement i vores fælles mål og værdier. Kommissionens forslag er udformet, så
de sikrer, at EU's investeringer styres af vores politiske prioriteter og giver bedre resultater
end dem, som medlemsstaterne ville kunne opnå hver for sig. De bunder i respekt for
retsstatsprincippet og afspejler en dyb forpligtelse til at sikre, at EU's penge bruges
hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de højeste standarder for forsvarlig økonomisk
forvaltning.
Kommissionen foreslår et ambitiøst budget på 1,98 bio. EUR til perioden 2028-2034
svarende til 1,26 % af EU's BNI. Unionen kan kun leve op til sine ambitioner, hvis den har
det nødvendige budget. Dette budget vil betyde, at Unionen kan bygge videre på det
momentum, der blev skabt med NextGenerationEU, og udføre sine opgaver og leve op til det
ansvar, den er blevet pålagt.
En modernisering af EU-budgettet er en essentiel del af denne pakke og vil give
mulighed for stabile nationale bidrag, til trods for at budgettet øges. Et ambitiøst budget
med fokus på europæiske prioriteter bør baseres på et mere moderne og europæisk
indtægtssystem. Kommissionen foreslår derfor en pakke om øgede nye egne indtægter, som
omfatter tilpasninger af forslaget fra 2023 om nye egne indtægter og yderligere muligheder.
Den indtægt, som genereres, vil gøre det muligt at få et EU-budget, der svarer til
ambitionerne, og samtidig opfylde Unionens forpligtelser til at tilbagebetale låntagningen i
forbindelse med NextGenerationEU.
1
EU's næste langsigtede budget (FFR) – gennemførelse af EU-finansiering med medlemsstater og regioner.
2
Borgerpanel om det nye EU-budget – Europa-Kommissionen.
3
Den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 er en enestående mulighed for at tilpasse
vores langsigtede budget til en verden i konstant forandring. EU-budgettet og de fælles
politikker, det understøtter, er en del af Unionens struktur. De grundlæggende principper og
mål, som har formet EU-budgettet, siden det blev indført, vil ikke ændre sig. De udfordringer,
Unionen står over for, betyder dog, at status quo ikke er en mulighed. Ved at gøre EU-
budgettet og dets programmer enklere, mere fleksible og strategisk afstemt efter aktuelle – og
kommende – prioriteter kan vi give Unionen det moderne budget, der er nødvendigt for at
beskytte europæiske borgere, skabe vækstmuligheder for europæiske virksomheder og styrke
Europas sociale model. Og for at anspore borgere, forskere og virksomheder fra EU og andre
lande til at vælge Europa.
Kort sagt et budget, der gør det muligt at opbygge et selvstændigt Europa, der kan tage
ansvar for sin egen skæbne.
2. EU-BUDGETTET: EU-PRIORITETER OMSAT I PRAKSIS
Det nye EU-budget vil være et politikbaseret budget. Den næste generation af EU's
finansielle programmer skal udgøre en sammenhængende helhed og tilsammen løfte det
europæiske samarbejde op på næste niveau inden for prioriterede områder såsom
konkurrenceevne, sikkerhed, dekarbonisering, bæredygtighed og økonomisk, social og
territorial samhørighed. Programmerne i det moderniserede EU-budget er tilrettelagt, så de
supplerer hinanden og gør det muligt at kombinere ressourcer til støtte for europæiske
prioriteter både i Unionen og på verdensplan.
I. Der skal skabes velstand, bæredygtighed og sikkerhed – skræddersyede
investeringer og reformer ved hjælp af nationale og regionale
partnerskabsplaner
4
Nationale og regionale partnerskabsplaner skal kombinere EU-midler, der gennemføres af
medlemsstaterne og regionerne, i en sammenhængende, skræddersyet planlægningsproces,
der fuldt ud stemmer overens med Unionens fælles prioriteter. Dette vil maksimere
virkningen af hver eneste euro, give mere fleksibilitet til at tilpasse indsatsen til regionale
og lokale behov og forenkle reglerne for medlemsstaterne og regionerne.
De nye nationale og regionale partnerskabsplaner for investeringer og reformer skal
bygge på de bemærkelsesværdige resultater af Europas fælles politikker og gøre dem
stærkere og mere virkningsfulde. Partnerskaberne vil øge synergierne mellem de aktuelle
politikker til støtte for europæiske prioriteter og styrke den økonomiske, sociale og territoriale
samhørighed. De vil desuden sætte skub i EU's bestræbelser på at fjerne hindringerne for det
indre marked. Med en bevillingsramme på 865 mia. EUR (herunder 50 mia. EUR fra Den
Sociale Klimafond) vil planerne sikre fortsat støtte til Europas fælles politikker på grundlag af
en moderne tilgang.
Bevillingsrammen til de nationale og regionale partnerskabsplaner 2028-2034
5
Partnerskabsplanerne skal forankres i de europæiske prioriteter, men skræddersyes til
medlemsstaternes og regionernes specifikke behov. Planerne skal gøre det muligt at reagere
på de vigtigste prioriteter og udfordringer, der er udpeget, bl.a. gennem det europæiske
semester. Ejerskabet og udformningen af planerne skal ske i partnerskab med de nationale og
regionale myndigheder. Der vil i den nye gennemførelsesordning blive taget hensyn til
medlemsstaternes mangfoldighed, og de vil få fleksibilitet til at udarbejde nationale,
sektorspecifikke og, hvis det er relevant, regionale og territoriale kapitler afhængigt af de
enkelte medlemsstaters forfatningsmæssige strukturer og traditioner, ligesom det er tilfældet i
henhold til de nuværende regler. Planerne skal sikre målrettet støtte fra alle EU's politikker til
dækning af presserende behov såsom de udfordringer, som de østlige grænseregioner, der er
mest berørt af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, står over for. Partnerskaberne vil generelt
være mindre præskriptive med hensyn til, hvordan fælles mål skal nås, men mere krævende
med hensyn til, hvad der skal opnås, hvilket vil sikre fuld overholdelse af nærhedsprincippet.
De nationale og regionale partnerskabsplaner skal samle 14 eksisterende fonde og sikre
sammenhæng og fælles programmering mellem disse, samtidig med at de enkelte fondes
særlige karakteristika respekteres. Dette vil strømline de komplekse
programmeringsprocedurer, reducere de langvarige valideringsprocedurer og skabe nye
muligheder for synergi.
➢ Landbruget og landdistrikterne forbliver en prioritet med henblik på at styrke EU's
strategiske autonomi, sikre fødevareforsyningerne og fødevarernes bæredygtighed. I
kraft af disse partnerskaber vil den fælles landbrugspolitik kunne udvikle sig i retning af
en enklere, mere målrettet og mere virkningsfuld politisk ramme med den rette balance
mellem incitamenter, investeringer og regler. Landbrugerne vil fortsat have
forudsigelighed og stabilitet med hensyn til den indkomststøtte, de modtager fra EU-
budgettet, samtidig med at de vil få gavn af flere muligheder for investeringer og fælles
tiltag i landdistrikterne. Medlemsstaterne vil kunne opnå en synergieffekt, der giver dem
bedre forudsætninger for at imødegå de udfordringer, som landbrugerne og
landbosamfundene står over for, skabe muligheder for unge landbrugere og fremme
generationsskiftet, samtidig med at fødevareforsyningerne sikres på lang sigt. EU vil
styrke sin indsats for at fremme afsætningen af EU's landbrugsprodukter med det mål at
skabe nye markedsmuligheder. I lyset af den voksende usikkerhed på
landbrugsmarkederne vil EU i tider med markedsforstyrrelser beskytte landbrugerne og
stabilisere markederne ved hjælp af det fælles sikkerhedsnet.
➢ Samhørighedspolitikken vil blive styrket og moderniseret med regionerne i centrum,
og de grundlæggende principper om partnerskab, flerniveaustyring og stedbaseret indsats
vil blive opretholdt. Den skal fungere i samspil med de øvrige politikker, udnytte den
løftestangseffekt, der følger af målrettede investeringer og reformer, samtidig med at den
fortsat fremmer et mere sammenhængende Europa og sikrer, at alle europæere, uanset
hvor de bor, har økonomiske muligheder og mulighed for en højere livskvalitet. Dette vil
hjælpe mindre udviklede regioner med at indhente de øvrige regioner, og hjælpe de
regioner, der er omfattet af en retfærdig omstilling, med at sikre, at ingen lades i stikken.
Der skal i denne forbindelse rettes særlig opmærksomhed mod regionerne i den yderste
periferi, ligesom deres unikke udfordringer og potentiale skal anerkendes.
➢ Jo større indflydelse europæiske borgere har, jo stærkere bliver Europa, og derfor
skal det at støtte mennesker og Europas sociale model være kernen i planerne. Der
vil gælde et socialt mål på 14 % for de nationale og regionale partnerskabsplaner,
6
således at der kan foretages betydelige investeringer i gennemførelsen af den
europæiske søjle for sociale rettigheder og ydes støtte kvalitetsbeskæftigelse, færdigheder,
social inklusion og boliger i alle medlemsstater, regioner og sektorer.
➢ Partnerskaberne skal sikre, at EU's støtte til imødegåelsen af de udfordringer, der er
forbundet med migration, grænseforvaltning og sikkerhed, er skræddersyet til de
enkelte medlemsstaters og deres regioners behov. Forbindelsen mellem reformer og
investeringer vil give medlemsstaterne stærkere incitamenter til at gennemføre pagten om
migration og asyl og strategien for EU's indre sikkerhed. EU-faciliteten skal sikre en
fleksibel og fælles EU-reaktion på presserende behov og nye udfordringer.
➢ Fiskeriet vil fortsat være livsnerven i vores kystsamfund og -økonomier.
Partnerskaberne skal skabe en tættere forbindelse mellem EU's fiskeri- og havpolitik,
samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik med henblik på i højere grad at
støtte fiskerne og samtidig bidrage til at fremme økonomiske aktiviteter såsom akvakultur,
turisme og skibsfart, skabe arbejdspladser og forbedre indkomstmulighederne i
kystområderne.
De nationale og regionale partnerskabsplaner skal sammen med andre EU-programmer
hjælpe Unionen med at holde kursen hen imod vores tilsagn om at dekarbonisere
Europa senest i 2050. De investeringer og reformer, der støttes af planen, skal fremme
innovation, øge modstandsdygtigheden over for konsekvenserne af klimaændringerne,
forbedre konnektiviteten og hjælpe Europa med at blive mere selvforsynende med energi.
Planerne skal bistå virksomheder og borgere overalt i Unionen med at navigere i de
udfordringer og muligheder, der ligger i omstillingen til en ren økonomi, og sikre, at ingen
lades i stikken.
Midlerne til migration og grænseforvaltning i budgettet for 2028-2034
7
Resultatbaseret gennemførelse og kombinationen af gensidigt forstærkende
investeringer og reformer vil skabe større effekt og give mere værdi for pengene.
Betalingerne vil være betinget af, at de investerings- og reformmilepæle og -mål, der er
knyttet til aftalte prioriteter, opfyldes. Med en sådan tilgang forventes det, at der hurtigere og
mere effektivt kan ydes finansiering og opnås resultater. Dette vil rette fokus på det vigtigste,
nemlig de resultater, der opnås ved hjælp af EU's finansiering. Strenge revisions- og
kontrolordninger skal sikre, at partnerskabsplanerne gennemføres i overensstemmelse med de
højeste standarder for forsvarlig økonomisk forvaltning.
Retsstatsprincippet og chartret om grundlæggende rettigheder er ikke til forhandling.
Forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet3
vil fortsat finde anvendelse
på hele EU-budgettet (se afsnit 5). De nationale og regionale partnerskabsplaner skal styrke
forbindelsen mellem henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen og den finansielle
støtte. Hvis en medlemsstat mister midler på grund af vedvarende overtrædelser af
retsstatsprincippet eller chartret om grundlæggende rettigheder, vil disse midler være til
rådighed for programmer under direkte eller indirekte forvaltning, navnlig de programmer,
der bidrager til at støtte Europas demokrati, civilsamfundet, Unionens værdier eller
bekæmpelsen af korruption.
En EU-facilitet, der skal støtte gennemførelsen på nationalt og regionalt plan. Faciliteten
skal støtte tiltag, der kan gennemføres mere effektivt på EU-plan, og som supplerer projekter,
der gennemføres af medlemsstaterne og regionerne. Dette omfatter gennemførelsen af
Unionens enekompetence på områder såsom bevarelse af havets biologiske ressourcer inden
for rammerne af den fælles fiskeripolitik, støtte til havpolitikken, fremme af sociale tiltag og
investeringer i den sociale infrastruktur og økonomi på EU-plan, herunder i form af
garantiinstrumenter, samt fremme af et samarbejde mellem regioner eller byer. Faciliteten skal
bidrage til at reagere på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og skabe synergi med
andre politikområder, der er omfattet af partnerskaberne, såsom landbruget. En ikketildelt
stødpude skal give mulighed for yderligere at reagere på uventede hændelser og katastrofer i
medlemsstaterne, hvis de fleksibilitetsmuligheder, der findes i de nationale og regionale
tildelinger, ikke er tilstrækkelige.
EU vil også fortsat yde stærk støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund gennem et særligt
instrument.
II. Styrkelse af den europæiske konkurrenceevne: Den Europæiske Fond for
Konkurrenceevne og Horisont Europa
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel
ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.
8
(*) Samarbejdsbaseret FoI i overensstemmelse med aktiviteterne i Den Europæiske Fond for
Konkurrenceevne
Den nye Europæiske Fond for Konkurrenceevne skal i samspil med Horisont Europa yde
støtte til europæiske innovatorer i hele forløbet lige fra forskning til udbredelse og fra idéer
til opstart og opskalering. Dette vil styrke gennemførelsen af konkurrenceevnekompasset og
hjælpe Unionen med at opbygge en konkurrencefordel inden for strategiske sektorer,
herunder ved at fremme multinationale og grænseoverskridende projekter med høj EU-
merværdi. Dette vil fremme velstand og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet.
EU's næste langsigtede budget skal føre til en markant ændring af den europæiske støtte
til konkurrenceevnen. Europa har skabt forudsætningerne for innovation, videnskabelige
fremskridt og iværksætteri og har en industri i verdensklasse. Europas konkurrenceevne og
økonomiske sikkerhed er imidlertid hæmmet af hindringer for det indre marked,
fragmenterede kapitalmarkeder, utilstrækkelig digitalisering, illoyal international
konkurrence, høje energipriser, mangel på færdigheder og arbejdskraft, utilstrækkelig
omsætning af forskning til omsættelige resultater og hindringer, der gør det vanskeligt at
knytte projekter sammen med finansiering.
Europa skal blive bedre til at skabe betingelserne for, at de bedste projekter og
virksomheder kan trives og opskaleres, således som fremhævet i Draghi-rapporten4
, Letta-
rapporten5
og konkurrenceevnekompasset6
. Som fastsat i aftalen om ren industri vil det være
afgørende at koble dekarbonisering sammen med økonomisk vækst ved hjælp af
overkommelige energipriser, støtte til EU-fremstillede rene produkter (i kraft af retsakten om
fremskyndelse af industriel dekarbonisering), job af høj kvalitet og øget finansiering, bl.a. fra
den industrielle dekarboniseringsbank. Det skal også være et centralt mål at styrke Europas
økonomiske sikkerhed og at sikre, at nøglesektorer forbliver modstandsdygtige og
konkurrencedygtige i en situation med geopolitiske og teknologiske forandringer. EU er også
nødt til at prioritere investeringer i frontteknologier, der er nøglen til fremtiden, såsom
rummet, kunstig intelligens og kvanteteknologi. Hvis Europa skal forblive konkurrencedygtig,
4
Draghi, M. (2024) "A competitiveness strategy for Europe".
5
Letta, E. (2024) "More than a market".
6
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et konkurrenceevnekompas for EU (COM(2025) 30 final).
DEN EUROPÆISKE FOND FOR
KONKURRENCEEVNE
HORISONT EUROPA
Søjle 1
Videnskabelig
topkvalitet
• Det Europæiske
Forskningsråd
• Marie Skłodowska-Curie-
aktiviteter
• Joint Research Centre
Projektrådgivning, SMV
samarbejde, færdighedsudvikling,
adgang til finansiering
Investeringsinstrumentet ECF
InvestEU+
Politikområde
Digitalt
lederskab
Politikområde
Sundhed,
bioteknologi,
landbrug og
bioøkonomi
Politikområde
Modstands-
dygtighed og
sikkerhed,
forsvars-
industri og
rummet
Politikområde
Omstilling til
ren energi og
industriel
dekarbonisering
Søjle 4
Det Europæiske
Forskningsrum
• FoI-systemer
• Forsknings- og
teknologiinfrastruktur
• Udvidet deltagelse
Søjle 2
Konkurrenceevne og
samfund
• Konkurrenceevne(*)
• Samfund
Søjle 3
Innovation
• Det Europæiske
Innovationsråd
• Innovationsøkosystemer
9
uafhængig og sikker, er vi nødt til at opbygge sikker digital infrastruktur i verdensklasse
såsom net med høj kapacitet og AI-gigafabrikker.
Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne vil med en samlet finansieringsramme på
409 mia. EUR, herunder til Horisont Europa, kunne forøge EU's budgetstøtte til
forskning, innovation, udvikling og udbredelse i et hidtil uset omfang7.
Den nye Europæiske Fond for Konkurrenceevne skal samle investeringskraften på EU-
plan for at fremskynde opskaleringen, fremstillingen og udbredelsen af strategiske
teknologier i Europa. Den vil blive et vigtigt redskab til at styrke de europæiske
virksomheders konkurrenceevne og styrke EU's industrigrundlag, bl.a. ved at støtte
europæiske teknologier, produkter og tjenesteydelser. I stedet for det nuværende kludetæppe
af overlappende programmer vil fonden med ét fælles regelsæt føre til en væsentlig forenkling
og fremskyndelse af EU-finansieringen, herunder for små virksomheder. Fonden vil gøre det
muligt for EU at investere der, hvor behovet er, og at få mere ud af investeringerne. Fonden
vil omfatte forenklede og hurtige udvælgelses-, evaluerings- og tildelingsprocedurer og
indeholde forenklede rapporteringskrav for modtagere af EU-midler, således at projektlederne
hurtigere får adgang til finansiering.
I overensstemmelse med anbefalingerne i Draghi-rapporten skal Den Europæiske Fond
for Konkurrenceevne fokusere på EU's offentlige goder. Fonden skal støtte områder, der
spiller en afgørende rolle for EU's konkurrenceevne, nemlig omstilling til ren energi og
dekarbonisering, digitalt lederskab, modstandsdygtighed og sikkerhed, forsvarsindustrien og
rummet samt sundhed, bioteknologi, landbrug og bioøkonomi. Den skal også levere
rådgivningstjenester til projektiværksættere.
Offentlige investeringer på europæisk plan spiller en afgørende rolle som katalysator for
private investeringer. Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne skal tilbyde en bred vifte
af finansieringsmuligheder med henblik på at tiltrække private investeringer. Dette vil give
hvert udvalgt projekt adgang til den mest hensigtsmæssige form for støtte, hvad enten det er
tilskud eller lån, udbud eller finansielle instrumenter, herunder egenkapitalinvesteringer.
InvestEU vil komme til at spille en afgørende rolle i denne forbindelse, da den i tæt
samarbejde med gennemførelsespartnerne, dvs. Den Europæiske Investeringsbank og andre
nationale erhvervsfremmende banker, som følge af sin dokumenterede løftestangseffekt vil
kunne mobilisere offentlige og private investeringer til EU's prioriterede sektorer. Fonden skal
også støtte offentlig-private partnerskaber, herunder vigtige projekter af fælleseuropæisk
interesse.
7
Med den yderligere støtte, der ydes af Innovationsfonden, beløber Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne
og Horisont Europa sig til i alt 450,8 mia. EUR.
10
Det verdenskendte forsknings- og innovationsprogram, Horisont Europa, skal fortsat
investere ikke alene i banebrydende grundforskning og samarbejdsbaseret forskning,
men også i disruptiv innovation på strategiske områder. Det skal fungere som et
selvstændigt program, der er tæt forbundet med Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne i
kraft af integrerede arbejdsprogrammer for samarbejdsforskning og et fælles regelsæt. Det
nye Horisont Europa vil blive forenklet og styrket, hvilket takket være klarere regler og mere
gennemsigtige procedurer for ansøgere og interessenter vil gøre det muligt hurtigere at opnå
mere strategisk EU-finansiering. Det skal støtte tværsektorielle grundforskningstiltag med
udgangspunkt i dets veletablerede ekspertisebaserede tilgang og skabe forudsætningerne for
det fremtidige vækst- og teknologilederskab. Horisont Europa vil blive bygget op omkring
fire søjler, dvs. videnskabelig topkvalitet, konkurrenceevne og samfund, innovation og det
europæiske forskningsrum. Et udvidet europæisk forskningsråd skal fremme grundforskning,
og Det Europæiske Innovationsråd vil blive styrket med henblik på den støtte, det yder
nystartede virksomheder. Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram skal finansiere
forskning og uddannelse på det nukleare område og bidrage til fusionsprojektet ITER.
III. Opbygning af en europæisk forsvarsunion
11
Med det nye langsigtede EU-budget vil den europæiske forsvarsunion blive løftet op på det
næste niveau, hvilket er en presserende prioritet i en tid med stigende trusler og usikkerhed.
Finansiering fra Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, de nationale og regionale
partnerskabsplaner, Connecting Europe-faciliteten og ekstern finansiering vil tilsammen
tilføre de nationale forsvarsudgifter europæisk merværdi i et hidtil uset omfang.
Det fremtidige EU-budget skal sætte nyt skub i oprettelsen af en ægte europæisk
forsvarsunion. Som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, der bragte krig tilbage på
europæisk jord, blev Unionens kapacitet til at finansiere forsvarsberedskab styrket allerede i
det aktuelle langsigtede EU-budget. Dette omfattede den nye forordning om støtte til
produktion af ammunition og instrumentet til fælles indkøb på forsvarsområdet samt styrkelse
af den europæiske fredsfacilitet.
I den fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030 gøres der rede for, hvad EU
kan gøre for at støtte og koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at styrke den
forsvarsindustrielle base og EU's overordnede forsvarsberedskab. Inden for disse rammer
vil medlemsstaterne få større budgetmæssigt råderum til at øge forsvarsudgifterne, herunder
gennem yderligere lån, der finansieres ved hjælp af fælles låntagning (instrumentet for
sikkerhedstiltag for Europa8
). Men det er ikke nok. Det næste budget skal skabe en ny æra
med strategiske investeringer i europæiske forsvarskapabiliteter og europæisk
forsvarsberedskab, herunder fælles udvikling af kritiske europæiske forsvarskapabiliteter. Det
bliver en særlig prioritet at reagere på de udfordringer, som de medlemsstater, der er mest
udsat for konventionelle militære trusler, står over for, og det vil ske gennem fælles projekter
såsom det østlige grænseværn.
Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne vil yde betydelig støtte til investeringer i
forsvar, sikkerhed og rummet. Kommissionen foreslår at øge finansieringen betydeligt i
forhold til den nuværende finansielle ramme. Selve tilgangen vil også blive væsentligt
forbedret, idet der vil blive ydet støtte under hele investeringsforløbet fra forskning til
udvikling, fremstilling og anvendelse inden for rammerne af et enkelt instrument, ligesom der
8
Rådets forordning (EU) 2025/1106 af 27. maj 2025 om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for
Europa (SAFE) gennem styrkelse af den europæiske forsvarsindustri.
12
bidrages til at mindske risikoen ved fælles forsvarsprojekter. Dette vil styrke koordineringen
gennem støtte til dobbelte anvendelser og cybersikkerhed. EU vil fortsat opgradere sine
rumsystemer, navnlig Galileo, EGNOS, Copernicus og IRIS2
, og udvikle ny kapacitet til at
imødegå udfordringer med hensyn til dobbelt anvendelse, herunder en statslig
jordobservationstjeneste og positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse i lavt
kredsløb om jorden.
Integrationen af forsvarsfinansiering og finansiering på rumområdet i Den Europæiske
Fond for Konkurrenceevne medfører flere fordele. For det første sikres der ensartede
regler for støttemodtagerne, og adgangen til finansiering lettes. For det andet udnyttes
synergien mellem støtte til henholdsvis forsvarsindustrien og til rumindustrien, hvilket giver
mulighed for et gunstigt samspil, samtidig med at der sikres fortsat og stærk støtte til EU's
investeringer i ruminfrastruktur og vigtige rumaktiver. For det tredje gives der adgang til alle
de finansielle værktøjer, der vil være til rådighed under Den Europæiske Fond for
Konkurrenceevne, for at sikre en mere skræddersyet tilgang.
Medlemsstaterne og regionerne vil også have mulighed for at støtte investeringer og
reformer inden for Unionens forsvarskapabiliteter og sikkerhedsprojekter via den
finansiering, de yder i henhold til de nationale og regionale partnerskabsplaner, i
overensstemmelse med EU's prioriteter og i synergi med finansieringen på EU-plan. Sådanne
foranstaltninger vil bidrage til den europæiske forsvarsteknologiske, -sikkerhedsmæssige og -
industrielle bases konkurrenceevne og til at støtte Unionens beredskab, evnen til at opdage
trusler samt kriseberedskab, herunder ved at styrke cybersikkerheden og sikre kritisk
infrastrukturs modstandsdygtighed. Medlemsstaterne vil også kunne finansiere de nationale
dele af de transeuropæiske transportnet, nationale energitransmissions- og distributionsnet og
vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (herunder på forsvarsområdet) inden for
rammerne af de nationale og regionale partnerskabsplaner.
13
Ruslands angrebskrig mod Ukraine har fremhævet betydningen af at investere i militær
mobilitet for at sikre, at medlemsstaternes styrker kan reagere hurtigt og i tilstrækkeligt
omfang på kriser, der bryder ud ved og uden for EU's ydre grænser. Med en styrket
Connecting Europe-facilitet vil der derfor blive sat større fokus på militære
mobilitetskorridorer, ligesom der vil blive tilstræbt størst mulig synergi med andre
investeringer i transportnettet. Investeringerne skal støtte transport af tropper og udstyr via
jernbaner, veje, lufthavne, søhavne, indre vandveje og multimodale terminaler.
Den europæiske fredsfacilitet skal fortsat fungere som et instrument uden for budgettet,
der bidrager til Unionens bestræbelser på at bevare fred, forebygge konflikter og styrke
den internationale sikkerhed. Faciliteten skal finansiere foranstaltninger, som Rådet træffer
afgørelse om, under to søjler: de fælles udgifter til militære operationer og missioner og
bistandsforanstaltninger9
. I lyset af det hurtigt skiftende geopolitiske miljø bør faciliteten
fortsat kunne yde støtte til partnere på globalt plan i løbet af tidsplanen for den næste
finansielle ramme, herunder Ukraine, idet beløbet er forøget til 30,5 mia. EUR.
IV. Styrkelse af det indre marked
Det indre marked er en af Unionens vigtigste bedrifter. Den seneste strategi for det indre
marked10 viste dog endnu en gang, at det indre marked langt fra er gennemført fuldt ud.
Merværdien af investeringer fra EU-budgettet er størst, når de bidrager til at fjerne
hindringer og skabe forbindelser. Det nye EU-budget er udformet med dette for øje.
9
I overensstemmelse med Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509.
10
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget – Det indre marked: vores europæiske hjemmemarked i en usikker verden, COM(2025) 500
14
EU-budgettet har altid understøttet udvidelsen og uddybningen af Europas indre
marked. Støtten ydes ved hjælp af fælles politikker såsom samhørighedspolitikken og den
fælles landbrugspolitik. Den ydes også ved hjælp af investeringer i den fysiske infrastruktur,
der gør transeuropæiske net til en realitet, og investeringer i administrativ infrastruktur, der
skaber betingelserne for et velfungerende indre marked.
Den nye Connecting Europe-facilitet skal finansiere færdiggørelsen af de
transeuropæiske net og fremme EU's omstilling til ren energi og ren transport. Ruslands
angrebskrig mod Ukraine og behovet for at afkoble sig fra russiske fossile brændstoffer har
understreget den afgørende betydning af en ægte energiunion og velintegrerede EU-
infrastrukturnet. Fremskridtene med hensyn til nøgleinfrastruktur såsom grænseoverskridende
jernbaneforbindelser og samkøringslinjer har imidlertid været for langsomme. Faciliteten skal
sætte fornyet skub i disse vigtige investeringer i Europas modstandsdygtighed og sikkerhed,
herunder ved at yde støtte til projekter i de mindst forbundne dele af Unionen såsom øer og
regionerne i den yderste periferi. Den skal investere i grænseoverskridende samkøringslinjer
og net, grænseoverskridende transportforbindelser, offshorenet, vedvarende energikilder og
lagring af vedvarende energi samt infrastruktur for alternative drivmidler, hvilket vil støtte
Unionens klimaambitioner. Faciliteten vil finansiere civil-militære transportprojekter med
dobbelt anvendelse for at muliggøre gnidningsløs militær mobilitet i hele EU, hvilket er en
forudsætning for en stærkere og bedre forberedt europæisk forsvarsunion.
I det nye program for det indre marked samles de foranstaltninger, der støttes over EU-
budgettet, med henblik på at nedbryde grænseoverskridende og tværnationale barrierer
og fremme samarbejdet mellem nationale forvaltninger. Dette vil bidrage til håndhævelsen
af EU's lovgivning om det indre marked og konkurrencepolitikken, ligesom det vil bidrage til
standardiseringsforanstaltninger, forbrugerbeskyttelse og et samarbejde mellem
15
statistikmyndighederne om statistikker af høj kvalitet med henblik på at understøtte
udformningen, overvågningen og evalueringen af alle EU-politikker. Det vil desuden fjerne
den resterende fragmentering af EU-finansieringen på dette område for at støtte samarbejdet
mellem nationale forvaltninger og mindske den administrative byrde inden for told,
beskatning og bekæmpelse af svig, som alle er områder, der er afgørende for et velfungerende
indre marked. Det vil også bidrage til gennemførelsen af EU's toldreform, når den er vedtaget,
og opsparings- og investeringsunionen.
V. Et stærkt Europa i en usikker verden: instrumentet Et Globalt Europa
16
Et Globalt Europa vil kanalisere EU-midlerne mere strategisk til nøgleprioriteter og
dermed tilpasse støtten til europæiske partneres behov og Unionens interesser og sikre
fleksibel tilpasning til udviklingen i de lokale, regionale og globale forhold. Et globalt
Europa vil yde stærk støtte til kandidatlandene på deres vej mod EU og fremme stabiliteten
i Unionens umiddelbare nabolande. Et Globalt Europa vil fortsætte Unionens urokkelige
støtte til Ukraine og understøtte Unionens reaktion på udfordringer såsom konflikter i
Mellemøsten og eftervirkningerne heraf.
Det globale politiske og økonomiske landskab er stadig mere ustabilt og uforudsigeligt.
Der ses igangværende og nye konflikter, illoyal konkurrence og en mere assertiv økonomisk
og geopolitisk holdning fra internationale aktørers side. Andre faktorer såsom
klimaændringer, migrationspres og sikkerhedstrusler udgør fortsat betydelige udfordringer for
EU og dets partnere i hele verden.
EU er derfor nødt til at omlægge og styrke finansieringen af foranstaltninger udadtil i
den næste finansielle ramme. EU's foranstaltninger udadtil skal være bedre målrettet mod
vores partnere og imødekomme presserende behov på stedet. De bør støtte Unionens
strategiske interesser på den globale scene ved at kanalisere midler til de vigtigste politiske
prioriteter og ved på fleksibel vis at kunne tilpasses skiftende omstændigheder. Et styrket
Globalt Europa-instrument på 200 mia. EUR vil danne grundlag for denne foranstaltning. Af
dette beløb bør der afsættes et vejledende beløb på 25 mia. EUR til humanitær bistand.
17
Det nye Et Globalt Europa vil optimere, konsolidere og strømline finansieringen af EU's
foranstaltninger udadtil inden for rammerne af det næste langsigtede budget. For at sikre
forudsigelighed for Unionens partnere vil der for hver makroregion være en vejledende
finansiel tildeling med fleksibilitet til at omfordele midler mellem bevillinger og mobilisere
en overordnet ikketildelt reserve med henblik på at imødekomme nye behov og nye
prioriteter. Et Globalt Europa vil også omfatte en global søjle for foranstaltninger, der i sagens
natur har en global rækkevidde, f.eks. finansiering af initiativer gennem internationale
organisationer som FN samt spørgsmål som terrorbekæmpelse, global sundhed,
cybersikkerhed, udenlandsk informationsmanipulation og indblanding samt international
klima- og havforvaltning.
Alle politiske redskaber til aktioner udadtil vil være tilgængelige for at målrette EU's
støtte til hver enkelt makroregion. Et Globalt Europa kommer til at omfatte flerårige
samarbejdsprogrammer med partnere samt aktioner, der ikke er programmerbare af natur,
såsom humanitær bistand11
, hjælp i kriser og med fred og ved udenrigspolitiske behov. Et
globalt Europa skal desuden yde bistand på grundlag af politiske betingelser, herunder
reformer og investeringer. Et Globalt Europa skal sætte EU i stand til at anvende den rette
kombination af politiske værktøjer, der er udformet med henblik på at reagere så effektivt som
muligt på skiftende udenrigspolitiske mål og EU-partnernes specifikke behov.
EU vil tilbyde omfattende gensidigt fordelagtige partnerskabspakker for at opnå en
mere effektiv og målrettet finansiering af foranstaltninger udadtil. Partnerskabspakkerne
vil være skræddersyet til partnere eller regioner og vil mobilisere et passende sæt politiske
værktøjer til at maksimere EU's indvirkning i praksis, omfatte EU's strategiske interesser og
bidrage til at øge synligheden og forståelsen af EU's optræden udadtil. De skal bidrage til at
fremme en ny europæisk økonomisk udenrigspolitik og styrke tilpasningen til EU's interne
prioriteter såsom økonomisk sikkerhed, handel og konkurrenceevne, energisikkerhed og
dekarbonisering, fødevaresikring, migrationsstyring, klima- og miljøbeskyttelse, konnektivitet
ved hjælp af pålidelige leverandører og adgang til kritiske råstoffer.
Udvidelse er en politisk og geostrategisk nødvendighed. Tyve år efter den største udvidelse
i EU's historie er udvidelse fortsat en vigtig investering i langsigtet sikkerhed, fred, stabilitet
og bæredygtig velstand i Europa. Ruslands angrebskrig mod Ukraine har vist betydningen af
europæisk integration og behovet for en større og stærkere Union for at tackle globale
udfordringer. EU er fast besluttet på at samarbejde med kandidatlandene og potentielle
kandidater om at forberede deres tiltrædelse under fuld overholdelse af den meritbaserede
proces og med den faste overbevisning, at deres fremtid er i Den Europæiske Union. Et
Globalt Europa vil yde vigtig finansiel og politikbaseret støtte for at hjælpe kandidatlandene
og potentielle kandidater med at gøre fremskridt på denne vej frem.
EU vil støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt. Fra støtte i tiltrædelsesprocessen til
langsigtet genopbygning – EU vil være der for Ukraine. Denne støtte vil omfatte lån, der
finansieres via fælles EU-låntagning, og som understøttes af EU-budgettets råderum. Støtten
til Ukraine vil blive gennemført under den geografiske søjle i Et Globalt Europa – og hentet
fra en helt særlig reserve ud over budgetlofterne i betragtning af omfanget af og usikkerheden
omkring behovene.
11
Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand.
18
Et Globalt Europa vil blive suppleret med andre typer af EU-foranstaltninger udadtil,
som af juridiske årsager skal finansieres under særskilte programmer. Via det næste
langsigtede EU-budget øges støtten til oversøiske lande og territorier12
, og der afsættes fortsat
finansiering til fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske tiltag.
VI. Investering i uddannelse, demokrati og europæiske værdier
Det nye langsigtede budget bliver et budget for alle europæere. Investeringerne i
uddannelse og færdigheder øges for at hjælpe studerende og arbejdstagere i EU med at
udnytte mulighederne i EU. Det skal fortsat bidrage til at fremme Europas rige kulturelle
mangfoldighed, demokratiske værdier og frihedsrettigheder. Det skal være rodfæstet i
respekt for de rettigheder og værdier, der kendetegner vores Union.
Støtte til uddannelse, kultur, medier og demokratiske værdier er en investering i vores
fælles fremtid. Denne støtte har være prioriteret i EU-budgettet via budgetprogrammerne.
Den bidrager til tværnationalt samarbejde om udvikling af færdigheder og fremmer en følelse
af EU-borgerskab og gensidig forståelse gennem fremme af EU's værdier, støtte til
demokratisk og samfundsmæssig modstandsdygtighed, kulturel udveksling og et pålideligt
informationsrum.
12
Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med
Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og
Kongeriget Danmark på den anden side (afgørelse om oversøisk associering, herunder Grønland) (EUT L 355 af
7.10.2021, s. 6, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/1764/oj).
19
Erasmus+-programmet, der kombinerer det nuværende Erasmus+ med Det Europæiske
Solidaritetskorps, vil blive styrket, hvilket afspejler dets status som et ikonisk EU-
program. Erasmus+ skal fortsat støtte et uddannelsessystem af høj kvalitet, som fremmer
unges læringsmobilitet, så de kan udvikle færdigheder og skabe fælles erfaringer. Ved at
investere i unge, frivilligt arbejde og sport vil Erasmus+ bidrage til at opbygge stærkere og
mere forbundne samfund, fremme aktivt medborgerskab og demokratisk engagement og
bidrage til social samhørighed på alle niveauer. De nationale og regionale partnerskabsplaner
skal også yde solid støtte til reformer og investeringer til støtte for udvikling af færdigheder
og dertil hørende social infrastruktur, der er i fuld overensstemmelse med de landespecifikke
henstillinger.
