Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

9. juli 2025
2025 - 6687
cetono
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionen og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanlig-
gender og sikkerhedspolitiks meddelelse: ’Den europæiske havpagt’
KOM (2025) 281
Nyt notat
1. Resume
Europa-Kommissionen og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsan-
liggender og sikkerhedspolitik (herefter blot omtalt som Kommissionen)
fremsatte den 5. juni 2025 meddelelsen om den europæiske havpagt.
Meddelelsen fokuserer på den afgørende betydning, som havene og ocea-
nerne har for vores eksistens, herunder velstanden, konkurrenceevnen, sik-
kerheden og en bæredygtig fremtid og samler en række havrelaterede po-
litikker og initiativer, der skal bidrage til at styrke det europæiske leder-
skab inden for disse områder.
Med meddelelsen ønsker Kommissionen, at EU spiller en mere aktiv rolle
i international havforvaltning. Kommissionen påpeger, at havpagten skal
skabe bedre sammenhæng mellem EU’s forskellige havpolitikker for at
højne effekten heraf. Havpagtens hovedfokus vil bl.a. være at fremme et
sundt hav, styrke EU’s bæredygtige og konkurrencedygtige blå økonomi og
bidrage til global, videnskabsbaseret viden om havet og ansvarlig forvalt-
ning.
Meddelelsen omhandler hovedsageligt EU’s egne målsætninger, men også
EU’s og medlemsstaternes internationale rolle som foregangsregion med
en ambition om at hæve de internationale standarder for havforvaltning.
Regeringen hilser meddelelsen velkommen. Regeringen vil tage nærmere
stilling til de specifikke tiltag, når disse foreligger.
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller øv-
rige konsekvenser.
Offentligt
KOM (2025) 0281 - Bilag 1
Europaudvalget 2025
2/13
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 5. juni en fælles meddelelse under titlen ’Den
europæiske havpagt’. Meddelelsen er ikke tidligere blevet fremsendt.
Havenes sundhedstilstand forværres grundet de kumulative virkninger af
klimaforandringer, forurening og overudnyttelse af havets ressourcer. De
miljømæssige konsekvenser forværres af voksende geopolitiske spændin-
ger, som udfordrer forvaltningen af havet og udgør en trussel mod vores
sikkerhed.
Havene er afgørende for livet på jorden, velstanden, konkurrenceevnen,
sikkerheden og en bæredygtig fremtid. Hertil er havet afgørende for energi-
, data- og strategiske ressourcer samt for reguleringen af jordens klima.
Kommissionen ønsker at styrke Europas lederskab på det maritime do-
mæne samt sit engagement inden for international havforvaltning med den
europæiske havpagt. Havpagten har en holistisk tilgang, der skal skabe
større sammenhæng mellem EU’s forskellige havpolitikker og initiativer
for at højne effekten heraf, herunder en forenkling og bedre regulering.
Meddelelsen om havpagten bygger på eksisterende lovgivning og initiati-
ver og for første gang vil EU samle de forskellige havpolitikkerne under én
ramme. Meddelelsen skal derfor læses med baggrund i de ambitioner, som
fremgår i den europæiske grønne pagt, direktivet for maritim fysisk plan-
lægning, den fælles fiskeripolitik, havstrategirammedirektivet, forordnin-
gen om naturgenopretning, Konkurrenceevnekompasset, Clean Industrial
Deal, den europæiske strategi for sikkerhed samt EU’s politik for Arktis.
Hertil ønsker Kommissionen bl.a. at fremme global havforvaltning baseret
på UNCLOS (FN’s havretskonvention), som er den overordnede retlige
ramme for forvaltning af udnyttelsen af havene og deres ressourcer samt
EU vil fremme havspørgsmål gennem den årlige hav- og klimadialog inden
for UNFCCC (FN konvention), der har til formål at mindske udledning af
drivhusgasser.
3. Formål og indhold
I meddelelsen skitseres et behov for at styrke Europas lederskab på det mari-
time område og en fortsættelse af det europæiske engagement inden for inter-
national havforvaltning. Den europæiske havpagt skal med en holistisk til-
gang adressere de aktuelle udfordringer ved at samle eksisterende lovgivning
og initiativer for havet på tværs af alle politikområder under en fælles refe-
renceramme for at højne effekten heraf.
