MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Rapport om retsstatssituationen 2025 Retsstatssituationen i Den Europæiske Union

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 8.7.2025
COM(2025) 900 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Rapport om retsstatssituationen 2025
Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
{SWD(2025) 901 final} - {SWD(2025) 902 final} - {SWD(2025) 903 final} -
{SWD(2025) 904 final} - {SWD(2025) 905 final} - {SWD(2025) 906 final} -
{SWD(2025) 907 final} - {SWD(2025) 908 final} - {SWD(2025) 909 final} -
{SWD(2025) 910 final} - {SWD(2025) 911 final} - {SWD(2025) 912 final} -
{SWD(2025) 913 final} - {SWD(2025) 914 final} - {SWD(2025) 915 final} -
{SWD(2025) 916 final} - {SWD(2025) 917 final} - {SWD(2025) 918 final} -
{SWD(2025) 919 final} - {SWD(2025) 920 final} - {SWD(2025) 921 final} -
{SWD(2025) 922 final} - {SWD(2025) 923 final} - {SWD(2025) 924 final} -
{SWD(2025) 925 final} - {SWD(2025) 926 final} - {SWD(2025) 927 final} -
{SWD(2025) 928 final} - {SWD(2025) 929 final} - {SWD(2025) 930 final} -
{SWD(2025) 931 final}
Offentligt
KOM (2025) 0900 - Meddelelse
Europaudvalget 2025
1
1. INDLEDNING
Europas demokrati, sikkerhed og økonomi bygger på retsstatsprincippet. Det er hjørnestenen i
at omsætte EU's værdier til håndgribelige fordele for europæerne og fremme stabilitet, lighed,
social samhørighed og konkurrenceevne. Retsstatsprincippet er det fundament, som EU står
fast på i en verden, hvor den internationale regelbaserede orden, respekten for grundlæggende
rettigheder og de demokratiske systemer i stigende grad er under pres. Det er afgørende, at EU
genbekræfter sit tilsagn til retsstatsprincippet og tager konkrete skridt til at fremme og forsvare
det, både på vores kontinent og globalt. Det er også nødvendigt at give EU det solide grundlag,
det har brug for med henblik på fremtidig udvidelse, og hvor tilliden til de offentlige
institutioner er sikret, virksomheder kan trives, og borgerne kan udøve deres rettigheder.
Borgere og virksomheder forventer, at EU spiller en vigtig rolle i at opretholde
retsstatsprincippet og sikre, at de kan nyde godt af en retfærdig og forsvarlig forvaltning, uanset
hvor de bor. Inden for EU er retsstatsprincippet nødvendigt for at gennemføre politikker, der
fremmer konkurrenceevnen gennem det indre marked og sætter borgerne i stand til at deltage
aktivt i både samfundet og økonomien. Retsstatsprincippet er et væsentligt hensyn for
virksomheder, der opererer på tværs af grænser. Virksomheder, navnlig små og mellemstore
virksomheder, har brug for et stabilt og forudsigeligt økonomisk miljø. De hæmmes imidlertid
ofte af manglende retssikkerhed og bekymringer om ligebehandling af deres investeringer. Fra
og med dette års rapport og som fastsat i kommissionsformand von der Leyens politiske
retningslinjer1
lægger Kommissionen særlig vægt på dimensionen vedrørende det indre marked
og overvåger udviklingen på tværs af medlemsstaterne.
Denne sjette årlige rapport om retsstatsprincippet – den første under denne Kommissions
mandat – konsoliderer en vellykket partnerskabsproces mellem EU og medlemsstaterne til
fremme af retsstatsprincippet med fortsat vægt på en forebyggende og dialogbaseret tilgang.
Det er en central del af en retsstatsværktøjskasse under udvikling. Analysen bidrager til at
forme de nationale debatter og befæste indsatsen. De specifikke henstillinger til
medlemsstaterne muliggør et effektivt fokus i Kommissionens dialog med dem. De hjælper
også de nationale myndigheder med at prioritere de foranstaltninger, de træffer, idet 57 % af
de henstillinger, der blev fremsat i 2024, er blevet gennemført helt eller delvist2
.
Rapporten om retsstatssituationen ser også fremad mod et EU i udvikling. Dette er et vigtigt
tema i kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer. Den nye
generation af EU's udgiftsinstrumenter, der vil blive fremlagt som led i den næste flerårige
finansielle ramme, vil sikre, at overholdelse af retsstatsprincippet fortsat er en forudsætning for
at modtage EU-midler, for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget og
beskyttelse af dens finansielle interesser. EU's finansielle støtte til investeringer og reformer,
som har til formål at fremme retsstatsprincippet, kan give reel merværdi. Dette kan indgå i en
bredere indsats for at spore den effektive gennemførelse af henstillinger ved at intensivere
kontakterne med medlemsstater og interessenter.
I lyset af den fortsatte geopolitiske ustabilitet er det blevet mere presserende end nogensinde at
fremme og forsvare retsstatsprincippet både inden for og uden for Unionen. Opretholdelse af
retsstatsprincippet er kernen i EU's indsats vedrørende menneskerettigheder og demokrati i
nabolaget og i resten af verden. I år er de samme fire udvidelseslande som i 2024 medtaget i
rapporten om retsstatssituationen sammen med medlemsstaterne. Et andet aspekt af at afspejle
et EU i udvikling er at udvide inddragelsen af flere udvidelseslande i rapporten om
1
Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029.
2
Der er sket betydelige fremskridt med eller fuld gennemførelse af over 18 % af henstillingerne og mindre
fremskridt med 39 % af henstillingerne. Der blev konstateret begrænsede fremskridt for 14 % af
henstillingerne. For den resterende dels vedkommende blev der ikke konstateret fremskridt.
2
retsstatssituationen, efterhånden som de bliver klar3
. Dette vil støtte deres reformbestræbelser,
der har til formål at forankre demokrati og retsstatsprincippet fast og uigenkaldeligt i
udvidelseslandene før og efter deres tiltrædelse.
2. VIGTIGE UDVIKLINGER I RAPPORTEN FOR 2025
2.1 Retsstatsprincippet som grundlag for EU's indre marked
Retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for et stabilt og forudsigeligt økonomisk
miljø, der giver EU og dets medlemsstater en global konkurrencefordel. EU's vilje til at fremme
et stærkere og mere konkurrencedygtigt Europa afhænger i høj grad af, at retsstatsprincippet
beskyttes effektivt. Som det også anerkendes under det europæiske semester, spiller
retsstatsprincippet en vigtig rolle for, at EU's økonomi fungerer, ved at sikre, at rettigheder
forsvares, korruption straffes, og kontrakter håndhæves4
.
Retsstatsprincippet og god regeringsførelse er afgørende for at skabe et stabilt overordnet
økonomisk miljø og de nødvendige betingelser for, at de økonomiske aktører kan få fuldt
udbytte af de muligheder, som det indre marked rummer. En retfærdig og klar retlig ramme,
der anvendes og håndhæves effektivt, skaber sikkerhed for virksomheder, tillid for investorer
og tryghed for forbrugere5
. Retsstatsprincippet sikrer, at det indre marked er velfungerende og
modstandsdygtigt, samt en effektiv, ensartet og gennemsigtig anvendelse af EU-retten. Det
fremmer den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og gør det muligt for virksomheder at
operere på lige vilkår på tværs af grænserne. Derfor er tilføjelsen af en dimension vedrørende
det indre marked i rapporten om retsstatssituationen i vid udstrækning blevet hilst velkommen
af Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, civilsamfundet og erhvervslivets interessenter6
. Den
nye dimension vil bidrage til at løse retsstatsproblemer, der påvirker virksomheder, især
SMV'er, navnlig når de opererer på tværs af grænserne.
Der er forskellige aspekter under alle fire søjler i rapporten om retsstatssituationen, der har
direkte indvirkning på, om det indre marked fungerer, som det skal:
• Effektiviteten, kvaliteten og uafhængigheden af retssystemer er afgørende for et stabilt
og forudsigeligt erhvervs- og investeringsmiljø, hvilket også kommer forbrugerne til gode.
• Foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, både forebyggende og repressive,
bidrager til at skabe lige vilkår for virksomheder, mindske risikoen for, at organiseret
kriminalitet infiltrerer økonomien, og sikre, at vigtige beslutninger træffes retfærdigt,
f.eks. ved tildeling af offentlige indkøbskontrakter til det bedste tilbud på et objektivt
grundlag, hvilket beskytter det offentlige budget.
• Et mediemiljø, der er styret af klare og gennemsigtige regler, beskytter ikke blot
integriteten af det demokratiske rum, men understøtter også funktionen af EU's indre
marked ved at sikre lige vilkår for medietjenesteudbydere.
3
Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien blev medtaget i 2024. Udvælgelsen afspejler de
fremskridt, der er gjort i deres respektive tiltrædelsesproces eller fremskridt med hensyn til deres niveau af
forberedelse hvad angår retsstatsprincippet.
4
Meddelelsen "Det europæiske semester 2025 – Forårspakke", COM(2025) 200 final.
5
Meddelelsen "Det indre marked: vores europæiske hjemmemarked i en usikker verden. En strategi for at gøre
det indre marked enkelt, gnidningsløst og stærkt", COM(2025) 500 final. Desuden hjælper SOLVIT-netværket
borgere og virksomheder, der bevæger sig på tværs af EU's grænser, med uformelt at løse problemer forårsaget
af offentlige myndigheders ukorrekte anvendelse af EU-retten.
6
For eksempel på det uformelle møde i Rådet for Almindelige Anliggender den 3. september 2024.
3
• Effektive kontrol- og balancemekanismer er afgørende for at sikre ligebehandling i
henhold til loven og for statslige tilsynsmyndigheders og andre myndigheders upartiske
anvendelse af reglerne.
For at videreudvikle denne dimension har Kommissionen tilpasset sin metode, så
medlemsstaterne og erhvervsorganisationerne inddrages endnu tættere i disse spørgsmål
gennem en målrettet opsøgende indsats og høringsproces samt et spørgeskema til skriftlig
feedback7
.
Denne proces, der gennemføres i komplementaritet med andre arbejdsområder såsom det
europæiske semester8
og resultattavlen for det indre marked, identificerede en række nye
rapporteringsområder, der skal medtages i rapporten om retsstatssituationen, da de er relevante
for retsstatsprincippet og det indre marked. Disse omfatter retsvæsenets behandling af
handelssager, stabiliteten af de lovgivningsmæssige rammer, tilsynsmyndighedernes effektive
funktion og uafhængighed samt domstolskontrol med administrative afgørelser9
. Rapporten
tager også højde for data om virksomhedernes opfattelse af effektiviteten af lovgivningens og
domstolenes beskyttelse af investeringer samt uafhængigheden af organer til kontrol af
offentlige udbud og nationale konkurrencemyndigheder10
.
EU forbereder sig på fremtidige tiltrædelser, og et større indre marked baseret på fælles
retlige standarder og gensidig tillid vil ikke blot være mere integreret, men også mere
konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt inden for rammerne af det regelbaserede miljø, der
er afgørende for at frigøre dets fulde potentiale og styrke Europas konkurrenceevne på lang
sigt. Efterhånden som udvidelsespartnerne gør fremskridt hen imod medlemskab, har
virksomheder fra udvidelsesregionen såvel som fra medlemsstaterne en interesse i effektiv
sikring af lige konkurrencevilkår og styrkelse af retsstatsprincippet, så de kan deltage fuldt ud
og på retfærdig vis i det indre marked. Derfor behandles disse aspekter stadig i
udvidelsespartnernes respektive landekapitler, selv om de ikke er en del af det indre marked.
De vigtigste konklusioner om dimensionen vedrørende det indre marked på tværs af rapportens
fire søjler præsenteres i afsnit 4.5.
2.2 Støtte til retsstatsprincippet gennem EU-budgettet
Som anført i kommissionsformand von der Leyens politiske retningslinjer er respekt for
retsstatsprincippet en forudsætning for EU-midler. Det er afgørende, at EU's udgifter har rod i
stærke garantier for retsstatsprincippet for at sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser11
.
I de seneste år er der udviklet nye værktøjer til at gøre denne forbindelse mere sikker og til at
styrke sammenhængen mellem retsstatsprincippet og støtte fra EU-budgettet. Genopretnings-
og resiliensfaciliteten har vist, hvordan EU-budgettet kan fremme reformer, der styrker
retsstatsprincippet i medlemsstaterne, såsom reformering og styrkelse af retssystemerne og
forøgelse af deres effektivitet gennem digitalisering, styrkelse af institutionerne til bekæmpelse
af korruption eller forbedring af kvaliteten af lovgivningsprocessen. Den horisontale
7
Der blev udarbejdet et supplerende spørgeskema til det almindelige spørgeskema. Ud over de "grundlæggende
spørgsmål", der afspejler de mest relevante aspekter af dimensionen vedrørende det indre marked, blev der
også medtaget nogle yderligere muligheder, som medlemsstaterne og interessenterne kunne dele, hvis det var
relevant.
8
Hvis det er relevant, og hvis det ikke er omfattet af genopretnings- og resiliensplanerne og i komplementaritet
med rapporten om retsstatssituationen opfordres medlemsstaterne i de landespecifikke henstillinger for 2025
i det europæiske semester til at øge retssystemernes effektivitet og styrke bekæmpelsen af korruption.
9
Disse emner blev rejst af medlemsstaterne og/eller erhvervsorganisationer under høringsprocessen.
10
Baseret på resultattavlen for retlige anliggender for 2025 (https://commission.europa.eu/document/51b21eff-
a4b0-4e73-b461-06bd23b43d4e_en?prefLang=da).
11
Meddelelsen "Vejen til den næste flerårige finansielle ramme", COM(2025) 46 final.
4
grundforudsætning i forordningen om fælles bestemmelser er et andet vigtigt redskab til at
sikre, at medlemsstaterne respekterer EU's charter om grundlæggende rettigheder, når de
gennemfører EU-midler. Endelig beskytter den generelle ordning med konditionalitet EU-
midler i tilfælde af tilsidesættelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne12
.
I det næste langsigtede budget skal der sikres respekt for retsstatsprincippet under hele
gennemførelsen af EU-midler. Ud over forordningen om konditionalitet, som fortsat vil finde
anvendelse på hele EU-budgettet, og på grundlag af erfaringerne med forskellige instrumenter,
vil det være vigtigt at indarbejde stærke sikkerhedsforanstaltninger i fremtidige EU-
instrumenter for at sikre effektiv overholdelse og skabe en tættere forbindelse mellem
henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen og den finansielle støtte under EU-
budgettet13
. Navnlig forventes de fremtidige nationale og regionale partnerskabsplaner at
bidrage effektivt til at støtte reformer, herunder ved at håndtere de landespecifikke
udfordringer, der er identificeret i rapporten om retsstatssituationen.
Behovet for at stimulere retsstatsreformer i forbindelse med budgettet har også konsekvenser
for opfølgningen på henstillingerne i rapporterne. EU-budgettet kan bruges til at hjælpe
medlemsstaterne med at fremme og investere i deres egne nationale eller regionale reformer.
Digitalisering af retssystemer, strukturer til bekæmpelse af korruption og teknisk bistand til at
identificere og gennemføre beskyttelsesforanstaltninger eller effektiv regulering er eksempler
på områder, der kan drage fordel af EU-finansiering via investeringer til støtte for
reformprocessen. Grænseoverskridende initiativer kan også bidrage til at sikre høje standarder
på tværs af medlemsstaterne.
Som led i sine bestræbelser på at sikre den mest effektive beskyttelse af sine finansielle
interesser har EU også indledt forberedende arbejde med at gennemgå sin struktur til
bekæmpelse af svig. Denne omfattende revision, der involverer alle relevante aktører inden for
EU's struktur til bekæmpelse af svig, vil fokusere på afskrækkelse og skabe flere synergier og
effektivitetsgevinster blandt de relevante aktører ved at undgå overlapning i alle faser af
cyklussen for bekæmpelse af svig. Disse faser omfatter forebyggelse, opdagelse, undersøgelse
og korrektion af svig og inddrivelse af de pågældende beløb, herunder beløb til EU-budgettet.
3. OPRETHOLDELSE AF RETSSTATSPRINCIPPET – UDVIKLINGER PÅ EU-
PLAN
Siden 2019 har EU gradvist uddybet retsstatsarkitekturen for at imødegå risici i forbindelse
med retsstatsprincippet både i de enkelte medlemsstater og for EU som helhed. Målet har været
at fremme en retsstatskultur, forebygge nye problemer og reagere effektivt på vedvarende
udfordringer. Dette har krævet en bred vifte af retsstatsværktøjer på EU-plan for at skræddersy
foranstaltninger med henblik på maksimal virkning.
3.1 Dialog og opfølgning på rapporten om retsstatssituationen
Rapporten om retsstatssituationen giver et overblik over, hvor de enkelte EU-medlemsstater
står med hensyn til retsstatsprincippet, og gennem den årlige cyklus fungerer rapporten som
fokuspunkt for indsatsen i løbet af året. Den hjælper medlemsstaterne med at identificere
problemer eller reflektere over deres reformer og finde løsninger ved at samarbejde med
Europa-Kommissionen, andre medlemsstater og internationale organer og aktører såsom
Europarådets Venedigkommission. I årenes løb har rapporten styrket den gensidige tillid og
12
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel
ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, s. 1-10 (i det følgende kaldet "forordningen
om konditionalitet").
13
Meddelelsen "Vejen til den næste flerårige finansielle ramme", COM(2025) 46 final.
5
fremmet en fælles forståelse af, hvordan man skaber et miljø, hvor retsstatsprincippet kan
trives.
Siden 2022 har rapporten indeholdt henstillinger til medlemsstaterne med henblik på at støtte
deres reformbestræbelser. Dette har gjort det muligt at holde effektivt fokus på centrale
reformer på nationalt plan, hvor medlemsstaterne i varierende omfang har fulgt op på mere end
to tredjedele af de henstillinger, der blev fremsat i 2022, 2023 og 2024. Denne vedvarende
tendens er udtryk for en positiv reformdynamik i EU. Der er nogle henstillinger, som det tager
længere tid at behandle på grund af igangværende politiske høringer, høringer af interessenter
eller valgcyklusser, som undertiden kan afbryde lovgivningsprocessen. Der er dog også
tilfælde, hvor der kan være uvilje mod at følge op på henstillingerne, eller hvor der sker
tilbageskridt.
Rapporten og dens henstillinger udgør hjørnestenen i den fortsatte dialog med og mellem
medlemsstaterne. Denne dialog muliggør vedvarende og fokuseret problemløsning både efter
offentliggørelsen af rapporterne og som forberedelse til næste udgave. Regelmæssige møder i
EU-netværket af kontaktpunkter vedrørende retsstatsprincippet fungerer eksempelvis
som et forum for udveksling af erfaringer om spørgsmål af fælles interesse, der fremhæves i
rapporterne om retsstatssituationen14
.
Under sit nye mandat har Kommissionen forpligtet sig til at forbedre overvågningen og
rapporteringen samt styrke kontrol- og balancemekanismerne, navnlig ved at følge
gennemførelsen af henstillingerne. Kommissionen har derfor i løbet af året intensiveret sit
samarbejde med medlemsstaterne på både politisk og teknisk niveau for at støtte
gennemførelsen af henstillingerne.
Dialogen om retsstatsprincippet i Rådet for Almindelige Anliggender15
, som bruger
rapporten om retsstatssituationen som grundlag for drøftelser, er et veletableret forum for
politisk udveksling mellem medlemsstaterne. Det er en mulighed for konstruktiv dialog, hvor
man drøfter mangler, og hvordan de bedst kan afhjælpes, samt udveksler bedste praksis. I 2024
blev dialogen i Rådet for Almindelige Anliggender udvidet til at omfatte de udvidelseslande,
der blev behandlet i rapporten om retsstatssituationen 202416
. Rådet (retlige anliggender)
fortsatte også med at drøfte aktuelle retsstatsspørgsmål under hvert halvårlige formandskab for
Rådet17
.
Europa-Parlamentet har fortsat sin praksis med årlige debatter om rapporten om
retsstatssituationen, landespecifikke debatter og offentlige høringer om demokrati,
retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder18
. Mandatet for overvågningsgruppen for
14
I løbet af det seneste år har udvekslinger om god praksis omfattet emner såsom initiativer til fremme af en
retsstatskultur, det indre marked som dimension i forhold til retsstatsprincippet og foranstaltninger til at styrke
de nationale retssystemers modstandsdygtighed (https://commission.europa.eu/strategy-and-
policy/policies/justice-and-fundamental-rights/upholding-rule-law/rule-law/annual-rule-law-cycle/network-
national-contact-points-rule-law_en?prefLang=da).
15
I den forbindelse afholdt Rådet for Almindelige Anliggender i september 2024 en horisontal drøftelse om
udviklingen på retsstatsområdet og i november 2024 og januar og maj 2025 landespecifikke drøftelser.
16
Ministrene fra Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien deltog i en udveksling af synspunkter om
den overordnede tendens i retsstatssituationen i deres lande, som fandt sted i Rådet for Almindelige
Anliggender den 24. september 2024.
17
I marts 2025 drøftede Rådet (retlige anliggender) retsvæsenets uafhængighed, og hvordan EU's værktøjskasse
mest effektivt kan fremme den. I oktober 2024 drøftede Rådet (retlige anliggender), hvordan man kan fremme
adgangen til domstolsprøvelse i forbindelse med retsstatsprincippet og konkurrenceevnen.
18
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2025 om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2024
(2024/2078(INI)) samt særlige plenardebatter om rapporten om retsstatssituationen 2024 (9. oktober 2024),
Malta (23. oktober 2024), Slovakiet (12. februar 2025), Ungarn (2. april, 21. maj og 18. juni 2025) og Spanien
(18. juni 2025).
6
demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som blev fornyet i 2024, tilføjer
yderligere fokus til Europa-Parlamentets overvågning19
.
De rådgivende udvalg har også fortsat debatten om retsstatsprincippet på EU-plan. Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afholdt sin femte årlige konference om
grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og vedtog to nye udtalelser om
retsstatsprincippet20
. Regionsudvalget indledte overvejelser om det lokale og regionale
perspektiv i gennemførelsen af retsstatsprincippet21
.
Kommissionen tilrettelægger nationale dialoger om retsstatsprincippet22
i tæt samarbejde
med Agenturet for Grundlæggende Rettigheder som en vigtig del af opfølgningsprocessen. De
samler forskellige nationale interessenter med det formål at inddrage dem tættere i
opfølgningen på rapporten om retsstatsprincippet og etablere samarbejdsbaserede tilgange til
gennemførelse af henstillingerne.
Rapporten fungerer også som drivkraft for dybere inddragelse af civilsamfund og
interessenter. Civilsamfundsorganisationer og andre interessenter – navnlig faglige
sammenslutninger, der repræsenterer dommere, anklagere og journalister – spiller en vigtig
rolle i forbindelse med fremme af retsstatsprincippet i praksis. Disse aktører bidrager med
værdifuldt input til rapporten. Inkluderingen af dimensionen om det indre marked har også
medført et fornyet fokus på erhvervsinteressenter. Rådets formandskab har anerkendt den
centrale rolle, som civilsamfundet spiller, ved i april 2025 at afholde en konference om
civilsamfundets rolle i beskyttelsen af retsstatsprincippet som led i formandskabets program.
3.2 EU's indsats for at fremme retsstatsprincippet
EU har udviklet en bred vifte af instrumenter og processer for at fremme retsstatsprincippet og
konsekvent anvendelse af det i medlemsstaterne. Samtidig har rapporten fungeret som
katalysator for nye EU-politikker og retlige instrumenter på områder som mediepluralisme og
bekæmpelse af korruption, der styrker retsstatsprincippet i hele EU.
Fremme af en stærk retsstatskultur
Det er et centralt mål at øge bevidstheden om retsstatskulturen og fremme den blandt
europæiske borgere, myndigheder og interessenter. Flere medlemsstater har iværksat vigtige
initiativer for at fremme en sådan kultur23
. Kommissionen lancerede en
kommunikationskampagne, der er tilgængelig på alle officielle EU-sprog, og som bruger en
række animerede videoer til i enkle og tilgængelige vendinger at forklare, hvorfor
retsstatsprincippet er afgørende i hverdagen24
. Fremme af retsstatskulturen var også emnet for
19
Yderligere oplysninger findes på webstedet for overvågningsgruppen for demokrati, retsstatsprincippet og
grundlæggende rettigheder: https://www.europarl.europa.eu/committees/da/libe/working-groups/drfmg.
20
Evaluering af Europa-Kommissionens årlige rapporter om retsstatsprincippet i Den Europæiske Union,
vedtaget den 22. januar 2025, og "Den økonomiske dimension af retsstatsprincippet", vedtaget den 30. april
2025.
21
"Det lokale og regionale perspektiv i gennemførelsen af retsstatsprincippet i Den Europæiske Union",
udtalelse vedtaget den 1. april 2025.