Det nye AgoraEU-program skal understøtte søjlerne i et stærkt demokrati, herunder
kultur, medier og civilsamfund. EU's kultursektor, kreative og audiovisuelle sektor samt
mediesektor er en vigtig søjle i EU's økonomi og samfund. Den audiovisuelle sektor står over
for stærk konkurrence fra udlandet og udfordringer i forbindelse med platformenes stadig
større rolle. Med hensyn til nyhedsmedier er mindre mediepluralisme samt desinformation
ved at blive en trussel mod det europæiske projekt og demokratiet. Europa står også over for
udfordringer i forbindelse med demokratisk deltagelse, ligestilling, kulturel mangfoldighed og
trusler mod den kunstneriske frihed. For at modvirke denne udvikling spiller en veludformet
og større finansiel støtte på europæisk plan en vigtig rolle. Kulturel og sproglig
mangfoldighed, vores kulturarv og fælles værdier som lighed og demokrati definerer den
europæiske identitet og vil fortsat blive understøttet i det næste langsigtede budget. Ved at
samle støtte til kultur, medier og civilsamfundet under AgoraEU sikres lettere adgang for
støttemodtagerne gennem fælles regler og finansieringsordninger.
Programmet for retlige anliggender vil bidrage til udviklingen af et effektivt, inklusivt
og modstandsdygtigt europæisk område med retfærdighed. Det vil også støtte
digitaliseringen af retsvæsenet på EU-plan.
20
VII. Beskyttelse af mennesker og opbygning af beredskab og modstandsdygtighed
Det nye langsigtede budget omfatter redskaber til gennemførelse af beredskabsunionen og
EU-strategien for indre sikkerhed13 14
. De seneste katastrofer og kriser, herunder
pandemien, krigen i Ukraine og energikrisen, og de mange sikkerhedstrusler har bevist
merværdien af en koordineret indsats på EU- og medlemsstatsplan for at øge beredskabet
og forbedre vores indre sikkerhed. Det næste langsigtede EU-budget skal styrke EU's
forebyggelses-, beredskabs- og indsatskapacitet og investere i et trygt og sikkert Europa.
I Niinistörapporten15 blev de mange trusler, som Unionen står over for, fremhævet, og der
blev fremsat konkrete anbefalinger til, hvordan man kan forebygge og reagere på større kriser,
der påvirker EU eller nogle af medlemsstaterne. Det fremtidige langsigtede budget kommer til
at omfatte alle aspekter af krisestyring: forebyggelse, beredskab, indsats og genopretning og
udbygning af EU's beredskabsværktøjskasse med betydelig finansiel støtte fra EU-budgettet.
Den nye EU-civilbeskyttelsesmekanisme og EU-støtte til kriseberedskab og -indsats på
sundhedsområdet skal udnytte synergierne mellem EU's indsats inden for
civilbeskyttelse og kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet. Med henblik på et
FFR, der er bygget op omkring "princippet om indbygget beredskab", foreslår Kommissionen
at øge finansieringen på dette område fem gange til 10,7 mia. EUR. EU-
civilbeskyttelsesmekanismen skal sikre, at indsatskapaciteter, herunder lagre, udvikles og
vedligeholdes på EU-plan i alle relevante sektorer og regioner som supplement til de nationale
indsatser. En væsentligt styrket EU-civilbeskyttelsesmekanisme kombineret med
kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet skal sikre bedre tværsektoriel koordinering og
afhjælpe kapacitetsmangler i nødsituationer, der f.eks. opstår som følge af klimaændringer,
det skiftende sikkerhedslandskab, herunder kritisk infrastruktur, og det skiftende globale
sundhedslandskab.
13
Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Om EU-strategien for en beredskabsunion (JOIN(2025) 130 final).
14
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget: ProtectEU: en EU-strategi for indre sikkerhed (COM(2025) 148 final.
15
Niinistö, S. (2024) Safer together – Strengthening Europe's civilian and military preparedness and readiness.
Nuklear
dekommissionering
EU-
civilbeskyttelses
mekanismen
Nationale og
regionale
partnerskaber
Investeringer &
reformer mhp
forebyggelse
Sikkerhed
Reaktion på
katastrofer og
nødsituationer
Europæisk
Fond for
Konkurrence-
evne
Strategisk
autonomi
Kritisk
infrastruktur
Forsvar
Industriel
kapacitet
Et Globalt
Europa
Støtte i
tredjelande:
Humanitær
bistand;
Nødhjælp
Civilbeskyttelse
Sundheds-
beredskab
Samarbejde om
nuklear sikkerhed &
dekommissionering
Nuklear
dekommissionering
(Litauen)
21
Med den næste finansielle ramme omsættes målet om "indbygget beredskab" til en
struktur. Ud over den centrale EU-kapacitet, som EU-civilbeskyttelsesmekanismen stiller til
rådighed, skal nationale og regionale partnerskabsplaner støtte investeringer og reformer for
at forbedre kriseforebyggelse, modstandsdygtighed og beredskab over for klimaændringer på
medlemsstats- og regionalplan. EU-faciliteten skal finansiere indsatsen i tilfælde af katastrofer
og uventede begivenheder og supplere de nationale finansielle tildelinger eller finansiere
foranstaltninger direkte på EU-plan. Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne skal styrke
EU's beredskab og strategiske autonomi inden for centrale sektorer, teknologier og
infrastrukturer. Den skal støtte opbygningen af industriel kapacitet og banebrydende
teknologier (f.eks. Copernicus-, Galileo- og IRIS²-krisestøtteværktøjer, sundhedsinnovation
og -produktion), der bidrager til at styrke EU's modstandsdygtighed, herunder ved at investere
i beskyttelse af kritisk infrastruktur. Et globalt Europa vil udgøre en omfattende værktøjskasse
for tiltag i tredjelande.
Sikkerhed er det fundament, som alle vores frihedsrettigheder bygger på. EU-
medlemsstaternes evne til at garantere deres borgeres sikkerhed afhænger af en fælles
europæisk tilgang til beskyttelse af vores indre sikkerhed. Det nye langsigtede EU-budget vil
hjælpe Europa med at opfylde sit vedvarende løfte om fred og stabilitet. I EU-strategien for
indre sikkerhed fastlægges EU's engagement i et sikrere og mere trygt Europa for alle sine
borgere.
Det fremtidige langsigtede budget understøtter tilsagnet om et sikrere og mere trygt
Europa. Via budgettet støttes kritiske infrastrukturers modstandsdygtighed, samarbejde
mellem medlemsstaternes beredskabstjenester, når der reageres på trusler mod EU's indre
sikkerhed, muliggøres, systemerne til informationsudveksling og samarbejde opgraderes, og
der fremmes en fælles reaktion på grov kriminalitet, herunder terrorisme og organiseret
kriminalitet. Det nye langsigtede EU-budget vil også muliggøre et tættere samarbejde med
tredjelande til støtte for Unionens indre sikkerhed via Et Globalt Europa.
Unionen vil fortsat yde støtte til nuklear sikkerhed. Dette omfatter internationalt
samarbejde om nuklear sikkerhed samt nedlukning af nukleare aktiviteter i Litauen og
22
dekommissionering af EU's egne nukleare anlæg. EU's bidrag til dekommissionering af
nukleare anlæg i Bulgarien og Slovakiet forventes afsluttet i 2027. Finansiering fra EU-
budgettet skal bidrage til at støtte arbejdstagernes sundhed og folkesundheden, nuklear
sikkerhed og forebyggelse af miljøforringelse.
VIII. En moderne og effektiv offentlig forvaltning for Europa
En personalenedskæring på 5 % i årene 2013-2017 efterfulgt af en længere periode med
stabilt personale har medført betydelige besparelser i de administrative udgifter – men
har også efterladt en betydelig kapacitetsmangel i Kommissionen og risici for
forretningskontinuiteten. Det økonomiske og globale landskab i hastig udvikling har skabt
nye politiske behov, og Kommissionen har fået nye initiativer og opgaver, der kræver
yderligere ressourcer. For at kunne udføre disse nye opgaver skal Kommissionen have tilført
det rette antal medarbejdere med de rette profiler. Dette indebærer også, at Kommissionen
fortsat skal være i stand til at tiltrække de største talenter og bidrage til en bedre geografisk
balance blandt medarbejderne.
Ved midtvejsrevisionen af den finansielle ramme for 2021-202716 havde Kommissionen
vurderet EU-institutionernes behov som følge af nye opgaver og behovet for ekspertise
inden for cybersikkerhed. Siden forslaget om midtvejsrevision blev forelagt, er der vedtaget
andre lovgivningsinitiativer uden en tilsvarende personaleforøgelse. Andre EU-institutioner
har også stået over for nye udfordringer, navnlig inden for sikkerhed, kunstig intelligens og
nye lovgivningsmæssige forpligtelser, som presser deres kapacitet til det yderste.
Personalemanglen er også udtalt inden for cybersikkerhed i betragtning af det stigende antal
og alvoren heraf.
Det foreslås derfor at medtage en personaleforøgelse på 2 500 stillinger på
udgiftsområdet administrative udgifter i løbet af de første tre år af den nye periode, som
skal dække de konstaterede behov og den potentielle udvikling frem til 2027, i
overensstemmelse med de fremlagte lovgivningsforslag. Ved at indfase denne stigning i de
første år af den næste periode vil Kommissionen have de nødvendige ressourcer til at sikre en
korrekt gennemførelse og afslutning af de nuværende programmer og fremskynde opstarten af
den nye generation af programmer og forberede Unionen på fremtidige udvidelser. I fremtiden
forventes den foreslåede forenkling og reduktionen af antallet af programmer at føre til
effektiviseringsgevinster, hvilket vil bidrage til at skabe plads til de nye opgaver, der måtte
opstå i løbet af det næste langsigtede budget. Dette i kombination med den omfattende
revision af Kommissionens organisation og aktiviteter bør føre til en situation, hvor
institutionen er i stand til at håndtere fremtidige udfordringer direkte, med den bedst mulige
personalestruktur og fleksibilitet.