Kommissionen understreger, at havene er afgørende for livet på jorden, vel-
standen, konkurrenceevnen, sikkerheden og en bæredygtig fremtid. Dertil er
3/13
havene udfordret af, at de er blevet en arena for geopolitiske spændinger, hvor
bl.a. retten til fri sejlads udfordres til søs og kritisk maritim infrastruktur ud-
sættes for angreb.
For at imødekomme en række forskelligartede udfordringer vil havpagten
derfor understøtte seks centrale prioriteter for EU:
• beskytte og genoprette havenes sundhed
• fremme bæredygtig konkurrenceevne i den blå økonomi
• støtte kystsamfund, øsamfund og regioner i den yderste periferi
• fremme forskning, viden, færdigheder og innovation vedrørende ha-
vene
• styrke maritim sikkerhed og forsvar som en forudsætning
• styrke EU's havdiplomati og international regelbaseret forvaltning
På baggrund af disse prioriteter præsenterer meddelelsen en række initiativer
inden for disse områder.
En styrket forvaltningsramme
Kommissionen lægger op til en mere sammenhængende forvaltningsramme,
der bygger på eksisterende EU-lovgivning og skal understøtte bevarelsen af
havmiljøet og en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Et centralt ele-
ment er forslaget om en ny havlov, der skal tage afsæt i en revision af direk-
tivet om maritim fysisk planlægning og samtidig understøtte havpagtens seks
prioriteter.
Derudover vil Kommissionen fremme forenkling og bedre koordinering af
medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser med henblik på at udvikle en
EU-resultattavle for havforvaltningen.
Regionalt samarbejde og investeringer
Kommissionen fremhæver vigtigheden af regionalt samarbejde, da presset på
havområderne fra forskellige interesser (fx energi, fiskeri, transport, naturbe-
skyttelse) vokser. Der opfordres derfor til, at medlemsstaterne i højere grad
orienterer sig mod en regional tilgang frem for en udelukkende national til-
gang.
For at realisere havpagtens ambitioner lægger Kommissionen vægt på mobi-
lisering af både private og offentlige investeringer. Her fremhæves bl.a. In-
vestEU-programmet, som mobiliserer privat kapital via garantier fra bl.a. Den
Europæiske Investeringsbank og nationale erhvervsfremmebanker.
Endelig nævnes EU’s nye strategi for opstart og opskalering af teknologi-
drevne virksomheder, som også omfatter udvikling af blå teknologi og inno-
vation i den maritime sektor.
4/13
Integreret tilgang til havets sundhed og bæredygtighed
Kommissionen påpeger vigtigheden af at forbedre havmiljøet, som påvirker
havets mangfoldighed af liv, herunder levesteder for marine arter og biodi-
versitet. For at modvirke dette vil Kommissionen fokusere på 4 hovedprin-
cipper, som er en-kilde-til-hav-tilgang, et forsigtighedsprincip, en videnska-
belig baseret tilgang samt en økosystembaseret tilgang.
Kommissionen understreger vigtigheden af at udpege beskyttede havområder
samt opfordrer medlemslandene til at fremskynde opfyldelsen af 2030-må-
lene.
Ligeledes tilstræber Kommissionen en mere effektiv gennemførelse og hånd-
hævelse af eksisterende EU-lovgivning fx fugle- og habitatdirektiverne samt
havstrategidirektivet. Hertil foreslår Kommissionen en revision af havstrate-
gidirektivet.
Fremme af den bæredygtige blå økonomi med henblik på en bedre konkur-
renceevne
Kommissionen påpeger, at der er behov for at styrke den blå økonomi for, at
EU kan bevare sin styrkeposition. Dette gælder bl.a. inden for fiskeri og akva-
kultur, skibsfart, kystturisme, vedvarende energi, havteknologi samt forsk-
ning.
Kommissionen har igangsat en evaluering af den fælles fiskeripolitik, som
evt. vil medføre en revision heraf.
Kommissionen italesætter, at EU skal styrke sin konkurrenceevne og frem-
skynde omstillingen i den blå økonomi med fokus på dekarbonisering, digi-
talisering og innovation. Her er den europæiske maritime industristrategi samt
havnestrategi essentielle for EU's autonomi, velstand og sikkerhed, og en ny
havnestrategi vil styrke havnene som knudepunkter for handel og innovation.
Kommissionen fremhæver dertil, at EU skal sikre konkurrencedygtige forsy-
ningskæder og kvalificeret arbejdskraft for at fastholde sit lederskab inden for
den blå økonomi.
