Svar på spm. nr. S 1279: Hvordan vil ministeren sikre, at kontanthjælpsreformen ikke fører til hjemløshed for borgere, der mister enkeltydelser og dermed ikke kan betale husleje, særligt i de tilfælde hvor kommunen vurderer, at der ikke er tale om midlertidige problemer?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1279.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1279/svar/2152512/3049460.pdf

Folketingets Lovsekretariat
lov@ft.dk
Karsten Hønge (SF)
Karsten.Honge@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3643
2. juli 2025
Folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) har den 26/6-2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 1279, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1279:
”Hvordan vil ministeren sikre, at kontanthjælpsreformen ikke fører til hjemløshed
for borgere, der mister enkeltydelser og dermed ikke kan betale husleje, særligt i de
tilfælde hvor kommunen vurderer, at der ikke er tale om midlertidige problemer? ”
Svar:
Med den nye kontanthjælpsreform får vi et enklere og mere gennemskueligt kon-
tanthjælpssystem. Målet er at sikre, at forskellige familietyper har et rimeligt rådig-
hedsbeløb – samtidig med, at det fortsat kan betale sig at tage et arbejde, også i
lavtlønsjob.
Det har hele tiden stået klart, at der er tale om en større omlægning af regler og sat-
ser i kontanthjælpssystemet. Derfor blev lovforslaget også behandlet i god tid, så
berørte borgere sammen med deres kommune har haft mulighed for at indrette sig
efter det fremtidige ydelsesgrundlag.
Kommunerne kan fortsat yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter og lø-
bende hjælp til betaling af husleje i en midlertidig periode til personer, der er ud-
sættelsestruet pga. huslejerestance. Det ændrer reformen ikke på.
Med reformen indføres flere initiativer, der skal styrke borgernes mulighed for at
forbedre deres økonomi og komme tættere på arbejdsmarkedet. Der er blandt andet
indført et lempeligt indkomstfradrag, der gør det mere attraktivt at tage løntimer
ved siden af kontanthjælpen. Her får borgerne mulighed for at tjene penge ved si-
den af deres ydelse uden at blive trukket i ydelse. På den måde er det muligt at for-
bedre forsørgelsesgrundlaget selv ved få timers arbejde.
En gruppe kontanthjælpsmodtagere har tidligere modtaget særlig støtte til høje bo-
ligudgifter. Det gælder særligt enlige ikke-forsørgere. Med reformen har vi indført
et særligt tillæg målrettet denne gruppe. Derudover indføres et medicintilskud, som
skal sikre, at borgere med længerevarende kontakt til kontanthjælpssystemet kan få
dækket alle deres medicinudgifter. Vi afskaffer også kontanthjælpsloftet, så kon-
tanthjælpsmodtagere fremover kan modtage den fulde boligstøtte.
Offentligt
S 1279 endeligt svar
2024-25
2
Endelig er der indført en ret til afklaring, så det sikres, at der løbende bliver taget
stilling til, om en borger fortsat hører til i kontanthjælpssystemet. Kontanthjælp er
og skal være en midlertidig ydelse – derfor skal afklaringen være med til at sikre, at
der løbende bliver taget stilling til, om borgeren hører til i kontanthjælpssystemet.
Hvis borgeren har væsentlige og varige begrænsninger af arbejdsevnen, kan det
være, at borgeren skal overgå til en anden ydelse.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister