RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om den foreløbige evaluering af strategirammen for det europæiske uddannelsesområde for 2021-2030

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.6.2025
COM(2025) 340 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om den foreløbige evaluering af strategirammen for det europæiske uddannelsesområde
for 2021-2030
{SWD(2025) 169 final}
Offentligt
KOM (2025) 0340 - Rapport/beretning
Europaudvalget 2025
1
1. Indledning
Udvikling af det europæiske uddannelsesområde1
som et ægte fælles rum for uddannelse af høj
kvalitet og livslang læring for alle er det overordnede politiske mål for strategirammen for det
europæiske samarbejde på uddannelsesområdet 2021-20302
. Det europæiske
uddannelsesområde er en omfattende EU-politik og -investeringsstrategi for inkluderende
uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet i alle sammenhænge og sektorer, fra den tidlige
barndom til voksenlivet. Byggestenene til det europæiske uddannelsesområde blev lagt mellem
2021 og 2025. Dette arbejde var drevet af fælles strategiske prioriteter3
, mål på EU-plan,
europæisk samarbejde, gennemførelse af fælles politikker og nationale reformer. Som svar på
Rådets opfordring foretog Kommissionen en evaluering på grundlag af omfattende høringer og
en ekstern støtteundersøgelse4
. Evalueringen vil danne grundlag for Rådets drøftelser om
revisionen af den strategiske ramme forud for dets anden cyklus for årene 2026-2030. Dette
omfatter mulige tilpasninger af mål, forvaltning og prioriterede områder på EU-plan5
. I
arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene sammenfattes resultaterne af evalueringen,
herunder undersøgelsen. Ud over de vigtigste resultater af denne evaluering giver meddelelsen
om færdighedsunionen 6
de seneste strategiske retningslinjer for uddannelse og færdigheder på
EU-plan. Dette skal også afspejles i revisionen af rammen.
2. Konklusioner fra evalueringen
2.1. Styrker
Evalueringen7
peger på EU-merværdien af den strategiske ramme, der samler medlemsstaterne
med henblik på at drøfte og nå til enighed om kvantificerede mål og skabe enighed og samarbejde
om fælles prioriteter inden for det bredere uddannelses- og erhvervsuddannelsessamfund,
herunder gennem arbejdsgrupperne. Det europæiske uddannelsesområde har, selv om det ikke
har nogen reguleringsbeføjelser, formået at levere resultater og relevante forbedringer ved at
kombinere forskellige støttemekanismer, kvantificerede mål og EU's politiske rammer med
konkret vejledning og samarbejde, mobilisere EU-midler, overvåge fremskridt og støtte
evalueringen af reformer8
. Der er gjort fremskridt med hensyn til det europæiske
uddannelsesområdes strategiske prioriteter, idet tendenserne i retning af flere mål på EU-plan
viser en positiv opadgående konvergens (f.eks. unge, der forlader skolen tidligt), mens den på
andre områder (f.eks. grundlæggende færdigheder) er begrænset eller faldende9
. Leveringen og
kombinationen af EØS-gennemførelsesinstrumenter blev vurderet som effektive og
sammenhængende med hinanden og prioriteterne generelt, samtidig med at det anerkendes, at
der er behov for mere effektivitet og hastighed.
1
Meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025, COM/2020/625.
2
Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske
uddannelsesområde (2021-2030) (resolutionen om strategirammen for det europæiske uddannelsesområde).
3
Forbedret kvalitet, lighed, inklusion og gode uddannelsesresultater for alle
Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet for alle
Styrkelse af lærernes kompetencer og motivation
Styrkelse af europæisk videregående uddannelse
Støtte til den grønne og digitale omstilling i og gennem uddannelse.
4
Kommende, juli 2025.
5
Resolution om strategirammen for det europæiske uddannelsesområde.
6
COM/2025/90.
7
Dokumentation i arbejdsdokumentet.
8
Tabel 1 i arbejdsdokumentet om EØS-gennemførelsesinstrumenter.
9
Arbejdsdokument, afsnit 4.1 og 5.1. For tendenser i retning af mål, se også bilaget.