22
For yderligere oplysninger henvises til webstedet om de nationale dialoger om retsstatsprincippet:
https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/policies/justice-and-fundamental-rights/upholding-rule-
law/rule-law/annual-rule-law-cycle/national-rule-law-dialogues_en?prefLang=da.
23
I Spanien indeholder handlingsplanen for demokrati f.eks. et forslag om at afholde en årlig parlamentarisk
debat for at vurdere regeringens overholdelse af retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder. I Irland er
der udviklet initiativer til at sikre fremme af en retsstatskultur på videregående uddannelsesniveau.
24
Denne kampagne er blevet gjort tilgængelig på EU's elev- og lærerhjørne og blev distribueret til over 140 000
skoler (https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/policies/justice-and-fundamental-rights/upholding-
rule-law/rule-law/what-rule-law_da#vil-du-gerne-vide-mere-se-vores-serie-p%C3%A5-seks-animationer).
7
en frugtbar udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne på et af møderne i de nationale
kontaktpunkter for retsstatsprincippet25
.
Retsstatsprincippet og reformprocessen
Retsstatsprincippet og god regeringsførelse er grundlæggende for det velfungerende indre
marked, et sundt erhvervsklima, de offentlige finansers holdbarhed og strukturreformernes
succes. Disse principper er en integreret del af det europæiske semester og dets
landespecifikke henstillinger.
I forbindelse med gennemførelsen af disse henstillinger er mange medlemsstater fortsat med at
gennemføre reformer med specifikke foranstaltninger vedrørende retsstatsprincippet i
overensstemmelse med forpligtelserne i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner.
Dette har ført til fremskridt med hensyn til at styrke retssystemerne, f.eks. ved at revidere
disciplinærsystemet for dommere og forbedre retsvæsenets effektivitet ved at omstrukturere
domstolene. Bestræbelserne på at bekæmpe korruption er også blevet intensiveret, herunder
ved styrkelse af institutioner med fokus på bekæmpelse af korruption. Skridt til forbedring af
lovgivningsprocessen har også væsentlig indvirkning på retsstatsprincippet, f.eks. gennem krav
om offentlige høringer og konsekvensanalyser. I visse tilfælde blev disse forpligtelser i
genopretnings- og resiliensplanerne anset for at være afgørende for at beskytte EU's finansielle
interesser, og opfyldelsen af dem er en forudsætning for at modtage udbetalinger efter en
betalingsanmodning.
Andre EU-finansieringskilder støtter styrkelsen af retsvæsenets, mediernes og
civilsamfundets kapacitet til at opretholde retsstatsprincippet og yder teknisk bistand til
målrettede reformer. Under den nuværende FFR yder instrumentet for teknisk støtte samt
programmer såsom programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, programmet
for retlige anliggender, Den Europæiske Socialfond Plus og Et Kreativt Europa alle vigtig støtte
til at forbedre den offentlige forvaltning og retssystemerne og til at tackle udfordringer i
forbindelse med mediepluralisme og bekæmpelse af korruption.
Støtte til retsstatsprincippet med nye retlige instrumenter og gennemførelse i hele EU
Kommissionen har også arbejdet tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre udviklingen og
gennemførelsen af politikker og retlige instrumenter, der styrker retsstatsprincippet i EU. For
eksempel har den europæiske forordning om mediefrihed26
udløst parathedskontroller af
medlemsstaternes lovgivning forud for anvendelsen af de fleste af dens bestemmelser i august
202527
. Det nyligt oprettede Europæiske Råd for Medietjenester, et uafhængigt rådgivende
organ bestående af repræsentanter for nationale medietilsynsmyndigheder, vil spille en central
rolle i overvågning, koordinering og støtte af mediepolitikker på tværs af EU's medlemsstater.
Rådet vil støtte EU's medlemsstater på flere måder, f.eks. ved at yde ekspertvejledning og
udveksle bedste praksis og gennem kapacitetsopbygning og kriserespons. Rådet vil også
udarbejde udtalelser om reguleringsmæssige foranstaltninger, der påvirker driften af
medietjenesteudbydere i det indre marked, såsom licensafgørelser, og om vurderinger af
mediemarkedsfusioner i forhold til det indre marked. Det vil også bistå Kommissionen med at
udarbejde retningslinjer.
25
Møde mellem de nationale kontaktpunkter om retsstatsprincippet, 22. oktober 2024.
26
Forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024.
27
De fleste af lovens bestemmelser vil finde umiddelbar anvendelse i EU pr. august 2025. Visse specifikke
bestemmelser har dog en anden anvendelsesdato, idet nogle af dem allerede finder anvendelse, og
bestemmelsen om tilpasningsretten træder i kraft i maj 2027.
8
Kommissionen har også arbejdet sammen med medlemsstaterne om at støtte gennemførelsen
og implementeringen af det nye direktiv om bekæmpelse af SLAPP, som indeholder
lovgivningsmæssige garantier til at modvirke misbrug af retssager mod journalister og
menneskerettighedsforkæmpere i grænseoverskridende situationer, samt af den bredere
henstilling om bekæmpelse af SLAPP28
. Ud over regler på EU-plan blev det anbefalet, at
medlemsstaterne handler på nationalt plan for at beskytte journalister og
menneskerettighedsforkæmpere mod urimelige retssager29
. Mange medlemsstater har taget
konkrete skridt til at gøre dette, f.eks. ved at tilbyde målrettet uddannelse, iværksætte
oplysningskampagner og begynde at udvikle støttemekanismer30
.
For at styrke bekæmpelsen af korruption støtter Kommissionen medlovgiverne i at komme
nærmere en aftale om sit forslag om at modernisere EU's nuværende retlige ramme for
bekæmpelse af korruption31
. EU's netværk til bekæmpelse af korruption udgør et bredt forum
for regelmæssigt samarbejde og udveksling af god praksis til støtte for medlemsstaternes
bestræbelser på at fremme integritet og bekæmpe korruption32
. Netværkets drøftelser om
spørgsmål som formueangivelser og håndtering af korruptionssager på højt niveau er på linje
med emnerne i rapporten om retsstatssituationen.
Retsstatsprincippet i centrum for udvidelsesprocessen og foranstaltninger udadtil
Beskyttelsen af vores demokratiske institutioner og værdier er et fælles ansvar, som både
medlemsstaterne og EU-institutionerne deler. EU's engagement i at forsvare retsstatsprincippet
er kun blevet stærkere som reaktion på Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine, et direkte
angreb ikke blot på Ukraine og dets befolkning, men også på EU's grundlæggende værdier og
den regelbaserede internationale orden. Samtidig er respekt for retsstatsprincippet og god
regeringsførelse afgørende for at modvirke udenlandsk indblanding og manipulation, der har
til formål at undergrave demokratier i EU og dets umiddelbare nabolag.
Konsolidering af de demokratiske strukturer, opretholdelse af retsstatsprincippet og beskyttelse
af grundlæggende rettigheder er kernen i udvidelsesprocessen og udgør en del af de
grundlæggende forudsætninger for EU-tiltrædelse. I forbindelse med Kommissionens årlige
udvidelsespakke vurderes hvert lands fremskridt baseret på landets opfyldelse af de fastsatte
kriterier. Den reviderede udvidelsesmetode, der blev vedtaget i 2020, understregede yderligere
behovet for håndgribelige og vedvarende forbedringer på retsstatsområdet, før et
forhandlingskapitel kan afsluttes. Udvidelsespartnerne kan også regne med støtte fra
Europarådet33
til at hjælpe dem med at gennemføre retsstatsstandarder, sikre tilpasning til EU-
retten og udstikke strategiske retningslinjer for reformer gennem overvågning.
Efter den vellykkede integration fra 2024 af Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og
Serbien i rapporten om retsstatsprincippet bekræfter de politiske retningslinjer, at efterhånden
som udvidelsespartnerne gør fremskridt på retsstatsområdet og i den formelle
tiltrædelsesproces, vil de gradvist blive inddraget i denne proces hen imod opfyldelse af
28
Direktiv 2024/1069 om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse krav eller
urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement"), og Kommissionens henstilling
2022/758 af 27. april 2022, som der henvises til deri. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 7. maj 2026.
29
Se SWD(2024) 292 om opfølgning på Kommissionens henstilling 2022/758 af 27. april 2022.
30
Sådanne mekanismer omfatter kontaktpunkter, som et SLAPP-mål kan henvende sig til for at få hjælp.
31
Forslag til direktiv om bekæmpelse af korruption (COM(2023) 234 final af 3.5.2023).
32
Der blev afholdt to møder i rapporteringsperioden, i oktober 2024 og juni 2025. Netværket samler
repræsentanter for EU's medlemsstater, retshåndhævende myndigheder, civilsamfundet, internationale
organisationer samt EU-institutioner og -agenturer.
33
Venedigkommissionen, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, CEPEJ og Greco.
9
forpligtelsen til at opretholde høje retsstatsstandarder gennem hele deres tiltrædelsesforløb og
som fremtidige medlemsstater.
Retsstatsprincippet er også afgørende for reform- og vækstfaciliteten for Vestbalkan, reform-
og vækstfaciliteten for Moldova og Ukrainefaciliteten. For at få fuldt udbytte af disse
støttemekanismer skal landene gennemføre en reformdagsorden med konkrete skridt
vedrørende grundprincipperne.
EU styrker sit engagement i internationale retlige standarder gennem sin tiltrædelsesproces til
den europæiske menneskerettighedskonvention og sin løbende evaluering under FN's
konvention mod korruption.
3.3 EU's indsats for at imødegå overtrædelser af retsstatsprincippet
EU har styrket sin kapacitet til effektivt at reagere på overtrædelser af retsstatsprincippet ved
hjælp af en række værktøjer, herunder traktatbrudsprocedurer, Den Europæiske Unions
Domstols retspraksis, artikel 7-proceduren og forordningen om konditionalitet.
Reaktion på udfordringer af retsstatsprincippet
Kommissionen har fortsat udøvet sin rolle som vogter af EU-traktaterne ved at indlede
traktatbrudsprocedurer for at imødegå specifikke overtrædelser af retsstatsprincippet. Den
Europæiske Unions Domstol har også fortsat med at afsige vigtige domme om
retsstatsprincippet, som yderligere præciserer kravene i EU-retten. Dette omfattede afgørelser
om dommeres lønninger34
, om at fratage dommere deres sager35
, om sagsfordeling36
og om,
hvorvidt anmodninger om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling37
.
Det fremgik klart af de politiske retningslinjer, at håndhævelse gennem
overtrædelsesprocedurer og styrket anvendelse af mekanismen fastsat i artikel 7 i TEU fortsat
skal anvendes effektivt, herunder i et fremtidigt udvidet EU38
. Proceduren fastsat i artikel 7,
stk. 1, i TEU, som gør det muligt for Rådet at fastslå, at der er en klar fare for en grov
overtrædelse af EU's værdier, og at følge op på sådanne risici, fortsætter med hensyn til
Ungarn39
. Rådet gennemførte et punkt vedrørende status for Ungarn i november 2024 og en
formel høring i maj 2025.
Beskyttelse af EU-budgettet mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet
Overtrædelser af retsstatsprincippet kan også alvorligt skade Unionens finansielle interesser.
Forsvarlig økonomisk forvaltning kan kun sikres, hvis offentlige myndigheder handler i
34
Dom af 25.2.2025 i de forenede sager C-146/23 og C-374/23, hvori det præciseres, at reglerne for fastsættelse
af dommeres løn i henhold til artikel 19, stk. 1, TEU skal være objektive, forudsigelige, stabile, gennemsigtige
og fastsat ved lov.
35
Dom af 6. marts 2025, forenede sager C-647/21 og C-648/21, hvorved Domstolen fastslog, at lovgivning, der
muliggør afgørelser om at fratage en dommer sager, er i strid med artikel 19, stk. 1, i TEU, hvis sådanne
afgørelser ikke er baseret på objektive og præcise kriterier fastsat ved lov eller ikke indeholder garantier mod
vilkårlige afgørelser.
36
Dom af 14. november 2024, sag C-197/23, hvorved Domstolen fastslog, at EU-retten er til hinder for en
national lovgivning, der forbyder en appeldomstol at efterprøve omfordelingen af en sag til en anden dommer
ved første instans.
37
Dom af 7. november 2024, sag C-326/23. Se rapporten om retsstatssituationen 2024, Polen, s. 4.
38
Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029.
39
Proceduren blev indledt af Europa-Parlamentet i 2018. Den procedure, som Kommissionen indledte i 2017
med hensyn til Polen, blev afsluttet i 2024 på grundlag af Kommissionens vurdering af, at der ikke længere er
en klar fare for, at Polen groft overtræder retsstatsprincippet.
10
overensstemmelse med loven, hvis overtrædelser af loven effektivt forfølges af
efterforsknings- og anklagemyndigheder, og hvis vilkårlige eller ulovlige afgørelser truffet af
offentlige myndigheder kan underkastes effektiv domstolsprøvelse.
Den generelle ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget udløses, når der
er en tilstrækkelig direkte forbindelse mellem tilsidesættelser af retsstatsprincippet og
Unionens budget, og hvis andre procedurer, der er fastsat i EU-lovgivningen, ikke muliggør en
mere effektiv beskyttelse af Unionens budget. Beskyttelsesforanstaltninger vedtaget af Rådet i
december 2022 under den procedure, som Kommissionen har indledt mod Ungarn i henhold
til forordningen om konditionalitet, gælder stadig40
.
Identifikationen af tilsidesættelser af retsstatsprincippet og af en tilstrækkelig direkte
forbindelse til EU-budgettet kræver en grundig vurdering fra Kommissionens side. Rapporten
om retsstatssituationen er en vigtig informationskilde i forbindelse med anvendelsen af
forordningen om konditionalitet, og flere af de områder, der er omfattet af rapporten, kan være
af direkte relevans41
. Dette omfatter navnlig retssystemet samt den korrekte funktion af
efterforsknings- og anklagemyndigheder og effektiv domstolsprøvelse ved uafhængige
domstole. Det kan også vedrøre korruptionsbekæmpelse for så vidt angår myndighedernes
funktion i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget eller udførelsen af finansiel
kontrol, overvågning og revision, forebyggelse og sanktionering af svig og korruption samt et
effektivt og rettidigt samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).
4. CENTRALE ASPEKTER AF RETSSTATSSITUATIONEN PÅ NATIONALT
PLAN
Metodologien i rapporten om retsstatssituationen og henstillingerne
Vurderingen i landekapitlerne for hver medlemsstat og hvert udvidelsesland er udarbejdet i
overensstemmelse med en fastlagt metode, der er anvendt i tidligere udgaver af rapporten42
.
For udvidelsespartnerne omfatter Kommissionens årlige udvidelsespakke status for
forberedelsesgraden og fremskridtene med tilpasningen til EU-retten og europæiske
standarder, herunder alle aspekter af retsstatsprincippet. Landekapitlerne om de udvalgte
udvidelsespartnere i rapporten om retsstatssituationen kan henvise til de retningslinjer, der
er udstedt til dem i udvidelsesprocessen, og understrege komplementariteten mellem denne
proces og rapporten om retsstatssituationen.
Landekapitlerne bygger på en kvalitativ vurdering, som Kommissionen selv har foretaget,
og som fokuserer på en sammenfatning af den vigtigste udvikling siden juli 2024. I hvert
landekapitel fokuseres der i analysen på emner, hvor der har været en betydelig udvikling,
eller hvor betydelige udfordringer, der blev konstateret i den foregående rapport, stadig
findes. Analysen indeholder også en kvalitativ vurdering af de fremskridt, som
40
Den 17. december 2024 konkluderede Kommissionen, at de foranstaltninger, som Rådet vedtog i 2022, fortsat
bør gælde, da ændringerne vedrørende "truster af offentlig interesse" ikke i tilstrækkelig grad imødekom de
betænkeligheder, som Rådet havde (jf. C(2024) 9140 final). Den 13. december 2023 havde Kommissionen
allerede konkluderet, at de foranstaltninger, som Rådet havde vedtaget, fortsat skulle gælde, da Ungarn ikke
havde vedtaget nye foranstaltninger for at afhjælpe de udestående betænkeligheder (C(2023) 8999 final).
41
Se artikel 3 og artikel 4, stk. 2, i forordningen om konditionalitet.
42
Metodologien findes her: https://commission.europa.eu/document/72742fd9-3ce0-4d23-9086-
58f885f84cdd_en?prefLang=da.
11
medlemsstaterne har gjort med hensyn til at gennemføre henstillingerne fra 202443
. Formålet
med 2025-henstillingerne er fortsat at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at
fremme reformer44
. Der er ingen henstillinger til udvidelseslandene i denne betænkning;
sådanne henstillinger fremsættes i forbindelse med den årlige udvidelsespakke.
Rapporten er resultatet af et tæt samarbejde med nationale myndigheder og bygger på en
række nationale, internationale og andre kilder45
, samt Kommissionens egen
dataindsamling46
. Medlemsstaterne og udvidelseslandene blev opfordret til at bidrage, give
skriftlige input og deltage i særlige landebesøg47
. En målrettet høring af interessenter gav
også værdifulde tværgående og landespecifikke bidrag48
. Europarådet gav også et overblik
over sine seneste udtalelser og rapporter49
. Forud for vedtagelsen af denne rapport har
nationale myndigheder fået mulighed for at fremlægge faktuelle opdateringer af deres
landekapitel. Den vedtagne rapport danner grundlag for Kommissionens efterfølgende
drøftelser med de nationale regeringer og parlamenter.
4.1 Retssystemer
Effektive, velfungerende og fuldt uafhængige retssystemer er afgørende for anvendelsen og
håndhævelsen af både EU-lovgivning og national lovgivning. Retsvæsenets uafhængighed er
afgørende for at sikre, at retssager er retfærdige, og for at yde en effektiv retsbeskyttelse af
individuelle rettigheder50
. Adgang til uafhængige domstole og mulighed for at søge
domstolsprøvelse er grundlæggende for retsstatsprincippet.
Når medlemsstaterne udformer deres retssystemer, skal de fuldt ud respektere de krav, der er
fastlagt i EU-retten og EU-Domstolens retspraksis. Der findes også europæiske standarder,
som er udarbejdet af Europarådet og Venedigkommissionen, som skal tages i betragtning.
Europæiske retlige netværk og sammenslutninger yder et vigtigt bidrag til at fremme og
43
Afhængigt af de fremskridt, der er gjort med de forskellige underdele af hver henstilling, og om henstillingerne
blev videreført fra 2023-rapporten, har Kommissionen i hvert enkelt tilfælde afgivet en konklusion ved hjælp
af følgende kategorier: ingen (yderligere) fremskridt, begrænsede fremskridt, visse (yderligere) fremskridt,
betydelige fremskridt og fuld gennemførelse.
44
De principper, på grundlag af hvilke henstillingerne blev udarbejdet, er de samme som tidligere år (se
COM(2022) 500, s. 3 og 4). Henstillingerne berører ikke eventuelle foranstaltninger, som Kommissionen
måtte indlede i henhold til andre retsakter.
45
De anvendte kilder omfatter skriftlige input fra medlemsstaterne, bidrag modtaget under den målrettede høring
af interessenter, oplysninger udarbejdet af internationale organisationer såsom Europarådet, OECD og FN
samt input modtaget under landebesøg. Disse kilder ligger til grund for Kommissionens vurdering, men
Kommissionens konklusioner forbliver dens eget ansvar.
46
Navnlig indeholder EU's resultattavle for retsområdet sammenlignelige og pålidelige data om retssystemernes
effektivitet, kvalitet og uafhængighed i EU-medlemsstaterne. Formålet er at bistå EU og medlemsstaterne med
at forbedre effektiviteten af deres nationale retssystemer.
47
Medlemsstaternes input kan findes her: https://commission.europa.eu/publications/2025-rule-law-report-
input-member-states-and-enlargement-countries_en?prefLang=da. Oplysninger om landebesøgene findes i
landekapitlerne. Under disse landebesøg, der blev afholdt online, talte Kommissionen med medlemsstaternes
nationale myndigheder, herunder retlige og uafhængige myndigheder, retshåndhævende myndigheder og
andre interessenter såsom journalistorganisationer og civilsamfundet.
48
Interessenternes input kan findes her: https://commission.europa.eu/document/522cf36e-c82d-413a-8d43-
fda1f37e3ae2_en?prefLang=da.
49
Europarådets bidrag kan findes her: https://commission.europa.eu/document/e2050d5c-8874-4138-ac67-
b018ff9f278e_en?prefLang=da.
50
Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder.
12
opretholde retsstatsprincippet og bidrager til udviklingen af europæiske standarder51
.
Advokater og advokatsammenslutninger spiller også en væsentlig rolle i denne henseende.
Opfattelser af retsvæsenets uafhængighed i EU
Eurobarometerundersøgelser, der blev gennemført i 2025, viser, at opfattelsen af retsvæsenets
uafhængighed blandt den brede offentlighed er steget i 13 medlemsstater, forblevet stabil i tre
og faldet i 11. Tilsvarende er virksomhedernes opfattelse steget i 15 medlemsstater, forblevet
stabil i to og faldet i 1052
. Velfungerende og fuldt uafhængige retssystemer gavner både borgere
og virksomheder, og den positive indvirkning heraf på investeringer bidrager til vækst og
konkurrenceevne. I Finland, Danmark, Irland, Nederlandene, Luxembourg og Sverige er
niveauet af opfattet uafhængighed fortsat særligt højt blandt den brede offentlighed eller
virksomheder (over 75 %), mens det fortsat er meget lavt i Kroatien, Bulgarien og Polen (under
30 %). Hvad angår udvidelseslandene viser Eurobarometer-resultaterne i bedste fald et
gennemsnitligt niveau af opfattet uafhængighed.
Domstolsråd og procedurer for udnævnelse og afskedigelse af dommere som centrale
garantier for retsvæsenets uafhængighed
Procedurerne for udnævnelse og afskedigelse af dommere samt domstolsrådenes beføjelser og
struktur er centrale for at bevare domstolenes uafhængighed. Hvor der findes domstolsråd,
fungerer de som en stødpude mellem retsvæsenet og andre magtgrene på områder som
udnævnelser, karriereudvikling og forvaltning af retssystemet53
. Europarådet har udarbejdet
europæiske standarder for, hvordan disse råd bør udformes for effektivt at beskytte deres
uafhængighed, herunder med hensyn til sammensætning54
. For at domstolsrådene kan fungere
effektivt, skal de have tilstrækkelige ressourcer og administrativ uafhængighed.
Flere medlemsstater fremsatte lovgivningsmæssige bestræbelser på at styrke domstolsrådenes
uafhængighed og effektivitet. I Irland har den nyoprettede dommerudnævnelseskommission
påbegyndt sit arbejde. I Luxembourg er det nationale råd for retlige anliggender, der blev
oprettet i 2023, nu fuldt operationelt og fungerer effektivt.
I andre medlemsstater er der initiativer i gang. I Spanien har en struktureret dialog, der blev
afholdt i 2024 med Europa-Kommissionen, ført til fornyelse af domstolsrådet, og der er taget
skridt til at tilpasse udnævnelsesproceduren for dets dommermedlemmer. I Italien, hvor
reformen af retssystemet nu er gennemført, varetager det øverste domstolsråd sine opgaver,
mens reformen om adskillelse af dommeres og anklageres karrierer, der indebærer oprettelsen
af to separate øverste råd, er blevet godkendt af Deputeretkammeret og nu drøftes i Senatet. I
Sverige har regeringen fremlagt forslag til yderligere styrkelse af retsvæsenets uafhængighed,
navnlig med hensyn til udnævnelse af dommere og disciplinærsager. I Polen blev loven, der
skal afhjælpe manglen på uafhængighed i det nationale råd for retsvæsenet, vedtaget af
parlamentet, men er endnu ikke trådt i kraft, da det er blevet henvist til forfatningsdomstolen,
og regeringen arbejder på et revideret forslag. I Estland er reformen af
domstolsadministrationsrådet blevet iværksat og har til formål at overføre beføjelser fra
justitsministeriet, gøre rådet til et permanent organ og ændre dets sammensætning.
51
Såsom Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer, Netværket af Præsidenterne for Den
Europæiske Unions Øverste Domstole, Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den
Europæiske Union, Rådet for Advokatsamfund i Europa og Europarådets Europæiske Kommission for et
Effektivt Retsvæsen (CEPEJ).
52
EU's resultattavle for retlige anliggender for 2025, figur 50 og 52.
53
EU-Domstolen har anerkendt, at når et domstolsråd deltager i en udnævnelsesproces, der involverer politiske
organer, kan det bidrage til at gøre denne proces mere objektiv. Se f.eks. dom af 2.3.2021, AB m.fl.
(Udnævnelse af dommere ved øverste domstol – søgsmål).
54
Se navnlig Europarådets henstilling CM/Rec(2010)12.