Kommissionen foreslår en nystrategi for generationsskifte i blå sektorer plan-
lagt til 2027. Formålet hermed vil være at fremme digitale og iværksætterfær-
digheder, som vil være i overensstemmelse med det nye videns- og innovati-
onsfællesskab (VIF), en færdighedsunion, der støtter tværsektorielle partner-
skaber, samt flagskibsstrategien for retfærdighed mellem generationer.
Beskyttelse og styrkelse af kystsamfund og øer
5/13
Kommissionen fremhæver, at kystsamfund spiller en vigtig rolle bl.a. ved at
forsyne europæerne med sunde og bæredygtige fødevarer, vedvarende energi.
Samtidig er disse samfund sårbare over for klimaændringer, herunder sti-
gende havniveauer, ekstreme vejrfænomener og kysterosion, hvilket påvirker
deres bidrag til den blå økonomi.
For at styrke kystsamfundenes modstandsdygtighed og udvikling foreslår
Kommissionen at fremlægge en ny strategi i 2026.
Kommissionen nævner at kystsamfundenes rolle som centrale interessenter
bør anerkendes bedre.
Samspillet ml. havforskning, viden, forståelse, færdigheder og blå innovation
Kommissionen understreger den væsentlige rolle, som havforskning, viden
og kompetencer spiller for blå innovation. Observationer af havene og ocea-
nerne danner fundamentet for maritim viden, der leverer data til brug for både
civile og militære formål, men i dag er EU i høj grad afhængig af samarbejde
med internationale partnere for at have adgang til maritim viden baseret på
undersøgelser og forskning.
Kommissionen påpeger, at i en risikofyldt geopolitisk verden bør Europa
kunne agere uafhængigt i forvaltningen af alle kritiske havinfrastrukturer
samt data- og informationstjenester samtidig med, at det internationale viden-
skabelige samarbejde bevares og styrkes.
Kommissionen foreslår at lancere et havobservatorium, herunder kyst – og
dybhavsområdet for at styrke EU’s indsats heri. Ligeledes vil Kommissionen
se på oprettelsen af et europæisk netværk for afprøvningssteder for havtekno-
logi mhp. fremskyndelse af innovation og udbredelse af havteknologier.
Maritim sikkerhed og forsvar som en grundlæggende forudsætning
Kommissionen påpeger, at den voksende kompleksitet af trusler, såsom an-
greb på undersøisk infrastruktur og cybertrusler, kræver en koordineret, frem-
tidssikret reaktion. Kommissionen fremhæver specifikt, hvordan skyggeflå-
den i Østersøen udgør en akut risiko for miljøet, international handel og sik-
kerheden til søs.
Kommissionen nævner behovet for at styrke flåde- og kystvagtsamarbejdet
gennem maritime operationer og investering i overvågningsteknologi samt en
handlingsplan for kabelsikkerhed med henblik på, at EU kan beskytte sine
interesser til søs, sit territorium og blå økonomi.
International havforvaltning og styrke havdiplomati
6/13
EU vil styrke den regelbaserede multilaterale orden ved at opretholde hav-
retskonventionen (UNCLOS), hertil vil EU udnytte sin diplomatiske gennem-
slagskraft bl.a. på basis af sin kumulative økonomiske zone og sit engagement
i bæredygtighed. Dette med formålet om at styrke international havforvalt-
ning. Hertil vil Kommissionen fokusere på hurtig og effektiv ratifikation af
BBNJ-aftalen samt arbejde for etablering af en global plasttraktat.
I forhold til dybhavsminedrift vil Kommissionen fortsat tage udgangspunkt i
et forsigtighedsprincip, indtil der foreligger tilstrækkelig videnskabeligt bevis
for, at dybhavsminidrift ikke er en trussel mod marine økosystemer.
EU er fortaler for en international platform for bæredygtighed i havene
(IPOS), der har til formål at fremme samspillet mellem videnskab og politik
mhp. at fremme evidensbaseret beslutningstagning, der vil bidrage til en
mere bæredygtig forvaltning.
EU vil fortsætte sin nultolerancepolitik over for ulovligt, urapporteret og ure-
guleret fiskeri (IUU), herunder fortsætte dialogen med tredje lande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke for nuværende.