2
Mange politiske initiativer på EU-plan10
er blevet udviklet og sat i gang på områder, der spænder
fra inklusiv og digital uddannelse til læring med henblik på bæredygtighed, fremme af mobilitet
og styrkelse af de europæiske videregående uddannelser11
. Der er dokumentation for, at det er
lykkedes det europæiske uddannelsesområde at gennemføre vigtige nye tiltag på EU-plan (f.eks.
Erasmus+-lærerakademier), inspirere og støtte nationale reformer (jf. tekstboks 1) og etablere
strukturelle, systemiske og bæredygtige veje til et dybere europæisk samarbejde mellem
uddannelsesinstitutioner (f.eks. initiativet Europauniversiteter). Aktionerne støttede samarbejdet
mellem medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne på EU-plan, bidrog til politiske
fremskridt og reformer på nationalt og regionalt plan og forbedrede anvendelsen af viden og
bedste praksis på organisatorisk plan.
Boks 1 – Nationale EØS-reformer
I Litauen har en reform, der er en del af uddannelsesudviklingsprogrammet, til formål at forbedre adgangen til
førskoleundervisning og børnepasning for alle børn, især børn med handicap og fra sårbare baggrunde. Den blev
fremmet af Rådets henstilling fra 2019 om førskoleundervisnings- og børnepasningssystemer af høj kvalitet.
Tilpasningen var inspireret af viden, der blev delt gennem arbejdsgruppen for førskoleundervisning og
børnepasning (WG ECEC) og støttet af Den Europæiske Socialfond+ (ESF+) og genopretnings- og
resiliensfaciliteten (RRF).
For at imødekomme de landespecifikke henstillinger om uddannelse, vedtog Rumænien to uddannelseslove i
2023 (håndtering af lighedskløfter, deltagelse, læringsresultater, fremskridt hen imod videregående uddannelse
og beskæftigelse) inden for rammerne af centrale strategiske planer (projektet Et uddannet Rumænien,
regeringsprogram 2021-2024). Det europæiske uddannelsesområde og dets centrale initiativ, Pathways to School
Success, som der henvises til i de nationale dokumenter, gav inspiration til disse nationale reformer, der blev
støttet med finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, instrumentet for teknisk støtte (TSI) og ESF+.
I Spanien gjorde uddannelsesreformer i 2021 undervisning i medborgerkundskab til et obligatorisk fag.
Reformen skitserer undervisning i medborgerkundskabsfærdigheder inden for primæruddannelse og obligatorisk
sekundæruddannelse. Gennem det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme faciliterede det spanske
rådsformandskab samarbejdet og udvekslingen af god praksis og var vært for en peerlæringsaktivitet for
medlemmer af arbejdsgruppen om ligestilling og værdier i 2023. Arbejdsgruppens arbejde dannede grundlag for
Rådets konklusioner fra 2023 om, hvordan uddannelse og erhvervsuddannelse kan bidrage til at styrke fælles
europæiske værdier og demokratisk medborgerskab. Dette bidrog til at forbinde de tekniske og politiske niveauer
i det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme. Jean Monnet-aktionerne bidrog også.
I Tjekkiet var en omfattende reform inden for digital uddannelse fokuseret på: 1) en reform af digitale
færdigheder for at modernisere læseplanen, 2) støtte til lærere, 3) forebyggelse af digital udstødelse og 4)
voksenuddannelse rettet mod digitalt udstødte sårbare grupper. Reformen, der bygger på drøftelserne i
arbejdsgruppen DELTA12
, er i overensstemmelse med den digitale kompetenceramme for borgerne og de
landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester. Den omfatter betydelige
investeringer i digital infrastruktur og udvikling af færdigheder gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og
instrumentet for teknisk støtte.
Den strategiske rammes styrke ligger i dens stærke fundament af frivilligt samarbejde og fælles
skabelse. Under høringerne i forbindelse med evalueringen bekræftede medlemsstaterne deres
stærke vilje til at fortsætte samarbejdet via den strategiske ramme.
Det europæiske uddannelsesområdes forvaltningsstrukturer (Gruppen på højt plan vedrørende
uddannelse og erhvervsuddannelse, styrket af et nyt koordineringsråd) sikrede stærkere politisk
styring og mere strategisk fastsættelse af dagsordener sammenlignet med tidligere
samarbejdsrammer. Arbejdsgrupper og deres peerlæringsaktiviteter fungerede som vigtige fora
til at drøfte politiske spørgsmål, give inspiration til nationale reformer og tilskynde til innovation.