13
Samtidig har det øverste domstolsråd i Portugal opfordret til overvejelser om mulige
mekanismer til at sikre dets stabilitet og beskytte dets uafhængighed. I Bulgarien blev
ændringer af sammensætningen af det øverste domstolsråd, der skulle afhjælpe langvarige
bekymringer, annulleret af forfatningsdomstolen, da de ikke var blevet vedtaget af det
kompetente organ, hvilket betyder, at spørgsmålet om det øverste domstolsråds
sammensætning og funktion fortsat er uløst. I Slovakiet lægges der op til, at domstolsrådet får
en større rolle på områder som disciplinærsager. Selv om der pågår overvejelser om at indføre
beskyttelser, der skal sikre tilstrækkelige uafhængighedsgarantier i forbindelse med
afskedigelse af medlemmerne af domstolsrådet, er der ikke taget nogen formelle skridt.
For så vidt angår udvidelseslandene har gennemførelsen af den tidligere ændrede retlige ramme
i Montenegro givet nogle indledende positive resultater, mens sammensætningen af domstols-
og anklagerådene fortsat skal forbedres yderligere. Der er fortsat problemer i Albanien med
forvaltningen af udnævnelser og karrierebeslutninger for dommere samt for medlemmer af det
øverste domstolsråd og det øverste anklageråd, der ikke er dommere.
Procedurerne for udnævnelse og afskedigelse af dommere er afgørende for retsvæsenets
uafhængighed og for offentlighedens opfattelse. EU-Domstolen har fastslået, at retsvæsenets
uafhængighed kræver, at betingelserne og reglerne for udnævnelse af dommere skal være
tilstrækkelige til at forhindre rimelig tvivl om, hvorvidt dommere er uimodtagelige for
påvirkninger udefra55
. I flere medlemsstater er der en igangværende indsats for at forbedre
procedurerne for udnævnelse af dommere, herunder som opfølgning på henstillingerne fra
2024. I Malta er der drøftelser i gang i Parlamentet om en omfattende forfatningsreform, som
vil give mulighed for at inddrage retsvæsenet i proceduren for udnævnelse af retspræsidenten.
I Grækenland er retsvæsenet for første gang involveret i udnævnelser til de højeste stillinger i
retssystemet. I Tyskland fastsætter en ny reform, der skal styrke forfatningsdomstolens
modstandsdygtighed, visse garantier for dens funktion og uafhængighed i forfatningen. I
Cypern styrker den nyligt indførte domstolsprøvelse af afgørelserne fra det øverste domstolsråd
gennemsigtigheden og ansvarligheden. I Litauen er der taget skridt til at forbedre
gennemsigtigheden i udnævnelsesprocessen.
I andre medlemsstater skrider reformerne langsomt frem. I Finland er der kun taget begrænsede
skridt til at fremme reformen af udnævnelsen af lægdommere. I Sverige er debatten om
styrkelse af garantier for at sikre uafhængighed i udnævnelsen af lægdommere stadig i gang.
Der er fortsat udfordringer eller mangler i nogle medlemsstater med hensyn til udnævnelser til
højtstående dommerembeder og til retspræsidentstillinger, selv om deres indvirkning og alvor
varierer. I Ungarn er der indført nye regler om udnævnelse af og karrierer for dommere, men
processen omfattede ikke altid høring af det nationale domstolsråd om nogle af de relevante
lovændringer. I Letland er der fortsat behov for garantier for at beskytte
udnævnelsesproceduren for dommere ved højesteret. I Østrig er der ikke taget skridt til at
indføre systematisk inddragelse af retsvæsenet i udnævnelsen af formænd for
forvaltningsdomstole.
For så vidt angår udvidelseslandene er der i Montenegro med enstemmighed blevet udnævnt
en ny præsident for højesteret. Der er truffet foranstaltninger i hele retsvæsenet i
Nordmakedonien for at øge gennemsigtigheden, selv om der fortsat er visse betænkeligheder
med hensyn til udnævnelsesafgørelser.
55
Se domme, herunder dom af 15.7.2021, C-791/19 Kommissionen mod Polen, af 20.4.2021, C-896/19
Repubblika og Il-Prim Ministru og af 2.3.2021, C-824/18 AB m.fl. (Udnævnelse af dommere til den øverste
domstol).
14
I nogle få medlemsstater er der bekymring over ubehørigt pres på retsvæsenet. I Ungarn
fortsætter det ubehørige pres på nogle dommere inden for retsvæsenet, navnlig i forbindelse
med interne debatter om centrale spørgsmål vedrørende retsvæsenets uafhængighed. I
Bulgarien har de ad hoc-udvalg, der blev oprettet for at undersøge sager om intimidering af
dommere og mulig infiltration af retsvæsenet, afsluttet deres arbejde. For så vidt angår
udvidelseslandene er det politiske pres på retsvæsenet og anklagemyndigheden i Serbien
forblevet højt med ringe eller ingen opfølgning fra de høje domstols- og anklageråd, regeringen
eller parlamentet. I Nordmakedonien giver indblanding og pres fra andre statslige organer
anledning til alvorlig bekymring med hensyn til respekten for retsvæsenets uafhængighed.
Anklagemyndighedens selvstændighed og uafhængighed
Da strukturen for de nationale anklagemyndigheder varierer fra medlemsstat til medlemsstat,
er institutionelle garantier nødvendige for at sikre anklagemyndighedens autonomi, så den kan
handle uden indblanding56
. Denne autonomi er afgørende for håndhævelsen af både national
og europæisk strafferet.
Der er sket fremskridt med reformerne for at styrke de institutionelle garantier for
anklagemyndigheden, hvoraf nogle er en reaktion på henstillingerne fra 2024. I Slovenien er
garantierne for retsvæsenets uafhængighed og anklagernes autonomi med hensyn til
parlamentariske undersøgelser trådt i kraft. I Spanien er et udkast til reform af rigsadvokatens
statut, herunder afkobling af rigsadvokatens embedsperiode fra regeringens embedsperiode,
sendt i høring, inden det skal godkendes af regeringen og forelægges parlamentet. I Cypern er
der gjort fremskridt med reformen af lovkontoret, der fastsætter en klarere sondring mellem
rigsadvokatens rådgivende og retsforfølgende funktioner. I Polen er der taget betydelige skridt
i retning af at adskille justitsministerens kontor fra anklagemyndighedens. Der er dog endnu
ikke vedtaget en lov herom. I Rumænien undersøges lovgivningsmæssige skridt til at styrke
garantierne vedrørende højtstående anklageres uafhængighed.
I Østrig er der endnu ikke gjort fremskridt med oprettelsen af en uafhængig
forbundsanklagemyndighed, selv om det indgår i regeringens program, og lovudkast er under
udarbejdelse. I Bulgarien er mekanismen for rigsadvokatens og dennes stedfortræderes
effektive ansvarlighed og strafferetlige ansvar blevet erklæret forenelig med forfatningen, men
der er fortsat uafklarede proceduremæssige spørgsmål, som skal løses for at sikre dens fulde
effektivitet. I Ungarn fjerner en forfatningsændring kravet om, at rigsadvokaten skal udvælges
blandt anklagerne. I Slovakiet giver rigsadvokatens beføjelse til at annullere anklageres
endelige afgørelser, nu kombineret med en ny ramme for anklagemyndigheden, fortsat
anledning til bekymring.
Hvad angår udvidelseslandene er der i Nordmakedonien lovgivningsarbejde i gang vedrørende
retsvæsenets uafhængighed og den offentlige anklagemyndigheds autonomi. I Serbien er der
betænkeligheder med hensyn til anklagemyndighedens autonomi, og effektiviteten og
fortroligheden af strafferetlige efterforskninger hæmmes af mangler i lovgivningen og praksis.
Sikring af ansvarlighed og beskyttelse af uafhængighed i disciplinærsager
EU-Domstolen har tydeligt udtalt, at disciplinærsager ikke må anvendes som en form for
politisk kontrol med retsvæsenet57
. Beskyttelsesforanstaltninger omfatter klare regler, der
56
Se dokumentet Compilation of Venice Commission Opinions and Reports Concerning Prosecutors
(https://www.venice.coe.int/webforms/documents/?pdf=CDL-PI(2022)023-e).
57
Domstolen har mindet om dette princip i sager vedrørende disciplinærafdelingen ved den polske øverste
domstol (dom af 5.6.2023, C-204/21, Kommissionen mod Polen) og det rumænske retsinspektorat (dom af
11.5.2023, C-817/21, Inspecția Judiciară, og af 18.5.2021, C-83/19 m.fl., Asociația 'Forumul Judecătorilor din
România' m.fl. mod Inspecția Judiciară m.fl.).
15
definerer, hvad der udgør en disciplinærforseelse, og hvilke sanktioner der skal anvendes.
Disciplinærsager bør føres af et uafhængigt organ, respektere retten til forsvar og kunne
indbringes for domstolene58
.
Tendensen mod øgede garantier i disciplinærsager fortsatte i flere medlemsstater. I Tjekkiet
trådte en ny disciplinærprocedure for dommere, anklagere og fogeder i kraft, som indfører
mulighed for appel. I Slovenien er ændringsforslag, der indfører garantier i det disciplinære
system for dommere, under behandling i parlamentet. Nogle medlemsstater giver dog
anledning til bekymringer. I Grækenland har beslutningen om at indlede disciplinærsager mod
dommere på grundlag af indholdet af deres afgørelser givet anledning til debat i
dommerstanden. I Slovakiet er der taget visse skridt for at præcisere visse proceduremæssige
aspekter, og regeringen har udtrykt åbenhed over for yderligere lovgivningsmæssige tiltag, men
der er stadig behov for yderligere fremskridt med hensyn til at indføre tilstrækkelige garantier
for strafferetligt ansvar for retsafgørelser.
En effektiv beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed kræver en kultur præget af integritet og
upartiskhed. Flere medlemsstater gennemfører politikker og praksis for at fremme integriteten
i retsvæsenet. Eksempler omfatter Litauen, hvor ansatte i retsvæsenet modtager uddannelse
med henblik på at fremme et miljø for bekæmpelse af korruption. I Kroatien fortsætter
bestræbelserne på at opretholde og forbedre dommeres og statsadvokaters integritet.
Hvad angår udvidelseslandene fortsatte Albanien gennemførelsen af reformer af retsvæsenet,
og screeningen af alle dommere og anklagere blev afsluttet i første instans, hvilket yderligere
styrkede ansvarligheden. I Montenegro er fremme og håndhævelse af etiske og faglige
standarder blandt dommere og anklagere blevet forbedret.
Bestræbelser på at forbedre kvaliteten og effektiviteten af retsvæsenet
Retssystemernes effektivitet er en nødvendig forudsætning for beskyttelsen af rettigheder,
retssikkerhed og offentlighedens tillid. Nøgleforanstaltninger er håndtering af sagsmængden
og hastigheden af afgørelser. Alt for lange retssager medfører efterslæb og undergraver
borgernes tillid til de nationale retssystemer. Forsinkelser har også store konsekvenser for
erhvervslivets beslutninger og investeringer.
I flere medlemsstater er der igangsat reformer for at øge retsvæsenets effektivitet. I Tjekkiet er
der sket yderligere forbedringer i sagsbehandlingstiderne. Estland, Belgien og Spanien tager
alle skridt til at forbedre effektiviteten. I Tyskland er der indført en ny procedure for at behandle
"massecivilsager" mere effektivt.
Nogle medlemsstater står dog stadig over for mangeårige udfordringer med hensyn til
effektiviteten af deres retssystemer. I Grækenland, Italien, Malta og Kroatien er varigheden af
retssager fortsat et alvorligt problem på trods af de vigtige skridt, der er taget. I Portugal er
effektiviteten i første instans af forvaltnings- og skattedomstolene blevet forbedret, men
virksomheder har peget på alvorlige udfordringer med hensyn til den tid, det tager at træffe
afgørelser, især ved domstole i anden instans. I Serbien er det overordnede billede fortsat
positivt for civil-, handels- og straffesager, mens der fortsat er alvorlige udfordringer i
behandlingen af forvaltnings- og forfatningsklager.
Et effektivt retssystem er afhængigt af tilstrækkelige ressourcer, herunder de nødvendige
investeringer i infrastruktur, og velkvalificeret, veluddannet og tilstrækkeligt betalt personale.
Forudsigelighed kan være afgørende for retssystemets troværdighed og for at tiltrække nye
58
Domstolens dom af 25.7.2018, LM, C-216/18 PPU, præmis 67.
16
medarbejdere59
. Mange medlemsstater har fortsat med at investere i deres retssystemer, ofte på
trods af et stort pres på de offentlige udgifter. Portugal har taget betydelige skridt til at forbedre
de menneskelige ressourcer, der afsættes til retsvæsenet, med nye ansættelser og
lovgivningsmæssige ændringer. Nederlandene, Rumænien, Sverige og Danmark har også taget
skridt til at øge ressourcerne til retssystemet. I Slovenien er lønningerne til dommere blevet
forhøjet, og der er indført en automatisk indekseringsmekanisme i lovgivningen. I Kroatien er
der indført objektive kriterier i lovgivningen for ajourføring af dommeres og statsadvokaters
løn. I Ungarn hæves lønningerne i retssystemet i tre trin frem til 2027.
Lønniveauet har en tendens til at påvirke dommerhvervets tiltrækningskraft. Der er taget visse
skridt med hensyn til lønniveauet for dommere og anklagere i Tyskland, mens der fortsat er
udfordringer i forbindelse med rekruttering til dommerstanden. I Cypern fortsætter
udfordringer med hensyn til ressourcer og infrastruktur med at påvirke arbejdet for dommere
ved første instans. Manglen på finansielle og menneskelige ressourcer har fortsat en negativ
indvirkning på kvaliteten af retssystemet i Albanien. Begrænsede finansielle ressourcer i
Nordmakedonien fortsætter med at påvirke retsvæsenets finansielle autonomi.
Investering i digitalisering kan styrke retssystemernes effektivitet og tilgængelighed samt
forbedre deres modstandsdygtighed. Digitaliseringsinitiativer er fremmet i Danmark, Estland,
Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Luxembourg, Malta og Polen. Resultaterne kan dog
være blandede med hensyn til gennemførelsen i praksis. I Bulgarien er der indført nye digitale
værktøjer til adgang til retssystemet, mens der stadig mangler elektroniske værktøjer til
kommunikation. I Tjekkiet er videokonferencer veletablerede og blev yderligere understøttet
af nylige lovgivningsmæssige ændringer, mens udrulningen af "e-fil"-systemet blev yderligere
forsinket. Selv om alle andre grene af retssystemet er fuldt digitaliserede i Italien, er de digitale
løsninger ved straffedomstolene stadig begrænsede på grund af tekniske udfordringer, som
justitsministeriet arbejder på at løse inden udgangen af 2025. Albanien indfører nye
digitaliseringsinitiativer og et moderne integreret elektronisk sagsforvaltningssystem ved
domstole og hos anklagemyndigheder, og et nyt sagsforvaltningssystem for
anklagemyndigheden er ved at blive indført i Serbien. Bestræbelserne på yderligere at forbedre
de digitale værktøjer fortsætter også i Nordmakedonien, men der er stadig udfordringer, f.eks.
med forældet infrastruktur.
Adgang til domstolsprøvelse og advokaters rolle i retssystemet
Advokater, advokatsammenslutninger og andre juridiske erhverv såsom notarer spiller en
afgørende rolle for opretholdelsen af retsstatsprincippet. Europarådets nylige konvention om
beskyttelse af advokatstanden er et vigtigt skridt i retning af at sikre, at advokater kan udfylde
den afgørende rolle, de spiller i et demokratisk samfund60
.
Omkostningerne ved retssager og adgangen til retshjælp er afgørende for at sikre reel adgang
til retlig prøvelse. I Irland er der taget yderligere skridt til at nedbringe omkostningerne ved
retssager, en generel revision af ordningen for civilretlig retshjælp er afsluttet, og en reform af
det strafferetlige retshjælpssystem er under forberedelse. I Spanien er rammen for retshjælp
blevet styrket, og en revision af retshjælpssystemet er ved at blive genoptaget i Danmark. I
Nederlandene anbefalede en uafhængig gennemgang at forhøje salæret til advokater, der yder
retshjælp. Nye regler om retshjælp i Portugal har til formål at afhjælpe det lave lønniveau for
udbydere af retshjælp, selv om advokatsamfundet har opfordret til yderligere ændringer.
59
EU-Domstolens dom af 25.2.2025 i de forenede sager C-146/23 og C-374/23, hvor Domstolen præciserede,
at detaljerede regler for fastsættelse af dommeres løn i henhold til artikel 19, stk. 1, TEU skal være objektive,
forudsigelige, stabile, gennemsigtige og fastsat ved lov.
60
Europarådets konvention om beskyttelse af advokatstanden, CM(2024)191-add1final.
17
Et velfungerende retssystem betyder, at advokater har friheden til at udføre deres opgaver med
at rådgive og repræsentere deres klienter. Efter vedtagelsen af direktiver, der forbyder
optagelse af møder mellem advokat og klient i Belgien, opfordrede advokater til yderligere
proceduremæssige beskyttelser af retten til fortrolighed mellem advokat og klient. I Litauen er
der fortsat betænkeligheder med hensyn til respekten for fortrolighed mellem advokat og klient.
4.2 Rammer for bekæmpelse af korruption
Korruption undergraver tilliden til offentlige institutioner, skader leveringen af offentlige
tjenester og skaber en følelse af uretfærdighed og mistillid. Korruption finder ofte sted i
forbindelse med andre forbrydelser, navnlig hvidvaskning af penge, hvor ulovlige udbytter
skjules gennem hvidvaskningsordninger. Effektiv bekæmpelse af korruption afhænger af en
samlet tilgang, der kombinerer forebyggende og repressive foranstaltninger inden for en solid
retlig og institutionel ramme samt effektiv efterforskning og retsforfølgning. Der er behov for
forebyggende foranstaltninger og oplysningskampagner for at fremme integritet og minimere
spillerummet for korruption.
Befolkningens opfattelse af korruption i hele EU
Resultaterne af korruptionsindekset61
viser konsekvent, at 8 ud af de 20 lande, der rangerer
bedst internationalt, er EU-medlemsstater62
. Der er dog stadig forskelle mellem
medlemsstaterne63
. Udvidelsespartnerne scorer under gennemsnittet i denne rangordning64
.
Eurobarometerundersøgelserne fra 2025 om korruption viser, at korruption fortsat er et
alvorligt problem for borgere og virksomheder i EU. Ca. 7 ud af 10 europæere (69 %) mener,
at korruption er udbredt i deres land, og over 4 ud af 10 europæere (44 %) mener, at
korruptionsniveauet er steget i deres land. Kun 32 % af europæerne mener, at deres regerings
bestræbelser på at bekæmpe korruption er effektive. Tilsvarende mener de fleste europæiske
virksomheder (63 %), at problemet med korruption er udbredt i deres land, og kun ca. halvdelen
(52 %) mener, at det er sandsynligt, at korrupte personer eller virksomheder bliver opdaget
eller anmeldt til politiet eller anklagemyndigheden.
Nationale strategier til bekæmpelse af korruption og deres gennemførelse
Betydningen af at opretholde effektive politikker til bekæmpelse af korruption anerkendes i
folkeretten65
. Nationale strategier til bekæmpelse af korruption kan sikre, at medlemsstaterne
følger en omfattende, sammenhængende og integreret tilgang, der gør det muligt at integrere
bekæmpelse af korruption i alle relevante politikområder. Næsten alle medlemsstater har i
øjeblikket nationale strategier til bekæmpelse af korruption, selv om deres anvendelsesområde
kan variere66
.
61
Transparency International (2025) (https://www.transparency.org/en/cpi/2024).
62
8 medlemsstater er i top-20, hvilket er tre færre end året før. Fire medlemsstater (Danmark, Finland,
Luxembourg og Sverige) scorer 80/100 eller derover på indekset, mens andre (Nederlandene, Irland, Estland
og Tyskland) scorer over 70/100.
63
Scorer under 50 ses i Grækenland (49), Slovakiet (49), Kroatien (47), Rumænien (46), Bulgarien (43) og
Ungarn (41).
64
Scorer under 50 ses i Montenegro (46), Albanien (42), Nordmakedonien (40) og Serbien (35).
65
Parter til De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC) er forpligtet til i overensstemmelse
med de grundlæggende principper i deres retssystemer at udvikle og gennemføre eller opretholde effektive,
koordinerede politikker til bekæmpelse af korruption, der fremmer samfundets deltagelse og afspejler
retsstatsprincipperne, god forvaltning af offentlige anliggender og offentlig ejendom, integritet,
gennemsigtighed og ansvarlighed. Alle medlemsstater og EU er parter. Se også Kuala Lumpurerklæringen om
strategier til bekæmpelse af korruption.
66
I øjeblikket har 21 medlemsstater særlige strategier eller programmer til bekæmpelse af korruption, og næsten
alle andre har elementer til bekæmpelse af korruption i andre nationale strategier og handlingsplaner.
18
I Rumænien, Estland og Grækenland er opdaterede strategiske rammer ved at blive udarbejdet,
mens gennemførelsen af de eksisterende er på rette spor. Nederlandene har vedtaget en første
national politik til bekæmpelse af korruption, og i Frankrig forventes den nye plan for
bekæmpelse af korruption at blive vedtaget inden sommeren 2025. Slovenien har vedtaget sin
nye strategi for bekæmpelse af korruption, som anlægger en tilgang, der omfatter hele
samfundet, med henblik på at afbøde korruption og øge gennemsigtigheden og integriteten.
Finland har vedtaget en ny handlingsplan for bekæmpelse af korruption. Irland har oplevet
visse forsinkelser i udarbejdelsen af en ny strategisk ramme.
Hvad angår udvidelseslandene har Albanien og Serbien vedtaget flerårige strategier til
bekæmpelse af korruption. I Montenegro, hvor den retlige ramme for bekæmpelse af
korruption stort set er på plads, er gennemførelsen af strategien til bekæmpelse af korruption
for 2024-2028 og den tilhørende handlingsplan i gang, men der er fortsat udfordringer med
hensyn til overvågning. I Nordmakedonien er gennemførelsen af den nationale strategi til
bekæmpelse af korruption fortsat generelt utilstrækkelig.
Styrkelse af de retlige rammer for bekæmpelse af korruption og institutionernes kapacitet
Effektiv bekæmpelse af korruption kræver opretholdelse af en stærk retlig ramme og stærke og
uafhængige institutioner til at håndhæve den. De retlige rammer i alle medlemsstater og de
udvidelseslande, der er omfattet af denne rapport, anses for at være stærke, og der er generelt
iværksat eller planlagt tiltag for at afhjælpe visse specifikke mangler. Når EU-direktivet om
bekæmpelse af korruption er vedtaget, vil det give medlemsstaterne endnu en mulighed for at
styrke deres rammer67
.
Flere medlemsstater er gået videre med strafferetlige reformer for at styrke bekæmpelsen af
korruption. Sverige har vedtaget ny lovgivning for at forlænge forældelsesfristerne for de mest
alvorlige korruptionsforbrydelser. Kroatien er ved at udarbejde udkast til lovgivning for at
støtte en mere effektiv efterforskning og retsforfølgning af korruptionsforbrydelser og styrke
den specialiserede anklagemyndigheds kompetencer. I Tyskland er der fornyet engagement i
at bekæmpe økonomisk kriminalitet, herunder korruption, mens planerne om
virksomhedssanktioner for udenlandsk bestikkelse var fremskredne længe før parlamentets
tidlige opløsning. Arbejdet med revisionen af strafferetsplejeloven er også i gang i Spanien
med henblik på at forkorte varigheden af efterforskningerne.
I andre medlemsstater er planlagte reformer midlertidigt sat i bero med henblik på at tilpasse
sig de nye EU-regler om bekæmpelse af korruption, som i øjeblikket forhandles
interinstitutionelt. Dette er tilfældet for Finland, som planlægger at fremme revisionen af
udenlandsk bestikkelse og kriminaliseringen af handel med indflydelse, når EU's nye retlige
ramme er på plads. I nogle tilfælde har ændringer af straffelovgivningen undergravet
effektiviteten af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption. I Slovakiet blev reformen af
straffeloven i 2024 tilpasset for at sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser, og den
slovakiske regering har handlet aktivt med henblik herpå. Dog giver andre aspekter stadig
anledning til specifikke bekymringer og påvirker flere igangværende efterforskninger og
retsforfølgninger af korruption, herunder mod højtstående embedsmænd. I Nordmakedonien
bliver bestræbelserne på at bekæmpe korruption, navnlig i sager på højt niveau, fortsat hæmmet
af ændringerne af straffeloven fra 2023.
67
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af korruption, om erstatning af Rådets
rammeafgørelse 2003/568/RIA og konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd
ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (COM(2023) 234 final).
19
Flere medlemsstater tager skridt til at styrke deres institutioner til bekæmpelse af korruption. I
Cypern drøftes der forslag om at styrke den funktionelle og operationelle uafhængighed for
den uafhængige myndighed mod korruption. I Belgien skal der oprettes nye efterforsknings-
og anklagestrukturer for at hjælpe med at bekæmpe korruption. I Irland har et nyt
politiombudsmandskontor (Fiosrú) erstattet den tidligere Garda Síochána-
ombudsmandskommission.