Hvad angår ikkelønrelaterede udgifter, vil en årlig stigning på 2 % i den næste
finansielle ramme fortsat kunne lade sig gøre, forudsat at udgangspunktet tager hensyn
til de faktiske behov. Flere institutioner planlægger større bygge- og anlægsarbejder i de
kommende år. Det er nødvendigt med passende investeringer i IT, herunder i cybersikkerhed,
hvilket på sigt vil bidrage til at rationalisere de fremtidige omkostninger. Endelig skal
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kunne garantere delegationernes sikkerhed. Det næste
16
SWD(2023) 336 final.
23
langsigtede budget skal tage højde for usikkerheden i prisudviklingen, som især påvirker de
faste omkostninger og andre retlige forpligtelser (se afsnit 3).
3. Et mere fleksibelt EU-budget
Det næste langsigtede EU-budget skal gøres mere fleksibelt ved at kombinere stabilitet og
forudsigelighed med en mere strukturel kapacitet til at tilpasse sig skiftende behov og
prioriteter. Det næste langsigtede EU-budget skal være det rette budget ikke kun den 1.
januar 2028, men i hele gennemførelsesperioden frem til 2034 og derefter: det skal være
tilpasset fremtiden.
Fleksibilitet er kendetegnende for det næste langsigtede budget. Fleksibilitet er afgørende
for at sikre, at EU-budgettet er fremtidssikret, tilpasningsdygtigt og relevant i hele dets
løbetid. I det kommende langsigtede budget skal der være en bedre balance mellem
forudsigelighed med hensyn til investeringer og fleksibilitet for at kunne tilpasse
udgiftsprioriteringer og handle på uforudsete behov og kriser. Der vil altid blive sikret
forudsigelighed for investeringer såsom større investeringer på energi- og transportområdet og
investeringer i forskning og innovation, der kræver langsigtet planlægning for vores
støttemodtagere, projektiværksættere og forvaltningsmyndigheder. Samtidig vil en reduktion
af antallet af udgiftsområder og programmer gøre det lettere at omfordele midler, der ikke på
forhånd er afsat inden for rammerne af og mellem programmer. Der vil også være større
mulighed for at overføre midler mellem områderne eller dele af EU-budgettets programmer.
Desuden vil de særlige værktøjer og instrumenter for fleksibilitet blive styrket.
Den næste finansielle ramme har en enklere struktur med færre programmer, en højere
andel af ikkeprogrammerede beløb samt mekanismer og indbyggede reserver, der giver
mulighed for bedre, hurtigere og mindre forstyrrende justeringer af skiftende behov. Det skal
gøres nemmere at omfordele inden for og mellem programmer ved at reducere indbyggede
stivheder i budgettet, samtidig med at der fortsat skabes stabile vilkår for langsigtede
investeringer. Katastrofeindsatsen vil blive strømlinet ved at integrere de nuværende
instrumenter i lofterne i den flerårige finansielle ramme og inden for programmerne i form af
reserver og stødpuder og gennem forenklede procedurer for omfordeling af midler. De særlige
instrumenter "ud over lofterne" vil blive rationaliseret, og med fleksibilitetsinstrumentet vil
der blive ydet støtte i tilfælde af nye eller uventede behov, når der ikke findes anden
fleksibilitet. Fleksibilitetsinstrumentet vil ud over et fast årligt beløb omfatte beløb svarende
24
til frigørelser, der er foretaget i det forudgående år, samt nettobøder, der er opført på budgettet
i det foregående år17
.
De senere år har også vist, at hyppigheden, alvoren og omfanget af alvorlige kriser,
nødsituationer og trusler er taget til. Den manglende fleksibilitet i den nuværende
budgetstruktur har begrænset Unionens evne til at håndtere sådanne kriser. Dette har
understreget vigtigheden af at sikre, at Unionen er strukturelt udstyret med fleksible og
passende værktøjer til at reagere på sådanne situationer.
Der vil blive oprettet en ny ekstraordinær og midlertidig mekanisme for at kunne
reagere på følgerne af alvorlige kriser, større nødsituationer eller alvorlige trusler om
kriser og nødsituationer, som påvirker Unionen eller dens medlemsstater. Dette
ekstraordinære kriseinstrument vil yde lån til medlemsstaterne, der understøttes af EU-
låntagning, i udelukkende den kommende langsigtede budgetperiode, hvis der skulle indtræde
en alvorlig krise Aktiveringen af dette ekstraordinære og målrettede
kriseberedskabsinstrument vil blive besluttet af Rådet efter at have indhentet Europa-
Parlamentets godkendelse og under hensyntagen til de særlige omstændigheder og behovene i
forbindelse med krisen. Rådet vil bemyndige Kommissionen til på kapitalmarkederne at
optage lånebeløbet til medlemsstaterne, alt efter hvad der er nødvendigt og afhængigt af
omstændighederne. Med det næste langsigtede budget skal det sikres, at der kan reageres
hurtigt og effektivt i tilfælde af en større krise. Gennemførelsen af dette
kriseberedskabsinstrument skal sikre den institutionelle balance, navnlig gennem behørig og
passende inddragelse af Europa-Parlamentet.
En ny politisk styringsmekanisme skal skabe en stærk interinstitutionel styring af
tildelingen af fleksible ressourcer. Fleksibiliteten bliver understøttet af en solid styring og en
gennemsigtig proces, hvor Europa-Parlamentet og Rådet udstikker kursen for
investeringsprioriteterne for EU-programmer. Med større fleksibilitet i budgettet er der behov
for, at EU-institutionerne udpeger de vigtigste prioriteter, der skal finansieres, og som derefter
vil danne grundlag for den årlige budgetprocedure. Styringsmekanismen skal holde EU-
budgettet mere i overensstemmelse med Unionens prioriteter og give det mulighed for at
reagere mere fleksibelt på en virkelighed i hastig forandring. Den vil blive understøttet af en
integreret strategirapport, der bygger på eksisterende sektorspecifikke processer og rapporter
såsom det europæiske semester, det nye værktøj til koordinering af konkurrenceevnen, status
over energiunionen, de nationale energi- og klimaplaner, revisionen af gennemførelsen af
miljøreglerne og rapporten om det indre marked og konkurrenceevnen. I rapporten, der
struktureres efter de vigtigste politiske indsatsområder, indkredses prioriteter på EU-plan, der
skal drøftes og godkendes af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Budgettets kapacitet må ikke afhænge af uforudsete inflationschok. I de seneste år har
den høje inflation i betydelig grad svækket EU-budgettets købekraft18
. Dette har ført til et
lavere budget for regionale myndigheder, landbrugere og forskere. For det næste langsigtede
budget foreslår Kommissionen, at lofterne fortsat skal baseres på en fast deflator på 2 %, når
inflationen i EU er på mellem 1 % og 3 %. Når den faktiske inflation er under 1 % eller over
17
Kommissionen vil i god tid foreslå en ændring af finansforordningen for at forlænge behandlingen af negative
indtægter i henhold til artikel 48, stk. 2, til efter 2027.
18
Dette blev fremhævet af Den Europæiske Revisionsret i dens årsberetninger for 2022 om gennemførelsen af
EU-budgettet i regnskabsåret 2022 og om 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter i
regnskabsåret 2022.
25
3 %, skal der foretages justeringer på grundlag af den faktiske inflation for at sikre, at
muligheden for at opnå resultater ved hjælp af EU-budgettet ikke unødigt påvirkes.
Samtidig med at fleksibilitet muliggør tilpasning til skiftende omstændigheder, er
forudsigelighed nødvendig for støttemodtagerne og for medlemsstaternes finansielle
planlægning. Flere dele i Kommissionens forslag vil øge forudsigeligheden i det næste
langsigtede budget, til at begynde med i form af en reduktion og rationalisering af
instrumenter ud over lofterne. Tilbagebetalingen af NextGenerationEU kommer til at være
forudsigelig end i den nuværende periode, da der ikke vil være nogen nettoudstedelse af nye
obligationer. Den resterende volatilitet som følge af refinansieringstransaktioner vil blive
dækket fuldt ud af et fast årligt rammebeløb for tilbagebetaling af NextGenerationEU, der
omfatter både renter og hovedstol.
4. ET ENKLERE OG MERE VIRKNINGSFULDT EU-BUDGET
EU-budgettet er først og fremmest udformet med de endelige modtagere for øje.
Forenklingen og harmoniseringen af reglerne og procedurerne for adgang til EU-midler
mindsker byrderne for modtagere og støttemodtagere af EU-midler, navnlig små
virksomheder. Med forenklede regler og revisionsordninger vil projektiværksættere kunne
fokusere på at levere resultater.
Adgangen til EU-midler for støttemodtagere gøres lettere. Oplysningerne om
finansieringsmuligheder vil blive samlet på en fælles portal, der giver EU-projektiværksættere
en fælles portal for forenklet adgang til oplysninger på grundlag af erfaringerne fra
finansierings- og udbudsportalen og STEP-portalen. Rådgivnings- og
erhvervsstøttetjenesterne vil blive strømlinede. Dette skal gøre det hurtigere at finde relevante
oplysninger om finansieringsmuligheder.
Den næste finansielle ramme vil have en enklere struktur med færre programmer,
hvilket vil mindske den administrative byrde. Dette mindsker overlapninger, maksimerer
synergier og stordriftsfordele og gør budgettet lettere at forstå for både borgere og
interessenter. Desuden mindsker indførelsen af stabile lovgivningsmæssige rammer under
delt, direkte og indirekte forvaltning den administrative byrde. Gennem de nationale og
regionale partnerskabsplaner vil vi opnå et betydeligt fald i antallet af
programmeringsdokumenter sammenlignet med den nuværende mangedobling af planer og
arbejdsprogrammer under flere fonde, hvilket vil mindske byrden for de nationale og
regionale forvaltninger.