10
19 strategiske initiativer for det europæiske uddannelsesområde og 17 projekter og indkaldelser på EU-plan blev analyseret i
evalueringen. Bilag III til arbejdsdokumentet, fodnote 4 og 5, viser den fuldstændige liste.
11
F.eks. Rådets henstillinger om Veje til succes i skolen, Europa i bevægelse, Læring med henblik på den grønne omstilling og
bæredygtig udvikling, Forbedring af udbuddet af digitale færdigheder inden for uddannelse og undervisning, eller meddelelser
fra Kommissionen om en Europæisk strategi for universiteter eller en Plan for en europæisk grad.
12
Arbejdsgruppen om det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme for digital uddannelse: læring, undervisning og
vurdering.
3
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde fremmede en ægte europæisk dimension i
uddannelse og erhvervsuddannelse (f.eks. gennem alliancer mellem Europauniversiteter og
Learning EU-initiativer), der går videre end tidligere samarbejdsrammer.
Evalueringen viser, at samarbejdet på EU-plan i nogle tilfælde oversteg forventningerne og de
oprindelige ambitioner. Den tilvejebragte effektive kommunikationslinjer og en koordineret
reaktion, der fungerede som et knudepunkt for krisestyring (f.eks. ved at hjælpe medlemsstaterne
med at opretholde kontinuiteten i uddannelsen under covid-19 og integrere fordrevne ukrainske
lærende i deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer), hvilket styrkede EU's
modstandsdygtighed over for kriser.
Evalueringen har vist, at der er stærk enighed om, at de store udfordringer, der er struktureret
gennem de strategiske prioriteter, som Rådet udpegede i 2021, og i overensstemmelse med
Rådets resolution fra 202313
, forbliver relevante. Samtidig tyder resultaterne på, at Rådet kan
overveje at ajourføre prioriteterne for at tilpasse sig den nye virkelighed.
2.2. Plads til forbedringer
2.2.1. Selv om der er gjort fremskridt, er der fortsat betydelige udfordringer. Disse omfatter
forringede grundlæggende færdigheder, mangel på lærere, et utilstrækkeligt antal
færdiguddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik,
forskelle i adgang og resultater, uopfyldt efterspørgsel efter læringsmobilitet, lav deltagelse i
voksenuddannelse og svækkelse af det demokratiske engagement blandt unge. Den vedvarende
manglende evne til at nå nogle af målene kræver en hurtig forøgelse af fokus, effektivitet og
hastighed i gennemførelsen af reformer.
2.2.2. Resultaterne af evalueringen viser, at der er mulighed for at forbedre effektiviteten og den
eksterne sammenhæng af det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme14
:
a. Koordineringen og sammenhængen på tværs af sektorer er uklar og suboptimal mellem
de forskellige sektorpolitiske områder vedrørende uddannelse og færdigheder. Dette er
især tilfældet mellem uddannelse, beskæftigelse og økonomisk politik og aktører15
. Den
fragmenterede tilgang gør det vanskeligt at fastsætte sammenhængende politiske og
investeringsprioriteter, der støtter bedre kompetencer, færdigheder og innovation med
bæredygtige investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse, lige fra grundlæggende
færdigheder til voksenuddannelse. Evalueringen understreger betydningen af semestret
som en central kanal for det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme til at
fremme evidensbaserede reformer og investeringer i uddannelse og færdigheder. Dette
kræver overvejelser om, hvordan man kan styrke uddannelses- og
erhvervsuddannelsesaktørernes rolle samt koordineringen og synergierne mellem
politikområderne16
.
b. Den frivillige og uformelle karakter af styringsmodellen, tillige med uklare
ansvarsområder, huller i informationsstrømmen mellem forvaltningsorganer og i
formidlingen af det europæiske uddannelsesområdes resultater på nationalt plan,
forhindrer, at rammen fulde potentiale med hensyn til at fremme og støtte nationale
reformer i overensstemmelse med fælles prioriteter kan nås17
. Et eksempel er
13
2023/C 185/08.