For at tackle stadig mere komplekse korruptionssager skal de retshåndhævende myndigheder,
anklagerne og retsvæsenet være tilstrækkeligt specialiserede og have tilstrækkelige ressourcer.
I Portugal er der afsat yderligere menneskelige ressourcer til undersøgelser. For at afspejle
korruptionssagers stadig mere komplekse karakter i Spanien er der stillet yderligere ressourcer
til rådighed for anklagemyndigheden gennem to specialiserede anklagekamre og ekstra
stillinger hos anklagemyndigheden for korruptionsbekæmpelse. I Nordmakedonien har
anklagemyndigheden rapporteret om styrket efterforskningskapacitet, bedre interinstitutionelt
samarbejde og forbedret operationel kapacitet i flere efterforskningscentre. I andre lande er der
stadig udfordringer. I Irland er utilstrækkelige ressourcer og utilstrækkelig specialisering
fortsat en udfordring i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af korruptionssager. I
Montenegro er de menneskelige ressourcer, der er afsat til bekæmpelse af korruption, vokset
en smule, men generelt er de fortsat utilstrækkelige. I Serbien begrænser utilstrækkelige
menneskelige ressourcer kapaciteten hos anklagemyndigheden for organiseret kriminalitet til
at behandle og efterforske komplekse sager om organiseret kriminalitet og korruption på højt
plan.
Tæt samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder og andre agenturer – såsom finansielle
efterretningsenheder og skatte-, revisions-, konkurrence- og andre administrative myndigheder
– samt adgang til informationsdatabaser og sammenkobling af registre er afgørende for effektiv
bekæmpelse af korruption. I Irland foregår samarbejdet mellem de ansvarlige myndigheder
gnidningsløst. I Polen er ændrede regler for koordinering af anklagemyndigheden trådt i kraft.
Der er fortsat udfordringer i andre medlemsstater. I Slovenien har anklagemyndigheden
rapporteret om vanskeligheder med at få adgang til oplysninger og indsamle bevismateriale,
navnlig bankoplysninger. I Ungarn rapporterer integritetsmyndigheden fortsat om hindringer
for varetagelsen af sine funktioner, herunder manglende adgang til oplysninger i andre organers
databaser.
Samarbejdet mellem de nationale myndigheder og Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO) rapporteres at være generelt godt i de deltagende medlemsstater. Desuden er EPPO nu
fuldt operationel i Polen og Sverige med hensyn til at efterforske og retsforfølge forbrydelser,
der skader Unionens finansielle interesser. I Irland indeholder regeringsprogrammet for 2025
et tilsagn om at tilslutte sig EPPO.
Effektiv efterforskning og retsforfølgning af korruptionsforbrydelser og styrkelse af
resultaterne i korruptionssager på højt plan
Ifølge den særlige Eurobarometerundersøgelse om borgernes holdning til korruption mener ca.
to tredjedele af europæere (66 %), at korruptionssager på højt plan ikke forfølges tilstrækkeligt.
En effektiv efterforskning og retsforfølgning af korruption kan hindres af retlige mangler
såsom uklare eller besværlige procedurer for ophævelse af immuniteter eller korte
forældelsesfrister. Disse kan være særligt skadelige i komplekse korruptionssager.
Efterforskningen og retsforfølgningen af korruption foregår effektivt i en række medlemsstater.
I Frankrig er bestræbelserne på at retsforfølge korruption blevet øget, herunder med hensyn til
sager på højt plan, idet der er blevet afsat yderligere menneskelige ressourcer til
efterforskningsmyndighederne, ligesom der er indført nye lovgivningsværktøjer.
20
Efterforskning og retsforfølgning af korruptionsforbrydelser i Nederlandene er fortsat effektiv,
og efterforskere og anklagere har ikke rapporteret om hindringer. I Sverige giver
efterforskningen og retsforfølgningen af korruption fortsat resultater, selv om retshåndhævende
myndigheder er bekymret over mulig underrapportering af sager. I Letland udføres der effektiv
efterforskning og retsforfølgning af korruption. Der er dog blevet udtrykt visse
betænkeligheder med hensyn til korruption på højt plan.
De kroatiske myndigheder er i færd med at udarbejde en resultatliste over efterforskning,
retsforfølgning og domfældelse for korruption, herunder i sager på højt plan. I Polen er
efterforskning i gang i storstilede korruptionssager, der involverer embedsmænd og politikere.
I Grækenland er der ved at blive udarbejdet et interoperabelt fælles sagsforvaltningssystem
som led i den fortsatte indsats for at forbedre resultaterne med hensyn til retsforfølgning og
endelige domme, herunder i korruptionssager på højt plan. I Slovenien er flere åbne og
omfattende efterforskninger fra tidligere år blevet afsluttet af politiet, som har videresendt
betydeligt flere korruptionssager til de statslige anklagemyndigheder i forhold til det
foregående år.
I Portugal er der udfordringer i forbindelse med rettidig efterforskning, retsforfølgning og
pådømmelse af korruptionssager på højt plan, hvilket medfører en risiko for, at disse sager
forældes. I Malta er nye efterforskninger og retsforfølgninger blevet indledt, selv om antallet
af endelige domme i korruptionssager fortsat er lavt, og der verserer en række sager, der
involverer højtstående embedsmænd. Selv om der fortsat opnås positive resultater i Rumænien,
herunder vedrørende korruptionssager på højt plan, har afgørelser om forældelsesfrister ført til
afslutning af mange korruptionssager og annullerede domme. Bulgarien og Ungarn mangler
endnu at påvise solide resultater med hensyn til efterforskning og retsforfølgning af og endelig
domfældelse i sager om korruption på højt plan.
For så vidt angår udvidelseslandene har den særlige korruptionsbekæmpelsesstruktur i
Albanien gjort håndgribelige fremskridt i retning af solide resultater i bekæmpelsen af
korruption, navnlig på højt plan. I Montenegro forbedres resultaterne med hensyn til
efterforskning og retsforfølgning i sager om korruption på højt plan fortsat, men det lave antal
endelige domfældelser og manglen på effektive og afskrækkende sanktioner bidrager til en
opfattelse af straffrihed. På trods af den seneste indsats i Nordmakedonien hindrer forsinkelser
i retssager og ressourcemæssige begrænsninger fortsat, at der kan opnås solide resultater i
korruptionssager på højt plan. I Serbien er det fortsat en udfordring at opnå solide resultater
med hensyn til efterforskning, tiltalerejsning og endelig domfældelse i korruptionssager på højt
plan.
Bekæmpelse af korruption som en katalysator for organiseret kriminalitet
Organiserede kriminelle grupper bruger korruption til at nå deres mål, hvilket truer både
offentlige og private institutioner. Håndtering af korruptionsrisici i forbindelse med utilbørlig
indflydelse og infiltration fra organiseret kriminalitet i den offentlige sektor er fortsat en høj
prioritet for flere medlemsstater. I Frankrig har forfatningsrådet gennemgået en lov om
bekæmpelse af kriminelle organisationers brug af korruption. I Nederlandene fortsætter
arbejdet med at bekæmpe organiserede kriminelle gruppers bestikkelse af
regeringsembedsmænd. Sverige har vedtaget lovgivning med henblik på at styrke
baggrundskontrollen af kommunalt ansatte for at forhindre, at aktører inden for organiseret
kriminalitet kan infiltrere den offentlige sektor.
Styrkelse af rammerne for forebyggelse af korruption og for integritet
Gennemsigtige og ansvarlige forvaltnings- og integritetsrammer er den bedste beskyttelse mod
korruption. Dette peger på vigtigheden af øget gennemsigtighed, etik og integritet for offentlige
21
myndigheder spiller i bekæmpelsen af korruption samt specifikke foranstaltninger på områder
som interessekonflikter, lobbyvirksomhed og "svingdøre".
- Forebyggelse af interessekonflikter68
Der opstår interessekonflikter, når en offentligt ansat har en privat eller faglig interesse, som
kan påvirke den upartiske og objektive udførelse af vedkommendes opgaver. I nogle
medlemsstater er integritetsrammen blevet suppleret med adfærdskodekser og foranstaltninger
til forebyggelse af interessekonflikter, herunder ved at styrke de ansvarlige myndigheder. En
særlig rådgiver om etik er udpeget i Cypern og forventes at spille en central rolle med hensyn
til at fremme principperne om god regeringsførelse for højtstående embedsmænd. I Slovakiet
er der udarbejdet et udkast til adfærdskodeks for personer i høje udøvende funktioner, som
forventes forelagt regeringen i juli 2025. I Luxembourg overvejer regeringen yderligere
ændringer for at indføre adfærdskodekser for folkevalgte repræsentanter og embedsmænd på
kommunalt plan. I Albanien er der taget visse skridt i retning af en reform af lovgivningen om
interessekonflikter.
Et udkast til adfærdskodeks for ministre med fokus på interessekonflikter er under udarbejdelse
i Østrig. I Estland rapporterer myndighederne om god gennemførelse af reglerne om
interessekonflikter, og i hvert ministerium er der udpeget kontaktpunkter vedrørende
bekæmpelse af korruption, som skal støtte overholdelsen af relevante standarder. Nogle
medlemsstater har indført foranstaltninger rettet mod integriteten i specifikke sektorer såsom
retsvæsenet eller politiet. Dette er tilfældet i Bulgarien, hvor der er truffet yderligere
foranstaltninger for at styrke politiets og retsvæsenets integritet, herunder reviderede etiske
kodekser. Tilsvarende er der i Italien iværksat foranstaltninger til forbedring af politiets
integritet, mens lovforslaget om forbedring af integritetsforanstaltningerne for
parlamentsmedlemmer er under behandling, og omfattende regler om interessekonflikter endnu
ikke er vedtaget i senatet, efter at deputeretkammeret har godkendt dem.
I andre medlemsstater er der stadig mangler, da reglerne om interessekonflikter er
ufuldstændige, eller reformer er gået i stå. I Tjekkiet har forfatningsdomstolen erklæret
lovgivning om interessekonflikter forfatningsstridig af proceduremæssige årsager. I Malta er
der indført foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i den offentlige
forvaltning, men deres anvendelsesområde er fortsat begrænset, da parlamentsmedlemmer ikke
er omfattet af disse regler.
- Lobbyvirksomhed og "svingdøre"
Hvis lobbyvirksomhed skal være en legitim form for deltagelse i politikudvikling, skal den
være underlagt strenge krav om gennemsigtighed og integritet. Disse er afgørende for at sikre
ansvarlighed og inkluderende beslutningstagning og forhindre utilbørlig og skjult indflydelse69
.
Nogle medlemsstater har revideret deres regler om gennemsigtighed i lobbyvirksomhed,
oprettet eller udvidet gennemsigtighedsregistre eller er ved at udarbejde ny lovgivning.
Tjekkiet har vedtaget lovgivning om lobbyvirksomhed, hvorved der indføres et nyt
åbenhedsregister. I Estland er alle politiske partier i parlamentet blevet enige om en ramme for
lobbyvirksomhed over for parlamentsmedlemmer, og reglerne for lobbyvirksomhed over for
regeringen er ved at blive vurderet. I Spanien er et lovforslag om regulering af
lobbyvirksomhed blevet forelagt Parlamentet, og arbejdet med at operationalisere et offentligt
68
Se Europarådets anbefaling Rec(2000)10 om adfærdskodekser for offentligt ansatte.
69
I december 2023 foreslog Kommissionen et nyt direktiv om interesserepræsentation, der udføres på vegne af
tredjelande, for at fastsætte høje standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed i det indre marked for
interesserepræsentationsaktiviteter, herunder lobbyvirksomhed, når de udføres på vegne af tredjelandes
regeringer, og for at lette udførelsen af sådanne aktiviteter på tværs af medlemsstaterne (C/2023/8626).
22
register over lobbyister fortsætter. I Irland er lobbyregistrets anvendelsesområde blevet udvidet
ud over den centrale og lokale forvaltning til også at omfatte andre organer. I Sverige har et
tværpolitisk undersøgelsesudvalg anbefalet, at der indføres regler for lobbyvirksomhed.
Manglen på omfattende regler for lobbyvirksomhed i nogle medlemsstater eller mangler i
håndhævelsen af de eksisterende rammer betragtes som et vigtigt forbedringspunkt. Selv om
der har fundet drøftelser sted om lovforslag i Italien, er der stadig stort set ingen omfattende
regler om lobbyvirksomhed, og der findes ikke noget offentligt tilgængeligt register over
lobbyister, kun nogle begrænsede frivillige foranstaltninger på ministerplan. I Nederlandene er
der indført proceduremæssige forbedringer af det eksisterende system, men en mere
omfattende reform er endnu ikke gennemført. Der er blevet gjort en indledende indsats i
Portugal med hensyn til at håndtere lobbyvirksomhed, men den førte ikke til konkrete resultater
inden udgangen af den foregående valgperiode. I Frankrig gælder oplysningskravene fortsat
kun for lobbyister og ikke for embedsmænd på øverste ledelsesniveau. I Polen, Østrig og
Belgien er der ikke taget yderligere skridt til at styrke reglerne for lobbyvirksomhed. Selv om
gennemførelsen af den nye lov om lobbyvirksomhed i Kroatien er på rette spor, informeres
offentligheden ikke direkte om møder mellem lobbyister og embedsmænd. Der er behov for en
yderligere indsats for at forbedre rammerne for lobbyvirksomhed i Grækenland, herunder ved
at revidere definitionen af en lobbyist og sikre effektiv gennemførelse.
Regulering og håndhævelse af regler om "svingdøre" mellem offentlige og private roller er
fortsat et centralt område, hvor spørgsmål såsom strengere restriktioner efter fratrædelse og
afkølingsperioder drøftes i flere medlemsstater. I Finland er en retsakt om begrænsning af
svingdørssituationer for ministre blevet forelagt parlamentet i september 2024. I Tjekkiet er en
eventuel fremtidig revision af reglerne om svingdørssituationer stadig under overvejelse på
teknisk plan. I Nederlandene er reviderede regler om svingdørssituationer for ministre og
statssekretærer blevet vedtaget af Andetkammeret. I andre medlemsstater er drøftelserne ikke
skredet frem. I Sverige er der indtil videre ikke sket nogen opfølgning på evalueringen af
reglerne om svingdørssituationer. I Danmark har de seneste tilfælde af svingdørssituationer
givet anledning til bekymring med hensyn til muligheden for at sikre overholdelse af etiske
standarder i mangel af klare regler.
- Indberetning af aktiver og interessekonflikter
Regler om, at offentligt ansatte skal indberette aktiver og oplyse om interesser, er vigtige for
at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i den offentlige sektor. Et effektivt oplysnings- og
kontrolsystem kan gøre det lettere at opdage interessekonflikter, uforenelighed og korruption.
Selv om de fleste medlemsstater har indført sådanne regler, varierer deres anvendelsesområde,
gennemsigtighed og tilgængelighed samt mekanismerne til kontrol og håndhævelse af
anvendelsen af disse regler.
En positiv udvikling er i gang i nogle medlemsstater, også med henblik på at imødekomme
rapportens anbefalinger. Omfattende ny lovgivning om indberetning af aktiver og
interessekonflikter i Cypern dækker en bred vifte af højtstående embedsmænd. Nederlandene
planlægger at revidere ordningen for ministres og statssekretærers indberetning af aktiver og
interessekonflikter.
Et vigtigt aspekt vedrører kontrollen med indberetninger af aktiver, og reformerne i nogle
medlemsstater fokuserede på at styrke dette element. Den effektive overvågning af og kontrol
med indberetning af aktiver i Portugal er forbedret betydeligt. I Grækenland er loven om
indberetning af aktiver blevet revideret for at lette processen med indgivelse og kontrol af
indberetninger.
23
I andre medlemsstater er der stadig udfordringer. I Østrig omfatter reglerne om indberetning af
aktiver og interessekonflikter ikke parlamentarikere. I Sverige omfatter ministrenes og
statssekretærernes forpligtelser til at indberette aktiver ikke visse centrale oplysninger. I
Belgien er der mangler i systemet for indberetning af aktiver og interessekonflikter med hensyn
til kontrol og gennemsigtighed. I Kroatien medfører begrænsede ressourcer og afventende
digitalisering vanskeligheder med at opfylde forpligtelserne til at kontrollere alle
indberetninger af aktiver. Selv om indberetninger af aktiver og interessekonflikter stadig
kontrolleres i Albanien, er der fortsat mangler med hensyn til effektiv kontrol og
gennemsigtighed, da indberetningerne ikke offentliggøres. I Serbien er kontrollen af
indberetninger af aktiver og interessekonflikter fortsat behæftet med svagheder. En afgørelse
fra forfatningsdomstolen i Rumænien vil kræve en revurdering af, hvad der er blevet betragtet
som et stærkt system til indberetning af aktiver.
- Beskyttelse af whistleblowere og indberetning af korruption
Beskyttelse af whistleblowere er afgørende for at afsløre og forebygge korruption.
Gennemførelsen af EU-direktivet om beskyttelse af whistleblowere har fået mange
medlemsstater til at vedtage ny eller revideret lovgivning. Alle medlemsstater har nu
gennemført de vigtigste bestemmelser, selv om der er behov for yderligere forbedringer på
centrale områder såsom det materielle anvendelsesområde, betingelserne for beskyttelse og
foranstaltningerne til beskyttelse mod repressalier70
. Beskyttelse af whistleblowere skaber
merværdi hvad angår en bedre håndhævelse af EU-retten på visse områder, herunder
miljøkriminalitet, men gavner i bredere forstand beskyttelsen af offentlighedens interesse og
rækker desuden ud over EU-rettens anvendelsesområde. Derfor har et stort flertal af
medlemsstaterne udvidet anvendelsesområdet for beskyttelse af whistleblowere til at omfatte
områder af national ret.
I Danmark mener både myndighederne og civilsamfundet, at gennemførelsen af regler om
whistleblowing er på rette spor. I Litauen er en ny ramme for beskyttelse af whistleblowere
ved at blive gennemført. I Polen er en ny lov nu trådt i kraft. Letland har planer om at ændre
lovgivningen om beskyttelse af whistleblowere efter en evaluering. I Montenegro er
gennemførelsen af den forbedrede retlige ramme for beskyttelse af whistleblowere i gang.
Der er dog stadig hindringer for indberetning af korruptionssager i praksis. Ifølge den særlige
Eurobarometerundersøgelse om borgernes holdning til korruption mener 27 % af europæerne,
at personer, der indberetter korruption, ikke beskyttes mod repressalier, og 27 % af europæerne
mener, at tilfælde af korruption ikke indberettes, fordi der ikke vil blive fulgt op på
indberetningerne, og korruptionen ikke vil blive straffet. For at overvinde modviljen er nogle
medlemsstater i færd med at etablere værktøjer til at yde vejledning og øge bevidstheden. Der
er f.eks. en omfattende informationskampagne i gang i Kroatien.
- Finansiering af politiske partier og politiske kampagner
Gennemsigtighed i finansieringen af politiske partier bidrager til at forhindre utilbørlig
indflydelse og fremme demokratisk ansvarlighed71
.
Flere medlemsstater har vedtaget eller overvejer reformer for at øge gennemsigtigheden og
tilsynet på dette område. I Slovenien har ajourførte regler om politiske partiers rapportering til
formål at sikre større gennemsigtighed og klarhed. I Letland styrker ændringer af reglerne om
70
Se Kommissionens rapport om gennemførelsen og anvendelsen af direktiv (EU) 2019/1937 af 3. juli 2024.
71
Se også Kommissionens henstilling (EU) af 12. december 2023 om inkluderende og robuste valgprocesser i
Unionen og en mere synlig europæisk dimension og en mere effektiv gennemførelse af valget til Europa-
Parlamentet.
24
finansiering af politiske partier reglerne om strafferetligt ansvar for ulovlig finansiering. I
Estland er en reform af rammen for finansiering af politiske partier, der præciserer de politiske
partiers finansielle forpligtelser, blevet godkendt af regeringen. Lovgivning til forbedring af
gennemsigtigheden i finansieringen af politiske partier er blevet fremlagt i Italien og drøftes i
parlamenterne i Danmark og Rumænien. I Finland vedtog Parlamentet et lovforslag i juni 2025.
I Montenegro hæmmes den retlige ramme, der regulerer finansieringen af politiske partier,
fortsat af mangler med hensyn til anvendelsesområde, klarhed og gennemførelse.
Bekæmpelse af korruption i højrisikoområder
Korruption kan påvirke alle områder af det offentlige liv, men højrisikosektorer – typisk dem,
der beskæftiger sig med betydelige offentlige ressourcer eller leverer centrale tjenester –
fortjener særlig opmærksomhed. Sektorer som sundhedspleje, energi og byplanlægning samt
lokale kommuner er blevet identificeret som sårbare. Områder, der oplever en hurtig stigning i
de offentlige udgifter eller forkortede procedurer, f.eks. indkøb af forsvarsmateriel, kræver
særlig opmærksomhed. Inden for rammerne af EU's netværk mod korruption analyserer
Kommissionen og medlemsstaterne disse højrisikoområder og udveksler bedste praksis for,
hvordan de bedst kan håndteres72
.
Medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger for at mindske risikoen for korruption på
højrisikoområder. Litauen og Finland har indført overvågning med fokus på højrisikoområder.
Tyskland har moderniseret sine regler for offentlige indkøb, hvilket har potentiale til at øge
gennemsigtigheden og sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder. I Estland er en række
områder med høj risiko for korruption under behandling. I Nederlandene, Sverige og Belgien
er der initiativer i gang til bekæmpelse af korruption i forbindelse med organiseret kriminalitet.
I Malta har revisionsinstitutioner peget på svagheder i anvendelsen af offentlige midler og
ændringer i procedurerne for offentlige indkøb.
Foranstaltninger til bekæmpelse af korruption på højrisikoområder er under gennemførelse i
Montenegro, f.eks. ved at sikre gennemførelsen af integritetsplaner i offentlige institutioner. I
Serbien blev der fortsat i vid udstrækning anvendt undtagelser fra loven om offentlige udbud,
hvorved dens anvendelse blev omgået, og tilsynsmekanismerne er utilstrækkelige.
4.3 Mediepluralisme og mediefrihed
Mediefrihed og -pluralisme er af central betydning for retsstatsprincippet. Uafhængige medier
holder magthaverne ansvarlige, samtidig med at de tillader fri udveksling af oplysninger og
meninger. Politisk eller statsligt pres og kontrol kan svække mediefriheden og hindre folks
mulighed for at søge, modtage og dele oplysninger. Manglende ansvarlighed for angreb på
mediefriheden og journalister går ofte hånd i hånd med en forringelse af andre
retsstatsstandarder.
Fremme af mediepluralisme og mediefrihed har været centrale for EU's bestræbelser på at
styrke demokratiet og retsstatsprincippet. Foranstaltninger, der er foreslået i tidligere år på flere
centrale områder, der er omfattet af rapporterne om retsstatssituationen, såsom styrkelse af
journalisters sikkerhed og beskyttelse, håndtering af strategiske retssager mod offentligt
engagement (SLAPP) og håndtering af strukturelle udfordringer i medielandskabet mere
72
I november 2024 offentliggjorde Europa-Kommissionen en ekstern undersøgelse, der har til formål at
identificere fælles højrisikoområder for korruption i hele EU, som den fremlagde for netværket (https://home-
affairs.ec.europa.eu/news/commission-presents-new-study-areas-most-risk-corruption-2024-11-
04_en?prefLang=da).
25
generelt i henhold til den europæiske forordning om mediefrihed73
, befinder sig på forskellige
gennemførelsesstadier. Medlemsstaterne skal sikre overholdelse af de fleste bestemmelser i
denne forordning senest den 8. august i år, og de fleste af dem overvejer eller vedtager
lovgivning for at tilpasse sig forordningens krav. Korrekt anvendelse af forordningen om
mediefrihed vil også bidrage til at imødekomme en række af henstillingerne i denne rapport
om retsstatssituationen, navnlig henstillingerne om offentlige mediers uafhængighed, visse
aspekter af beskyttelsen af journalister og gennemsigtigheden og retfærdigheden i tildelingen
af statslig reklame.
Overvågning af risici for mediefrihed og -pluralisme
Observatoriet for mediepluralisme74
vurderer risiciene for mediefriheden og -pluralismen i alle
EU's medlemsstater og visse kandidatlande med fokus på grundlæggende beskyttelse,
markedspluralisme, politisk uafhængighed og social inklusion. Resultaterne fra 2025 afslører
forværrede forhold for journalister i flere lande med øget forekomst af fysisk vold under
protester, mere onlinechikane og smædekampagner fra politikere. Der er stigende risici
forbundet med stærkt koncentreret medieejerskab og nogle få digitale platformes dominans.
Rapporten bekræfter også det alvorlige økonomiske pres på medieøkosystemet i hele Europa,
hvilket intensiverer potentialet for politisk indflydelse.