5. Nærhedsprincippet
Meddelelsen er baseret på eksisterende lovgivning.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-
sekvenser. De konkrete forslag kan have statsfinansielle, erhvervsøkono-
miske og samfundsøkonomiske konsekvenser, som vil blive beskrevet, når
de præsenteres.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke statsfinansielle, erhvervsøkonomiske eller samfunds-
økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
7/13
8. Høring
Kommissionens meddelelse med bilag har været sendt i høring i Skibsfarts-
politisk Specialudvalg den 13. juni 2025 med frist for bemærkninger den
20. juni 2025. Der er indkommet høringssvar fra Danmarks Fiskeri-for-
ening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO),
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri - Tu-
risme, Kultur & Oplevelser, Danske Rederier, Danske Shipping- og Hav-
nevirksomheder, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, Marine Ingre-
dients Denmark, Plastindustrien, Tænketanken Hav og WWF Verdensna-
turfonden.
Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentor-
ganisation har sendt et samlet høringssvar, hvor det vurderes positivt, at
fødevareproduktion og fiskeri er et af EU’s strategiske fokusområder, som
styrkes gennem Havpagten, men at det er nødvendigt, at det udmøntes gen-
nem konkrete handlinger. Hertil hilses en øget finansiering til grøn omstil-
ling af fiskerflåden velkommen og påpeges, at der er behov for medfinan-
siering fra EU’s fonde hertil. Samtidig fremhæves det positive i at anven-
delsesområderne for EU’s fonde udvides med en direkte kobling mellem
Havpagten og finansieringen af de initiativer til opnåelse af de opstillede
målsætninger. Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Pro-
ducentorganisation understreger, at i forhold til at reducere trawlaktiviteten
i marine beskyttede områder er det afgørende, at dette kun sker, hvor en
reduktion af aktiviteten vurderes at være gavnlig for den natur, der er
grundlaget for udpegningen, og at en reduktion af trawlaktivitet skal vur-
deres ud fra et videnskabeligt grundlag.
Danmarks Naturfredningsforening anerkender pagten som et vigtigt po-
litisk skridt mod en mere samlet og koordineret havforvaltning i EU og
støtter ambitionen om fælles mål for et sundt havmiljø, og særligt hensigten
om at fremlægge en EU-havlov, men påtaler, at Pagten i høj grad bygger
på eksisterende strategier uden at tilføre nye retlige forpligtelser fx for ma-
rine beskyttede områder, og at den mangler ambition, klarhed og håndhæ-
velighed. Danmarks Naturfredningsforening påpeger behovet for miljøfag-
lig ledelse og tæt involvering af Miljøministeriet i den danske implemente-
ring af havpagten og noterer sig med stor bekymring, at Havpagten ikke
indeholder et eksplicit forbud mod bundtrawl og anden destruktiv aktivitet
i marine beskyttede områder. Herudover findes det problematisk, at Hav-
pagten i sin nuværende form fastholder et vækstnarrativ i den blå økonomi
uden at inddrage en økologisk balancering og nedskalering af skadelige
sektorer. Slutteligt pointeres det, at den eksisterende Europæiske Hav-, Fi-
skeri- og Akvakulturfond har vist sig uegnet i udmøntningen til at under-
støtte en reel grøn omstilling af fiskeriet.
8/13
Dansk Erhverv finder det positivt, at havpagten bl.a. har til formål at
strømline koordineringsprocesser og forenkle rapporteringsforpligtelser.
Herudover fremhæves EU’s havnestrategi og opfordrer til, at der fra dansk
side arbejdes på, at den kommende danske havnestrategi og EU-havnestra-
tegi supplerer og komplementerer hinanden. Her er det vigtigt, at der også
ses på den kritiske maritime infrastruktur. Dansk Erhverv fremhæver, at det
er væsentligt at fastholde en ambition om, at havpagten og kommende lov-
mæssige initiativer i forlængelse af havpagten ikke medfører flere admini-
strative byrder for medlemsstaterne og europæiske virksomheder og der-
med tab af konkurrenceevne.
Dansk Industri - Turisme, Kultur & Oplevelser (DITKO) fremhæver
bl.a. de positive aspekter ved initiativerne vedr. den europæiske strategi for
bæredygtig turisme samt forslaget om en ny EU-strategi for kystsamfunde-
nes udvikling og modstandsdygtighed og pointerer generelt, at turismeer-
hvervet kan spille en relevant og aktiv rolle ifm. havpagten.