14
Arbejdsdokument, afsnit 4.1. Der blev allerede peget på nogle områder, hvor der kunne ske forbedringer, i Rådets resolution
fra 2023 om det europæiske uddannelsesområde: Frem mod 2025 og tiden derefter. De vejledende principper blev fastsat i
Rådets resolution om forvaltningsstrukturen for strategirammen for det europæiske uddannelsessamarbejde mod det
europæiske uddannelsesområde og tiden derefter (2021-2030): Ejerskab og inklusion, ansvar og samarbejde.
15
Arbejdsdokument, afsnit 4.1.6.
16
Arbejdsdokument, afsnit 4.1.2.
17
Arbejdsdokument, afsnit 4.1.1-4.1.2.
4
handlingsplanen for digital uddannelse: Her mindskede manglen på strategisk styring fra
Gruppen på Højt Plan effektiviteten af gennemførelsen af de relevante rådshenstillinger.
2.2.3. To store huller hæmmer evidensbaseret politikudformning. For det første viste målene
på EU-plan sig at være vellykkede med hensyn til at fokusere og spore reformer og informere
om samarbejde og gensidig læring på EU-plan. Der mangler dog sådanne mål for nogle af de
vigtigste mangeårige eller nye prioriteter (f.eks. STEM, lighed, medborgerskabsfærdigheder).
For det andet er dokumentationen for nationale reformer, der følger op på EU-initiativer, fortsat
spredt. Overvågning på EU-plan inden for enhver åben koordinationsmetode kræver systematisk
dokumentation for resultaterne og virkningerne af de nationale politikker som reaktion på EU's
flagskibsinitiativer. En sådan dokumentation vil være nødvendig, for at det europæiske
uddannelsesområde kan leve op til sit fulde potentiale til at støtte evidensbaseret politik18
gennem
gensidig læring og som grundlag for en intelligent kombination af tilgængelige EØS-
gennemførelsesinstrumenter.
3. En ny sammenhæng
Selv om de prioriteter, der blev aftalt i 2021 for den strategiske ramme, fortsat er relevante, vil
rammen i sin anden cyklus fungere i en ny virkelighed. Nye politiske prioriteter, der imødegår
udfordringer som fremhævet i flere rapporter fra 202419
, bør derfor også afspejles.
Det Europæiske Råd har forpligtet sig til at stræbe efter et fremgangsrigt og konkurrencedygtigt
Europa, øge investeringerne i borgernes kompetencer og færdigheder, økonomiske og sociale
velfærd, uddannelse og erhvervsuddannelse gennem hele livet og styrke den økonomiske, sociale
og territoriale samhørighed samt et frit og demokratisk Europa ved at værne om de europæiske
værdier i Unionen og på globalt plan20
. Dette er relevant i forbindelse med Kommissionens mål
om at fortsætte arbejdet med det europæiske uddannelsesområde for at fremme en fælles tilgang
til udvikling af færdigheder, læringsmobilitet, kvalitet og inklusion og samtidig styrke
Erasmus+-programmet21
. Manglen på færdigheder, utilstrækkelig omstillingshastighed og
fragmenteret og ineffektiv forvaltning hæmmer EU's konkurrenceevne. 2025-meddelelsen om
færdighedsunionen fremhæver uddannelse og færdigheder som centrale katalysatorer for EU's
økonomiske konkurrenceevne, beredskab og stabilitet. I overensstemmelse med denne øgede
ambition fortjener uddannelses- og erhvervsuddannelsesprofilen at blive hævet til det
højeste politiske niveau.
Det centrale formål med alle uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer fra den tidlige
barndom til voksenuddannelse er at give lærende, uanset alder, køn, socioøkonomisk, etnisk eller
migrationsmæssig baggrund eller særlige behov, de nødvendige kompetencer og færdigheder til
fremtiden, uanset hvad den indebærer. I denne forbindelse peger evalueringen på behovet for
yderligere at støtte medlemsstaterne i at tilpasse deres uddannelsessystemer, så elever,
studerende og lærere kan trives.
4. Spørgsmål til drøftelse
18
Rådets konklusioner om fremme af evidensbaseret politik og praksis på uddannelsesområdet med henblik på at gennemføre
det europæiske uddannelsesområde, C/2024/3642.
19
Letta, E. Much more than a market
Draghi, M. The future of European competitiveness.