Styrkelse af medietilsynsmyndighedernes uafhængighed
Funktionelt uafhængige nationale medietilsynsmyndigheder, der udøver deres beføjelser
upartisk og gennemsigtigt, spiller en afgørende rolle med hensyn til at opretholde
mediepluralisme. Alle medlemsstater har lovgivning, der definerer deres tilsynsmyndigheders
kompetencer og uafhængighedsgarantier. Både direktivet om audiovisuelle medietjenester
(AVMS-direktivet)75
og forordningen om mediefrihed fastsætter krav til disse
tilsynsmyndigheder, herunder uafhængighed af regeringen, upartiskhed, gennemsigtighed,
ansvarlighed, tilstrækkelige ressourcer, procedurer for udnævnelse og afskedigelse og effektive
klagemekanismer.
Siden rapporten om retsstatssituationen 2024 er flere nationale medietilsynsmyndigheders
opgaver og kompetencer blevet eller er ved at blive udvidet, ikke mindst for at overholde EU's
forordning om digitale tjenester76
og den europæiske forordning om mediefrihed. F.eks. har de
regulerende myndigheder i Portugal og Sverige fået tildelt større finansielle ressourcer, og i
Estland, Danmark og Grækenland har myndighederne ansat yderligere personale. Både
Spanien og Frankrig træffer foranstaltninger til at styrke tilsynsfunktionen for
tilsynsmyndighederne med ansvar for audiovisuelle medier. Der er planlagt lovgivning, som
skal give tilsynsmyndighederne nye overvågnings- og tilsynsopgaver i Estland, Finland,
Slovenien, Tjekkiet, Irland, Belgien, Luxembourg, Malta, Slovakiet og Sverige. Blandt
udvidelseslandene er medietilsynsmyndighedernes finansielle uafhængighed blevet forbedret i
Nordmakedonien.
Der er fortsat bekymring over tilsynsmyndighedernes uafhængighed eller upartiskhed i flere
medlemsstater. Dette omfatter utilstrækkelige garantier mod utilbørlig politisk indflydelse på
udnævnelsesprocessen eller tilsynsmyndighedernes funktion, som det ses i Ungarn,
Grækenland og Polen. I Albanien giver tilsynsmyndighedens uafhængighed fortsat anledning
73
Den europæiske forordning om mediefrihed indeholder specifikke bestemmelser om en gennemsigtig og
retfærdig fordeling af statslig reklame, gennemsigtighed i medieejerskab, public service-mediers uafhængige
funktion og tilgængeligheden af finansielle ressourcer til at opfylde public service-rollen. Den indfører også
foranstaltninger til beskyttelse af journalistiske kilder og fortrolig kommunikation.
74
Gennemført af Center for Mediepluralisme og Mediefrihed.
75
Direktiv 2018/1808 af 14. november 2018.
76
Forordning 2022/2065 af 19. oktober 2022.
26
til bekymring på grund af den tværpolitiske formel for valg af bestyrelsesmedlemmer og deres
politiske tilhørsforhold. Der er fortsat alvorlige betænkeligheder med hensyn til
uafhængigheden af medietilsynsmyndigheden i Serbien, og forsinkelser og mangler i
udvælgelsesproceduren for dens ledelse undergraver offentlighedens tillid til processen.
Øget gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab
Gennemsigtighed i medieejerskab giver brugerne mulighed for at foretage bedre informerede
vurderinger, da medieejere direkte eller indirekte kan kontrollere eller påvirke redaktionelle
beslutninger og nyhedsindhold. Der er sket en positiv udvikling i Kroatien og Grækenland med
oprettelse eller udvidelse af onlineejerskabsregistre eller effektiv overvågning heraf. I Frankrig
er en national database over medieejerskab ved at blive etableret af tilsynsmyndigheden. I
Letland vil ændringer af presseloven gøre registrering af massemedietjenesteudbydere og
oplysninger om reelt ejerskab obligatorisk.
I andre lande er situationen blandet. I Montenegro er reglerne om gennemsigtighed i
oplysninger om medieejerskab blevet forbedret, men kun i forhold til medieudbydere. I Serbien
er foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden i ejerskabsstrukturerne og den offentlige
finansiering af mediesektoren kun delvist blevet gennemført.
Der er fortsat udfordringer med hensyn til gennemsigtighed i medieejerskab i Bulgarien,
Tjekkiet, Nederlandene, Cypern og Spanien, selv om der er sket visse forbedringer i Bulgarien,
og der også forventes forbedringer i Spanien, hvis afventende ny lovgivning vedtages. I
Albanien har den høje koncentration af medieejerskab fortsat en negativ indvirkning på
mediernes uafhængighed.
Beskyttelse af medierne mod politisk pres og utilbørlig indflydelse
Mediernes uafhængighed kan undermineres af politisk pres og utilbørlig indflydelse.
Sikkerhedsforanstaltninger mod politisering af public service-medier og gennemsigtige regler
for tildeling af statslig reklame er vigtige for at forhindre et sådant pres.
Statslig reklame omfatter alle offentlige myndigheders eller enheders anvendelse af budgettet
på alle niveauer til reklame og kampagner. Hvis disse ressourcer tildeles uigennemsigtigt eller
uretfærdigt, kan de bruges som et redskab til politisk indflydelse. Forordningen om mediefrihed
tager fat på dette problem ved at fastsætte krav til tildelingskriterier og -procedurer og om, at
offentlige myndigheder offentliggør de beløb, der anvendes årligt.
Udkast til lovgivning er under udarbejdelse med henblik på specifikt at behandle dette
spørgsmål i Cypern, Malta, Slovakiet og Polen. Selv om reglerne om gennemsigtighed i statslig
reklame fortsat gennemføres korrekt, er en retfærdig fordeling af statslig reklame fortsat
genstand for diskussion i Østrig. Der er ikke vedtaget eller planlagt foranstaltninger til
regulering af distributionen af statslig reklame til medieforetagender i Ungarn. I Rumænien har
politiske partiers og statslige myndigheders finansiering af private medier ført til en stigning i
uigennemsigtig politisk reklame. Blandt udvidelseslandene er der i Albanien fortsat mangler
med hensyn til en retfærdig fordeling af statslig reklame og andre statsmidler. I
Nordmakedonien har genindførelsen af statsfinansieret reklame fået kritik fra medieeksperter
og civilsamfundsorganisationer.
Selv om hver medlemsstat er ansvarlig for finansieringen af public service-medier77
, har
forordningen om mediefrihed til formål at sikre, at de fungerer uafhængigt. Det gør den ved at
kræve garantier for tilstrækkelige, bæredygtige og forudsigelige finansielle ressourcer og ved
77
Så længe EU's handels- og konkurrenceregler overholdes. Jf. protokol til traktaterne (nr. 29) om offentlig
radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne.
27
at fremme gennemsigtighed i forbindelse med udnævnelser og afskedigelser af ledelsen.
Reformer, der har til formål at styrke de nationale public service-radio- og TV-selskabers
uafhængighed, er blevet vedtaget i Tjekkiet, hvilket præciserer public service-mediernes
opgaver og sikrer mere bæredygtig finansiering. I Portugal er der indgået en ny kontrakt med
public service-medieudbyderen, og dennes ressourcer er blevet styrket.
Reformer er stadig i gang eller er under forberedelse i Cypern, Estland, Finland, Irland, Letland,
Sverige, Danmark, Bulgarien Frankrig, Italien, Nederlandene og Polen. I Grækenland har de
nye udnævnelsesprocedurer for administrative organer medført positive ændringer, samtidig
med at der fortsat er betænkeligheder med hensyn til de lovgivningsmæssige rammer og public
service-mediernes politiske uafhængighed. Der er også fortsat bekymringer i Slovakiet for så
vidt angår loven fra juli 2024 om opløsning af det offentlige radio- og tv-selskab og oprettelse
af en ny enhed. Der er endnu ikke blevet gjort noget ved tidligere udtrykte bekymringer med
hensyn til public service-mediernes uafhængige forvaltning og redaktionelle uafhængighed i
Rumænien, Malta og Ungarn. I Albanien og Serbien er bekymringerne med hensyn til det
offentlige radio- og tv-selskabs uafhængighed blevet større.
Adgang til oplysninger
Retten til at få adgang til oplysninger fra offentlige myndigheder er afgørende for, at
journalister kan udføre deres undersøgelsesarbejde. Det er også et vigtigt redskab til
gennemsigtighed og ansvarlighed for civilsamfundet og borgerne som helhed. Estland,
Luxembourg, Belgien, Nederlandene, Bulgarien, Danmark og Grækenland har truffet
yderligere foranstaltninger, selv om effektiviteten af de lovgivningsmæssige ændringer i
praksis ofte skal kontrolleres.
Der er gjort en vis indsats i flere andre medlemsstater, hvor der tidligere er konstateret
problemer, f.eks. Finland og Rumænien, mens der ikke er taget yderligere skridt i Spanien. I
Italien er regler for offentliggørelse af visse retslige oplysninger i forbindelse med straffesager
fortsat en kilde til bekymring for journalister. I Montenegro forestår der stadig ændringer af
den retlige ramme for adgang til oplysninger, og der er betydelige udfordringer med hensyn til
at sikre en effektiv gennemførelse heraf.
Forbedring af journalisters sikkerhed og beskyttelse og håndtering af juridiske trusler og
urimelige retssager mod offentlig deltagelse
Journalister står fortsat over for fysiske og juridiske trusler, og deres sikkerhed bringes
yderligere i fare af onlinesmædekampagner i nogle medlemsstater. Som opfølgning på
Kommissionens henstilling fra 2021 om journalisters og andre mediefolks sikkerhed78
har flere
medlemsstater og udvidelseslande vedtaget særlige handlingsplaner og har taget skridt til at
oprette særlige støttestrukturer til fremme af journalisters sikkerhed.
Strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) er en særlig form for chikane, der
har til formål at bringe journalister og menneskerettighedsforkæmpere, som beskæftiger sig
med spørgsmål af offentlig interesse, til tavshed med det formål at skabe en afskrækkende
virkning på medie- og ytringsfriheden. Siden maj 2024 har der eksisteret EU-lovgivning til
bekæmpelse af grænseoverskridende SLAPP-retssager79
, og medlemsstaterne opfordres til at
tilpasse beskyttelsesforanstaltningerne, så de også omfatter nationale sager. Desuden
indeholder forordningen om mediefrihed bestemmelser om beskyttelse af journalistiske kilder
og fortrolig kommunikation, navnlig mod brug af indgribende overvågningsværktøjer.
78
Kommissionens henstilling af 16. september 2021.
79
Direktiv 2024/1069 om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse krav eller
urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement").
28
EU-lovgivningen og Kommissionens særlige henstilling om SLAPP80
har bidraget til at
stimulere yderligere skridt i den nationale lovgivning. Belgien har truffet foranstaltninger til at
styrke retsbeskyttelsen for journalister, f.eks. ved at afkriminalisere injurier og indføre
strengere straffe for forbrydelser begået mod journalister. Grækenland og Irland er også gået
over til at indføre specifikke proceduremæssige garantier, og Irland er i færd med at revidere
sin injurielovgivning. I Estland er journalistforbundet blevet udpeget som nationalt
kontaktpunkt for SLAPP-spørgsmål. I Polen har regeringen til hensigt at begrænse straffen for
injurier. På den anden side er reformen af injurieordningen gået i stå i Italien og er ikke blevet
videreført i Slovakiet.
Mere generelt er der med hensyn til journalisters sikkerhed sket en positiv udvikling i nogle
medlemsstater, bl.a. som følge af henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen 2024. I
Grækenland fortsætter bestræbelserne på at øge bevidstheden om SLAPP-retssager rettet mod
journalister. I Luxembourg har regeringen forpligtet sig til at styrke beskyttelsen af journalister,
og i Sverige har den nationale medietilsynsmyndighed fået til opgave at overvåge journalisters
sikkerhed. I Montenegro fortsætter myndighederne med at levere hurtige og effektive
institutionelle og retshåndhævende reaktioner på nye tilfælde af verbal og fysisk vold mod
journalister. På den anden side sker der ingen fremskridt med reformprocesserne i Bulgarien
og Malta på trods af bekymringer om journalisters sikkerhed og deres arbejdsvilkår. I Serbien
er journalisters sikkerhed blevet en kilde til stigende bekymring.
4.4 Andre institutionelle spørgsmål i forbindelse med kontrolforanstaltninger
Et velfungerende system med institutionel kontrol og balance er kernen i retsstatsprincippet.
Det sikrer de statslige myndigheders funktion, samarbejde og ansvarlighed, således at de
beføjelser, de udøver, er underlagt andres kontrol.
Forfatningsreformer og debatter, der påvirker kontrolforanstaltningerne
I nogle medlemsstater er der taget skridt til at styrke det forfatningsmæssige system med
kontrol og balance. I Nederlandene har de statslige myndigheder taget en række initiativer for
at følge op på forslagene fra den statslige retsstatskommission. I Bulgarien er
forfatningsreformen, der begrænser præsidentens beføjelser i proceduren for udnævnelse af en
midlertidig regering, underlagt en anden forfatningsmæssig kontrol. I Italien fortsætter de
parlamentariske drøftelser i forbindelse med udkastet til forfatningsreform, der har til formål
at øge regeringens stabilitet og indføre direkte valg af premierministeren. I Malta har en
lovgivningsmæssig reform, der øger tærsklen for borgernes direkte indgivelse af andragender
til retlig undersøgelse, rejst kritik fra nogle interessenter om dens potentielle indvirkning på
retsforfølgning af lovovertrædelser på højt niveau.
Kontrolforanstaltningerne er særlig vigtige i krisetider, hvor hasteforanstaltninger kan blive
nødvendige. I disse tilfælde er det vigtigt med sikkerhedsforanstaltninger såsom
tidsbegrænsning af disse foranstaltninger, som sikrer, at de er strengt nødvendige og
forholdsmæssige, og med tilsyn og kontrol. I Sverige har regeringen fremsat et forslag til
ændring af forfatningen for at skabe en ramme for bedre håndtering af alvorlige kriser. På den
anden side anvender regeringen i Ungarn fortsat sine nødbeføjelser i vid udstrækning, hvilket
undergraver retssikkerheden og påvirker virksomhedernes drift i det indre marked.
Lovgivningsprocessens inklusivitet, kvalitet og gennemsigtighed
Det er afgørende for god lovgivning og retssikkerhed, at der findes en gennemsigtig, ansvarlig,
demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces. Flere medlemsstater har taget skridt til at
80
Kommissionens henstilling C(2022) 2428 af 27. april 2022. Henstillingen, der vedrører nationale sager, og
direktivet, der omfatter grænseoverskridende sager, supplerer hinanden.
29
forbedre høringen af interessenter i lovgivningsprocessen. Cypern har indført systematisk brug
af en onlineplatform, der i væsentlig grad bidrager til at forbedre høringen af interessenter. I
Estland har en refleksionsproces identificeret områder, hvor høringsprocessen kan forbedres
yderligere. Medlemsstaterne undersøger også mulighederne for at forbedre kvaliteten af
lovgivningsprocessen. I Danmark er reglerne for lovgivningsprocessen blevet ændret for at
give Folketinget mere tid til at overveje lovgivning. I Grækenland fortsætter den positive
tendens med at undgå fremskyndede lovgivningsprocedurer, og den lovbestemte tidsramme for
offentlige høringer overholdes, samtidig med at deltagelsen og gennemsigtigheden i
lovgivningsprocessen kan forbedres yderligere.
I andre medlemsstater er der fortsat mangler med hensyn til inddragelsen af interessenter i
lovgivningsprocessen. I Slovakiet giver praksis, der tilsidesætter interessenters inddragelse i
lovgivningsprocessen, og hyppig anvendelse af hasteprocedurer fortsat anledning til
bekymring. I Malta er der ikke taget yderligere skridt til at indføre en formel ramme for
offentlighedens deltagelse i lovgivningsprocessen, selv om regeringen har erklæret, at den
havde til hensigt at oprette en ny afdeling for offentlig høring. I Bulgarien står den praktiske
gennemførelse af reglerne for lovgivning stadig over for udfordringer, og der er fortsat
bekymring over kvaliteten af lovgivningsprocessen.
I Albanien er der fortsat udfordringer med hensyn til kvaliteten af lovgivningsprocessen,
herunder effektiviteten af offentlige høringer. Sidstnævnte er også et problem i Montenegro. I
Nordmakedonien er der fortsat mangler med hensyn til indførelsen af processer for inklusiv og
evidensbaseret politikudformning. I Serbien var Parlamentets effektivitet og tilsynsfunktion
fortsat hæmmet af den lave hyppighed af møder og manglen på reel politisk debat.
Vigtige udviklinger hos de øverste domstole og forfatningsdomstolene med hensyn til
kontrolforanstaltninger
Forfatningsdomstole spiller en central rolle for en effektiv anvendelse af EU-retten og med
hensyn til at sikre integriteten af EU's retsorden, og de er centrale aktører i
kontrolforanstaltningerne. Selv om oprettelsen af forfatningsdomstole og deres
sammensætning og virke henhører under medlemsstaternes kompetence, skal medlemsstaterne
under udøvelsen af denne kompetence overholde EU-retten og EU's værdier.
I nogle medlemsstater havde forfatningsdomstolens afgørelser store konsekvenser for
kontrolforanstaltningerne. I Bulgarien gennemgik forfatningsdomstolen valgresultaterne fra
flere valgsteder og fandt, at valget af 16 parlamentsmedlemmer var ulovligt. Dette førte til en
ny beregning af pladserne og de partier, der var repræsenteret i Parlamentet. I Rumænien, blev
præsidentvalget gentaget i 2025 efter forfatningsdomstolens afgørelse om at annullere den
første valgrunde. I Tjekkiet er der blevet anvendt forfatningsmæssige grænser på en
procedureteknik, der tillader sene ændringer, som ikke har noget at gøre med indholdet af et
lovgivningsforslag. I Polen er de love, der skal afhjælpe de alvorlige betænkeligheder i
forbindelse med forfatningsdomstolen, endnu ikke trådt i kraft, og regeringen arbejder på et
revideret forslag.
I Albanien er forfatningsdomstolen fortsat med at fungere effektivt, mens forfatningsdomstolen
i Nordmakedonien har fået styrket sin rolle i overvågningen og håndhævelsen af sine
afgørelser. I Montenegro opstod der en dyb institutionel og politisk krise i forbindelse med
parlamentets beslutning om ensidigt at erklære en dommer ved forfatningsdomstolen
pensioneret, hvilket gav anledning til bekymring med hensyn til respekten for
forfatningsdomstolens uafhængighed. I Serbien giver det forhold, at fire stillinger ved
forfatningsdomstolen fortsat er ledige, anledning til bekymring, da det har haft en negativ
indvirkning på domstolens effektivitet.
30
Ombudsmænd, nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre uafhængige myndigheder
Nationale menneskerettighedsinstitutioner81
, ombudsmænd82
, ligestillingsorganer og andre
uafhængige myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme respekten for
retsstatsprincippet og er et væsentligt element i kontrolforanstaltningerne. I nogle
medlemsstater gøres der en løbende indsats for at styrke disse institutioner. I Nederlandene har
Institut for Menneskerettigheder truffet foranstaltninger til at løse sine forvaltningsmæssige
problemer, og i Litauen har de parlamentariske ombudsmænd fået forlænget deres mandat med
styrkede ressourcer. I Luxembourg er en reform med henblik på at knytte den rådgivende
kommission for menneskerettigheder til parlamentet i stedet for statsministeriet stadig i gang.
I Østrig har regeringen i sit program forpligtet sig til gennemsigtighed og objektivitet med
hensyn til udnævnelser til stillinger på højt niveau hos uafhængige myndigheder, som fortsat
er et område, der er udsat for politisering. I Bulgarien fortsætter nogle uafhængige og
regulerende myndigheder med at operere med et udløbet mandat, og fornyelsesprocedurerne
er blevet relanceret. I Kroatien er der taget betydelige skridt til at forbedre opfølgningen på
folkeombudsmandens henstillinger og adgangen til oplysninger.
I andre medlemsstater står nationale menneskerettighedsinstitutioner, ombudsmænd og andre
uafhængige myndigheder fortsat over for udfordringer. I Belgien gav det føderale
menneskerettighedsinstitut udtryk for betænkeligheder med hensyn til det interføderale
ligestillingsorgans budget. Institut for Menneskerettigheder i Rumænien står over for alvorlige
problemer med mangel på menneskelige og finansielle ressourcer.
For så vidt angår de fire medlemsstater, der endnu ikke havde oprettet en national
menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med FN's Parisprincipper, har Tjekkiet nu
oprettet en. I Rumænien er der derimod endnu ikke truffet endelig afgørelse om akkreditering
af nationale menneskerettighedsinstitutioner. Selv om fem lovforslag stadig er under
behandling i parlamentet i Italien, er der ikke truffet konkrete foranstaltninger til at oprette en
national menneskerettighedsinstitution. I Malta har regeringen arbejdet på at oprette en national
menneskerettighedsinstitution, men et lovforslag er endnu ikke blevet forelagt parlamentet.
For så vidt angår udvidelseslandene er der i Montenegro ved at blive udarbejdet en ny lov om
ombudsmandsinstitutionen for fuldt ud at bringe den i overensstemmelse med
Parisprincipperne og opnå A-statusakkreditering.
Gennemførelse af domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og nationale
domstole
Siden 2022 har landekapitlerne indeholdt tal om gennemførelsen af ledende domme fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Menneskerettighedsdomstolen), som er en vigtig
indikator for, hvordan retsstatsprincippet fungerer i et land. Resultaterne varierer fra
medlemsstat til medlemsstat. I hele EU er ca. 45,7 % af Menneskerettighedsdomstolens
ledende domme vedrørende medlemsstaterne fra de seneste ti år endnu ikke gennemført,
hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år83
.
I Danmark er procedurereglerne blevet ændret for at give rigsadvokaten eller en dømt person
mulighed for at anmode om genoptagelse af en sag, der er behandlet i det strafferetlige system,
med henblik på at efterkomme en endelig dom fra Den Europæiske
81
I FN's Parisprincipper, der blev godkendt af FN's Generalforsamling i 1993 (resolution A/RES/48/134),
fastsættes de vigtigste kriterier, som nationale menneskerettighedsinstitutioner skal opfylde. Nationale
menneskerettighedsinstitutioner akkrediteres regelmæssigt af Underudvalget for akkreditering under Den
Globale Alliance af Nationale Menneskerettighedsinstitutioner.
82
Se Venedigkommissionens principper for ombudsmænd.
83
Sidste år var tallet 44 %. Det europæiske gennemførelsesnetværk (2025), skriftligt input.
31
Menneskerettighedsdomstol. I Grækenland blev der tilføjet en ny grund for genoptagelse af
sager i den civile retsplejelov, som giver mulighed for fornyet behandling af en sag efter en
dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der fastslår en tilsidesættelse af retten
til en retfærdig rettergang. I Belgien er offentlige myndigheders efterlevelse af de nationale
domstoles endelige afgørelser fortsat et problem, og der føres fortsat tilsyn med strukturelle
spørgsmål identificeret af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Befordrende ramme for civilsamfundet
Civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere er afgørende for at opretholde
EU's værdier. De fungerer som vagthunde, der henleder opmærksomheden på trusler mod
retsstatsprincippet, fremmer demokratiske værdier og bidrager til at sikre, at magthaverne
holdes ansvarlige. Kommissionen har støttet medlemsstaterne i gennemførelsen af
henstillingen om aktivt medborgerskab, som understreger det fortsatte behov for, at
civilsamfundsorganisationer beskyttes og styrkes for at sikre et blomstrende
civilsamfundsmæssigt råderum84
.
De fleste medlemsstater sikrer fortsat en befordrende og støttende ramme for civilsamfundet,
og civilsamfundets råderum betragtes fortsat som "åbent". Nogle medlemsstater har taget
yderligere skridt til at forbedre det. I Polen er der taget yderligere skridt til at forbedre de
rammer, som civilsamfundet opererer inden for, og interessenter mener, at selv om regeringens
engagement i civilsamfundet og forbedringer af finansieringen heraf befinder sig på et tidligt
stadium, går udviklingen generelt i en god retning. Estland lemper rapporteringsforpligtelserne
for civilsamfundsorganisationer. I Spanien er der fremsat et lovforslag om ændring af loven
om borgersikkerhed for at imødekomme de betænkeligheder, som interessenter tidligere har
givet udtryk for. Der er også taget skridt til at forbedre adgangen til finansiering i Østrig, hvor
gennemførelsen af den nylige reform af skatterammen for civilsamfundsorganisationer har vist
positive resultater, og i Sverige, hvor en ny retlig ramme trådte i kraft i 2025. I Danmark har
regeringen til hensigt at indføre en ny finansieringsmodel. I Irland er der taget skridt til at fjerne
retlige hindringer for adgang til finansiering, og man er nået langt med forberedelserne til en
valgkommissions gennemgang af den nuværende lovgivning.