Danske Rederier fremhæver og støtter EU’s ambition om at gå forrest in-
den for havvind og havenergi og peger på, at en ensartet regulering i off-
shore sektoren, særligt i vindsegmentet, på tværs af medlemsstaterne vil
sikre lige konkurrencevilkår, mindske omkostninger og gøre offshore akti-
viteter mere effektive. Danske Rederier støtter ligeledes Kommissionens
fokus på maritim sikkerhed og forsvar i Havpagten og fremhæver, at det er
afgørende, at EU beskytter kritisk maritim infrastruktur og sikrer retten til
fri sejlads.
Danske Shipping- og Havnevirksomheder støtter generelt Havpagtens
prioriteringer samt Kommissionens målsætning om, at Havpagten skal
sigte mod at styrke EU’s lederskab inden for havpolitik gennem koordina-
tion og simplificering af eksisterende lovgivning.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO ser Havpagten som et skridt i
den rigtige retning for det skånsomme fiskeri. Hertil hilses det velkomment,
at der kommer en strategi for kystsamfundenes udvikling og fremhæver, at
skånsomt kystfiskeri bidrager med beskæftigelse, kulturarv og lokalt ejer-
skab. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO fastslår, at i forhold til ma-
rine beskyttede områder er det skånsomme fiskeri ofte fuldt foreneligt med
bevaringsmålene. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO ser det derfor
som meget positivt, at Kommissionen lægger op til at inddrage lokale fi-
skere i planlægningen mhp. at tage hensyn til hvilke redskaber og metoder
der anvendes og pointerer endvidere, at programmer som BlueInvest og
brug af ETS-midler bør målrettes og tilpasses, så de også er relevante og
tilgængelige for de mindre skånsomme fartøjer.
9/13
Marine Ingredients Denmark hilser Havpagten velkommen og ser med
stor tilfredshed, at Havpagten lægger vægt på både bæredygtighed, fødeva-
resuverænitet, konkurrenceevne og kystsamfundenes rolle, hvorfor det bl.a.
anbefales, at Havpagtens videre arbejde og indsatser fremmer kontrolsyste-
mer baseret på uafhængighed og transparens i hele EU mhp. at styrke da-
tadrevet forvaltning og skabe fair rammevilkår for aktører på tværs af med-
lemslandene i et internationalt marked.
Plastindustrien bakker op om, at der sættes ind over for spild af mikroplast
til naturen. Det er en dagsorden, som Plastindustrien tager meget seriøst,
og brancheforeningen peger på, at IMO bør øge indsatsen ifm. søtranspor-
tens udfordringer på dette område, så risikoen for tab af containere med
plastgranulat minimeres.
Tænketanken Hav udtrykker, at det er positivt, at pagten anerkender be-
hovet for at udvide og effektivt forvalte beskyttede havområder i tråd med
EU’s biodiversitetsstrategi og Marine Action Plan og støtter, at der kommer
en revision af direktiverne om maritim fysisk planlægning og havstrategi,
mens en EU Havgenopretningsfond også bør overvejes. Tænketanken Hav
betoner derudover vigtigheden af, at regeringen sikrer effektiv koordine-
ring mellem ministerierne. Tænketanken Hav pointerer også, at Pagten
mangler et eksplicit fokus på fiskeriforvaltning og opfordrer derfor den
danske regering til at understrege behovet for yderligere indsatser på fiske-
riområdet, da en bæredygtig og helhedsorienteret fiskeriforvaltning er af-
gørende for at sikre sunde marine økosystemer og robuste fiskebestande.
Tænketanken Hav påminder desuden den danske regering om nødvendig-
heden af et EU-dækkende forbud mod anvendelsen af tunge bomtrawl og
behovet for en hurtig ratifikation af BBNJ-aftalen.
WWF Verdensnaturfonden ser overordnet positivt på den europæiske
havpagt, men påpeger, at havpagten mangler elementer som konkrete skridt
til udfasning af ødelæggende fiskerimetoder, såsom bundslæbende fiskeri,
i beskyttede områder, klare offentlige finansielle forpligtelser til havbeva-
relse og -genopretning samt en køreplan for en retfærdig omstilling til en
regenerativ blå økonomi.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes officielle
holdning.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag om en europæisk
havpagt som en strategisk og koordinerende ramme for at styrke EU’s ind-
sats for sunde og bæredygtige have. Havpagten repræsenterer en mulighed
for at samle og styrke eksisterende politikker inden for havforvaltning og
10/13
blå økonomi gennem en mere helhedsorienteret tilgang, der balancerer hen-
syn til klima, biodiversitet, energiforsyning, sikkerhed og vækst.