Heitor, M. Align, act, accelerate: Research, technology and innovation to boost European competitiveness.
Niinistö, S. Safer Together – Strengthening Europe's Civilian and Military Preparedness and Readiness.
20
Den strategiske dagsorden for 2024-2029.
21
Mission letter, Roxana Mînzatu.
5
Resultaterne af evalueringen i arbejdsdokumentet, de områder, der kan forbedres, jf. ovenfor
(afsnit 2.2) og den nye politiske kontekst (afsnit 3) kan give Rådet inspiration til revisionen af
den strategiske ramme med henblik på at ajourføre prioriteterne, styrke den tværsektorielle
koordinering, styrke forvaltningen og fremme dokumentation, der skaber større
gennemslagskraft. Håndtering af vedvarende udfordringer (2.2.1) kræver mere fokus og
hurtigere gennemførelse af effektive reformer i lyset af den nye virkelighed. For at være
konkurrencedygtig og forberedt på fremtiden skal kvalifikationskløften lukkes, og forvaltningen
skal være sammenhængende og effektiv.
4.1. Tilpasning af prioriteterne til den nye virkelighed for Europas konkurrenceevne og
beredskab
Som led i revisionen af den strategiske ramme kan Rådet øge fokus og intensivere indsatsen for
at tackle de mest vedvarende og nye spørgsmål (kandidater inden for STEM, grundlæggende
færdigheder, lærerfaget) under de nuværende strategiske prioriteter22
. Rådet kunne overveje at
fremme livslang læring og udvikling af færdigheder som en horisontal prioritet på tværs
af alle uddannelsesniveauer, begyndende med grundlæggende færdigheder og undervisning i
medborgerkundskab som en strategisk prioritet, støttet af et nyt mål på EU-plan (jf. punkt
4.3 og bilaget). Dette vil være i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen23
, udvidelsen
af begrebet grundlæggende færdigheder til at omfatte medborgerskabsfærdigheder, som fastsat i
handlingsplanen for grundlæggende færdigheder24
, og anmodningen fra Rådet, Europa-
Parlamentet og konferencen om Europas fremtid25
.
4.2. Forvaltningsreform og tværsektoriel koordinering for at hæve
ambitionsniveauet og styre strukturreformer
Bedre tværsektoriel koordinering for at overvinde politisk fragmentering (2.2.2a) er i
overensstemmelse med det øgede ambitionsniveau for færdighedsunionen. At nedbryde siloer
mellem uddannelsessektoren, beskæftigelsessektoren og den økonomiske og finansielle sektor
er afgørende for at fremme en fælles tilgang til udvikling af færdigheder. Den strategiske ramme,
herunder dens forvaltning på politisk og teknisk plan, kunne være mere nøje afstemt med det
europæiske semester.
Kommissionen er fast besluttet på at spille en ledende rolle med hensyn til at styrke
forbindelserne mellem EØS og det europæiske semester, herunder gennem det nye Europæiske
Råd på Højt Niveau for Færdigheder. Dette centrale instrument vil danne grundlag for EU-27-
henstillingen om menneskelig kapital, der blev bebudet i meddelelsen om færdighedsunionen.
Henstillingen fra EU-27 kan udgøre et fast holdepunkt med hensyn til at styrke uddannelsens
rolle inden for det europæiske semester til støtte for effektiv erhvervelse, anerkendelse og
fastholdelse af færdigheder i hele EU26
.
Revisionen af den strategiske ramme kan afspejle, hvordan den politiske profil for uddannelse
kan højnes for at øge støtten til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af
22
Angivet i resolutionen om det europæiske uddannelsesområdes strategiske ramme for perioden 2021-2030, der giver mulighed
for en revision inden cyklussen, der dækker årene 2026-2030.
23
Arbejdsdokument, afsnit 4.3.
24
COM(2025) 88 final.
25
Rådets konklusioner om uddannelse som bidrag til styrkelse af fælles europæiske værdier og demokratisk medborgerskab
(2023). Se også: Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af foranstaltninger til undervisning i medborgerkundskab
(2022), Europa-Parlamentets beslutning om Europa-Parlamentets forslag til ændring af traktaterne (2023), Konference om
Europas fremtid (2022).