Den tendens vedrørende stigende udfordringer for civilsamfundet i form af nye retlige
begrænsninger, utilstrækkelig finansiering eller fysiske og verbale angreb, som blev bemærket
i tidligere rapporter, er imidlertid fortsat. I Ungarn hindrer et forringet miljø for
civilsamfundsorganisationer og retsusikkerhed yderligere civilsamfundets råderum.
Parlamentets arbejde med et nyt lovforslag om "gennemsigtighed i det offentlige liv" er blevet
udsat til efteråret, og i sin nuværende form ville det få betydelige konsekvenser for
civilsamfundsorganisationer og medieforetagenders aktiviteter, herunder ved at begrænse
deres adgang til finansiering. I Slovakiet står civilsamfundsmiljøet over for yderligere pres, og
nye rapporterings- og oplysningsforpligtelser medfører en yderligere byrde for
civilsamfundsorganisationer.
Interessenter giver udtryk for bekymring over nye hindringer for retten til at demonstrere i
Belgien. I Nederlandene er civilsamfundsorganisationernes råderum blevet indsnævret og
påvirkes af en kombination af nedskæringer i finansieringen og risici for nye retlige hindringer.
I Tyskland skaber den manglende indsats med hensyn til nonprofitorganisationers status som
skattefritaget fortsat hindringer i praksis. I Italien har en ny sikkerhedslov, der har til formål at
bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet og forbedre den indre sikkerhed, givet
anledning til bekymring blandt interessenter over den mulige indvirkning på civilsamfundets
84
Kommissionens henstilling (EU) 2023/2836 af 12. december 2023 om fremme af inddragelse og effektiv
deltagelse af borgere og civilsamfundsorganisationer i den offentlige politikudformning.
32
råderum og udøvelsen af grundlæggende frihedsrettigheder, mens regeringen i stedet mener, at
de nye bestemmelser skaber en balance mellem retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger
og retten til fri bevægelighed og personlig frihed. I Grækenland er evalueringen af den
eksisterende lovgivningsmæssige ramme for registrering påbegyndt, mens samarbejdet med
civilsamfundsorganisationer stadig skal struktureres regelmæssigt og vedvarende. I Ungarn har
nylige ændringer af lovgivningen og forfatningen samt deres anvendelse i praksis resulteret i
retsusikkerhed for arrangører og deltagere i offentlige forsamlinger, der har til formål at
fremme lighed og mangfoldighed. For så vidt angår udvidelseslandene kan
civilsamfundsorganisationer i Albanien generelt fortsat operere frit, men der er stadig
udfordringer, herunder med hensyn til registreringskrav og begrænset offentlig finansiering. I
Montenegro fungerer civilsamfundsorganisationer i et generelt gunstigt miljø, selv om der dog
fortsat er en række udfordringer. I Nordmakedonien har regeringen iværksat foranstaltninger
til at styrke samarbejdet med civilsamfundet, samtidig med at civilsamfundet har gjort
opmærksom på udfordringer, herunder hadtale på internettet. I Serbien udsættes
civilsamfundsorganisationer i stigende grad for pres og angreb.
Nationale kontrolforanstaltninger i forbindelse med anvendelsen af indgribende
overvågningssoftware ("spyware")
Selv når brugen af spyware er begrundet i den nationale sikkerhed, og i tilfælde, hvor den falder
uden for EU-rettens anvendelsesområde, skal de nationale kontrolforanstaltninger sikre, at der
er truffet forholdsregler. De grundlæggende rettigheder såsom beskyttelse af
personoplysninger, friheden til at modtage og meddele oplysninger, ytringsfriheden samt retten
til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol skal respekteres. EU's
databeskyttelseslovgivning indeholder en omfattende mekanisme for tilsyn og garantier og
finder anvendelse i situationer, hvor spyware anvendes til retshåndhævelsesformål.
Anvendelsen af spyware, reguleringen heraf og de gældende tilsynsmekanismer er også blevet
undersøgt af Venedigkommissionen85
.
Rapporten om retsstatssituationen 2025 er fortsat med at overvåge og rapportere om
udviklingen, mens påstande om ulovlig brug af spyware sætter fokus på nationale
kontrolforanstaltninger. I Grækenland har den retslige efterforskning frikendt alle græske
statslige agenturer og embedsmænd i tilfælde af ansvar for brugen af Predator-spyware, mens
et præsidentdekret, der har til formål at beskytte kommunikationshemmeligheden mod
softwaresporing, endnu ikke er vedtaget. Rapporter om, at journalister har været mål for
Paragon-spywaren i Italien, har vakt bekymring blandt interessenter og været genstand for en
undersøgelse foretaget af det parlamentariske udvalg for republikkens sikkerhed, som i juni
2025 offentliggjorde en rapport, hvoraf det fremgik, at det ikke havde kunnet konstatere, at
italienske efterretningstjenester skulle have brugt spyware mod italienske journalister. I Polen
fortsætter undersøgelsesudvalget om brug af Pegasus-software sine aktiviteter. I Ungarn er
betænkelighederne med hensyn til de proceduremæssige garantier og effektivt tilsyn i tilfælde
af hemmelige overvågningsforanstaltninger, som ikke er knyttet til straffesager, ikke blevet
afhjulpet. I Serbien har civilsamfundet rapporteret, at de serbiske myndigheder ulovligt har
brugt spyware mod journalister, miljøaktivister og andre personer.
4.5 Aspekter vedrørende det indre marked på tværs af de fire søjler
Et effektivt retssystem, bekæmpelse af korruption, god regeringsførelse, retssikkerhed og
forsvarlig lovgivning har alle betydelige økonomiske konsekvenser. De former
85
"Report on a rule of law and human rights compliant regulation of spyware, adopted by the Venice
Commission at its 141st Plenary Session (Venice, 6-7 December 2024)" – Europarådets Venedigkommission.
33
erhvervsklimaet og styrer investeringsbeslutningerne, har indflydelse på det indre markeds
gnidningsløse funktion og påvirker i sidste ende den økonomiske vækst og jobskabelsen.
På grundlag af de nye Eurobarometer-data, der er fremlagt i EU's resultattavle for retlige
anliggender 2025, rapporteres der i landekapitlerne om virksomhedernes opfattelse af de
offentlige udbuds og de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed. Disse
myndigheder er af afgørende betydning for det indre markeds funktion. For så vidt angår
organer til førsteinstanskontrol af offentlige udbud er graden af opfattet uafhængighed højest
for Østrig, Finland og Italien og lavest for Bulgarien, Ungarn og Kroatien. For de nationale
konkurrencemyndigheder er graden af opfattet uafhængighed højest for Østrig, Finland og
Malta og lavest for Ungarn, Bulgarien og Kroatien.
Med hensyn til det opfattede niveau af investeringsbeskyttelse udtrykte over to tredjedele af de
adspurgte virksomheder tillid til Luxembourg, Irland, Finland, Malta, Danmark, Sverige,
Østrig, Slovenien og Nederlandene, mens mindre end en tredjedel udtrykte tillid til Grækenland
og Cypern. Med hensyn til udvidelseslandene udtrykte over halvdelen af de adspurgte
virksomheder tillid til investeringsbeskyttelsen i Montenegro og Serbien og mindre end
halvdelen til investeringsbeskyttelsen i Albanien og Nordmakedonien.
For så vidt angår retsvæsnets funktion er et centralt aspekt set ud fra et indre marked-
perspektiv specialiseringen af domstole og dommere til at behandle handelssager, herunder
sager om grænseoverskridende handel af høj værdi. Nye regler om oprettelse af specialiserede
handelsretter er trådt i kraft i Tyskland med det formål at skabe mere specialiserede og effektive
procedurer for virksomheder i tvister af høj værdi. I Letland fungerer den særlige økonomiske
domstol fortsat effektivt på trods af en samlet stigning i antallet af sager og en midlertidig
reduktion af antallet af aktive dommere. I Polen er der ved at blive oprettet en domstol for
beskyttelse af den digitale forbruger og konkurrence, mens lovforslaget om oprettelse af en ny
handelsret i Malta nu er nået til parlamentet. Ifølge repræsentanter for erhvervslivet bør
idriftsættelsen af handelsretten i Cypern prioriteres, da forsinkelser i retsplejen har en
afskrækkende virkning på virksomhedernes vækst, især SMV'er.
Andre retlige områder, der er til gavn for virksomheder, er tilgængeligheden af alternative
tvistbilæggelsesmekanismer og sagsomkostninger. Bestræbelser på at fremme anvendelsen af
alternativ tvistbilæggelse i Cypern, herunder modernisering af voldgiftsretten, støttes af
erhvervslivet. I Finland har interessenter fra erhvervslivet rapporteret om en gunstig retlig
ramme med hensyn til investeringsbeskyttelse, men de høje omkostninger ved retssager om
intellektuel ejendomsret kan hindre adgangen til domstolsprøvelse. Høje retsafgifter og
fraværet af et loft over retsafgifter kan påvirke adgangen til domstolsprøvelse i Østrig, herunder
for virksomheder. I Estland vil et lovforslag om øgede gebyrer påvirke erhvervsrelaterede
sager.
Udfordringer med hensyn til retsvæsenets effektivitet kan især påvirke virksomheder, hvis
investeringsbeslutninger afhænger af en hurtig behandling af tvister. Dette er tilfældet i Malta,
hvor interessenter mener, at forsinkelser og ineffektivitet ved domstolene hæmmer
erhvervslivets tillid. I Portugal mener interessenter tilsvarende, at effektivitetsmangler i
retssystemet kan hæmme investeringer. I Slovakiet er langvarige administrative procedurer
blevet identificeret som en hindring for virksomhederne, der påvirker deres evne til at opnå de
nødvendige tilladelser og godkendelser.
En effektiv og rettidig håndhævelse af bindende retsafgørelser er også afgørende for
virksomheder, der opererer i hele EU's indre marked. Landekapitlerne indeholder også
systematiske oplysninger om de mekanismer, der er indført for at bistå med gennemførelsen af
domme afsagt af de øverste forvaltningsdomstole i de enkelte medlemsstater.
34
For så vidt angår bekæmpelse af korruption har Grækenland indført et særligt
forvaltningssystem for at mindske bureaukratiet og øge standardiseringen af licensudstedelse
med det formål at beskytte mod potentiel korrupt praksis. I Malta har virksomheder, der er
medlemmer af handelskammeret, forpligtet sig til at anvende foranstaltninger til bekæmpelse
af korruption. I Cypern, hvor interessenter fra erhvervslivet anser offentlige udbud for at være
meget udsat for korruption, forventes regeringens bestræbelser på at forbedre effektiviteten,
ansvarligheden og gennemsigtigheden i forbindelse med offentlige udbud at bidrage til at
forbedre erhvervsklimaet. I Italien digitaliseres offentlige udbud gennem en interinstitutionel
platform for specifikt at imødegå infiltrationsforsøg fra organiseret kriminalitet gennem
korruption. På den anden side oplever virksomheder i Slovakiet et forværret erhvervsklima,
herunder en negativ tendens i de økonomisk-politiske forhold, der påvirker deres aktiviteter. I
Slovenien har nogle i erhvervslivet givet udtryk for bekymring over utilbørlig indflydelse og
interessekonflikter i statsejede virksomheder. I Ungarn har rammeaftaler indgået af
indkøbscentraler gjort det muligt for visse økonomiske aktører at blive førende på markedet
eller opnå en dominerende stilling på bekostning af deres konkurrenter.
Et mediemiljø styret af klare og gennemsigtige regler beskytter ikke blot integriteten af vores
demokratiske rum, men støtter også det indre markeds funktion ved at sikre lige vilkår for
medietjenesteudbydere. De økonomiske udfordringer, som medierne står over for, udgør et
globalt fænomen, der også mærkes i hele Europa. Ud over gennemsigtighed med hensyn til
medieejerskab og en retfærdig og gennemsigtig tildeling af statslig reklame til medieenheder
er gennemsigtige finansieringsordninger til støtte for medieindustrien vigtige i denne
henseende. Sådanne finansieringsordninger har fortsat en positiv indvirkning i Østrig, mens
budgettet for sådanne ordninger er steget betydeligt i Litauen, og der er planlagt reformer af
mediestøttemekanismerne i Danmark og Portugal.
Effektive kontrolforanstaltninger støtte retssikkerheden og stabile lovgivningsmæssige
rammer, der er afgørende for, at virksomheder kan operere under forudsigelige forhold.
Lovgivningsmæssige forenklingsbestræbelser i Frankrig hilses velkommen af virksomhederne.
Selv om interessenter fra erhvervslivet normalt høres om relevant lovgivning i Malta, påpeger
de også, at langsomme lovgivningsprocesser og pludselige ændringer i lovgivningen påvirker
virksomhederne. Lovgivningsmæssig uforudsigelighed, problemer med kvaliteten af
lovgivningen og regelbyrden er fortsat de primære problemer for virksomheder og
civilsamfundsorganisationer i Rumænien. Virksomheder har identificeret ustabil, hurtigt
skiftende lovgivning som en stor hindring for erhvervslivet i Grækenland og Bulgarien. I
Cypern betragtes forsinkelser i lovgivningsprocessen og i vedtagelsen af
gennemførelsesretsakter som udfordringer af virksomheder og investorer. I Ungarn udtrykker
virksomhederne bekymring over konsekvenserne for retssikkerheden af regeringens hyppige
anvendelse af nødbeføjelser samt over kvaliteten af lovgivningsprocessen mere generelt.
Udenlandske virksomheder, der opererer i strategiske sektorer, har udtrykt bekymring over
manglende upartiskhed og vilkårlighed i reguleringsafgørelser.
Interessenter har også fremhævet visse hindringer i forbindelse med grænseoverskridende
investeringsbeskyttelse. I Kroatien har erhvervslivets interessenter peget på retssystemets
effektivitet og kvalitet samt kvaliteten af og hyppige ændringer i lovgivningen som de største
udfordringer for investeringer. I Letland er det udenlandske investorers opfattelse, at visse
udviklinger, f.eks. i håndteringen af store offentlige kontrakter, har en negativ indvirkning på
erhvervsklimaet. Interessenterne i erhvervslivet påvirkes også af den måde, hvorpå høringer
gennemføres. I Belgien og Tjekkiet rapporterer interessenter fra erhvervslivet generelt, at de er
tilfredse med inddragelsen af dem i udarbejdelsen af lovgivning. I Rumænien mener
civilsamfundsorganisationer og virksomheder, at offentlige høringer ofte kun handler om at
kunne krydse af på en liste, at høringen er gennemført, idet fristerne er meget korte, og der ikke
35
gives feedback på trods af lovkrav. I Litauen mener erhvervslivets interessenter, at de korte
tidsrammer for offentlige høringer har en negativ indvirkning på beskyttelsen af investorer.
5. KONKLUSION
Dette års rapport om retsstatssituationen bekræfter den positive udvikling i flere medlemsstater
og viser, at den årlige retsstatscyklus stimulerer reformerne. Som i de foregående år er arbejdet
med nationale reformer fortsat på områder som retsvæsenets uafhængighed, bekæmpelse af
korruption, mediepluralisme og institutionel kontrol og balance. Selv om fremskridtene er
ujævne, og der fortsat er udfordringer i visse medlemsstater, er det overordnede engagement i
processen fortsat stærkt, idet et betydeligt antal af henstillingerne fra 2024 er blevet
imødekommet helt eller delvist.
Tilføjelsen af dimensionen vedrørende det indre marked tilfører rapporten yderligere værdi, og
med tiden kan den udvikles yderligere. Den understreger, hvordan udfordringer vedrørende
retsstatsprincippet direkte kan påvirke den økonomiske tillid, retssikkerheden og den effektive
funktion af Unionens økonomiske ramme. Forudsigelige og gennemsigtige retlige rammer
understøtter grænseoverskridende handel og tillid blandt forbrugere og investorer. En styrkelse
af retsstatsprincippet styrker det indre markeds modstandsdygtighed og integritet. I
overensstemmelse med de politiske retningslinjer vil EU skabe en tættere forbindelse mellem
henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen og den finansielle støtte. Og det vil sikre, at
det fremtidige langsigtede budget indeholder stærke garantier for retsstatsprincippet.
Parallelt hermed vil rapporten om retsstatssituationen blive suppleret med yderligere initiativer.
I 2025 vil Kommissionen foreslå et europæisk demokratiskjold. Det skal sigte mod at styrke
stærke og modstandsdygtige demokratier i EU gennem foranstaltninger, der vil forstærke
situationsbevidstheden og reaktionskapaciteten, befæste demokratiske institutioner, retfærdige
valg og frie medier og øge samfundets modstandsdygtighed og borgernes engagement.
Sideløbende hermed vil EU's første civilsamfundsstrategi nogensinde fremme og beskytte
civilsamfundsorganisationernes rolle i hele EU.
Når den nye årlige cyklus begynder, opfordrer Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet til
at fortsætte både de generelle og de landespecifikke drøftelser på grundlag af rapporten. Det
tilskynder til yderligere dialog på nationalt plan med deltagelse af parlamenter, civilsamfundet,
retsvæsenet og den brede offentlighed. Kommissionen er fortsat fast besluttet på at støtte
medlemsstaterne i gennemførelsen af dette års henstillinger og på at arbejde kollektivt for at
beskytte Unionens kerneværdier.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 8.7.2025
COM(2025) 900 final
ANNEX
BILAG
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Rapport om retsstatssituationen 2025
Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
{SWD(2025) 901 final} - {SWD(2025) 902 final} - {SWD(2025) 903 final} -
{SWD(2025) 904 final} - {SWD(2025) 905 final} - {SWD(2025) 906 final} -
{SWD(2025) 907 final} - {SWD(2025) 908 final} - {SWD(2025) 909 final} -
{SWD(2025) 910 final} - {SWD(2025) 911 final} - {SWD(2025) 912 final} -
{SWD(2025) 913 final} - {SWD(2025) 914 final} - {SWD(2025) 915 final} -
{SWD(2025) 916 final} - {SWD(2025) 917 final} - {SWD(2025) 918 final} -
{SWD(2025) 919 final} - {SWD(2025) 920 final} - {SWD(2025) 921 final} -
{SWD(2025) 922 final} - {SWD(2025) 923 final} - {SWD(2025) 924 final} -
{SWD(2025) 925 final} - {SWD(2025) 926 final} - {SWD(2025) 927 final} -
{SWD(2025) 928 final} - {SWD(2025) 929 final} - {SWD(2025) 930 final} -
{SWD(2025) 931 final}
Offentligt
KOM (2025) 0900 - Meddelelse
Europaudvalget 2025
1
HENSTILLINGER TIL BELGIEN
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Belgien
overordnet set:
• gjort visse yderligere fremskridt med bestræbelserne på at afhjælpe de strukturelle
ressourcemangler i retssystemet under hensyntagen til europæiske standarder for
ressourcer til retssystemet
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til indsatsen for at forbedre retsvæsenets
effektivitet, navnlig for at afkorte varigheden af retssager på grundlag af omfattende
statistiske data
• gjort visse fremskridt med hensyn til at styrke integritetsrammen ved at vedtage regler om
gaver og fordele for parlamentsmedlemmer og begrænsede fremskridt med hensyn til
reglerne om "svingdøre" for regeringen og dens kabinetter
• ikke gjort yderligere fremskridt med hensyn til at afslutte lovgivningsreformen om
lobbyvirksomhed og etablere en ramme, herunder et åbenhedsregister og et
lovgivningsmæssigt fodaftryk, der omfatter både parlamentsmedlemmer og regeringen
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til bestræbelserne på at styrke rammerne for
aktindsigt i officielle dokumenter, navnlig ved at forbedre anmodnings- og
klageprocedurerne, under hensyntagen til europæiske standarder for aktindsigt i officielle
dokumenter
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til foranstaltninger, der sikrer, at de offentlige
myndigheder overholder de nationale domstoles og Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols endelige afgørelser.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om de relevante forpligtelser i den nationale
genopretnings- og resiliensplan, henstilles det til Belgien at:
• fortsætte de igangværende bestræbelser på at afhjælpe de strukturelle ressourcemangler i
retssystemet under hensyntagen til europæiske standarder for ressourcer til retssystemet
• fortsætte den igangværende indsats for at forbedre retsvæsenets effektivitet, navnlig for at
afkorte varigheden af retssager baseret på omfattende statistiske data
• styrke integritetsrammen, herunder ved at vedtage regler om gaver til og fordele for
parlamentsmedlemmer og regler om "svingdøre" for regeringen og dens kabinetter
• afslutte lovgivningsreformen om lobbyvirksomhed og etablere en ramme, herunder et
åbenhedsregister og et lovgivningsmæssigt fodaftryk, der omfatter både
parlamentsmedlemmer og regeringen
• yderligere fortsætte bestræbelserne på at styrke rammerne for aktindsigt i officielle
dokumenter, navnlig ved at forbedre anmodnings- og klageprocedurerne, under
hensyntagen til europæiske standarder for aktindsigt i officielle dokumenter
• træffe foranstaltninger, der sikrer, at de offentlige myndigheder overholder de nationale
domstoles og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige afgørelser.
2
HENSTILLINGER TIL BULGARIEN
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Bulgarien
overordnet set:
• ikke gjort yderligere fremskridt med hensyn til at tage skridt til at tilpasse den relevante
lovgivningsmæssige ramme for at undgå langvarig forflyttelse af dommere for at besætte
ledige stillinger under hensyntagen til europæiske standarder for forflyttelse af dommere
• ikke gjort yderligere fremskridt med hensyn til at gå videre med udkastet til de
lovændringer, der har til formål at forbedre inspektoratet ved det øverste domstolsråds
funktion og undgå risikoen for politisk indflydelse, navnlig ved at inddrage retslige
organer i udvælgelsen af dets medlemmer
• ikke gjort fremskridt efter afgørelsen om, at proceduren var forfatningsstridig, med
hensyn til at videreføre planerne om at vedtage en mekanisme til indførelse af garantier i
udnævnelsesproceduren for de parlamentsvalgte medlemmer af det øverste anklageråd
med hensyn til at sikre deres uafhængighed og tage hensyn til europæiske standarder,
navnlig i betragtning af rådets rolle i udnævnelsen og afskedigelsen af rigsadvokaten
• endnu ikke gjort fremskridt med hensyn til at sikre en mere effektiv efterforskning og
opnå solide resultater med hensyn til retsforfølgelse og endelige domme i
korruptionssager på højt niveau og visse yderligere fremskridt med hensyn til den
institutionelle reform af kommissionen for korruptionsbekæmpelse
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at forbedre integriteten af personer i
ledelsesfunktioner under hensyntagen til europæiske standarder, navnlig ved at sikre, at
der indføres klare integritetsstandarder for regeringen samt en passende
sanktionsmekanisme
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at forbedre gennemsigtigheden i
tildelingen af statslig annoncering, navnlig statslig annoncering, der indgås kontrakt om
gennem formidlere såsom mediebureauer.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen og de relevante landespecifikke henstillinger som led i det europæiske
semester, henstilles det til Bulgarien at:
• tage skridt til at tilpasse den relevante lovgivningsmæssige ramme for at undgå langvarig
forflyttelse af dommere for at besætte ledige stillinger under hensyntagen til europæiske
standarder for forflyttelse af dommere
• gå videre med udkastet til de lovændringer, der har til formål at forbedre inspektoratet ved
det øverste domstolsråds funktion og undgå risikoen for politisk indflydelse, navnlig ved
at inddrage retslige organer i udvælgelsen af dets medlemmer
• genoptage processen med at reformere det øverste retsråd, især dets sammensætning, for
at sikre dets uafhængighed og effektivitet under hensyntagen til europæiske standarder for
domstolsråd
• sikre solide resultater med hensyn til efterforskning, retsforfølgelse og endelige domme i
korruptionssager på højt plan og tage yderligere skridt til at sikre en effektiv indsats fra
kommissionen for korruptionsbekæmpelses side
3
• forbedre integriteten af personer i ledelsesfunktioner under hensyntagen til europæiske
standarder, navnlig ved at sikre, at der indføres klare integritetsstandarder for regeringen
samt en passende sanktionsmekanisme
• færdiggøre arbejdet med at forbedre gennemsigtigheden i tildelingen af statslig
annoncering, navnlig statslig annoncering, der indgås kontrakt om gennem formidlere
såsom mediebureauer
• styrke kvaliteten af lovgivningsprocessen ved at sikre brugen af offentlige høringer og
konsekvensanalyser for lovgivningsinitiativer fra Parlamentet.