En styrket forvaltningsramme
Regeringen finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en styrket
og mere sammenhængende forvaltningsramme, der kan forbedre samspillet
mellem eksisterende initiativer og mål. Havpagten bør bidrage til en for-
enkling, bedre regulering og øget koordinering på tværs af havrelaterede
politikområder, så medlemsstaternes gennemførelse heraf lettes, og imple-
mentering af havpolitikkerne bliver mere effektiv.
Det er regeringens opfattelse, at havpagten bør tage udgangspunkt i eksi-
sterende EU-regulering og nationale strategier og understøtte medlemssta-
ternes indsats frem for at indføre nye unødige bindende krav. Regeringen
lægger vægt på, at havpagten bygger videre på det arbejde, der allerede er
i gang i medlemsstaterne. Danmark har med sin nationale havplan et red-
skab, der i vidt omfang imødekommer en lang række af havpagtens mål om
langsigtet og helhedsorienteret planlægning af havområderne.
En kommende havlov, der bygger på en revision af direktivet om maritim
fysisk planlægning, bør ligeledes fungere som en strategisk ramme, der
ikke begrænser den fleksibilitet, der er nødvendig for at tilpasse indsatsen
til nationale forhold og planlægningssystemer.
Regeringen støtter intentionen om at styrke den tværsektorielle koordina-
tion og dataudveksling, herunder oprettelsen af en EU-resultattavle og et
havudvalg, forudsat at disse initiativer bidrager til en mere effektiv gen-
nemførelse og ikke medfører unødigt bureaukrati.
Regeringen finder det endvidere relevant at styrke det regionale samarbejde
i de europæiske havområder. Navnlig i Østersøregionen, hvor et højniveau-
initiativ som "Vores Østersø" kan fremme en helhedsorienteret og balance-
ret tilgang til både planlægnings-, miljø- og sikkerhedspolitiske udfordrin-
ger.
Hertil er det samtidigt vigtigt, at et øget regionalt samarbejde i de europæ-
iske havområder tager afsæt i medlemsstaternes nationale rammer og kom-
petencer og respekterer forskelle i juridiske og planlægningsmæssige for-
hold. En effektiv koordination bør bygge videre på eksisterende nationale
strategier og sikre fleksibilitet i gennemførelsen, som implementeringen af
den danske havplan er et godt eksempel på.
Integreret tilgang til havets sundhed og bæredygtighed
Regeringen er enig i Kommissionens analyse af, at havmiljøet forringes på
grund af kumulative virkninger af klimaforandringer, forurening og over-
udnyttelse af havets ressourcer. Regeringen er derfor enig i, at der er behov
11/13
for en styrket politisk indsats med afsæt i en holistisk tilgang på tværs af
alle politikområder. Regeringen anerkender, at en effektiv beskyttelse og
genopretning af marine økosystemer er afgørende for både klimaindsats,
biodiversitet og den langsigtede bæredygtighed af den blå økonomi.
Regeringen bifalder i den sammenhæng, at indsatsen og foranstaltninger er
baseret på fire hovedprincipper: en kilde-til-hav-tilgang til bekæmpelse af
forurening, forsigtighedsprincippet, et videnskabeligt baseret grundlag for
politiske beslutninger og en økosystembaseret marin forvaltning.
Regeringen støtter behovet for at tilskynde medlemsstaterne til udpegning
og forvaltning af beskyttede havområder samt for effektiv gennemførelse
og håndhævelse af den eksisterende EU-lovgivning, navnlig fugle- og ha-
bitatdirektiverne, havstrategidirektivet og forordningen om naturgenopret-
ning og herunder anvendelse af teknologier, der kan lette overvågning og
kontrol. Regeringen støtter også, at der er behov for yderligere skridt for at
opnå ”god miljøtilstand”.
Regeringen støtter op om at revidere havstrategidirektivet med henblik på
forenkling, uden at reducere miljøbeskyttelsen, omkostningseffektivitet og
et effektivt regionalt samarbejde om forbedring af havmiljøet, herunder at
støtte samarbejdet i de regionale havkonventioner.
Endelig støtter regeringen, at der er behov for at adressere de betydelige
trusler fra diverse forureningskilder, herunder landbaserede forureningskil-
der i overensstemmelse med EU’s handlingsplan for nul-forurening.