26
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd, marts 2025.
6
evidensbaserede reformer. Det er også nødvendigt at drøfte, hvordan den strategiske ramme i
højere grad kan tilpasses færdighedsunionen med hensyn til livs- og arbejdsfærdigheder.
Stærkere, strømlinede, forenklede og bedre forbundne forvaltningsordninger (2.2.2.b) vil
bidrage til at styrke og sikre mere målrettet støtte til evidensbaserede reformer i medlemsstaterne
og styrke forbindelsen mellem koordinering på EU-plan og gennemførelse på nationalt plan.
Rådets revision kan sigte mod at øge informationsstrømmene og samarbejdet ved at give
strategiske styringsorganer et klarere ansvar for politisk styring, styring af gennemførelsen og
overvågning af fremskridt.
Indsatsen bør i højere grad koncentreres om at gennemføre hårdt tiltrængte strukturreformer med
større effektivitet. Som det fremgår af evalueringen, kan en intelligent kombination af forvaltning
og flagskibsinitiativer (navnlig handlingsplanen for grundlæggende færdigheder, strategiplanen
for STEM-uddannelse og den europæiske grad) være drivkraften bag og rammen for de nationale
reformprioriteter og tilskynde til en stærkere og hurtigere virkning27
. Kommissionen arbejder på
en omfattende teknisk værktøjskasse på EU-plan udformet med henblik på at øge støtten til
gennemførelsen gennem tematisk samarbejde og gensidig læring og drage fordel af en mere
effektiv mobilisering af midler. Som supplement til instrumentet for teknisk støtte vil denne
værktøjskasse, herunder værktøjer til gensidige læringsaktiviteter og peerlæringsaktiviteter,
peerrådgivning, læringslaboratorieuddannelse og finansiering af tværnationale reformprojekter,
tilbyde skræddersyet tværnational støtte til medlemsstaterne. Dette vil øge deres kapacitet til at
fremskynde udformningen og gennemførelsen af relevante strukturreformer.
4.3. Afhjælpning af vidensgab
Arbejdet med at lukke vidensgab (2.2.3) for at fremme evidensbaseret politikudformning starter
ikke fra bunden. Vurdering af effektiviteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne
ved hjælp af mål på EU-plan og støtteindikatorer bidrog til at målrette nationale reformer og
vejlede evidensbaseret politikudformning28
. Rapporten om uddannelsesovervågning er, som det
fremgår af evalueringen, blevet en effektiv kanal til at formidle viden mellem evidens og politik.
Rapporten er udarbejdet, så den kan forstås af ikkespecialister, og den gør store mængder viden
letfordøjelig med henblik på den politiske debat. Onlineværktøjskassen til overvågning er blevet
tilpasset efter Rådets anmodning om indikatorer inden for lighed, lærerfaget og læring med
henblik på bæredygtighed.
For at målrette og styre den politiske debat for 2026-2030-cyklussen er der behov for drøftelser
om at samle sektormålene for det europæiske uddannelsesområdes 2021-2025-cyklus og de
tematiske mål for færdighedsunionen. Rådets kunne i forbindelse med sin gennemgang overveje
at supplere sættet af mål med to nye mål på EU-plan om lighed og undervisning i medborgerskab.
Dette ville understrege deres afgørende rolle med hensyn til at fremme grundlæggende
færdigheder og inkluderende uddannelse af høj kvalitet. En mulig kombination af tematiske og
sektorspecifikke mål til støtte for øget overvågning af fremskridt er nærmere beskrevet i bilaget.
I 2026-2030-cyklussen kan overvågningen på EU-plan desuden styrkes gennem konsekvent
rapportering fra medlemsstaterne, der bidrager til gensidig læring og evidensbaseret
politikudformning. I overensstemmelse med resultaterne af evalueringen kunne en drøftelse i
Rådet fokusere på en sådan rapportering, hvor landenes rapporteringsbyrde og det europæiske
uddannelsesområdes effektivitet afvejes.
27
Arbejdsdokument, afsnit 5.2 og 5.7.
28
Arbejdsdokument, afsnit 4.1.2 og 5.3.