4
HENSTILLINGER TIL TJEKKIET
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Tjekkiet
overordnet set:
• gjort visse fremskridt med hensyn til at håndtere aflønning af dommere og til at øge
lønniveauet for dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet under hensyntagen
til europæiske standarder for ressourcer til og lønniveauet i retssystemet
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at træffe foranstaltninger til at afkorte
varigheden af retssager og sikre en uafhængig efterforskning og retsforfølgelse i
korruptionssager på højt niveau
• fuldt ud gennemført den del af henstillingen, der supplerer de eksisterende regler om
lobbyvirksomhed, i et forsøg på at styrke integritetsrammen for alle medlemmer af
Parlamentet, men ikke gjort fremskridt med hensyn til at supplere de eksisterende regler
om "svingdøre"
• ikke gjort yderligere fremskridt med at fremme yderligere reformer vedrørende
gennemsigtighed i oplysninger om medieejerskab
• fuldt ud gennemført henstillingen om at sikre, at der findes regler for eller mekanismer til
at yde finansiering til public service-medier, som er passende for gennemførelsen af deres
public service-opgave, samtidig med at deres uafhængighed sikres
• fuldt ud gennemført henstillingen om at fortsætte med at fremme de lovgivningsmæssige
ændringer med henblik på at oprette en national menneskerettighedsinstitution under
hensyntagen til FN's Parisprincipper.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen, henstilles det til Tjekkiet at:
• træffe yderligere foranstaltninger til at afkorte varigheden af retssager og sikre en
uafhængig efterforskning og retsforfølgelse i korruptionssager på højt niveau
• træffe yderligere foranstaltninger til at styrke integritetsrammen for
parlamentsmedlemmer, navnlig ved at supplere de eksisterende regler om "svingdøre"
• genoptage revisionen af lovgivningen om interessekonflikter, herunder hvad angår reelt
ejerskab
• gøre fremskridt med yderligere reformer vedrørende gennemsigtighed i oplysninger om
medieejerskab.
5
HENSTILLINGER TIL DANMARK
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Danmark
overordnet set:
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at afslutte revisionen af retshjælpssystemet
under hensyntagen til europæiske standarder for retshjælp
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at indføre regler om "svingdøre" for ministre og om
lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, der
indgives af personer i ledelsesfunktioner
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at fremme processen med at reformere
loven om offentlighed i forvaltningen med henblik på at styrke retten til aktindsigt,
navnlig ved at begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt, under
hensyntagen til de europæiske standarder for aktindsigt i officielle dokumenter.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, henstilles det til Danmark at:
• intensivere bestræbelserne på at afslutte revisionen af retshjælpssystemet under
hensyntagen til europæiske standarder for retshjælp
• indføre regler om "svingdøre" for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig
kontrol med indberetninger af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner
• fortsætte med at videreføre processen med at reformere loven om offentlighed i
forvaltningen med henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse
begrundelserne for afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til de
europæiske standarder for aktindsigt i officielle dokumenter.
6
HENSTILLINGER TIL TYSKLAND
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Tyskland
overordnet set:
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at træffe foranstaltninger til at sikre et
passende lønniveau for dommere og anklagere under hensyntagen til europæiske
standarder for lønniveauet i retssystemet
• ikke gjort yderligere fremskridt med hensyn til yderligere at styrke det
"lovgivningsmæssige fodaftryk" ved at offentliggøre alle interesserepræsentanters input
til lovgivningen og ved at udvide anvendelsesområdet til at omfatte den parlamentariske
fase af lovgivningsproceduren
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at styrke de eksisterende regler om
"svingdøre" ved at øge længden af afkølingsperioder for forbundsministre og
statssekretærer i forbundsdagen (Bundestag)
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at gå videre med planen om at skabe et
retsgrundlag for pressens ret til oplysninger fra forbundsmyndighederne under
hensyntagen til europæiske standarder for aktindsigt
• ikke gjort fremskridt med hensyn til planen om at tilpasse nonprofitorganisationers
skattefritagelse for at tackle de udfordringer for deres drift, som de nugældende regler
indebærer i praksis, under hensyntagen til europæiske standarder for finansiering af
civilsamfundsorganisationer.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, henstilles det til Tyskland at:
• træffe foranstaltninger for at øge retsvæsenets ressourcer og imødegå
rekrutteringsudfordringer under hensyntagen til europæiske standarder for ressourcer til
retssystemet
• intensivere indsatsen for at styrke det "lovgivningsmæssige fodaftryk" med henblik på at
skabe en omfattende offentlig registrering af lobbyinput og udvide dette til også at
omfatte den parlamentariske fase af lovgivningsproceduren
• gå videre med at skabe et retsgrundlag for pressens ret til oplysninger fra
forbundsmyndighederne under hensyntagen til europæiske standarder for aktindsigt
• tage skridt til at tilpasse nonprofitorganisationers skattefritagelse for at tackle de
udfordringer for organisationernes drift, som de nugældende regler indebærer i praksis,
under hensyntagen til europæiske standarder for finansiering af
civilsamfundsorganisationer.
7
HENSTILLINGER TIL ESTLAND
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Estland
overordnet set:
• gjort visse fremskridt med hensyn til at fortsætte bestræbelserne på at reformere rådet for
domstolsadministration under hensyntagen til europæiske standarder for domstolsråd
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at fremme bestræbelserne på at sikre en
konsekvent og effektiv gennemførelse af retten til adgang til oplysninger under
hensyntagen til europæiske standarder for aktindsigt i officielle dokumenter
• fuldt ud gennemført henstillingen om at sikre en effektiv offentlig høring i forbindelse
med lovgivningsprocessen.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, henstilles det til Estland at:
• fortsætte de igangværende bestræbelser på at reformere rådet for domstolsadministration
under hensyntagen til europæiske standarder for domstolsråd
• gøre yderligere fremskridt med bestræbelserne på at sikre en konsekvent og effektiv
gennemførelse af retten til adgang til oplysninger under hensyntagen til europæiske
standarder for aktindsigt i officielle dokumenter.
8
HENSTILLINGER TIL IRLAND
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Irland
overordnet set:
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at fremme det nødvendige
lovgivningsarbejde med henblik på at reducere sagsomkostningerne for at sikre effektiv
adgang til domstolsprøvelse under hensyntagen til europæiske standarder for
uforholdsmæssigt store sagsomkostninger og deres indvirkning på adgangen til
domstolene
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at styrke den eksisterende etiske ramme,
herunder overvågnings- og håndhævelseskapaciteten i kommissionen for standarder i
offentlige hverv og styrke og digitalisere systemet til indberetning af aktiver
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at gennemføre reformen af injurieloven
(Defamation Act) for at forbedre arbejdsforholdene for journalister under hensyntagen til
europæiske standarder for beskyttelse af journalister
• gjort visse fremskridt med hensyn til at sikre, at der findes regler for eller mekanismer til
at yde finansiering til public service-medier, der er passende for gennemførelsen af deres
public service-opgave, samtidig med at deres uafhængighed sikres.
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at imødegå juridiske hindringer for
civilsamfundsorganisationers adgang til finansiering som led i reformen af valgloven.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, henstilles det til Irland at:
• fortsætte lovgivningsarbejdet med henblik på at reducere sagsomkostningerne for at sikre
effektiv adgang til domstolsprøvelse under hensyntagen til europæiske standarder for
uforholdsmæssigt store sagsomkostninger og deres indvirkning på adgangen til
domstolene
• fortsætte bestræbelserne på at styrke den eksisterende etiske ramme, herunder
overvågnings- og håndhævelseskapaciteten i kommissionen for standarder i offentlige
hverv og styrke og digitalisere systemet til indberetning af aktiver
• færdiggøre reformen for at sikre finansiering af public service-medier, der er passende for
opfyldelsen af deres public service-opgave, samtidig med at deres uafhængighed
garanteres
• afslutte reformen af injurieloven (Defamation Act) for at forbedre arbejdsforholdene for
journalister under hensyntagen til europæiske standarder for beskyttelse af journalister
• fortsætte de igangværende bestræbelser på at imødegå juridiske hindringer for
civilsamfundsorganisationers adgang til finansiering som led i reformen af valgloven.
9
HENSTILLINGER TIL GRÆKENLAND
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Grækenland
overordnet set:
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at fortsætte indsatsen for at skabe solide
resultater med hensyn til retsforfølgelse og endelige domme i korruptionssager, herunder
korruption på højt niveau
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til yderligere at fremme processen med at vedtage
lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige garantier vedrørende beskyttelse af
journalister, navnlig med hensyn til urimelige retssager mod journalister og deres
sikkerhed, i overensstemmelse med det vedtagne aftalememorandum og under
hensyntagen til europæiske standarder for beskyttelse af journalister
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at intensivere indsatsen for at sikre en
effektiv og rettidig høring af interessenter om udkast til lovgivning i praksis, herunder ved
at overholde den lovbestemte tidsramme for offentlig høring
• gjort begrænsede fremskridt med evalueringen af de eksisterende retlige rammer for
registrering af civilsamfundsorganisationer og etableringen af en struktureret dialog.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen og de relevante landespecifikke henstillinger som led i det europæiske
semester, henstilles det til Grækenland at:
• fortsætte bestræbelserne på at skabe solide resultater med hensyn til retsforfølgelse og
endelige domme i korruptionssager, herunder korruption på højt niveau
• forbedre rammerne for lobbyvirksomhed, herunder ved at gennemgå definitionen af en
lobbyist og sikre en effektiv gennemførelse
• fortsætte de igangværende bestræbelser på at styrke lovgivningsmæssige og
ikkelovgivningsmæssige garantier vedrørende beskyttelse af journalister, navnlig med
hensyn til urimelige retssager mod journalister og deres sikkerhed, i overensstemmelse
med det vedtagne aftalememorandum og under hensyntagen til europæiske standarder for
beskyttelse af journalister
• udvikle en regelmæssig og vedvarende struktureret dialog med
civilsamfundsorganisationer, og forenkle registreringskravene for
civilsamfundsorganisationer med henblik på at opretholde en åben ramme for deres
aktiviteter.
10
HENSTILLINGER TIL SPANIEN
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Spanien
overordnet set:
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at styrke statutten for rigsadvokaten,
navnlig med hensyn til adskillelsen af rigsadvokatens og regeringens embedsperiode,
under hensyntagen til de europæiske standarder for anklagemyndighedens selvstændighed
og uafhængighed
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at forny domstolsrådet og fremme processen
med henblik på at tilpasse udnævnelsesproceduren for dets dommermedlemmer under
hensyntagen til europæiske standarder for domstolsråd
• gjort visse fremskridt med hensyn til at fortsætte med at vedtage lovgivning om
lobbyvirksomhed, herunder oprettelse af et obligatorisk offentligt register over lobbyister
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at intensivere indsatsen for at tackle
udfordringerne i forbindelse med varigheden af efterforskningen og retsforfølgelsen for at
øge effektiviteten af behandlingen af korruptionssager på højt plan, herunder ved at
afslutte reformen af strafferetsplejeloven
• gjort visse fremskridt med hensyn til at styrke reglerne om interessekonflikter og
indberetning af aktiver for personer i ledelsesfunktioner, herunder ved at styrke den
uafhængighed og sanktionsbeføjelse, som kontoret for interessekonflikter har
• ikke gjort yderligere fremskridt med hensyn til at fremme styrkelsen af adgangen til
oplysninger, navnlig gennem revision af loven om officielle hemmeligheder, under
hensyntagen til europæiske standarder for aktindsigt i officielle dokumenter.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen og de relevante landespecifikke henstillinger som led i det europæiske
semester, henstilles det til Spanien at:
• fortsætte de igangværende bestræbelser på at styrke statutten for rigsadvokaten, navnlig
med hensyn til adskillelsen af rigsadvokatens og regeringens embedsperiode, under
hensyntagen til de europæiske standarder for anklagemyndighedens selvstændighed og
uafhængighed
• fremme processen med henblik på at tilpasse udnævnelsesproceduren for domstolsrådets
dommermedlemmer under hensyntagen til europæiske standarder for domstolsråd
• fortsætte den igangværende procedure for at vedtage lovgivning om lobbyvirksomhed,
herunder oprettelse af et obligatorisk offentligt register over lobbyister
• styrke indsatsen for at tackle udfordringerne i forbindelse med varigheden af
efterforskningen og retsforfølgelsen for at øge effektiviteten af behandlingen af
korruptionssager på højt plan, herunder ved at afslutte reformen af strafferetsplejeloven
• gøre fremskridt med lovgivningsprocessen for at styrke reglerne om interessekonflikter
og indberetning af aktiver for personer i ledelsesfunktioner, herunder ved yderligere at
styrke den uafhængighed og sanktionsbeføjelse, som kontoret for interessekonflikter har
11
• gøre fremskridt med hensyn til at styrke adgangen til oplysninger, navnlig gennem
revision af loven om officielle hemmeligheder, under hensyntagen til europæiske
standarder for aktindsigt i officielle dokumenter.
12
HENSTILLINGER TIL FRANKRIG
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Frankrig
overordnet set:
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at afslutte igangværende projekter, der
tager sigte på fuld digitalisering af civile sager og straffesager
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at sikre, at reglerne om lobbyvirksomhed
gælder konsekvent for alle relevante aktører, herunder på øverste ledelsesniveau
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at forbedre gennemsigtigheden af
medieejerskab, navnlig i komplekse ejerskabsstrukturer, på grundlag af de eksisterende
retlige garantier.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, henstilles det til Frankrig at:
• intensivere bestræbelserne på at afslutte igangværende projekter, der tager sigte på fuld
digitalisering af civile sager og straffesager
• fortsætte de igangværende bestræbelser på at sikre, at reglerne om lobbyvirksomhed
gælder konsekvent for alle relevante aktører, herunder på øverste ledelsesniveau, og opnå
fremskridt med lovgivningsprocessen for lovforslagene om lobbyvirksomhed
• færdiggøre igangværende reformer for at forbedre gennemsigtigheden af medieejerskab,
navnlig komplekse ejerskabsstrukturer, på grundlag af de eksisterende retlige garantier.
13
HENSTILLINGER TIL KROATIEN
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Kroatien
overordnet set:
• gjort visse fremskridt med hensyn til at revidere strafferetsplejeloven og loven om
kontoret for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet i overensstemmelse
med strategien til bekæmpelse af korruption med henblik på yderligere at øge
effektiviteten af efterforskningen og retsforfølgelsen af korruption
• endnu ikke gjort fremskridt med hensyn til at intensivere bestræbelserne på at styrke de
retlige rammer og tilsynsmekanismerne for at sikre en retfærdig og gennemsigtig
fordeling af statslig annoncering på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder den
offentlige udbudsprocedure
• gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingen om at fortsætte indsatsen for at tage fat
på problemet med strategiske retssager mod offentligt engagement rettet mod journalister,
herunder ved at revidere injurielovgivningen og tilskynde til bredere anvendelse af
procedureregler, der gør det muligt at afvise grundløse retssager, under hensyntagen til de
europæiske standarder for beskyttelse af journalister
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til yderligere at forbedre opfølgningen på
henstillinger og sikre et mere systematisk svar på ombudsmandens anmodninger om
oplysninger.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen, henstilles det til Kroatien at:
• træffe foranstaltninger for yderligere at forbedre retsvæsenets effektivitet, især med
hensyn til varigheden af retssager i handels- og civilretlige sager anlagt som følge af en
tvist
• videreføre planerne om at revidere strafferetsplejeloven og loven om kontoret for
bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet i overensstemmelse med strategien
til bekæmpelse af korruption med henblik på yderligere at øge effektiviteten af
efterforskningen og retsforfølgelsen af korruption
• intensivere bestræbelserne på at styrke de retlige rammer og tilsynsmekanismerne for at
sikre en retfærdig og gennemsigtig fordeling af statslig annoncering på nationalt,
regionalt og lokalt plan, herunder den offentlige udbudsprocedure
• fortsætte bestræbelserne på at tage fat på problemet med strategiske retssager mod
offentligt engagement rettet mod journalister, herunder ved at revidere
injurielovgivningen og tilskynde til bredere anvendelse af procedureregler, der gør det
muligt at afvise grundløse retssager, under hensyntagen til de europæiske standarder for
beskyttelse af journalister.
14
HENSTILLINGER TIL ITALIEN
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Italien
overordnet set:
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at fortsætte bestræbelserne på yderligere
at forbedre digitaliseringsniveauet for straffedomstole og anklagemyndigheder
• gjort visse fremskridt med hensyn til at vedtage det verserende lovgivningsforslag om
interessekonflikter og begrænsede fremskridt med hensyn til at vedtage omfattende regler
om lobbyvirksomhed for at oprette et operationelt lobbyregister, herunder et
lovgivningsmæssigt fodaftryk
• endnu ikke gjort fremskridt med hensyn til at gribe effektivt og hurtigt ind over for
kanalisering af donationer gennem politiske fonde og foreninger og indføre et samlet
elektronisk register med oplysninger om finansiering af partier og valgkampagner
• gjort visse fremskridt med hensyn til at sikre, at der findes regler for eller mekanismer til
at yde finansiering til public service-medier, som er passende for opfyldelsen af deres
public service-opgave, og garantere deres uafhængighed
• ikke gjort yderligere fremskridt med hensyn til at fortsætte lovgivningsprocessen
vedrørende udkastet til reform af injurieordningen, beskyttelsen af tavshedspligt og
journalistiske kilder og samtidig undgå enhver risiko for negativ indvirkning på
pressefriheden og sikre, at den tager hensyn til europæiske standarder for beskyttelse af
journalister
• ikke gjort yderligere fremskridt med hensyn til at intensivere bestræbelserne på at oprette
en national menneskerettighedsinstitution under hensyntagen til FN's Parisprincipper.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen og de relevante landespecifikke henstillinger som led i det europæiske
semester, henstilles det til Italien at:
• færdiggøre det digitale sagsstyringssystem for straffedomstole og anklagemyndigheder
• vedtage det verserende lovgivningsforslag om interessekonflikter og intensivere
bestræbelserne på at vedtage omfattende regler om lobbyvirksomhed for at oprette et
operationelt lobbyregister, herunder et lovgivningsmæssigt fodaftryk
• intensivere bestræbelserne på effektivt og hurtigt at gribe ind over for kanalisering af
donationer gennem politiske fonde og foreninger og indføre et samlet elektronisk register
med oplysninger om finansiering af partier og valgkampagner
• gøre fremskridt med det igangværende lovgivningsarbejde for at sikre, at der findes regler
for eller mekanismer til at yde finansiering til public service-medier, som er passende for
opfyldelsen af deres public service-opgave, og garantere deres uafhængighed
• fortsætte den igangværende lovgivningsproces vedrørende udkastet til reform af
injurieordningen, beskyttelsen af tavshedspligt og journalistiske kilder og samtidig undgå
enhver risiko for negativ indvirkning på pressefriheden og sikre, at den tager hensyn til
europæiske standarder for beskyttelse af journalister
15
• intensivere bestræbelserne på at oprette en national menneskerettighedsinstitution under
hensyntagen til FN's Parisprincipper.
16
HENSTILLINGER TIL CYPERN
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Cypern
overordnet set:
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at videreføre planerne om at vedtage
lovgivning, der tager sigte på at skabe en klarere sondring mellem statsadvokatens
rådgivningsfunktioner og retsforfølgende funktioner og begrænsede fremskridt med
hensyn til at træffe foranstaltninger til at etablere effektiv prøvelse af dens afgørelser om
ikke at retsforfølge eller indstille en sag under hensyntagen til europæiske standarder for
anklagemyndighedens selvstændighed og uafhængighed
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at fortsætte bestræbelserne på at sikre, at den
uafhængige myndighed til bekæmpelse af korruption har de menneskelige og tekniske
ressourcer til effektivt at udøve sine beføjelser
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at sikre en effektiv gennemførelse af regler om
indberetning af aktiver for folkevalgte med henblik på at indføre regelmæssig og
omfattende indberetning kombineret med effektiv, regelmæssig og fuldstændig kontrol
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til vedtagelse af lovgivning for at sikre en
retfærdig og gennemsigtig fordeling af statens og statsejede virksomheders udgifter til
annoncering
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til yderligere at fremme processen, der tager
sigte på at styrke reglerne og mekanismerne til forbedring af public service-mediernes
uafhængige forvaltning under hensyntagen til europæiske standarder for public service-
medier
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at sikre effektiv og rettidig høring af
interessenter i lovgivningsprocessen og afhjælpe mangler.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen, henstilles det til Cypern at:
• gøre yderligere fremskridt med den igangværende reform af lovkontoret og oprettelsen af
en rigsadvokatur og indføre en effektiv prøvelse af afgørelser om ikke at retsforfølge eller
om at indstille sager under hensyntagen til europæiske standarder for
anklagemyndighedens uafhængighed og autonomi
• gøre fremskridt med de lovgivningsmæssige reformer for at styrke den uafhængige
myndighed til bekæmpelse af korruption og fortsætte bestræbelserne på at sikre, at den
har de menneskelige og tekniske ressourcer til effektivt at udføre sine opgaver
• vedtage lovgivning for at sikre en retfærdig og gennemsigtig fordeling af statens og
statsejede virksomheders udgifter til annoncering
• styrke reglerne og mekanismerne for at fremme public service-mediernes uafhængige
forvaltning under hensyntagen til europæiske standarder for public service-medier
• sikre, at den igangværende reform af revisionskontoret indfører garantier i
udnævnelsesproceduren for at styrke rigsrevisorens og vicerigsrevisorens uafhængighed.
17
HENSTILLINGER TIL LETLAND
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Letland
overordnet set:
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at træffe foranstaltninger til at sikre passende
garantier mod utilbørlig politisk indflydelse på den eksisterende udnævnelsesprocedure
for dommere ved den øverste domstol under hensyntagen til europæiske standarder for
udnævnelse af dommere
• gjort visse fremskridt med hensyn til at fortsætte arbejdet med at sikre en effektiv
gennemførelse af lovgivningen om lobbyvirksomhed, herunder oprettelse af et særligt
lobbyregister.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen, henstilles det til Letland at:
• træffe foranstaltninger til at sikre passende garantier mod utilbørlig politisk indflydelse på
udnævnelsesproceduren for dommere ved den øverste domstol under hensyntagen til
europæiske standarder for udnævnelse af dommere
• sikre en effektiv gennemførelse af lovgivningen om lobbyvirksomhed, herunder med
hensyn til det særlige midlertidige lobbyregister.
18
HENSTILLINGER TIL LITAUEN
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Litauen
overordnet set:
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at afslutte reformen af
retshjælpssystemet, navnlig ved at mindske den administrative byrde og sikre passende
betingelser for deltagelsen af udbydere af retshjælp under hensyntagen til europæiske
standarder for retshjælp
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at fortsætte bestræbelserne på at forbedre
gennemsigtigheden i ordningen for udnævnelser til dommerembeder, navnlig ved den
øverste domstol, under hensyntagen til europæiske standarder for udnævnelse af
dommere
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til de igangværende bestræbelser på at stille
tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed for retssystemet under
hensyntagen til europæiske standarder for ressourcer til retssystemet.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, henstilles det til Litauen at:
• afslutte reformen af retshjælpssystemet, især ved at sikre passende betingelser for
deltagelsen af udbydere af retshjælp under hensyntagen til europæiske standarder for
retshjælp
• intensivere bestræbelserne på at forbedre gennemsigtigheden i ordningen for udnævnelser
til dommerembeder, navnlig ved den øverste domstol, under hensyntagen til europæiske
standarder for udnævnelse af dommere.
19
HENSTILLINGER TIL LUXEMBOURG
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Luxembourg
overordnet set:
• gjort visse fremskridt med hensyn til at styrke indsatsen for at opnå fuld digitalisering af
civile sager, straffesager og den administrative procedure
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at intensivere bestræbelserne på at udvide
oplysningerne i åbenhedsregistret, herunder ved at medtage alle oplysninger, der er fastsat
i parlamentets forretningsorden
• gjort visse fremskridt med hensyn til at fremme reformen af de retlige rammer for
offentliggørelse af officielle dokumenter under hensyntagen til europæiske standarder for
aktindsigt i officielle dokumenter
• fuldt ud gennemført henstillingen om at forbedre den lovgivningsmæssige
beslutningsproces, navnlig på parlamentsniveau, ved at øge gennemsigtigheden og
inddragelsen af interessenter i offentlige høringer.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, henstilles det til Luxembourg at:
• intensivere indsatsen for at opnå fuld digitalisering af civile sager, straffesager og den
administrative procedure
• færdiggøre reformen af de retlige rammer for offentliggørelse af officielle dokumenter
under hensyntagen til europæiske standarder for aktindsigt i officielle dokumenter.