For at øge virkningen vil det nye langsigtede EU-budget i vid udstrækning være baseret
på resultatbaseret finansiering. Dette vil flytte fokus til det vigtigste, nemlig at sikre, at
investeringerne giver de ønskede resultater. Resultatbaseret finansiering, hvor der kan
udbetales midler for gennemførelse af mellemliggende skridt, skal sikre, at EU-midlerne når
hurtigere ud i realøkonomien. En bredere anvendelse af forenklede omkostningsmodeller og
finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, vil reducere rapporteringsforpligtelserne for
modtagere af midler betydeligt ved at lade verificeringer og kontroller have fokus på
projekternes resultater snarere end på omkostningerne.
En udvidet anvendelse af finansielle instrumenter og budgetgarantier vil øge
løftestangseffekten og gøre det muligt for EU-budgettet at spille en større rolle med
26
hensyn til at mindske risikoen ved private investeringer og frigøre finansiering fra
institutionelle investorer. Private partnere og investeringer fra den private sektor er i stigende
grad relevante for en lang række politikker og programmer. Budgetgarantier, finansielle
instrumenter og blandingsoperationer (der kombinerer tilbagebetalingspligtig støtte med en
tilskudskomponent) vil derfor blive en integreret del af finansieringsværktøjskassen, der
understøtter produkter såsom venturegæld, lån og egenkapitalinvesteringer.
Den øgede anvendelse af finansielle instrumenter og budgetgarantier vil blive ledsaget af
en forenklet forvaltning. Et harmoniseret sæt tekniske bestemmelser for både interne og
eksterne programmer vil fremme sammenhængen i hele budgettet og mindske den
administrative byrde for gennemførelsespartnerne. Der vil blive oprettet en enkelt
budgetgaranti for interne politikker inden for rammerne af Den Europæiske Fond for
Konkurrenceevne, men som er tilgængelig for andre programmer. Den vil blive ledsaget af en
særskilt garanti for eksterne politikker, der er oprettet inden for rammerne af Et Globalt
Europa. En åben arkitektur, der giver mulighed for samarbejde med en række internationale
finansielle institutioner såsom Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for
Genopbygning og Udvikling, nationale erhvervsfremmende banker og
udviklingsfinansieringsinstitutioner, vil fortsat være et centralt element i det langsigtede EU-
budget.
Virkningen af det næste langsigtede EU-budget vil blive øget yderligere ved at anvende
politikbaserede lån til medlemsstaterne og, inden for rammerne af Et Globalt Europa, til
tredjelande, hvilket udnytter EU's finansielle struktur yderligere. Dette vil øge
virkningen af EU-budgettet, ved at yderligere finansielle ressourcer stilles til rådighed til
støtte for EU's politiske mål gennem låntagning med henblik på långivning, samtidig med at
landespecifikke udfordringer tackles. En sådan yderligere støtte vil være til rådighed for
medlemsstaterne, når de udformer deres oprindelige plan, så de kan få adgang til finansiering,
der svarer til deres behov og ambitioner.
En større sammenhæng mellem EU's og medlemsstaternes investeringsprioriteter vil
maksimere virkningen og effektiviteten af finansieringen. De fremtidige nationale og
regionale partnerskabsplaner skal hjælpe EU, medlemsstaterne og regionerne med at
afstemme investerings- og reformprioriteterne. Disse partnerskaber vil kombinere EU-
medfinansiering og national medfinansiering med henblik på at finansiere initiativer, der
tjener EU's prioriteter, samtidig med at de imødekommer lokale behov.
En styrket præstationsramme skal støtte opfyldelsen af EU's politiske prioriteter og øge
gennemsigtigheden. Den skal sikre, at horisontale prioriteter anvendes konsekvent i hele EU-
budgettet, herunder for klima og biodiversitet, princippet om ikke at gøre væsentlig skade,
socialpolitikker og ligestilling mellem kønnene.
Et overordnet udgiftsmål for klima og miljø på mindst 35 % af det samlede budget vil
bidrage til at styre støtten hen imod målene i den europæiske grønne pagt.
Præstationsrammen skal også indeholde et fælles og forholdsmæssigt sæt regler for
gennemførelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade på tværs af EU-programmer.
Denne præstationsramme vil udgøre en betydelig forenkling ved at mindske de
administrative byrder, der er forbundet med overvågning og rapportering. Der vil blive
anvendt et enkelt system til udgifts- og præstationsovervågning for alle relevante programmer,
hvilket giver et samlet overblik over, hvor EU-midlerne tildeles, og hvilke resultater de
leverer. Rammen erstatter over 5 000 indikatorer med et strømlinet sæt på ca. 900 output- og
27
resultatindikatorer, konsoliderer 32 programspecifikke rapporter i en enkelt årlig forvaltnings-
og effektivitetsrapport og samler mere end 30 onlineportaler med oplysninger om budgettet i
et enkelt brugervenligt kontaktpunkt ("den fælles portal"), mindsker byrden for
støttemodtagerne og forbedrer offentlighedens adgang til budgetoplysninger. Det vil sikre, at
EU-budgettets effektivitet og produktivitet kan vurderes konsekvent19
, i overensstemmelse
med anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret.
5. RETSSTATSPRINCIPPET, GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER OG
BESKYTTELSE AF UNIONENS FINANSIELLE INTERESSER
Respekten for retsstatsprincippet er en forudsætning for anvendelsen af alle midler. Det
er afgørende, at EU's udgifter er omfattet af stærke beskyttelsesgarantier for
retsstatsprincippet for at sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser. Samtidig viser
erfaringerne med de nuværende finansieringsinstrumenter, at EU's finansielle støtte til
investeringer og reformer, der styrker retsstatsprincippet, kan give en reel merværdi. De
nationale og regionale partnerskabsplaner skal sikre en stærk forbindelse mellem
henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen og finansiel støtte til målrettede reformer
og foranstaltninger, der styrker den institutionelle kapacitet og civilsamfundets kapacitet til at
opretholde retsstatsprincippet. Kombinationen af finansiel støtte til retsstatsreformer og en
streng anvendelse af garantier og betingelser vil sikre, at EU-budgettet beskyttes og anvendes
til at skabe resultater i en Union, der er baseret på demokrati, retsstatsprincippet og
grundlæggende rettigheder.
De nationale og regionale partnerskaber vil kræve, at medlemsstaterne overholder
retsstatsprincippet og chartret om grundlæggende rettigheder. Med udgangspunkt i dele
af forordningen om fælles bestemmelser og genopretnings- og resiliensfaciliteten vil dette
give mulighed for pengestrømme, når de centrale betingelser for overholdelse af
retsstatsprincippet og chartret om grundlæggende rettigheder er opfyldt. I den næste
finansielle ramme bør der, som det er tilfældet i dag i NextGenerationEU, være mulighed for
at blokere betalinger i tilfælde af systemiske mangler i forbindelse med retsstatsprincippet,
f.eks. ved at suspendere den finansiering, der er knyttet til uddannelsesinstitutioner, hvis der
er et problem med den grundlæggende ret, der er knyttet til akademisk frihed.
EU-budgettet vil også støtte reformer, der styrker retsstatsprincippet i medlemsstaterne,
i overensstemmelse med henstillingerne i den årlige rapport om retsstatssituationen. Dette vil
give alle medlemsstater positive incitamenter til at styrke deres kapacitet til at opretholde
retsstatsprincippet ved at opretholde og videreudvikle åbne, rettighedsbaserede, demokratiske,
lige og inklusive samfund, fremme og opretholde retsstatsprincippet ved at styrke
retssystemer, rammer for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og effektive
kontrolforanstaltninger og øge effektiviteten af den offentlige forvaltning og den
institutionelle kapacitet.
Finansforordningen sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og kræver, at
medlemsstaterne sikrer overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder og
respekterer Unionens værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og som er relevante for
19
Den Europæiske Revisionsrets analyse 03/2025, "Opportunities for the post-2027 Multiannual Financial
Framework".
28
gennemførelsen af budgettet. Forordningen om konditionalitet, som ikke er tidsbegrænset,
vil desuden fortsat beskytte EU-budgettet mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet.
Den vil være vores sidste forsvarslinje og gælder for alle EU-programmer.
Gennemsigtigheden med hensyn til modtagerne af midler fra EU-budgettet vil blive
forbedret. Fra og med 2028 vil oplysninger om modtagerne af EU-midler blive offentliggjort
i en central database på Kommissionens websted. For at beskytte EU-budgettet, navnlig mod
misbrug, der har til formål at fremme radikale eller ekstremistiske synspunkter i
medlemsstaterne, er Kommissionen desuden åben over for at overveje nye procedurer eller
foranstaltninger med henblik på at foretage en risikobaseret grundig screening af modtagere af
EU-midler for at undgå sikkerhedsrisici og uforenelighed med EU's værdier. I
overensstemmelse med finansforordningen som ændret i 2024 udgør en dom for tilskyndelse
til forskelsbehandling, had eller vold en ny begrundelse for udelukkelse fra EU-finansiering,
som vil blive håndhævet strengt. Systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse, som beskytter
EU-budgettet mod svig og uregelmæssigheder, vil blive udvidet til at omfatte midler, der
gennemføres under delt forvaltning.
EU-budgettet skal være baseret på en solid revisions- og kontrolstrategi, herunder et tæt
samarbejde mellem Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret, for at sikre, at EU-
midlerne anvendes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. Med hensyn til de
nationale og regionale partnerskaber vil Kommissionen støtte sig til de kontroller, der udføres
af medlemsstaterne, og vil supplere dem med sine egne kontroller, som har fokus på de
systemer, som medlemsstaterne har indført for at sikre en streng beskyttelse af EU's
finansielle interesser. Den vil også kombinere forudgående og efterfølgende kontrol af
betalingernes lovlighed og formelle rigtighed, dvs. tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og
mål, idet den begynder med analysen af de planer, som medlemsstaterne har indsendt, derefter
foretager kontrol af de indsendte betalingsanmodninger og til sidst foretager efterfølgende
revisioner.