7
Den viden, der opnås fra en sådan overvågning på EU-plan, kan bidrage til det nye
europæiske observatorium for efterretninger om færdigheder. Et stærkere evidensgrundlag
danner til gengæld grundlag for Det Europæiske Råd på Højt Niveau for Færdigheder og EU-
27-henstillingen om menneskelig kapital inden for rammerne af det europæiske semester. Dette
vil bidrage til at styre investeringer i uddannelse og færdigheder og knytte EU-midler til
strukturreformer.
5. Konklusion
Evalueringen understregede EØS-strategirammens merværdi og resultater, dets stærke frivillige
samarbejde og medskabelse med praksis i centrum. Den kaster også lys over begrænsninger, der
forhindrer fuld gennemførelse og overvågning af virkninger og reformer inden for uddannelse
og færdigheder. Europa-Kommissionen er fast besluttet på at støtte den fortsatte forbedring af
det europæiske uddannelsesområde. Dette er nødvendigt for at sikre, at uddannelsessamfundet
mobiliseres til at skabe de ændringer, der er nødvendige for at fremme Europas konkurrenceevne,
sociale samhørighed, beredskab og demokrati.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.6.2025
COM(2025) 340 final
ANNEX
BILAG
til
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om den foreløbige evaluering af strategirammen for det europæiske uddannelsesområde
for 2021-2030
{SWD(2025) 169 final}
Offentligt
KOM (2025) 0340 - Rapport/beretning
Europaudvalget 2025
1
Bilag — Forslag til mål på EU-plan for cyklussen 2026-2030
Mål foreslået i meddelelsen om
færdighedsunionen
Muligt nyt mål for det europæiske
uddannelsesområde 2026-2030
Mål for det europæiske uddannelsesområde
som bekræftet i meddelelsen om
færdighedsunionen
Eksisterende mål for det europæiske
uddannelsesområde, der kan bekræftes i
det europæiske uddannelsesområde 2026-
2030
TEMATISKE MÅL
1. Grundlæggende færdigheder
Senest i 2030 bør andelen af elever, der klarer sig dårligt inden for læsning, matematik og
naturvidenskab, være mindre end 15 %. [OECD PISA]
Læsning Matematik Naturvidenskab
26,2 % (2022) 29,5 % (2022) 24,2 % (2022)
Senest i 2030 bør andelen af elever med toppræstationer inden for læsning, matematik og
naturvidenskab, være mindst 15 %. [OECD PISA]
Læsning Matematik Naturvidenskab
6,5 % (2022) 7,9 % (2022) 6,9 % (2022)
Senest i 2030 bør andelen af elever med ringe
IT-færdigheder være mindre end 15 %. [IEA
ICILS]
Senest i 2030 bør andelen af elever med en
tilfredsstillende præstation inden for
medborgerkundskab1
, være mindst 85 %. [IEA
ICCS]
42,5 % (2023) 63,1 % (2022)
[Ingen tilgængelig tendens] [Ingen tilgængelig tendens]
1
Dette er et nyt mål baseret på en indikator, der blev drøftet med den stående arbejdsgruppe om indikatorer og benchmarks
(SGIB) på mødet den 18.-19. juni 2024. Der sigtes til andelen af elever i 8. klasse, der som minimum opnår kompetenceniveau
B i ICCS-undersøgelsen om medborgerskab (International Civic and Citizenship Education Study), som gennemføres af den
internationale sammenslutning til vurdering af skoleresultater (IEA).
10%
15%
20%
25%
30%
2006 2009 2012 2015 2018 2022
Target
10%
15%
20%
25%
30%
2006 2009 2012 2015 2018 2022
Target
10%
15%
20%
25%
30%
2006 2009 2012 2015 2018 2022
Target
0%
5%
10%
15%
2009 2012 2015 2018 2022
Target
0%
5%
10%
15%
2006 2009 2012 2015 2018 2022
Target
0%
5%
10%
15%
2006 2009 2012 2015 2018 2022
Target
2
2. STEM
Senest i 2030 bør andelen af studerende, der er indskrevet på mellemniveau på en
erhvervsrettet STEM-grunduddannelse, være mindst 45 %, hvor mindst 1 ud af 4 studerende
er kvinder. [Dataindsamling fra UNESCO, OECD og Eurostat (UOE)]
I alt: 36,3 % (2023) Kvinder (ud af i alt): 15,4 % (2023)
Senest i 2030 bør andelen af studerende, der er indskrevet på STEM-områder på
videregående niveau, være mindst 32 %, hvor mindst 2 ud af 5 studerende er kvinder.