20
HENSTILLINGER TIL UNGARN
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Ungarn
overordnet set:
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at forbedre gennemsigtigheden i
sagsfordelingssystemerne ved de lavere retsinstanser under hensyntagen til europæiske
standarder for sagsfordeling
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at øge aflønningen af dommere, anklagere
samt personale i retsvæsenet og anklagemyndigheden, dog uden at træffe strukturelle
foranstaltninger, under hensyntagen til europæiske standarder for aflønning i retssystemet
• endnu ikke gjort fremskridt med hensyn til at vedtage omfattende reformer af reglerne om
lobbyvirksomhed og "svingdøre" og yderligere forbedre systemet for indberetning af
aktiver med henblik på et effektivt tilsyn og en effektiv håndhævelse
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at skabe solide resultater vedrørende efterforskning,
retsforfølgelse og endelige domme i korruptionssager på højt niveau
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at indføre mekanismer til forbedring af
medietilsynsmyndighedens funktionelle uafhængighed under hensyntagen til europæiske
standarder for mediemyndighedernes uafhængighed
• ikke gjort fremskridt med hensyn til vedtagelse af lovgivning for at sikre en retfærdig og
gennemsigtig fordeling af statens og statsejede virksomheders udgifter til annoncering
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at styrke reglerne og mekanismerne til forbedring af
public service-mediernes uafhængige forvaltning og redaktionelle uafhængighed under
hensyntagen til europæiske standarder for public service-medier
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at fjerne hindringer for
civilsamfundsorganisationerne og fremme et sikkert og gunstigt civilsamfundsmæssigt
råderum, herunder ved at ophæve lovgivning, der hæmmer deres muligheder for at
arbejde, navnlig immigrationsskatten.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om forpligtelsen til at overholde Domstolens
retsstatsrelaterede afgørelser og de retsstatsrelaterede traktatbrudsprocedurer, der er
omhandlet i landekapitlet, Kommissionens vurdering i henhold til den generelle ordning med
konditionalitet, de relevante betænkeligheder, der er givet udtryk for i den procedure i
henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU, som Europa-Parlamentet har indledt, de relevante
forpligtelser i genopretnings- og resiliensplanen og de relevante landespecifikke henstillinger
som led i det europæiske semester, henstilles det til Ungarn at:
• forbedre gennemsigtigheden i sagsfordelingssystemerne ved de lavere retsinstanser under
hensyntagen til europæiske standarder for sagsfordeling
• træffe foranstaltninger til at sikre, at den igangværende stigning i aflønningen af
dommere, anklagere samt personale i retsvæsenet og anklagemyndigheden gennemføres
på en struktureret måde under hensyntagen til europæiske standarder for aflønning i
retssystemet
21
• fremsætte forslag om omfattende lovgivningsmæssige reformer af reglerne om
lobbyvirksomhed og "svingdøre" og yderligere forbedre systemet for indberetning af
aktiver med henblik på et effektivt tilsyn og en effektiv håndhævelse
• skabe solide resultater med hensyn til efterforskning, retsforfølgelse og endelige domme i
korruptionssager på højt niveau
• indføre mekanismer til at styrke medietilsynsmyndighedens funktionelle uafhængighed
under hensyntagen til europæiske standarder for medietilsynsmyndigheders
uafhængighed
• vedtage foranstaltninger til at sikre en retfærdig og gennemsigtig fordeling af statens og
statsejede virksomheders udgifter til annoncering
• styrke reglerne og mekanismerne til forbedring public service-mediernes uafhængige
forvaltning og redaktionelle uafhængighed under hensyntagen til europæiske standarder
for public service-medier
• sikre, at der ikke er hindringer for civilsamfundsorganisationernes arbejde, herunder ved
at ophæve lovgivning, der hæmmer deres muligheder for at arbejde, og fremme et sikkert
og gunstigt civilt råderum.
22
HENSTILLINGER TIL MALTA
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Malta
overordnet set:
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at fortsætte arbejdet med udkastet til
reform, der er godkendt af regeringen, med henblik på at inddrage retsvæsenet i
proceduren for udnævnelse af retspræsidenten
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til yderligere at styrke indsatsen for at
forbedre retsvæsenets effektivitet, navnlig for at afkorte varigheden af retssager
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at fortsætte bestræbelserne på at håndtere
udfordringerne i forbindelse med varigheden af efterforskningen af korruptionssager på
højt niveau, men ikke gjort fremskridt med hensyn til at intensivere indsatsen for at skabe
solide resultater med hensyn til endelige domme
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at vedtage lovgivningsmæssige og andre garantier for
at forbedre journalisters arbejdsmiljø og gjort begrænsede fremskridt med hensyn til
adgang til officielle dokumenter, under hensyntagen til europæiske standarder for
beskyttelse af journalister og for adgang til officielle dokumenter
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at styrke reglerne og mekanismerne til forbedring af
public service-mediernes uafhængige forvaltning og redaktionelle uafhængighed under
hensyntagen til europæiske standarder for public service-medier
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at optrappe foranstaltningerne til etablering af en
national menneskerettighedsinstitution under hensyntagen til FN's Parisprincipper
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at indføre en formel ramme for offentlig
deltagelse i lovgivningsprocessen.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen, henstilles det til Malta at:
• gøre fremskridt med den igangværende reform for at inddrage retsvæsenet i proceduren
for udnævnelse af højesteretspræsidenten under hensyntagen til europæiske standarder for
udnævnelse af dommere
• intensivere bestræbelserne på at forbedre retsvæsenets effektivitet, navnlig for at afkorte
varigheden af retssager
• intensivere bestræbelserne på at håndtere udfordringerne i forbindelse med varigheden af
efterforskningen af korruptionssager på højt niveau og på at skabe solide resultater med
hensyn til endelige domme
• vedtage yderligere lovgivningsmæssige og andre garantier for at forbedre journalisters
arbejdsmiljø, herunder for adgang til officielle dokumenter, under hensyntagen til
europæiske standarder for beskyttelse af journalister og for adgang til officielle
dokumenter
• styrke reglerne og mekanismerne til forbedring public service-mediernes uafhængige
forvaltning og redaktionelle uafhængighed under hensyntagen til europæiske standarder
for public service-medier
23
• gøre fremskridt med foranstaltningerne til at oprette en national
menneskerettighedsinstitution under hensyntagen til FN's Parisprincipper
• indføre en formel ramme for offentlig deltagelse i lovgivningsprocessen.
24
HENSTILLINGER TIL NEDERLANDENE
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Nederlandene
overordnet set:
• gjort visse fremskridt med hensyn til bestræbelserne på at afhjælpe manglen på
menneskelige ressourcer og udfordrende arbejdsvilkår i retssystemet
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at færdiggøre revisionen af reglerne om
"svingdøre", der involverer tidligere ministre og statssekretærer, herunder en toårig
afkølingsperiode og begrænsninger for betalte aktiviteter
• gjort begrænsede yderligere fremskridt med hensyn til at indføre strengere
gennemsigtighedsregler om lobbyvirksomhed for medlemmer af regeringen og
parlamentet
• gjort visse fremskridt med hensyn til at forbedre public service-mediernes forvaltning og
deres evne til at opretholde journalistiske standarder under hensyntagen til europæiske
standarder for public service-medier
• gjort visse fremskridt med hensyn til at sikre passende opfølgning på henstillingerne fra
statskommissionen om retsstatsprincippet og styrke retsbeskyttelsen af borgerne.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, henstilles det Nederlandene at:
• fortsætte bestræbelserne på at forbedre de udfordrende arbejdsvilkår i retssystemet og
afhjælpe manglen på personale
• indføre strengere gennemsigtighedsregler om lobbyvirksomhed for medlemmer af
regeringen og parlamentet
• gøre fremskridt med den planlagte reform af public service-medier for at styrke deres
forvaltning og deres evne til at opretholde journalistiske standarder under hensyntagen til
europæiske standarder for public service-medier
• fremme forslaget fra retsstatskommissionen om at styrke retsstatskulturen, herunder ved
at etablere en struktureret dialog mellem statsmagterne baseret på en "retsstatsdagsorden".
25
HENSTILLINGER TIL ØSTRIG
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Østrig
overordnet set:
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at tage fat på behovet for at inddrage retsvæsenet i
procedurerne for udnævnelse af retspræsidenter for forvaltningsdomstole under
hensyntagen til europæiske standarder for udnævnelse af dommere og retspræsidenter
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at fremme reformen om oprettelse af en
uafhængig forbundsanklagemyndighed under hensyntagen til europæiske standarder for
anklagemyndighedens selvstændighed og uafhængighed, herunder for at sikre, at den
specialiserede anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse fungerer uafhængigt
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at indføre effektive regler om
parlamentsmedlemmers indberetning af aktiver og interesser, herunder effektive
overvågnings- og sanktionsmekanismer
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at vedtage et lovgivningsforslag for at styrke
rammerne for lobbyvirksomhed, herunder et åbenhedsregister
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at tage skridt til at sikre korrekt
gennemførelse og håndhævelse vedrørende en retfærdig fordeling af statslig annoncering.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, henstilles det til Østrig at:
• tage fat på behovet for at inddrage retsvæsenet i procedurerne for udnævnelse af
retspræsidenter for forvaltningsdomstole under hensyntagen til europæiske standarder for
udnævnelse af dommere og retspræsidenter
• gå videre med reformen om oprettelse af en uafhængig forbundsanklagemyndighed under
hensyntagen til europæiske standarder for anklagemyndighedens selvstændighed og
uafhængighed, herunder for at sikre, at den specialiserede anklagemyndighed for
korruptionsbekæmpelse fungerer uafhængigt
• gå videre med bestræbelserne på at indføre effektive regler om parlamentsmedlemmers
indberetning af aktiver og interesser, herunder effektive overvågnings- og
sanktionsmekanismer
• vedtage et lovgivningsforslag for at styrke rammerne for lobbyvirksomhed, herunder
åbenhedsregistret
• tage skridt til at sikre korrekt gennemførelse og håndhævelse med hensyn til en retfærdig
fordeling af statslig annoncering.
26
HENSTILLINGER TIL POLEN
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Polen
overordnet set:
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at adskille justitsministerens og rigsadvokatens
embede og sikre anklagemyndighedens funktionelle uafhængighed af regeringen
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at standardisere onlinesystemet for
indberetning af aktiver for offentligt ansatte og parlamentsmedlemmer og ingen
fremskridt med at indføre regler om lobbyvirksomhed
• gjort visse fremskridt med hensyn til at sikre en uafhængig og effektiv efterforskning og
retsforfølgelse, tage fat på den omfattende indrømmelse af immunitet til personer på
øverste ledelsesniveau og fjerne tidligere indførte bestemmelser om straffrihed i
lovgivningen for at gøre det muligt at opnå solide resultater i korruptionssager på højt
niveau
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at sikre, at procedurerne for udstedelse af
licenser til medieforetagender er retfærdige, gennemsigtige og ikkediskriminerende
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at sikre effektive lovgivningsmæssige
rammer for public service-mediernes uafhængige forvaltning og redaktionelle
uafhængighed under hensyntagen til de europæiske standarder for public service-medier
• gjort visse yderligere fremskridt med at forbedre rammerne for civilsamfundets virke.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om forpligtelsen til at overholde Domstolens
retsstatsrelaterede afgørelser og de retsstatsrelaterede traktatbrudsprocedurer, der er
omhandlet i landekapitlet, og minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen, henstilles det til Polen at:
• fortsætte med at fremme gennemførelsen af handlingsplanen om retsstaten, herunder hvad
angår det nationale råd for retsvæsenet og forfatningsdomstolen
• gå videre med reformen, der skal adskille justitsministerens og rigsadvokatens embede og
sikre anklagemyndighedens funktionelle uafhængighed af regeringen
• indføre regler om lobbyvirksomhed og et standardiseret onlinesystem for indberetning af
aktiver for offentligt ansatte og parlamentsmedlemmer, samtidig med at der sikres en
effektiv verifikation
• fortsætte bestræbelserne på at sikre en uafhængig og effektiv efterforskning og
retsforfølgelse af korruption, tage fat på den omfattende indrømmelse af immunitet til
personer på øverste ledelsesniveau og fjerne bestemmelser om straffrihed for at gøre det
muligt at opnå solide resultater i korruptionssager på højt niveau
• fremme de reformer, der skal sikre, at procedurerne for udstedelse af licenser til
medieforetagender er retfærdige, gennemsigtige og ikkediskriminerende
• fremme de reformer, der skal sikre effektive lovgivningsmæssige rammer for public
service-mediernes uafhængige forvaltning og redaktionelle uafhængighed under
hensyntagen til de europæiske standarder for public service-medier
27
• fortsætte igangværende bestræbelser på at forbedre den ramme, som civilsamfundet
arbejder inden for, under hensyntagen til europæiske standarder for
civilsamfundsorganisationer.
28
HENSTILLINGER TIL PORTUGAL
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Portugal
overordnet set:
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at intensivere bestræbelserne på at sikre
tilstrækkelige menneskelige ressourcer i retssystemet, navnlig med hensyn til ikkeretsligt
personale, og visse yderligere fremskridt med hensyn til at fortsætte bestræbelserne på at
forbedre dets effektivitet, navnlig i forvaltnings- og skattedomstolene
• gjort visse fremskridt med hensyn til at sikre, at den generelle strafferetsplejelov er
tilstrækkelig til effektivt at behandle komplekse straffesager
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at fortsætte bestræbelserne på at sikre
tilstrækkelige ressourcer til forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af korruption
og visse yderligere fremskridt med hensyn til at sikre tilstrækkelige ressourcer til den nye
korruptionsbekæmpelsesmekanisme
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at sikre, at gennemsigtighedsenheden foretager
effektiv overvågning og kontrol af indberetninger af aktiver
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at afslutte reformerne for at forbedre
gennemsigtigheden i lovgivningsprocessen, navnlig med hensyn til gennemførelsen af
konsekvensanalyseværktøjer.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen og de relevante landespecifikke henstillinger som led i det europæiske
semester, henstilles det til Portugal at:
• intensive indsatsen for at forbedre retssystemets effektivitet, navnlig i forvaltnings- og
skattedomstolene
• gøre fremskridt med foranstaltningerne til at sikre, at den generelle strafferetsplejelov er
tilstrækkelig til effektivt at behandle komplekse straffesager
• vedtage regler om regulering af lobbyvirksomhed, herunder oprettelse af et omfattende
offentligt lobbyregister
• afslutte reformerne for at forbedre gennemsigtigheden i lovgivningsprocessen, navnlig
med hensyn til gennemførelsen af konsekvensanalyseværktøjer.
29
HENSTILLINGER TIL RUMÆNIEN
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Rumænien
overordnet set:
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at afslutte den proces, der er indledt med
henblik på at efterkomme anbefalingerne i Venedigkommissionens udtalelse om
retsplejelovene, herunder gennem høringer og evalueringer med henblik på yderligere at
forbedre retsplejelovene ved næstkommende lejlighed
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at sikre tilstrækkelige menneskelige
ressourcer til retssystemet, herunder anklagemyndigheden, under hensyntagen til
europæiske standarder for ressourcer til retssystemet
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til at træffe foranstaltninger, navnlig på
operationelt plan, for at sikre effektiv efterforskning og retsforfølgelse af lovovertrædelser
i retsvæsenet, herunder korruption, under hensyntagen til europæiske standarder
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at indføre regler om lobbyvirksomhed for
parlamentsmedlemmer
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at styrke reglerne og mekanismerne til forbedring af
public service-mediernes uafhængige forvaltning og redaktionelle uafhængighed under
hensyntagen til europæiske standarder for public service-medier
• gjort visse fremskridt med hensyn til at sikre effektiv offentlig høring inden vedtagelsen
af lovgivning
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at fremme processen med henblik på at opnå
akkreditering af to nationale menneskerettighedsinstitutioner under hensyntagen til FN's
Paris-principper.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen og de relevante landespecifikke henstillinger som led i det europæiske
semester, henstilles det til Rumænien at:
• fremme lovgivningsmæssige skridt til at styrke garantierne for at sikre højtstående
anklageres uafhængighed samt for retspolitiets organisation og funktion
• træffe foranstaltninger til at sikre effektiv efterforskning og retsforfølgning af strafbare
handlinger i retsvæsenet, herunder vedrørende korruption
• indføre regler om lobbyvirksomhed for parlamentsmedlemmer og sikre effektiviteten af
ordningen for indberetning af aktiver
• intensivere bestræbelserne på at styrke reglerne og mekanismerne til forbedring af public
service-mediernes uafhængige forvaltning og redaktionelle uafhængighed under
hensyntagen til europæiske standarder for public service-medier
• intensivere bestræbelserne på at imødegå den hyppige brug af statslige nødforordninger
og sikre effektive offentlige høringer inden vedtagelsen af lovgivning
• fremme processen med henblik på at opnå akkreditering af de nationale
menneskerettighedsinstitutioner under hensyntagen til FN's Paris-principper.
30
HENSTILLINGER TIL SLOVENIEN
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Slovenien
overordnet set:
• fuldt ud gennemført henstillingen om at færdiggøre lovgivningsprocessen med hensyn til
ændring af reglerne, så parlamentariske undersøgelser indeholder tilstrækkelige garantier
for dommeres og offentlige anklageres uafhængighed under hensyntagen til europæiske
standarder for retsvæsenets uafhængighed
• gjort betydelige fremskridt med hensyn til at træffe yderligere foranstaltninger for at
sikre, at reformen af reglerne om udnævnelser til retsvæsenet indeholder tilstrækkelige
garantier for retsvæsenets uafhængighed under hensyntagen til europæiske standarder for
retsvæsenets uafhængighed
• fuldt ud gennemført henstillingen om at færdiggøre foranstaltningerne med hensyn til at
øge lønniveauet for dommere og offentlige anklagere under hensyntagen til europæiske
standarder for ressourcer til og lønniveauet i retssystemet
• fuldt ud gennemført henstillingen om at afslutte vedtagelsen af den nye strategi og
handlingsplan for bekæmpelse af korruption og påbegynde gennemførelsen og gjort visse
yderligere fremskridt med hensyn til at træffe foranstaltninger for at sikre solide resultater
med hensyn til efterforskning, retsforfølgelse og endelige domme i korruptionssager,
herunder i sager på højt niveau
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til henstillingen om yderligere at fremme
processen med at vedtage lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige garantier
vedrørende forbedring af beskyttelsen af journalister, navnlig online, under hensyntagen
til europæiske standarder for beskyttelse af journalister
• gjort visse fremskridt med hensyn til at sikre, at der findes regler for eller mekanismer til
at yde finansiering til public service-medier, der er passende for gennemførelsen af deres
public service-opgave, samtidig med at deres uafhængighed sikres.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen, henstilles det til Slovenien at:
• træffe yderligere foranstaltninger for at sikre solide resultater med hensyn til
efterforskning, retsforfølgelse og endelige domme i korruptionssager, herunder i sager på
højt niveau
• gøre yderligere fremskridt med hensyn til at fremme processen med at vedtage
lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige garantier vedrørende beskyttelse af
journalister, under hensyntagen til europæiske standarder for beskyttelse af journalister
• fuldføre reformer, der skal sikre, at der findes regler for eller mekanismer til at yde
finansiering til public service-medier, der er passende for gennemførelsen af deres public
service-opgave, samtidig med at deres uafhængighed sikres.
31
HENSTILLINGER TIL SLOVAKIET
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Slovakiet
overordnet set:
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at indføre foranstaltninger for at sikre, at
medlemmerne af domstolsrådet, navnlig dem, der ikke er valgt af dommere, har
tilstrækkelige garantier for uafhængighed med hensyn til afskedigelse under hensyntagen
til de europæiske standarder for domstolsrådenes uafhængighed
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at sikre, at der er indført tilstrækkelige
garantier, og at de overholdes behørigt, når dommere pålægges strafansvar for
lovovertrædelser i form af "retsmisbrug" i forbindelse med deres retsafgørelser
• gjort visse fremskridt med hensyn til at styrke lovgivningen om interessekonflikter, men
ikke gjort fremskridt med hensyn til at fremsætte forslag om regulering af
lobbyvirksomhed og indberetning af aktiver
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at sikre en effektiv og uafhængig efterforskning og
retsforfølgelse i korruptionssager på højt plan med henblik på at opnå solide resultater,
herunder ved at forhindre utilbørlig indblanding i sådanne sager og ved at begrænse
rigsadvokatens anvendelse af sine beføjelser til at annullere endelige
efterforskningsafgørelser og anklagemyndighedens afgørelser
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at styrke reglerne og mekanismerne til at genoprette
og yderligere sikre public service-mediernes uafhængige forvaltning og redaktionelle
uafhængighed under hensyntagen til europæiske standarder for public service-medier
• ikke gjort yderligere fremskridt med hensyn til processen med at indføre
lovgivningsmæssige og andre garantier for at forbedre journalisters fysiske sikkerhed og
arbejdsmiljø, herunder reformen af injurielovgivningen, under hensyntagen til europæiske
standarder for beskyttelse af journalister
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at sikre en effektiv offentlig høring og inddragelse af
interessenter i lovgivningsprocessen, herunder ved at undgå overdreven anvendelse af
hasteproceduren.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, og ud over at minde om de relevante forpligtelser i genopretnings- og
resiliensplanen og de relevante landespecifikke henstillinger som led i det europæiske
semester, henstilles det til Slovakiet at:
• indføre foranstaltninger, der sikrer tilstrækkelige garantier for uafhængighed i forbindelse
med afskedigelse af medlemmer af domstolsrådet, især dem, der ikke er valgt af
dommere, under hensyntagen til europæiske standarder for domstolsrådenes
uafhængighed
• sikre, at der er indført tilstrækkelige garantier, og at de overholdes behørigt, når dommere
pålægges strafansvar for lovovertrædelser i form af "retsmisbrug" i forbindelse med deres
retsafgørelser
• fremsætte forslag om regulering af lobbyvirksomhed, styrke systemet for indberetning og
kontrol af aktiver samt fortsætte de igangværende bestræbelser på at reformere reglerne
om interessekonflikter
32
• sikre effektive og uafhængige efterforskninger og retsforfølgelser i korruptionssager på
højt plan for at opnå solide resultater, herunder ved at forhindre utilbørlig indblanding og
begrænse rigsadvokatens anvendelse af sine beføjelser til at annullere endelige
efterforskningsafgørelser og anklagemyndighedens afgørelser
• styrke reglerne og mekanismerne med hensyn til at genoprette og yderligere sikre public
service-mediernes uafhængige forvaltning og redaktionelle uafhængighed under
hensyntagen til europæiske standarder for public service-medier
• gå videre med indførelsen af lovgivningsmæssige og andre garantier for at forbedre
journalisters fysiske sikkerhed og arbejdsmiljø, herunder reformen af injurielovgivningen,
under hensyntagen til de europæiske standarder for beskyttelse af journalister
• sikre en effektiv offentlig høring og inddragelse af interessenter i lovgivningsprocessen,
herunder ved at tackle den hyppige anvendelse af hasteproceduren.
33
HENSTILLINGER TIL FINLAND
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Finland
overordnet set:
• fuldt ud gennemført henstillingen om at fortsætte arbejdet i arbejdsgruppen om
retsstatsprincippet og udvikling af retssystemet med henblik på at styrke retssystemets
uafhængighed og øge retsbeskyttelseskvaliteten
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at reformere reglerne for udnævnelse af
lægdommere under hensyntagen til europæiske standarder for domstolenes uafhængighed
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at vedtage lovgivning om handel med
indflydelse og foreslå en revision af den strafbare handling i form af bestikkelse i
udlandet
• gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at styrke den integritets- og
ansvarlighedsramme, der gælder for ministre og andre personer i ledelsesfunktioner, ved
at vedtage en adfærdskodeks for dem
• gjort visse yderligere fremskridt med hensyn til yderligere at fremme reformen af loven
om åbenhed i statslige aktiviteter for at sikre effektiv og bredere adgang til dokumenter
under hensyntagen til de europæiske standarder for aktindsigt i officielle dokumenter.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, henstilles det til Finland at:
• fremme reformen af reglerne for udnævnelse af lægdommere under hensyntagen til
europæiske standarder for domstolenes uafhængighed
• gøre fremskridt med hensyn til revisionen af den strafbare handling i form af bestikkelse i
udlandet
• fortsætte bestræbelserne på at styrke den integritets- og ansvarlighedsramme, der gælder
for ministre og andre personer i ledelsesfunktioner, ved at vedtage en adfærdskodeks for
dem
• gå videre med reformen af loven om åbenhed i statslige aktiviteter for at sikre effektiv
adgang til dokumenter under hensyntagen til de europæiske standarder for aktindsigt i
officielle dokumenter.
34
HENSTILLINGER TIL SVERIGE
Med hensyn til henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen fra 2024 har Sverige
overordnet set:
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at sikre, at systemet for udnævnelse af lægdommere
sikrer deres uafhængighed under hensyntagen til europæiske standarder for retsvæsenets
uafhængighed
• ikke gjort fremskridt med hensyn til at sikre passende opfølgning på evalueringen af
reglerne om "svingdøre"
• ikke gjort yderligere fremskridt med hensyn til at styrke bekæmpelsen af bestikkelse i
udlandet ved at ændre de eksisterende juridiske definitioner og forbedre retsforfølgelsen
og de endelige domme i sager om bestikkelse i udlandet
• gjort betydelige fremskridt med de fortsætte bestræbelser på at sikre, at reformerne af den
retlige ramme for finansiering og drift af civilsamfundsorganisationer ikke påvirker
civilsamfundets engagement i urimelig grad.
På baggrund heraf og under hensyntagen til andre begivenheder, der fandt sted i
referenceperioden, henstilles det til Sverige at:
• sikre, at systemet for udnævnelse af lægdommere beskytter deres uafhængighed under
hensyntagen til europæiske standarder for retsvæsenets uafhængighed
• styrke bekæmpelsen af bestikkelse i udlandet, herunder ved at ændre den eksisterende
lovgivningsmæssige ramme og forbedre håndhævelsen
• sikre passende opfølgning på evalueringen af reglerne om "svingdøre".