Det vurderes, at Kommissionens fokus på innovation, naturbaserede løs-
ninger og udvikling af nye forretningsmodeller, herunder inden for blå kul-
stoflagring, er i overensstemmelse med regeringens prioriteter for en grøn
omstilling af havforvaltningen.
Fremme af den bæredygtige blå økonomi med henblik på en bedre konkur-
renceevne
Regeringen støtter Kommissionens intention om at styrke EU’s blå øko-
nomi på tværs af forskellige sektorer. Regeringen vil derfor fortsat arbejde
for en europæisk konkurrencedygtig blå økonomi, der bidrager til Europas
strategiske autonomi, konkurrenceevne, grønne omstilling og sikkerhed.
Regeringen anerkender Kommissionens analyse af behovet for investerin-
ger i grønne teknologier, herunder lavemissionsskibsfart, vedvarende off-
shore energi, marine bioteknologi og cirkulære løsninger med henblik på,
at den grønne omstilling bidrager til et styrket, modstandsdygtigt og kon-
kurrencedygtigt Europa.
12/13
Regeringen vil lægge vægt på, at den europæiske havpagt skal gøre hver-
dagen lettere for virksomheder og andre aktører ved at fremme effektivitet
og kohærens uden at introducere unødvendig kompleksitet i EU’s havpoli-
tikker. Havets ressourcer skal udnyttes på en mere bæredygtig måde, der
indebærer en mindre påvirkning af havets økosystemer.
Regeringen mener, at der er brug for fortsat innovation og nytænkning i
fiskeriet. Regeringen støtter op om igangsættelse af en evaluering af den
fælles fiskeripolitik, som eventuelt vil medføre en revision.
Beskyttelse og styrkelse af kystsamfund og øer
Regeringen støtter Kommissionen i at havpagten bør understøtte bæredyg-
tig udvikling og grøn omstilling i kyst- og øsamfund.
Regeringen mener også, at det er vigtigt, at der sikres fleksibilitet og lokal
tilpasning af initiativer til nationale og regionale forhold.
Den afgørende rolle, som havforskning, viden, forståelse og færdigheder
spiller for blå innovation
Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at få styrket viden
og tilgængelige data om havet fra havobservationer. Regeringen støtter op
om EU’s havobservationsinitiativ, der dækker observationskampagner, da-
tabehandling, infrastrukturer og levering af nøgletjenester.
Hertil tilslutter regeringen sig meddelelsen i, at EU bør understøtte videns-
baseret forvaltning gennem forskning og maritim observation.
Regeringen kunne dog ønske sig, at Kommissionens initiativ koordineres
med arbejdet omkring dataindsamling, standardisering og udveksling af
marine date i regi af International Hydrographic Organisation (IHO).
Maritim sikkerhed og forsvar som en grundlæggende forudsætning
Regeringen støtter behovet for øget sikkerhed i nærområdet som Østersøen,
herunder en styrkelse af flåde- og kystvagtsamarbejdet gennem maritime
operationer. Herunder støtter regeringen intentionen om og vil arbejde for
en koordineret og fremtidssikret håndtering af nye trusler, herunder mod
undersøisk infrastruktur og den risiko for miljøet og sikkerheden som skyg-
geflåden udgør.
Regeringen støtter generelt, at maritim sikkerhed indtænkes i forvaltningen
af verdenshavene og at EU styrker sin evne til at bidrage globalt til opret-
holdelsen af maritim sikkerhed gennem fuld brug af EU og dets medlems-
landes samlede civile og militære politikker, initiativer og kapaciteter.
13/13
Regeringen vil tage nærmere stilling til konkrete forslag om styrket samar-
bejde mellem flåder og kystvagter, øgede investeringer i overvågningstek-
nologi, en koordineret indsats for at fjerne ueksploderet ammunition
(UXO), og øget operationelt samarbejde i Arktis mellem EU og de nordiske
medlemsstater og andre ligesindede arktiske tredjelande, når disse måtte
foreligge.
International havforvaltning og styrket havdiplomati
Regeringen støtter ligeledes, at EU styrker den internationale havforvalt-
ning for at sikre en bæredygtig forvaltning af verdenshavene. Dette kræver
et tættere samarbejde mellem stater, internationale organisationer og civil-
samfundet, samt en effektiv implementering af eksisterende konventioner
såsom FN’s havretskonvention (UNCLOS).
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Nærværende meddelelse har ikke tidligere været forelagt.