[Dataindsamling fra UNESCO, OECD og Eurostat (UOE)]
I alt: 26,9 % (2023) Kvinder (ud af i alt): 32,2 % (2023)
Senest i 2030 bør andelen af studerende, der er indskrevet på ph.d.-programmer inden for
IKT, være mindst 5 %, hvor mindst 1 ud af 3 studerende er kvinder. [Dataindsamling fra
UNESCO, OECD og Eurostat (UOE)]
I alt: 3,8 % (2023) Kvinder (ud af i alt): 24,3 % (2023)
30%
32%
34%
36%
38%
40%
42%
44%
46%
48%
50%
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Target
10%
12%
14%
16%
18%
20%
22%
24%
26%
28%
30%
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Target
20%
22%
24%
26%
28%
30%
32%
34%
2018 2019 2020 2021 2022 2023
Target
20%
25%
30%
35%
40%
45%
2018 2019 2020 2021 2022 2023
Target
0%
1%
2%
3%
4%
5%
6%
2018 2019 2020 2021 2022 2023
Target
10%
20%
30%
40%
2018 2019 2020 2021 2022 2023
Target
3
3. International tiltrækningskraft 4. Social balance
Senest i 2030 bør antallet af personer, som
rejser til EU fra et tredjeland og gennemfører
en videregående uddannelse, være mindst
350 000. [Dataindsamling fra UNESCO, OECD og
Eurostat (UOE)]
Senest i 2030 bør andelen af studerende med en
ugunstig socioøkonomisk baggrund, som har
opnået gode resultater inden for mindst ét
område2
(læsning, matematik eller
naturvidenskab), være mindst 25 %. [OECD
PISA]
269 740 (2023) 16,3 % (2022)
SEKTORMÅL
1. Før skolestart 2. Skole
Senest i 2030 bør mindst 96 % af børn i
alderen mellem 3 år og alderen for
obligatorisk skolestart deltage i
førskoleundervisning eller være i
børnepasning. [Dataindsamling fra UNESCO,
OECD og Eurostat (UOE)]
Senest i 2030 bør andelen af unge, der
forlader uddannelsessystemet tidligt, være
under 7 %3
. [EU's arbejdsstyrkeundersøgelse]
94,6 % (2023) 9,3 % (2024)
3. Erhvervsuddannelse
Der vil blive truffet beslutning om erhvervsuddannelsesmålene som led i den europæiske
strategi for erhvervsuddannelse.
2
Dette er et nyt mål baseret på en indikator, der blev drøftet med SGIB på mødet den 11.-12. december 2024. Der sigtes til
andelen af 15-årige i den nederste fjerdedel af et indeks for økonomisk, social og kulturel status, der som minimum opnår
kompetenceniveau 4 i OECD's program for international elevevaluering (PISA).
3
Målet var 9 % i den seneste cyklus for det europæiske uddannelsesområde (2021-2025).
100 000
150 000
200 000
250 000
300 000
350 000
400 000
2018 2019 2020 2021 2022 2023
Target
10%
12%
14%
16%
18%
20%
22%
24%
26%
28%
30%
2015 2018 2022
Target
85%
90%
95%
100%
2018 2019 2020 2021 2022 2023
Target
5%
6%
7%
8%
9%
10%
11%
2019 2020 2021 2022 2023 2024
Target
4
4. Videregående uddannelse 5. Voksenuddannelse
Senest i 2030 bør andelen af 25-34-årige med
en gennemført videregående uddannelse
være på mindst 50 %4
. [EU's
arbejdsstyrkeundersøgelse]
Senest i 2030 bør mindst 60 % af alle voksne
have deltaget i læring inden for de seneste 12
måneder. [Voksenundervisningsundersøgelsen]
44,2 % (2024) 39,5 % (2022)
4
Målet var 45 % i 2021-2025-cyklussen for det europæiske uddannelsesområde.
35%
40%
45%
50%
55%
2019 2020 2021 2022 2023 2024
Target
15%
25%
35%
45%
55%
65%
2007 2011 2016 2022
Target