Den igangværende revision af strukturen for bekæmpelse af svig vil sikre, at alle
involverede aktører – herunder OLAF, Den Europæiske Anklagemyndighed og Europol –
arbejder tættere sammen om at bekæmpe uregelmæssigheder, svig og korruption, der påvirker
EU-budgettet. Denne omfattende gennemgang, der inddrager alle relevante aktører inden for
EU's struktur for bekæmpelse af svig, vil skabe flere synergier og større effektivitet og undgå
overlapning i alle faser af cyklussen for bekæmpelse af svig: forebyggelse, opdagelse,
undersøgelse, korrektion af svig og tilbagesøgning af de pågældende beløb, herunder beløb til
EU-budgettet.
6. ET AMBITIØST EU-BUDGET FINANSIERET AF MODERNE INDTÆGTER
EU-budgettets finansielle slagkraft skal stå i et rimeligt forhold til Unionens ambitioner.
Omfanget af de interne udfordringer, som Unionen står over for, kombineret med øget
geopolitisk usikkerhed og øget konkurrence betyder, at EU skal have et budget, der er
tilstrækkeligt stort til at gøre en reel forskel inden for de prioriterede områder, der er skitseret
i denne meddelelse. Og det skal ske på baggrund af forpligtelsen til at tilbagebetale lån
optaget under NextGenerationEU fra 2028.
Kommissionen foreslår et langsigtet EU-budget på 1,98 bio. EUR svarende til 1,26 % af
EU's BNI. Budgettets udgifts- og indtægtsside er to sider af samme sag. Den unikke
kombination af presserende udfordringer og stramme finansielle begrænsninger udgør en
29
enestående mulighed for at gennemføre den modernisering på udgifts- og indtægtssiden af
budgettet, som er så tvingende nødvendig.
Nye egne indtægter er afgørende for at støtte en mere ambitiøs flerårig finansiel ramme,
der reagerer effektivt på Unionens strategiske prioriteter, og for at sikre
tilbagebetalingen i forbindelse med NextGenerationEU. Der er behov for en fælles
finansiel indsats for Unionen, som ikke kan dækkes af nationale bidrag alene. Indførelsen af
nye egne indtægter vil mindske byrden for medlemsstaterne og sikre en bæredygtig
finansiering af de fælles EU-politikker, samtidig med at de nationale bidrag generelt forbliver
stabile. EU-budgettet handler om at skabe europæisk merværdi for alle, hvilket også kræver
fælles finansiering af fælles prioriteter.
Derfor foreslår Kommissionen en ny afgørelse om egne indtægter som led i forslaget til
det nye langsigtede budget. Dette forslag moderniserer og diversificerer indtægtskilderne for
EU-budgettet. Samtidig foreslår Kommissionen at forhøje lofterne for egne indtægter for
betalinger til 1,75 % af EU-27's bruttonationalindkomst for at dække større
finansieringsbehov og nødvendigheden af at have en tilstrækkelig margen til at sikre, at
Unionen – under alle omstændigheder – er i stand til at opfylde sine finansielle forpligtelser.
Den interinstitutionelle aftale havde til formål at udforme og styre forhandlingerne om
nye egne indtægter efter 2020. Disse forhandlinger er gået i stå. For at sætte nyt skub i
forhandlingerne har Kommissionen gennemgået hele indtægtssiden af EU-budgettet. Dette
omfatter indførelsen af nye kategorier af egne indtægter og forslag om målrettede tilpasninger
af eksisterende egne indtægter. Finansieringen af EU-budgettet kan også styrkes ved at
indføre andre indtægtskilder. Den foreslåede pakke er i overensstemmelse med EU's politiske
prioriteter, baseret på eksisterende lovgivning eller selve afgørelsen om egne indtægter og kan
gennemføres med en rimelig administrativ byrde.
Nye egne indtægter til finansiering af EU's prioriteter
De egne indtægter, der er baseret på emissionshandelsordningen, er tæt forbundet med
Unionens klimamål og har et betydeligt indtægtspotentiale. En eventuel egen indtægt fra
emissionshandelsordningen har unikke fordele med hensyn til umiddelbar tilgængelighed og
tilstrækkeligt omfang. Mens 30 % af indtægterne vil gå til EU-budgettet, vil de fleste
indtægter fra auktioneringen af emissionskvoter fortsat tilgå de nationale budgetter.
Egne indtægter baseret på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen kan betragtes som den
"eksterne dimension" af emissionshandelsordningen, og de dermed forbundne egne
indtægter er derfor fortsat et integreret element i pakken.
Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen sikrer, at import til EU er underlagt en kulstofpris, der
svarer til fremstillingen af de samme varer i EU.
En ny egen indtægt baseret på mængden af ikkeindsamlet elektronikaffald vil føre til
positive miljøresultater og samtidig støtte Unionens strategiske autonomi inden for
kritiske råstoffer. Affald af elektrisk og elektronisk udstyr, dvs. elektronikaffald, er en af de
hurtigst voksende affaldsstrømme. Da elektronikaffald indeholder vigtige kritiske råstoffer,
spiller genanvendelse og genbrug en væsentlig rolle med hensyn til at mindske
afhængigheden af udenlandske leverandører. Selv om der er gjort betydelige fremskridt inden
for genanvendelse, ligger indsamlingsprocenten fortsat væsentligt under Unionens mål.
Gennemførelsen af et nationalt bidrag baseret på det ikkeindsamlede affald indberettet af
medlemsstaterne vil tilskynde til affaldsreduktion og tilskynde til særskilt indsamling.
30
I henhold til forslaget om en virksomhedsbaseret indtægt for Europa vil
virksomhederne bidrage til finansieringen af EU-budgettet. Flere EU-
finansieringsprogrammer støtter virksomheder i deres bestræbelser på at modernisere,
innovere og udvide. Det nye langsigtede EU-budget vil styrke konkurrenceevnen og den
økonomiske vækst og forbedre erhvervsklimaet gennem langsigtede investeringer, navnlig
gennem Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne. Denne egne indtægt vil i princippet ikke
finde anvendelse på SMV'er.
En egen indtægt fra punktafgifter på tobak vil støtte EU's sundhedspolitiske
målsætninger og samtidig generere indtægter til EU-budgettet. Forskellige
beskatningsordninger i Unionen har negative virkninger for medlemsstaternes politikker til at
modvirke tobaksforbrug gennem beskatning. Forslaget om en egen indtægt fra punktafgifter
på tobak supplerer den kommende omarbejdning af direktivet om punktafgifter på tobak, som
har til formål at tilpasse EU's minimumspunktafgifter og visse kategorier af traditionelle
tobaksvarer og sikre lige vilkår i det indre marked.
Tilpasninger af eksisterende egne indtægter
Der foreslås målrettede tilpasninger af de eksisterende egne indtægter for at bevare EU-
budgettets indtægtsgrundlag. Traditionelle egne indtægter, der hovedsagelig består af told,
opkræves af medlemsstaterne på Unionens vegne. Desuden foreslås det at forhøje
bidragssatsen for egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald, som blev
indført i begyndelsen af den nuværende finansielle ramme, for at tage højde for
inflationsudviklingen.
Andre indtægter
EU-budgettet kan også finansieres gennem andre indtægter. Andre indtægter supplerer
egne indtægter. De går direkte til EU-budgettet, hvilket mindsker presset på medlemsstaternes
nationale bidrag. Der vil blive genereret yderligere indtægter, f.eks. ved at øge niveauet for
det eksisterende ETIAS-gebyr for at bringe det på linje med andre jurisdiktioner.
Kommissionen vil også fortsat arbejde hen imod at indføre nye gebyrer i forbindelse med
Unionens politikker.
7. KONKLUSION
Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 giver Unionen
mulighed for udvise enighed og udstyre Unionen med de midler, der skal til, for at den
kan opfylde sine kollektive ambitioner.
Kommissionen foreslår et ambitiøst, fleksibelt og fremadskuende langsigtet EU-budget.
Det bygger på styrkerne og de grundlæggende principper i den nuværende ramme, samtidig
med at det gøres enklere, mere fleksibelt og mere virkningsfuldt. Gradvise ændringer vil ikke
være tilstrækkelige til at løse en kompleks budgetligning, og der hersker store forventninger
til Unionen om at levere resultater, samtidig med at den skal opfylde sine finansielle
forpligtelser under NextGenerationEU. Det betyder, at vi skal have mod til at gøre tingene
anderledes og sikre, at hver eneste euro er med til at drive Europa fremad.
Solid styring, gennemsigtighed og stærkt politisk tilsyn er en integreret del af alle disse
forslag. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet for at opnå
en ambitiøs, velafbalanceret og rettidig aftale om den næste flerårige finansielle ramme og om
31
sektorprogrammerne. Europa-Parlamentet og Rådet vil i egenskab af budgetmyndighed styre
det langsigtede budget og sikre, at det fortsat er i fuld overensstemmelse med vores fælles
prioriteter i hele dets varighed.
Et mere uafhængigt Europa skal være parat til at tage sin skæbne i egne hænder.
Unionen kan ikke bare forlade sig på, at andre vil forsvare dens interesser og værdier. Det
betyder, at vi er nødt til at anvende alle de redskaber, der er til rådighed, til at gennemføre
vores fælles dagsorden og omsætte ambitionerne til virkelighed. EU-budgettet har det, som
kræves for at frigøre de investeringer og reformer, der er afgørende for Unionens fremtidige
velstand, samhørighed, sikkerhed og bæredygtighed.
Tiden er inde til at arbejde sammen om at gøre dette til en realitet.
32
Bilag. Den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 – Tabeller
33
34